Jyske dialekter
Vestjyske
- Fjandbomål - fra Ørslevkloster, født 1904, optaget 1972
- Thybomål - fra Vigsø, født 1900, optaget 1975
- Morsingmål - fra Sillerslev, født 1893, optaget 1975
- Sallingmål - fra Junget, født 1882, optaget 1972
- Hardsysselsk - fra Handbjerg, født 1890, optaget 1972
Østjyske
- Vendsysselsk (m. Hanherred og Læsø) - fra Bindslev, født 1897, optaget 1971
- Himmerlandsk - fra Als, født 1893, optaget 1972
- Ommersysselsk - fra Øster Velling, født 1897, optaget 1971
- Djurslandsk (Nord-, Syddjurs m. Nord-, sydsamsø, Anholt) - fra Egens, født 1893, optaget 1975
- Midtøstjysk - fra Gylling, født 1882, optaget 1958
Sønderjyske
- Vestligt sønderjysk (m. Mandø og Rømø) - fra Møgeltønder, født 1898, optaget 1971
- Østligt sønderjysk (m. Als) - fra Vonsbæk, født 1887, optaget 1971
- Syd for rigsgrænsen: mellemslesvisk, angelmål, fjoldemål
- Sydvestjysk (m. Fanø) - fra Fåborg, født 1903, optaget 1974
- Sydøstjysk - fra Hjerndrup, født 1893, optaget 1972
Dialekter og Sproghistorie
Nicolai Jonge
Nicolai Jonge, 1727-1789, var dansk præst og forfatter - især til emner med geografisk indhold, men også oversættelser af Holbergs latinske skrifter. Han forsøgte med sit forfatterskab at supplere sin ydmyge præsteløn. Hele Danmarksbeskrivelsen fra 1777 findes på http://www.h58.dk/Jonge_dk/. Kongeriget Danmarks chorographiske Beskrivelse.*
Det her bragte for Nordfjends er i et tidstypisk sprog, men netop p. gr. af samtidigheden, må beskrivelsen af egnen anses for at være et godt og ret pålideligt billede af situationen i 1700-tallet, d.v.s. tiden før Fjends blev en del af Viborg Amt (1793) mod før Hald Amt. Og af tiden umiddelbart før bonde-, landboreformerne. Man kan så også konstatere, at der ved siden af meget detaljerede beskrivelser af geografiske og dyrkningsmæssige forhold, så springes der lidt over med almindeligheder i karakteriserende beskrivelser. F. eks. bliver vi ganske ofte spist af med at dette eller hint var "skiønt".
Ydermere er Jonges fremstilling historisk interessant, da den så at sige blev kongeligt autoriseret, og da den formentlig har været inddraget i den udskiftning af jorden, som landboreformerne og stavnsbåndsløsningen i 1788 resulterede i.
Det her bragte for Nordfjends er i et tidstypisk sprog, men netop p. gr. af samtidigheden, må beskrivelsen af egnen anses for at være et godt og ret pålideligt billede af situationen i 1700-tallet, d.v.s. tiden før Fjends blev en del af Viborg Amt (1793) mod før Hald Amt. Og af tiden umiddelbart før bonde-, landboreformerne. Man kan så også konstatere, at der ved siden af meget detaljerede beskrivelser af geografiske og dyrkningsmæssige forhold, så springes der lidt over med almindeligheder i karakteriserende beskrivelser. F. eks. bliver vi ganske ofte spist af med at dette eller hint var "skiønt".
Ydermere er Jonges fremstilling historisk interessant, da den så at sige blev kongeligt autoriseret, og da den formentlig har været inddraget i den udskiftning af jorden, som landboreformerne og stavnsbåndsløsningen i 1788 resulterede i.