Historiemenu  

   

Artiklen rekapitulerer fra artikel 01.07.16: Planforslaget omhandler 1) at gøre området mere attraktivt at opholde sig i, 2) at indrette erhvervs- og turistkontor i de historiske bygninger og 3) Gl. Skivehus får mulighed for at erstatte en tidligere bygning ved åen med bygning af hus med 12 lejligheder.
Gl. Skivehus vil til sit projekt bygge en parkeringskælder under bygningen. Byrådet foreslår, at Erhvervs- og Turistcenterets parkeringsbehov løses med en parkeringsplads i en del af de bevaringsværdige bygningers »have« ud mod Østerbro.

Der henvises til Ingvar Glads indsigelser: 1) asfaltbåsene i stedet for at lade en havearkitekt sætte haven i stand, 2) den brede strentrappe fra Østerport bør er erstattes af diskrete siddegrupper.

Desuden refereres en mail til Skive Kommune fra en beboer i Åparken, hvor det fremføres, at man gerne så adgang til lokalplanforslaget på papir. »Efter min mening må man , hvis man bosætter sig i centrum af en by, forvente, at bebyggelser kommer til, og jeg kan se problemerne, hvis man (med lokalplanforslaget, red.) vil tilgodese sikring mod oversvømmelse, fri adgang til aabredden, parkeringsmuligheder, en ny fløj til hotellet og renovation af de ældre bygninger på én gang. Men jeg kan godt forstå, at folk er optaget af planen - det er jo umiddelbart overfor alles vinduer«.

   
© Skive Kulturhistoriske Museumsforening