Pigerne på Sprogø
Carsten Egø Nielsen: Pigerne på Sprogø
Rigtig mange danskere har set filmatiseringen af Jussi Adler Olsens roman ”Journal 64”, der tager udgangspunkt i en journal for en af de piger, der blev anbragt på Sprogø. Men var livet og tilværelsen på Sprogø, som filmen skildrer det?
Christian Keller, overlæge ved de Keller'ske anstalter, oprettede i 1923 internatet på Sprogø for åndssvage, seksuelt løsagtige kvinder. Internatet eksisterede til 1961. Keller var også initiativtageren til Lov om Adgang til Sterilisation i 1929, Europas første racehygiejniske lov. Allerede i 1911 havde Keller fået oprettet et tilsvarende internat for mænd på Livø.
Vi skal i foredraget høre den virkelige historie om kvindehjemmet på Sprogø og om nogle af skæbnerne, fx om en pige, hvor lægen i ansøgningen om at komme til Sprogø bl.a. skrev: "Forældrene har forsøgt at sende hende ud at tjene, men hun kan slet ikke udføre noget Arbejde på egen hånd.....De senere År har hun haft stærke erotiske Tilbøjeligheder så Forældrene må passe på hende både Dag og Nat".
Vi skal i foredraget høre den virkelige historie om kvindehjemmet på Sprogø og om nogle af skæbnerne, fx om en pige, hvor lægen i ansøgningen om at komme til Sprogø bl.a. skrev: "Forældrene har forsøgt at sende hende ud at tjene, men hun kan slet ikke udføre noget Arbejde på egen hånd.....De senere År har hun haft stærke erotiske Tilbøjeligheder så Forældrene må passe på hende både Dag og Nat".
Men vi skal også høre om baggrunden for anstalten og om hverdagen for beboerne, samt om lukningen i 1961. Foredraget er ledsaget af mange samtidige og nutidige billeder, heraf mange, der kun kan ses i dette foredrag.
Foredragsholderen er uddannet historiker fra Odense Universitet, og har siden 2004 beskæftiget sig med lokalhistorien i Vestsjælland og med historien om De Dansk vestindiske Øer. Han har skrevet talrige lokalhistoriske artikler, og er forfatter til afsnittet om perioden 1914-2013 i Slagelse bys historie, der udkom december 2013. Endvidere udgav han i 2014 en bog om Slagelse under besættelsen.
Foredragsholderen er uddannet historiker fra Odense Universitet, og har siden 2004 beskæftiget sig med lokalhistorien i Vestsjælland og med historien om De Dansk vestindiske Øer. Han har skrevet talrige lokalhistoriske artikler, og er forfatter til afsnittet om perioden 1914-2013 i Slagelse bys historie, der udkom december 2013. Endvidere udgav han i 2014 en bog om Slagelse under besættelsen.
 |
| Kvindehjemmet på Sprogø set fra toppen af fyret. |
Nordiske måleenheder i 17- og 1800 tallet
 |
De gamle danske mål blev fastlagt i Danmarks første lov om mål og vægt i 1683. De havde gyldighed frem til 1907, hvor man indførte metersystemet. Her de vigtigste:
- Arealmål, 1Tdr. land=8 skæpper (Skpr)=32 fjerdingkar (Fkr)=96 album (Alb=14000 kvadratalen=5516 m2).
- Vægt- og rummål, 1 tønde korn=4œ kubikfod=139,1 = 8 skæpper, 1tønde øl=136 potter=131,4l, 1 tønde smør=126,976 kg=16 lispund.
- Mønt, 1 Rigsdaler (Rd. eller Rdl.)= 6 Mark (Mk.)=96 Skilling (Sk). Ved møntreformen i 1813 indføres Rigsbankdaler, fra 1854 benævnt Rigsdaler. 1Rbdl.=6 Mark=16 Skilling. 1 Rbdl.=6 gamle Rigsdaler. Ved Møntreformen i 1873 indførtes Kroner og Øre. 1 Kr.=œRd.
- Hartkornsmål. Hartkorn betyder oprindeligt "hårdt korn", d.v.s. rug eller byg. Hartkorn anvendes som et samlet udtryk for et jordstykkes areal og bonitet, og dermed for dets værdi. Udgangspunktet var arealet, opgjort i tønder land. Derefter vurderedes jordens bonitet. Her anvendtes en skala fra 2 til 20, således at der af den bedste jord gik 2 og af den ringeste 20 tønder land til 1 tønde hartkorn. Andre former for ejendom (skov, tiende, mølleafgift m.v.) vurderedes også i td. htk.
-
En skæppe med toldkop, principtegning og herunder et skæppemål i bøgetræ og samlet med tre stk. jernbaand. Stammer fra Købmand Andreas Sørensens forretning, Nørregade 1, Skive, der eksisterede 1870-1907. En toldkop. Nederst fra Tangaa Mølle. Told= 1 kop pr. sæk. Kobberkop med fastnittet metalhåndtag (3 nitter) med træskaft. 
En toldkop var 1/18 skæppe - bemærk, de afbillede genstandes størrelsesforhold er mindre retvisende.
Det var det mål korn, mølleren fik for at male en skæppe korn. En toldkop var af kobber og bar Christian den 5.s stempel. Man foretog justeringer af toldkopperne som senere også af lodde-vægte.
Man kan til yderlige forståelse af de benyttede forkortelser for mål og vægt bruge Jonges indledende afsnit Om kongeriget Danmark, hvor de væsentligste forkortelser anføres. De vigtigste:
Tdr. referer til Hartkorn, Skpr. må antages at være Skæpper, Fkr må være fjerdingkar, Alb må være album, afgiften til kirken var Tiender. Hertil kommer en yderligere række af skattemæssige begreber i forbindelse med 1600-tallets to matrikler, 1644- og 1688-matriklen.
Det hedder herom i Nicolai Jonges Danmarksbeskrivelse fra 1777: "Det ganske Kongeriges egentlige Størrelse er vanskeligt at bestemme og fastsætte, eftersom det ikke hænger sammen; men udgiør omtrent 850 geographiske Qvadratmile. Danmarks Agerlands contribuerende Hartkorn og Tiender ere følgende: nemlig
1) udi Siællands Stift er 97303 Tdr. Ager og Eng., Dernæst. Skov- og Mølleskyld 2185 Tdr. Og Tiender 16163 Tdr.
2) Udi Fyhn, Lolland og Falster er 89536 Tdr. Ager og Eng. Dernæst Skov- og Mølleskyld 1943 Tdr. Og Tiender 10536 Tdr.
3) Udi Jylland i Aalborg og Viborg Stift er 53479 Tdr. Ager og Eng. Dernæst Skov- og Mølleskyld 1079 Tdr. Og Tiender 13504 Tdr.
4) I Aarhuus og Riber-Stift er 86685 Tdr. Ager og Eng. Dernæst Skov- og Mølleskyld 1887 Tdr. Og Tiender 21240 Tdr.
Summa 327023 Tdr. Ager og Eng. Dernæst Skov- og Mølleskyld 7094 Tdr. Og Tiender 61443 Tdr.
Det fri Hartkorn i Danmark er:
1) i Siællands Stift er Ager og Eng 13702 Tdr. Dernæst Skov- og Mølleskyld 2406 Tdr. Og Tiender 893 Tdr.
2) I Fyhn, Lolland og Falster er Ager og Eng 14372 Tdr. Dernæst Skov- og Mølleskyld 791 Tdr. Og Tiender 1193 Tdr.
3) I Jylland i Aalborg og Viborg Stift er Ager og Eng 7747 Tdr. Dernæst Skov og Mølleskyld 428 Tdr. Og Tiender 342 Tdr.
4) I Aarhuus og Riber-Stift er Ager og Eng 16665 Tdr. Skov, og Mølleskyld 819 Tdr. Og Tiender 909 Tdr.
Summa af det fri Hartkorn Ager og Eng 52486 Tdr. Dernæst. 'Skov, og Mølleskyld 4444 Tdr. Og Tiender 3342 Tdr.
Naar nu fra alle Slags. Hartkorn, som tilsammen i alt giør 455812 Tdr. afdrages det Uegentlige, nemlig Skov- og Mølleskyld med Tienderne, da bliver efter saadan Afkortning Sædelandets Hartkorn. 379483 Tønder; hvilket saaledes er befunden ved Landmaalingens Tid Aar 1683, da den nye Matrikul blev anlagt.
Agerjord deles efter sin Duelighed i 4 Sorter, nemlig
a). God og middelmaadig. Rug- og Bygjord, hvor der hører 2 Tønder Udsæd til en Tønde Hartkorn,
b) ringe Rug- Byg. Blandkorn og Boghvede-Jord, hvor 3 Tønder Udsæd hører til en Tønde Hartkorn,
c) god Havrejord, hvor 4 Tønder Udsæd. hører til en Tønde Hartkorn.
d) middelmaadig, ringe eller ond Havrejord, hvor 6 Tønder Udsæd hører til en Tønde Hartkorn.
Endeligen regnes til en Tønde Hartkorn 10 læs Markhøe i Jylland, 16 læs got Høe, 20 læs Mosefoder, 16 Høveders Græsning, og 20 Stykker Svins, Olden. Til enhver Tønde Udsæd hører 14000 Qvadratalen, naar Jorden saaes hvert Aar; men hviler den imellem, bør til en Tønde Udsæd flere Qvadratalen beregnes proportionaliter, naar for Exempel Jorden hviler hver tredie Aar, høre til en Tønde Udsæd 21000 Qvadratalen, naar den hviler hvert andet Aar, da 28000 Qvadratalen. Størrelsen af enhver Deel eller Øe for sig selv vil man tydeligere og nøiagtigere anføre, naar man nu herefter beskriver dem stykkeviis."
1) udi Siællands Stift er 97303 Tdr. Ager og Eng., Dernæst. Skov- og Mølleskyld 2185 Tdr. Og Tiender 16163 Tdr.
2) Udi Fyhn, Lolland og Falster er 89536 Tdr. Ager og Eng. Dernæst Skov- og Mølleskyld 1943 Tdr. Og Tiender 10536 Tdr.
3) Udi Jylland i Aalborg og Viborg Stift er 53479 Tdr. Ager og Eng. Dernæst Skov- og Mølleskyld 1079 Tdr. Og Tiender 13504 Tdr.
4) I Aarhuus og Riber-Stift er 86685 Tdr. Ager og Eng. Dernæst Skov- og Mølleskyld 1887 Tdr. Og Tiender 21240 Tdr.
Summa 327023 Tdr. Ager og Eng. Dernæst Skov- og Mølleskyld 7094 Tdr. Og Tiender 61443 Tdr.
Det fri Hartkorn i Danmark er:
1) i Siællands Stift er Ager og Eng 13702 Tdr. Dernæst Skov- og Mølleskyld 2406 Tdr. Og Tiender 893 Tdr.
2) I Fyhn, Lolland og Falster er Ager og Eng 14372 Tdr. Dernæst Skov- og Mølleskyld 791 Tdr. Og Tiender 1193 Tdr.
3) I Jylland i Aalborg og Viborg Stift er Ager og Eng 7747 Tdr. Dernæst Skov og Mølleskyld 428 Tdr. Og Tiender 342 Tdr.
4) I Aarhuus og Riber-Stift er Ager og Eng 16665 Tdr. Skov, og Mølleskyld 819 Tdr. Og Tiender 909 Tdr.
Summa af det fri Hartkorn Ager og Eng 52486 Tdr. Dernæst. 'Skov, og Mølleskyld 4444 Tdr. Og Tiender 3342 Tdr.
Naar nu fra alle Slags. Hartkorn, som tilsammen i alt giør 455812 Tdr. afdrages det Uegentlige, nemlig Skov- og Mølleskyld med Tienderne, da bliver efter saadan Afkortning Sædelandets Hartkorn. 379483 Tønder; hvilket saaledes er befunden ved Landmaalingens Tid Aar 1683, da den nye Matrikul blev anlagt.
Agerjord deles efter sin Duelighed i 4 Sorter, nemlig
a). God og middelmaadig. Rug- og Bygjord, hvor der hører 2 Tønder Udsæd til en Tønde Hartkorn,
b) ringe Rug- Byg. Blandkorn og Boghvede-Jord, hvor 3 Tønder Udsæd hører til en Tønde Hartkorn,
c) god Havrejord, hvor 4 Tønder Udsæd. hører til en Tønde Hartkorn.
d) middelmaadig, ringe eller ond Havrejord, hvor 6 Tønder Udsæd hører til en Tønde Hartkorn.
Endeligen regnes til en Tønde Hartkorn 10 læs Markhøe i Jylland, 16 læs got Høe, 20 læs Mosefoder, 16 Høveders Græsning, og 20 Stykker Svins, Olden. Til enhver Tønde Udsæd hører 14000 Qvadratalen, naar Jorden saaes hvert Aar; men hviler den imellem, bør til en Tønde Udsæd flere Qvadratalen beregnes proportionaliter, naar for Exempel Jorden hviler hver tredie Aar, høre til en Tønde Udsæd 21000 Qvadratalen, naar den hviler hvert andet Aar, da 28000 Qvadratalen. Størrelsen af enhver Deel eller Øe for sig selv vil man tydeligere og nøiagtigere anføre, naar man nu herefter beskriver dem stykkeviis."
Nicolai Jonge, 1727-1789, var dansk præst og forfatter - især til emner med geografisk indhold, men også oversættelser af Holbergs latinske skrifter. Han forsøgte med sit forfatterskab at supplere sin ydmyge præsteløn. Hele Danmarksbeskrivelsen fra 1777 findes på http://www.h58.dk/Jonge_dk/. Kongeriget Danmarks chorographiske Beskrivelse.*
Det her bragte for Nordfjends er i et tidstypisk sprog, men netop p. gr. af samtidigheden, må beskrivelsen af egnen anses for at være et godt og ret pålideligt billede af situationen i 1700-tallet, d.v.s. tiden før Fjends blev en del af Viborg Amt (1793) mod før Hald Amt. Og af tiden umiddelbart før bonde-, landboreformerne. Man kan så også konstatere, at der ved siden af meget detaljerede beskrivelser af geografiske og dyrkningsmæssige forhold, så springes der lidt over med almindeligheder i karakteriserende beskrivelser. F. eks. bliver vi ganske ofte spist af med at dette eller hint var "skiønt".
Ydermere er Jonges fremstilling historisk interessant, da den så at sige blev kongeligt autoriseret, og da den formentlig har været inddraget i den udskiftning af jorden, som landboreformerne og stavnsbåndsløsningen i 1788 resulterede i.
Det her bragte for Nordfjends er i et tidstypisk sprog, men netop p. gr. af samtidigheden, må beskrivelsen af egnen anses for at være et godt og ret pålideligt billede af situationen i 1700-tallet, d.v.s. tiden før Fjends blev en del af Viborg Amt (1793) mod før Hald Amt. Og af tiden umiddelbart før bonde-, landboreformerne. Man kan så også konstatere, at der ved siden af meget detaljerede beskrivelser af geografiske og dyrkningsmæssige forhold, så springes der lidt over med almindeligheder i karakteriserende beskrivelser. F. eks. bliver vi ganske ofte spist af med at dette eller hint var "skiønt".
Ydermere er Jonges fremstilling historisk interessant, da den så at sige blev kongeligt autoriseret, og da den formentlig har været inddraget i den udskiftning af jorden, som landboreformerne og stavnsbåndsløsningen i 1788 resulterede i.
Linds mejeriarkitektur, netudgave
 |
 |
 |
| Oprettet 1872-89, nedlagt 1944-45. | Hjedding Andelsmejeri 1890, tidstypisk langhus med bestyrerbolig. |
Et typisk E. V. Lind tegnet mejeri, Bedre Byggeskik.
|
Indledning
Med sine i underkanten af 300 arkitekttegninger til ny- eller ombyggede mejerier er arkitekt E. V. Lind, Skive dansk mejeriarkitekturs antalsmæssigt førende repræsentant. Hermed får E. V. Lind med sin mejeriarkitektur i perioden fra 1900-tallets start indtil hans død i 1958 en central plads i den decentrale mejerihistories glansperiode, hvor han kommer til at stå som markant eksponent for en af de mest succesrige dele af dansk landbrugs historie, overgangen fra plante- til hovedsageligt dyrisk produktion, mejeriernes og slagteriernes, andelsbevægelsens guldalder.
De mange små, decentralt placerede mejerier kom til at ligge som arkitektoniske symboler på den velstand, som de er udsprunget af.
En undersøgende præsentation af arkitekt E. V. Linds mejerier formodes derfor at kunne give et repræsentativt billede af den bygningskultur, som Danmarks mange, små decentrale mejerier frembyder, før de fra o. 1970 afløses af nutidens store mejerikoncentrationer.
Andelsbevægelse og dansk landbrug 1870-1970
Hundredåret 1870-1970 er i dansk historie et markant og langvarigt vendepunkt, en landbrugets guldalder, hvor den oversøiske konkurrence fra o. 1870 med billige kornprodukter fremtvang en økonomiske omlægning i dansk landbrug fra fokus på kornavl til dyrisk produktion.
Denne produktionsmæssige omlægning satte de mellemstore landbrugs gårdejere i det økonomiske førersæde.
En afledt konsekvens heraf - en ligeværdig markør om man vil - var politisk i form af provisorietidens opgør mellem godsejernes politiske repræsentant, Højre og det øvrige landbrugs repræsentant, Det Forenede Venstre, der blev dannet 1870.
Endelig dukkede firepartisystemets klassiske politiske partier her op som massepartier. Det gamle Højre, godsejernes parti, der 1915 blev til Det Konservative Folkeparti, Venstre, den bedrestillede bondestands, gårdmændenes parti, hvor Radikale Venstre 1905 udskilte sig som husmændenes og by intelligentsiaens parti. Og Socialdemokratiet, stiftet 1871, den nye by arbejderklasses parti.
Disse partier var i Folketinget og i lokale politiske forsamlinger repræsentanter for de anførte befolkningsgrupper med tilhørende vælgerorganisationer. Et vigtigt element i det repræsentative demokrati.
Omstillingen fra planteavl til dyrisk produktion satte mejeridrift og slagterier i fokus. Og det bevirkede, at især de middelstore landbrugs gårdmænd kom til at markere sig i førertrøjen i forhold til herregårdsdriften og de større landbrug.
Fællesmejeriernes start i Øst-, andelsmejerier i Vestdanmark
Landbruget stod i en helt ny situation med problemerne i planteavlsproduktionen, hvor løsningen nu blev selv at bruge planteavlen som foder i en animalsk produktion.
Før denne omlægning havde mælkebehandlingen fundet sted ude på de enkelte gårde, store som små. Arbejdet med mælken var kvindearbejde. Malkepigerne havde en trebenet malkestol af træ, et privat husflidsarbejde, hjemmelavet i huggehuset. Mælken blev malket ned i "Strippen", en træspand sammensat af staver, hvor der i staverne kunne være et reb som håndfang til at bære med, hvis malkepigerne da ikke bar ”strippen” på hovedet. Det benyttede træ har været skuret med sand og kalk, som gav en hård overflade. Der er blevet malket to til tre gange dagligt, tidligt o. kl. 5, evt. midt på dagen, og sidst på eftermiddagen, hen på den tidlige aften. Mælken blev sat på fade, kun de større steder, på herregårdsmejerierne, i et mælkekammer.
Fløden, der lagde sig oven på mælken blev skummet af med en skummeske, og fløden skulle herefter kærnes. Også kærnen var af træ. Restprodukterne var den skummede mælk, og kærnemælken var restproduktet fra fløden efter kærningen.
Generelt var smørret, der blev leveret fra de små brug, "Høkersmør" af en blandet, som regel ganske ringe kvalitet. Først med den nye tids fælles- og andelsmejerier blev de mindre brugs produkter konkurrencedygtige.
Herregårdsmejerierne var i starten i stand til at tage kampen op om markederne for animalsk produktion, men der var desuden driftige mejerister og andre, som slog sig ned som private næringsdrivende og opkøbte mælk med henblik på produktion og salg af det eftertragtede smør.
Disse aktiviteter gik under betegnelsen fællesmejerier og var især hyppigt forekommende i Østdanmark. Andre steder på øerne slog de største mælkeproducenter sig sammen og aflønnede en mejerist. Der var her tale om en form for lukkede interessentskaber snarere end fællesmejerier.
I Vestjylland var situationen anderledes end i det østlige Danmark. Med gødningskrævende sandjord - og før grundlæggelsen fra 1868 af Esbjerg Havn, der skulle råde bod på manglen på eksporthavne - har området aldrig haft en stor kornproduktion. I stedet satsede man så her på eksport af svin og levende kvæg.
Denne satsning var o. 1880 ved at blive vanskelig i området. Der var eksportproblemer i forhold til England og ikke mindst Tyskland, som for at beskytte det tyske landbrug lavede indførselsrestriktioner. I 1864 havde Danmark desuden mistet Altona som udskibningshavn.
I den situation var det oplagt at kikke på situationen i Østdanmark med de nyopståede fællesmejerier.
I stedet for at lade herregårdene - dem var der ikke så mange af i Vestjylland - eller en mejerist fra et fællesmejeri "skumme fløden", valgte man i vid udstrækning selv og i fællesskab at høste fortjenesten ved etableringen af andelsmejerier.
Fællesskabs- eller andelstanken blev fremmet dels af landbrugsfaglig oplysning på forskellige landbrugsskoler i området, bl.a. Ladelundgård Landbrugsskole ved Brørup. Måske også af den højere grad af lighed, som fandtes i de vestjyske sogne med næsten ens gårdstørrelser.
Resultatet blev oprettelsen af andelsmejeriet i Hjedding 1882 med flere lignende initiativer samme år. I det hele taget blev Sydvestjylland med den nye eksporthavn i Esbjerg det førende område for andelsbevægelsen.
Allerede en halv snes år efter var det meste af Danmark dækket med andelsmejerier, 1888 var det store gennembrudsår.
I starten var det især gårdmændene, som sluttede op om andelsbevægelsen. Efterhånden kom også husmændene til.
Andelsmejerierne etablerer sig som herregårdsmejeriernes afløsere
1894 var der i alt 907 andelsmejerier. I 1909 var tallet steget til 1163.
Landbrugshistorikeren Claus Bjørn skønner, at omkring 1890 leverede ca. en tredjedel af samtlige landbrug mælk til andelsmejerier. Men herefter blev andelsmejerierne stadigt mere dominerende.
Andelsmejeriernes fremmarch kommer klart til udtryk i en opgørelse over Mejeribruget i Danmark 1914, udgivet af Danmarks Statistik 1915 med ”Oplysninger fra 1503 Mejerier, … 681 paa Øerne og 822 i Jylland ... 1380 betegnet som Smørmejerier og 123 som Handelsmejerier.”
De vigtigste i opgørelsen er smørmejerierne, hvor handelsmejerierne blot køber og videresælger mælk i modsætning til smørmejerierne, der udskiller fløde og kærner smør.
Tabel 1
|
Andelsmejerier
|
Fællesmejerier
|
Herregårdsmejerier
|
I alt
|
|
1168
|
196
|
16
|
1380
|
|
84,6 %
|
14,2 %
|
1,2 %
|
I den samme kilde, Statistiske Meddelelser er der en usikker opgørelse over mejeriernes antalsmæssige udvikling 1900, 1906, 1909, 1914.
Den kan ikke bruges direkte, da handelsmejerier udskilles som særskilt gruppe i 1914, men der kan konstateres en klar vækst i andelsmejerierne over for et fald i antallet af fælles- og herregårdsmejerier.
Tidligere tiders herregårdsmejerier blev i første omgang afløst af mange, mindre fællesmejerier, der fra 1880'erne i vid udstrækning så blev afløst af andelsmejerier.
Tabel 2
|
År
|
Antal mejerier
|
| 1888 | 914 |
| 1894 | 1507 |
| 1914 | 1503 inkl. handelsmejerier |
| 1940'erne | o. 1600 |
| 1950'erne | o. 1400 |
Langt de fleste af de tidlige fælles- og andelsmejerier er oprettet før 1894.
I et længere tidsmæssigt perspektiv kan udviklingen beskrives som en flyvende start, der kulminerer omkring 1900, topper i 1940’erne, viser tegn på stagnation i 1950’erne for endeligt at slutte herefter med massive massenedlæggelser af de små, decentrale mejerier fra 1970’erne.
I 1955 var der 1256 andelsmejerier og 224 privatmejerier, 20 år senere var der 218 andelsmejerier og 76 privatmejerier. Det stærkeste fald var i antallet af andelsmejerier, som blev reduceret med 83 %, privatmejerierne med 66 %
i løbet af de små, decentrale mejeriers nedlæggelser i løbet af de 20 år.
Det var helt klart et marked med ekspansive tendenser, som arkitekt E. V. Lind, Skive ved 1900-tallets begyndelse valgte at satse på med sin mejeriarkitektur.
Denne tid var fra 1950'erne, hvor E. V. Lind stoppede, iagttageligt ved at rinde ud.
Mejeribygninger og -apparatur fra fælles- og andelsmejeriernes tid
Der er som på alle andre områder også sket en rivende udvikling i mejeriernes indretning og udstyr siden starten af det første andelsmejeri i Hjedding 1882 indtil i dag.
Mejeriernes indretning og udstyr beskrives her, som det har set ud i E. V. Linds aktive arkitektperiode 1906-56.
Som kilder hertil er valgt for det første en mejerist, Johs. Lund, som erindrer tilbage fra 1933, og som har beskrevet ”En dag i mejeriet”.
For det andet Dansk Mejeristat, 1931, artikler om bygninger, maskiner og tilbehør.
Mejeristen fortæller om dagen i mejeriet, der 1933 startede kl. 5 med at tænde kedelfyret, der skulle drive dampmaskinen. Her var der lagt halm over kullet.
Med en vand drevet pumpe hævede man flødebassinet af træ op, så fløden kunne løbe ned i smørkærnen, der skulle lukke helt hermetisk for at skabe overtryk. Den skulle evt. varmes lidt op for at fremme processen med dannelsen af smørkorn. Kærnemælken skulle pumpes fra. Smørret blev herefter skyllet med koldt vand i kærnen, hvorfra det næringsrige, kolde vand kunne sælges som foder til interesserede landmænd.
Centrifugen var med ca. 100 indbyggede tallerkner, som efter den foregående dags brug og rensning skulle samles igen.
Omkring kl. 7 startede indvejningen af dagens første mælkeleverance. Den dampopvarmede forvarmer startedes for med opvarmning til ca. 45o C at lette udskillelsen af fløden fra mælken, hvilket skete endeligt i centrifugen.
Skummetmælken, "futmælken" blev sendt sammen med men adskilt fra fløden gennem pasteuriseringsapparatet, lavet af fortinnet kobber. Fløden blev afkølet til 16-17o C i et åbent køleapparat, før det løb ned i flødebassinet, hvor der blev tilsat en modersyre, der gav smørret aroma.
Den mælk, der ikke blev brugt til smørproduktion, pumpedes ind i ostekarret, der skulle have en temperatur på ca. 30o C. Den rigtige fedtprocent blev opnået ved at tilsætte skummetmælk fra centrifugen og ca. 2% kærnemælk sammen med et kalvemaveenzym, "Chymasin".
Efter dagens brug var der rengøring af kærne, junger og pasteuriseringsapparat. Maskinerne skulle rengøres og pudses.
Maskinerne og kravene til bygningsindretning.
Som mejeristens beretning delvist, så er maskinbeskrivelser og teknik fra 1930'erne i Dansk Mejeristat, 1931.
Statskonsulent C. H. Ibsen formulerer de krav til mejeriernes bygningsmæssige indretning, som E. V. Lind formentlig har skullet tage nøje til efterretning.
M.h.t. lokalernes "Beliggenhed i og for hinanden" skulle de naturligvis være tilpasset "det daglige Arbejde", og her henvises til de i Dansk Mejeristat vedlagte skitsetegninger. Den gennemgående kommentar til bygningsindretningen er, at der skal tænkes i pris, udseende, funktionalitet og kravene til renlighed.
 |
Tilsvarende den her viste grundplan for smørmejeriet er der en grundplan for mejeri med osteproduktion, hvor der skal bruges plads til ostelager og pakkerum, hvor bygningsstørrelsen afhænger af produktionen.
Fælles for både smør- og ostemejeriet er fyrrum med tilhørende kul- og dampmaskinerum, skummesal, kærne- og maskinrum. Dampkedlerne blev fyret op med træ, tørv eller kul, senere olie.
Det hedder i Dansk Mejeristat: "Som Trækkraft anvendes i Hovedsagen Dampmaskiner, kun enkelte Steder, nærmest som Reservekraft, Elektromotorer."
Efterhånden har elmotorerne nok vundet indpas, men dampmaskinen holdt sig længe, også fordi spildvarmen herfra kunne udnyttes i mejeriet.
I maskinstuen finder man kølemaskinen, der kan være et kulsyre-, ammoniak- eller et svovlsyreanlæg.
Ud over at dampmaskinen kunne levere varmt vand, gav den desuden via remtræk trækkraft til andre maskiner som f.eks. en kulsyrekompressor.
Kompressoren stod i Maskinstuen, dampmaskinen i fyrrummet. Bevægelseskraften er således udvekslet via en kobling. Det varme vand fra dampmaskinen blev som regel opbevaret, gemt i en vandvarmer, som kunne holde vandet varmt.
Det stigende behov for rent vand på mejerierne medførte kombinerede pumpe- og vandrensningsanlæg til især bortskaffelse af vandets jernindhold.
Der var indvejningsvægte, hvor mælkekarret efterhånden "i stor Udstrækning var gaaet ovet til Aluminiumskar". Der var udmålingsapparater med mælkepumper, der "flyttede Mælken rund i Mejeriet".
 |
 |
Og om mælkens pasteurisering hedder det, at de "Apparater, der anvendes til Mælkens Pasteurisering er i meget udstrakt Grad af Fjords Type".
Om Centrifugering og mælkerensning hedder det, at "igennem mange Aar har Centrifugerne Titan og Alfa tjent det danske Mejeribrug trofast."
I 1931 kommentaren omtales "en Centrifuge med direkte koblet Elektromotor, ... sjældent endnu, men som synes at skulle blive mere brugt i Fremtiden."
Til smørproduktionen er kærneælteren central. Om denne hedder det, at "Oplæggerbrædderne er dannet ud i eet med Tøndestaverne, saa der ingen samlinger er, der kan være Udklækningssteder for Bakterier ... ingen Metaldele ... som Smørret kommer i Forbindelse med ... Det Træ, der anvendes til Kærnetønder er dels Pitchpine, dels Teak-Træ ... Valserne er enten af Simara- eller af Teak-Træ."
Desuden var der maskiner til smørrets vejning og pakning.
Som Ostningens apparater og redskaber nævnes ostekar, -knive, -skovle, -grebe, -rører, -forme, -presser, -parafingryder, -skrabere, -prikkere, -vægte m.v.
Bymejeriernes salg af mælk direkte til konsum krævede særlige apparater. Der var udmålings- og tappe-, kapselapparater, maskiner til mælkeflasker.
Transporten af mejeriprodukter.
Der gøres i Dansk Mejeristat opmærksom på, at mælketransport på den tid, 1930'erne, blev udliciteret til især husmænd, for hvem dette har været en særdeles væsentlig indkomstkilde. Det kan også konstateres i de samtidige aviser, at den årlige annoncering af mælketransporten fyldte meget i annonceringer fra mejeriernes årlige generalforsamlinger.
Men transporten undergik som alt andet i mejeridriften betydelige ændringer i løbet af 1800-tallet, fra "malkelejler" og "stripper" af træ til transportspande i metal, som først og fremmest var foranlediget af kravet om hygiejne.
 |
 |
Før fælles- og andelsmejeriernes tid, når man skulle transportere mælk til byer og købstæder fra herregårdenes og gårdenes overskudsproduktion, foregik transporten i ankre, malkelejler som her afbildet, ankre og lignende træbeholdere "af en for Rengøring meget uheldig Form ...", som har gjort den transporterede mælk mindre "appetitlig".
I en beretning om livet i Odsherred fra o. 1850 beretter fortælleren fra sin mors tid som mælkepige. "Vi bar Spanden'e ned til Engene i et »Aag«. Det var ingen Sag at malke til Morgen og til Aften; men om Middagen, naar det var varmt, var det rent galt, for saa »bissede« Køerne... Sommetider malkede jeg ogsaa Faarene, og Mælken bar jeg da i en stor »Strippe« paa Hovedet - jeg havde en fast Krans, der var syet af kulørte Klude og stoppet med Blaar, paa Hovedet, og paa den stod Strippen."
Malkepigernes ”strippe” findes der næppe mange bevaret af.
Den omtalte "mælkestrippe" ses her i to versioner, en tegnet afbildning fra det nedlagte Stevns Museum og en bevaret spand fra Museum Vestsjælland, Ringsted.
Ud fra de angivne mål har sådan en spand været o. 30 cm høj med en diameter på 18 cm, og hvis den har været med den bevarede spands løse låg, har den været kegleformet og af træ.
Det mest almindelige op til midten af 1800-tallet har nok været den "vidjeomvundne" strippe, d.v.s. bundet sammen af flækkede, tynde, bøjelige grene.
Senere er man muligvis gået over til at benytte metal i stedet for vidjerne som antydet på den tegnede strippe fra Stevns Museum.
 |
 |
Som følge af trætransportmidlernes uheldige egenskaber m.h.t. rengøring, blev de fortrængt af blikspande i fælles- og andelsmejeriernes første tid, produceret af lokale blikkenslagere, først firkantede, herefter af cylindrisk form a.h.t. rengøringen. Også den høje hals, som der her er afbildet et eksempel på, blev hurtigt afskaffet a.h.t. rengøringen.
Den her afbildede "Reform" spand af fortinnede stålplader uden rengøringsvanskelige nitter og lodninger blev sat i produktion i 1898 på Frederiksbergs Metalvarefabrik.
 |
 |
 |
 |
I stedet for stål blev der efterhånden også produceret transportspande i alluminium, hvor "Anskaffelsesprisen er noget højere end for Staalspande ... ", hvorfor salget var "ca. 25 pCt. af Aluminium".
Ud over mælkekuske og hestetransport blev der også til længere transport anvendt "Automobiler ... og De danske Statsbaner, der raader over ca. 70 Stk. hvidmalede vogne ..." til dette formål.
E. V. Linds mejeriarkitektur falder ind i disse her skitserede rammer.
Før E. V. Lind kommer ind i mejeriarkitekturen, er der fælles- og andelsmejeriernes etableringsperiode med en fremherskende simpel, håndværksmæssig bygningskultur.
E. V. Linds tilgang til mejeriarkitekturej i den første ombygningsfase kan periodiseres efter mejeribeskrivelserne, Danske Mejerier indtil 1918, og tiden indtil 1932, registreret i Dansk Mejeristat. Endelig tiden herefter, indtil 1956, hvor mejeribeskrivelserne er afhængige af lokalarkivernes og den samtidige presses informationer.
Mejeriarkitekturen kan ud fra iagttagelsen det fotografiske materiale om mejerierne kategoriseres i 1) de tidlige, simple langhuse, 2) de arkitekttegnede, som efterfølgende kopieres af håndværker opførte mejerier.
De arkitekttegnede kan opdeles i a) Bedre Byggeskik og b) Funktionalistisk Arkitektur.
Mejeriernes bygningsmæssige udvikling
Mejerier tegnet af arkitekt E. V. Lind, Skive falder ind i perioden, hvor de mange decentrale, mindre fælles- og andelsmejerier havde gennemlevet den første, succesrige etableringsperiode.
Velstanden, der fulgte i kølvandet, blev brugt til om- og tilbygninger af de mejerier, som nu i nogen udstrækning blev arkitektoniske statussymboler for en mejeridrift, hvor det ”gik helt godt.”
|
Mejerikreds
|
Antal mejerier
|
%
|
Mejerikreds
|
Antal mejerier
|
%
|
|
9
|
15
|
9
1
|
17
|
||
|
1
|
2
|
1
|
2
|
||
|
1
|
2
|
2
|
3
|
||
|
2
|
3
|
12
|
22
|
||
|
7
|
12
|
10
|
17
|
||
|
2
|
3
|
1
|
2
|
||
|
Mejerier i alt
|
58 inkl. Ramsing
|
100
|
I mejeriopgørelsen Danske Mejerier 1-4, 1914-18 er mejerikredsene kun delvist amtslige. Viborg, Ringkøbing og Randers amter var dominerende i E. V. Linds mejeriarkitektur indtil 1918 med 56 % af de 58 her tegnede mejerier. Tæt fulgt af Thisted Amt - især Mors og Fur - samt Aarhus området.
Dansk Mejeristat er disponeret efter amtslige Mejerikredse, de amter, der efter genforeningen 1920 lå inden for den danske grænse.
De siden Danske Mejerier Bd. 1-4 nytilkomne amter 1920 er: Tønder, Haderslev, Aabenraa og Sønderborg Amter.
Skanderborg Amt var i Danske Mejerier registreret under Aarhus og Omegn, senere Aarhus Amt.
Roskilde er registreret under Københavns Amt.
Færøerne, Grønland og Island (med 1 Lind tegnet mejeri iflg. tegnestuefortegnelsen samt et påtænkt i Reykiavik, der aldrig blev opført) er ikke med i mejerifortegnelserne.
I skiftet fra den første mejeriopgørelse 1914-18 til 1931-32 ændres og sammenlægges mejerikredse, og de bliver herefter alle amtsligt afgrænset.
|
Mejerikreds
|
Antal mejerier
|
%
|
Mejerikreds
|
Antal mejerier
|
%
|
|
25,9
|
6
|
3,2
|
|||
|
25,4
|
6
|
3,2
|
|||
|
24
|
13,0
|
5
|
2,7
|
||
|
19
|
10,3
|
4
|
2,2
|
||
|
15
|
8,1
|
1
|
0,5
|
||
|
9
|
4,9
|
1
|
0,5
|
||
|
0,0
|
|||||
|
Mejerier i alt
|
185
|
100,0
|
Det fremgår af de elektroniske kald til de forskellige mejerikredse, hvilke der er blevet sammenlagt under hvilke amtskredse.
I mejeriopgørelsen udgivet 1932 er Ringkøbing og Viborg Amt dominerende med over 51 % af de her registrerede 185 mejerier.
Efterfulgt af Randers, Aarhus og Thisted Amt med over 31 %.
Herefter kommer en ca. jævn fordeling i det nordlige og sydlige Jylland med i nord Aalborg og Hjørring Amt over 6 %, i syd Ribe og Vejle Amt over 8 %.
Der kan muligvis sættes spørgsmålstegn ved tegnestuefortegnelsens mejerier, der ikke er medtaget i
Danske Mejerier og Dansk Mejeristat som Lind mejerier: Kjeldbjerg Andelsmejeri.
Mejerierne, der ikke er registreret i Danske Mejerier eller i Dansk Mejeristat, mejerier der er opført eller ændret efter 1932, er blevet placeret under de amtslige mejerikredse, der er benyttet i Dansk Mejeristat.
| E. V. Lind tegnede mejerier 1906-56 | % andel | |
| Ringkøbing Amt | 74 | 25,9 |
| Viborg Amt | 59 | 20,6 |
| Aarhus Amt | 38 | 13,3 |
| Randers Amt | 30 | 10,5 |
| Aalborg Amt | 23 | 8,0 |
| Hjørring Amt | 17 | 5,9 |
| Thisted Amt | 16 | 5,6 |
| Ribe Amt | 13 | 4,5 |
| Vejle Amt | 10 | 3,5 |
| Odense Amt | 2 | 0,7 |
| Svendborg Amt | 1 | 0,3 |
| Holbæk Amt | 1 | 0,3 |
| Maribo Amt | 1 | 0,3 |
| Island Akureri | 1 | 0,3 |
| Mejerier i alt | 286 | 100,0 |
I opgørelsen af E. V. Lind tegnede mejerier efter de i Dansk Mejeristat, 1932 registrerede, når antallet af tegnede mejerier op på 286, dvs. der er kommet 101 mejerier til siden 1932.
København, Københavns Amt, Frederiksborg Amt, Sorø Amt, Præstø Amt, Bornholms Amt har fortløbende aldrig haft E. V. Lind tegnede mejerier, ej heller området syd for Kongeåen, dog med en markant undtagelse, Ribe Amt, der også 1864-1920 kom til at ligge inden for Kongeriget Danmarks grænse mod syd.
Mejeriarkitekten syd for 1920 grænsen var først og fremmest Jep Fink, hvis arkitektoniske stil også som E. V. Linds var i overensstemmelse med de krav, som formuleredes 1915 i Bedre Byggestil.
E. V. Linds arkitektur i Skive Kommune
Hovedsigtet i denne fremstilling er E. V. Linds mejeriarkitektur, som iflg. Lind selv ved jubilæet i 1935 kun omfattede ca. halvdelen. Resten, den del, der kan lokaliseres til Skive Kommune fremgår af P.-E. Linds Bygninger med sjæl, s. 101-187, 212-219. De vigtigste i Skive er Børsen, Adelgade-Vestergade, opført 1904, Brogaarden, Slotsgade-Østerbro, opført 1905, Højslev Kro og købmandsforretningen over for, opført 1905. Samt en række markante villa og andre byggerier i Skive by, der stadig gør Skive til en bygningsmæssigt seværdig by.
Periodisering af hele E. V. Linds mejeriarkitektur.
Periodiseringen foretages med udgangspunkt i tegnestuefortegnelsen v. Paul-Erik Lind, suppleret med mejerifortegnelserne, lokalarkivernes oplysninger og evt. samtidige pressemeddelser.
Det kan være vanskeligt at finde de helt tidlige fælles- eller andelsmejerier fra 1880’erne fotografisk gengivet, da de fleste af mejerierne i de to mejeripræsentationer har fotografier fra eller efter første ombygningsbølge ved 1890’erne - 1900-tallets begyndelse.
Men Fuur Mejeri, senere Fur Andelsmejeri og Jebjerg Mejeri formodes begge at repræsentere mejeribygninger, som de så ud i startfasen som en variant til 18-1900-tallets typisk kombinerede bolig- og staldlænge på husmandssteder og mindre gårdbrug.
Disse tidlige mejeribygninger rummede både mejeri og beboelse sammen med den karakteristiske mejeriskorsten.
Et langhus er ret beset oprindeligt et vikingetidshus. De første mejerier, hvor man nok lige skulle se, om mejeridriften var bærbar, ligner moduleringer af disse huse fra slut 1800-tallets simple husmandshuse, hvor dyr og mennesker boede i samme længe, også for bedre at kunne holde varmen.
 |
|
 |
 |
| Fuur Mejeri omtales i Skive Folkeblad 19. marts 1891, blev andelsmejeri 1. aug. 1905. Langhus med værelser, også til beboelse. | |
Det var velsagtens den slags byggeri, som bevægelsen Bedre Byggeskik tilsigtede at forhindre med anbefalinger til stil og brug af materialer, der krævede arkitektbistand.
Bevægelsen under dette navn startede 1915. Det skete i en situation, hvor 1800-tallets boligbyggeri blev varetaget af håndværksuddannede bygmestre, der ”ikke levnede æstetikken eller arkitekturen megen opmærksomhed”, som det hedder i den her refererede karakteristik fra Slots- og Kulturstyrelsen.
Overordnede fællestræk for bygninger efter disse retningslinjer anføres som:
- Velkomponerede, enkle facader med helt enkle murværksdekorationer, blank mur med hvidkalkede gesimser, evt. pudsede og kalkede facader i stedet for den blanke mur.
- Frontkviste opført i plan med facaden, saddeltage belagt med tegl eller cementtagsten.
- Opsprossede, hvidmalede vinduer med små rudeformater, bearbejdede hoveddøre.
- Arkitektonisk sammenhæng mellem de forskellige bygningsdele samt med eventuelle udhuse.
Sammenfattende kan karakteristikken formuleres som en arkitektur med et præg af "Hjemstavnsstil" i god udførelse, tilsat noget nyklassicisme.
E. V. Lind startede som mejeriarkitekt, før Bedre Byggeskik dannedes som retningsgivende for stilen.
Allerede 1908 var han arkitekt på Godthaab Andelsmejeri i Jebjerg, bygget 1894.
Uden at kende offentliggørelsen af principperne for Bedre Byggeskik har Lind her et for ham i årtier typisk mejeri med et traditionelt men overbygget langhus, med fremskudt frontkvist herigennem og saddeltag med tegl.
Disse kendetegn er endnu mere fremtrædende ved Højslev Andelsmejeri fra 1914, hvor den gennemgående frontkvist for at give plads til skummesalen selvfølgelig er frem- og bagudskudt i forhold til langhuset. Hannæs og Jegindø Andelsmejeri, begge Thisted Amt og begge ombygget v. E. V. Lind 1911 er nærmest prototyper på den Bedre Byggeskik, der proklameres 1915 med blanke murstensfacader og hvidkalkede gesimser.
Fig. 6
 |
 |
|
 |
Krejbjerg Andelsmejeri fra 1907 ligger tættere på de tidlige tiders mejerier. Men ellers har E. V. Lind tidligt, før Bedre Byggeskik, alle denne sammenslutnings karakteristika i sin mejeriarkitektur, hvad også ombygningen 1911 af Skive Andelsmejeri, Thomsensgade er et godt eksempel på.
Som prototype har de af Lind tegnede mejerier i tiden indtil 1918 et langhus som de tidlige mejerier, men med et gennemgående midterparti med fremskudte kviste på begge sider af langhuset.
Der er altid to etager med sadeltag, 45 grader, kvistdelen er som regel noget højere end langhusdelen.
Længden på langhuset kan variere fra samme længde som kvistdelen (Borup f. eks.) op til adskilligt længere.
Kvistdelen kan være placeret i midten af langhuset eller i den ene side.
Der er enkelte eksempler på flere kviste, Engvang (to) og Hjarup (tre). Samt eksempler på mindre kvist i beboelsesdelen, f. eks. Foulum.
Udluftningen på kvistdelen er hyppigst udformet som en mini, overliggende kvist, enkelte gange som et rundt eller flerkantet tårn, eks. Hjarup, Esbenhus, Engvang.
Der er ingen fast praksis o. beboelse i mejeriet eller særskilt i forhold til mejeriet.
Kvistpartiet er karakteristisk og gennemgående udformet med runde buer med tilhørende vindues- og dørpartier.
Længden på langhuset kan variere fra samme længde som kvistdelen (Borup f. eks.) op til adskilligt længere.
Kvistdelen kan være placeret i midten af langhuset eller i den ene side.
Der er enkelte eksempler på flere kviste, Engvang (to) og Hjarup (tre). Samt eksempler på mindre kvist i beboelsesdelen, f. eks. Foulum.
Udluftningen på kvistdelen er hyppigst udformet som en mini, overliggende kvist, enkelte gange som et rundt eller flerkantet tårn, eks. Hjarup, Esbenhus, Engvang.
Der er ingen fast praksis o. beboelse i mejeriet eller særskilt i forhold til mejeriet.
Kvistpartiet er karakteristisk og gennemgående udformet med runde buer med tilhørende vindues- og dørpartier.
Der varieres i kvistpartiet mellem et stort sammenhængende vindues-parti i som regel 3-4 fag, et overliggende rundbuet parti med underliggende vinduer (eks. Foulum) eller indlæsningsdøre.
Der er eksempler på næsten ens mejerier i perioden 1911-13 - Møldrup, Ravnstrup, Hannæs, Jegindø, Solbjerg, Vindum, Ejsing, Lynegaard, der kan karakteriseres med formentlig røde / naturfarvede mursten, hvidkalkede hjørner på langhuset og kvistpartier og hvidkalkede, stukformede tagafslutninger, kvistpartiets vinduer i tre fag fra sokkel til tag kip.
Der er eksempler på næsten ens mejerier i perioden 1911-13 - Møldrup, Ravnstrup, Hannæs, Jegindø, Solbjerg, Vindum, Ejsing, Lynegaard, der kan karakteriseres med formentlig røde / naturfarvede mursten, hvidkalkede hjørner på langhuset og kvistpartier og hvidkalkede, stukformede tagafslutninger, kvistpartiets vinduer i tre fag fra sokkel til tag kip.
Nederholm fra 1913 er i samme kategori men skiller sig ud ved i kvistpartiet at have et mindre, rundbuet vinduesparti i to fag, i stueetagen flankeret (meget praktisk velsagtens) af to døre til indlæsning i mejeriet.
Alle de indtil 1918 observerede mejerier lå placeret i Jylland, flest i Viborg, Randers, Ringkøbing og Thisted amter, samt Aarhus og Aarhus og Omegns Mejerikreds.
Selv om det er rimeligt at se E. V. Lind som en tidlig eksponent for, måske endda forudgående Bedre Byggeskik, oprettet 1915, så bliver resten af Linds mejeribygningsperiode 1918-32 en naturlig og konsekvent videreførelse af denne byggestil.
Mejerier i perioden 1918-32.
Som eksempler på byggestilen i denne periode kan nævnes Daugbjerg Andelsmejeri, oprettet 1906 som fælles-, 1921 som andelsmejeri, ombygning v. E. V. Lind 1927. Hvorslev Andelsmejeri, oprettet 1898, ombygget v. E. V. Lind 1928. Rødding Andelsmejeri, Spøttrup, oprettet 1889, ombygget v. E. V. Lind 1922. Taul Andelsmejeri, oprettet 1898, ombygget 1928 v. E. V. Lind.
Denne periodes E. V. Lind mejerier er en videreførelse af hans tidlige arkitektoniske stil med langhuset i to etager, et kvistagtigt midterparti med skummesalen, hvor vindues- og dørpartier er rundbuede. Byggestilen er helt i harmoni med anbefalingerne fra Bedre Byggeskik, tilpasset den praktiske mejerifunktion, som først og fremmest a.h.t. skummesalen har givet frem- og bagudskudte kvistpartier.
Mejerier i perioden 1932-56.
Der er i denne periode flere eksempler på, at E. V. Lind forlader den hidtidige arkitektstil i samklang med Bedre Byggeskik. Det sker ikke entydigt og konsekvent. Man kan måske oven i købet konstatere, at det sker stykvis og delt.
 |
 |
Den nye stil repræsenteres af Andelsmejeriet Fuglsang ved Holstebro, oprettet 1897, her med E. V. Linds mejeribestyrerbolig, tegnet 1938.
Og ikke mindst med mejeriet Akureyri i Island, opført 1936. Temmelig demonstrative eksempler på funkisstilen.
Mejeriet i Island, i den næststørste by Akureyri har siden 1993 været kunstmuseum. Med sine tre etager repræsenterer Akureyri mejeriet et nytilkomment træk i E. V. Linds mejeriarkitektur, som også samme år kan iagttages på "de aarhusianske Arbejderes eget Mejeri, Enigheden paa Silkeborgvej”, hvor der dog kun var to etager.
Som bestyrerboligen til Fuglsang kan man kalde den arkitektoniske stil funktionalistisk i næsten avangade Bauhaus stil, som siden 1920 har været en modernistisk version af funktionalismen, en tilpasning til industrialiseringens masseproduktion.
Andre eksempler på den funktionalistiske byggestil er ombygningen af Frijsenborg Herregårdsmejeri, Hammel i 1936, Haverslev Mejeri, ombygget 1946, Marskendal Mejeri, Ry, flyttet 1937 med tilhørende Lind tegnet arkitektur, Andelsmejeriet Mollerup, opført 1939, Nonnebjerg Andelsmejeri, Skanderborg, ombygget 1946, Ringkøbing Andelsmejeri, ombygget 1938, Skørping Mejeri, med Lind tegninger fra 1950, Trevad Andelsmejeri, ombygget 1952, Vejby Andelsmejeri v. Hjørring, ombygget 1937, funkis i 3 etager, Vejen Andelsmejeri, ombygget 1947.
Et yderligere godt, illustrerende eksempel er E. V. Linds ombygning af Vestrup, en firkantet funkis bygning i tre etager, kombineret med det tidligere langhus, desværre allerede nedrevet i 1960’erne.
Der er til gengæld i denne periode også adskillige eksempler på, at E. V. Lind kun sporadisk har ændret sin byggestil i funktionalistisk retning: Ombygningen af Blaahøj Andelsmejeri 1938, Fjordsminde Andelsmejeri, ombygget 1958, året hvor E. V. Lind døde, Gedsted Andelsmejeri, ombygget 1949, Kvong Andelsmejeri, ombygget 1945, Kvissel Andelsmejeri, hvor Linds tegninger er dateret 1958, Lomborg Andelsmejeri, ombygget 1939 som egnens første elektrisk drevne mejeri, Middelfart Mejeri med Lind tegninger til ombygning 1943, Rind Andelsmejeri, ombygning 1937, Stakroge Andelsmejeri, der brænder 1945, genopførelse efter Lind tegninger 1946, Stenkilde Andelsmejeri, Vellev, ombygget 1930-36, Tårs Andelsmejeri, ombygget 1919 og 1946, Veddum Andelsmejeri, ombygget 1947.
 |
 |
Middelfat og Rind Mejeri kunne lige så vel karakteriseres som typiske mejerier efter Bedre Byggeskik som influeret af funkisbyggestilen, måske endda meget lidt funkis.
Derimod er Vejen Andelsmejeri interessant ved at fremstå som funkis med stærke elementer af Bedre Byggeskik. Vejen Andelsmejeri er oprettet 1891, ombygget 1924-25, en ombygning, som E. V. Lind supplerede med tilføjelsen af kvistparti og udskiftning til de viste vinduer.
 |
Mejeriarkitekturen og E. V. Lind.
Man kan velsagtens - og om fornødent - inddele periodens mejeribygninger i oversigtsmæssige karakteristikker:
1. De tidlige, simple langhuse, opført af lokale håndværkere.
2. Lokale håndværkere, der har fornemmet de gode tider, og har set sig om efter herskende, mere luksuriøse, arkitektoniske udtryk.
3. Arkitekt tegnede mejerier, hvor en hel del har samme udtryksform som arkitekt E. V. Lind repræsenterer.
Afslutning.
Hvem der har været først i mejeriarkitekturen, og hvem der har efterlignet, er ikke undersøgt her. Der kan jo ret beset også have været tale om en gensidig påvirkning, endda om udtryksformer, som er hentet fra lokale håndværkere. Og fra arkitektoniske strømninger, der som Bauhaus stilen er kommet fra Tyskland eller andre steder i udlandet.
Endelig - som anført af P.-E. Lind i Bygninger med sjæl - har andelshaverne også haft krav, som arkitekterne mere eller mindre har skullet rette ind efter.
Men hvis arkitekt E. V. Lind er repræsentativ for den her undersøgte mejeriarkitektur, så er det arkitektoniske udtryk kommet ind i mejeribevægelsens velstands- og ombygningsperiode o. århundredskiftet 1900. Lind fra start i 1906-07 med en klar markering af den arkitektur, der 1915 får betegnelsen Bedre Byggeskik.
Det betyder, at den håndværksmæssige kvalitet og den stilrene arkitektur med et tilskud af egnstraditioner og historicisme med E. V. Lind som en meget tidlig eksponent er slået igennem med Bedre Byggeskik, som så i løbet af 1930’erne med E. V. Lind som en noget fod slæbende part er blevet tilsat den funktionalistiske udtryksform.
Noter og henvisninger
1877 må det regerende Højre under J. B. S. Estrup for første gang benytte den daværende grundlovs § 25 om brug af foreløbige, provisoriske love, da Folketingets flertal, først og fremmest Venstre, startede den såkaldte ”visnepolitik”, manglende bevillinger m.v. Denne situation bliver permanent 1885-94, den egentlige provisorietid.
Note 2. For disse og flg. statistiske oplysninger se https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/andelsmejerier/, https://tidsskrift.dk/bolm/article/download/104675/153540/, https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetStatMed.aspx?id=18113.Note 3.
Claus Bjørn i Fællesmejerierne - En fase i Dansk Mejeribrugs Udvikling 1860-1890, publiceret i Bol og By, Meddelelser fra Landbohistorisk Selskab, 2. række, 1977.
Danmarks Statistik 1915, Statistiske Meddelelser, Fjerde Række, Ni og Fyrretyvende Bind, Første Hæfte.
Se https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/mejerirationaliseringer-siden-1960/.
I en udgave om Mejerier på Als og Sundeved, udgivet af Historisk Samfund for Als og Sundeved, 1987.
Artikler af Statskonsulent C. H. Ibsen, cand.polyt. H. Jensen og Konsulent M. Skov, i bind med Afhandlinger, København, København Amt, Frederiksberg Amt, s. 23-131.
I Dansk Mejeristat, s. 23ff.
Dansk Mejeristat 1931, s. 52.
iflg. Dansk Mejerstat, s. 64.
Dansk Mejeristat, s. 77.
Dansk Mejeristat, s. 92ff.
Dansk Mejeristat, s . 101ff.
Beskrives i Dansk Mejeristat, s. 110ff.
Iflg. Dansk Mejeristat, s. 117ff.
Iflg. Dansk Mejeristat, s. 136-147.
iflg. Dansk Mejeristat, s. 145ff.
iflg. Dansk Mejeristat, s. 145-46.
Jep Fink, arkitekt med firma i Aabenraa, 1882-1983, far til bl.a. Troels Fink, professor i historie, generalkonsul i Flensborg. Var som E. V. Lind stærkt påvirket af Bedre Byggeskik, stiftet 1915. Slots- og Kulturstyrelsen har en fin gennemgang af bevægelsens fællestræk og arkitektoniske kendemærker.
Det er sparsomt - og ikke særlig veldokumenteret - meget af det, som er skrevet om Erik V. Lind før P.-E. Linds biografi. Som anført skal antallet 342 Lind tegnede mejerier tages med forbehold, og det er en fejl at tillægge E. V. Lind at have tegnet to islandske mejerier. Som anført i P.-E. Linds bog, s. 202-03 er der kun opført et enkelt Lind tegnet mejeri i Island, selv om der var planer om to.
I Sønderjylland var Lind kun arkitekt i Ribe Amt, på 13 mejerier.
Hvert enkelt mejeri kan kaldes med fotopræsentation og faktuelle oplysninger på http://historisksamfundskive.dk/e-v-linds-mejeriarkitektur#fortegnelse eller http://www.skivemuseumsvenner.dk/index.php/8-historie/220-mejerier-tegnet-af-arkitekt-e-v-lind-for-1918#EVLperioder. Kald til de her præsenterede 290 mejerier inkluderer tvivlsomme mejerier og mejerier, det ikke har været muligt at identificere.
Her fotografi fra Lokalhistorisk Arkiv, Karup af et husmandssted 1895.
P.-E. Lind har s. 238 en præsentation, der henviser til, at E. V. Lind har været part i denne byggestil, der præsenteres af Slots- og Kulturstyrelsen, https://www.bygningsbevaring.dk/uploads/files/bevaringsv_bygninger.pdf
Er defineret ved det nødvendige, det strengt sagligt påkrævede, det rent hensigtsmæssige, hvis forenklede formsprog både var gunstigt for massefremstilling af boliger, møbler mv., se https://www.leksikon.org/art.php?n=930 og om Arne Jacobsens funkisvilla i Charlottenlund, https://realdania.dk/projekter/arne-jacobsens-eget-hus-i-charlottenlund.
Demokraten Aarhus 16. nov. 1936.
Det er uvist, om E. V. Lind har været sig bevidst, at han med denne arkitektoniske stil har været en del af en arkitektonisk startet strømning i Tyskland fra 1919, som nazisterne satte en stopper for. Det er muligt, at det er et udslag af det islandske kunstmuseums behov for et moderne prædikat, at man har smykket sig med betegnelsen Bauhaus stil.
Arkitekt E. V. Linds bidrag til mejeriarkitekturen
| 3. Mejeriernes geografiske fordeling, bygningshistorie | ||
| 6. Arbejdsgang på mejerierne | 7. Mejerimaskiner |
Indledning
Arkitekt E. V. Lind er med omkring 300 arkitekttegninger til ny- eller ombyggede mejerier dansk mejeriarkitekturs førende repræsentant - alene i betragtning af antallet - i perioden fra 1900-tallets start indtil sin død i 1958.
E. V. Lind står derfor som eksponent for en af de mest succesrige dele af dansk landbrugs historie, overgangen fra plante- til hovedsageligt dyrisk produktion, mejeriernes og slagteriernes guldalder.
De mange små, decentralt placerede mejerier kom til at ligge som arkitektoniske symboler på den velstand, som de også udsprang af.
En undersøgelse af arkitekt E. V. Linds mejerier formodes her at kunne give et repræsentativt billede af den bygningskultur, som Danmarks mange, små decentrale mejerier repræsenterer, før de fra O. 1970 afløses af nutidens store mejerikoncentrationer.
Hundredåret 1870-1970 er i dansk historie et markant og langvarigt vendepunkt, dansk landbrugs guldalder, og kan kort karakteriseres i flg. punkter:
1. Den oversøiske konkurrence fra o. 1870 med billige kornprodukter fremtvang den økonomiske omlægning i dansk landbrug fra fokus på kornavl til dyrisk produktion, som satte de mellemstore landbrug, gårdejerne i det økonomiske førersæde.
2. En afledt konsekvens heraf - en ligeværdig markør om man vil - var politisk i form af provisorietidens opgør mellem godsejernes politiske repræsentant, Højre og det øvrige landbrugs repræsentant, Det Forenede Venstre, der blev dannet 1870.
3. Endelig dukkede firepartisystemets klassiske politiske partier her frem som massepartier, hvor senere Radikale Venstre 1905 udskiller sig, Venstre, Socialdemokratiet og Højre, der 1915 bliver til Det Konservative Folkeparti.
De var i Folketinget og i lokale politiske forsamlinger repræsentanter for forskellige befolkningsgrupper med tilhørende vælgerorganisationer. Et vigtigt element i det repræsentative demokrati.
Før 1870'ernes omlægning fra primært planteavl til hovedsageligt dyrisk produktion havde der forudgående siden 1830'erne været en periode, "kornsalgsperioden" med gode afsætningsmuligheder for og priser på korn.
Med dampmaskine, -skibe og -tog forbedredes transportmulighederne, og det oversøiske korn blev en prisbillig konkurrent til det europæiske, hvilket medførte, at dansk landbrug fra o. 1870 på det nærmeste blev tvunget til at dyrke jorden med henblik på at sende afgrøderne videre gennem husdyrholdet.
Til gengæld blev Danmark så også førende på verdensmarkedet inden for den dyriske produktions mejeri- og slagteridrift.
Udviklingen i landbrugsproduktionen siden 1860 kan demonstreres statistisk med prisfaldet i kornproduktionen o. 1870 over fælles- og andelsmejeriernes gennembrud i 1880’erne fører frem til de prisændringer, der blev resultatet af 1. verdenskrig og 1930’ernes økonomiske krise.
Udviklingen belyst med brug af indekstal viser den procentuelle ændring i forhold til det valgte basisår, 1860.
Begge statistiske tabeller har diagrammatisk illustration. Museklik på diagrammer for forstørrelse.
 |
 |
Landbrugsproduktionen i alt er diagrammatisk suppleret med en stiplet tendenslinje for produktionen i alt, der tydeligt illustrerer den faktiske produktions fald under tendens fra 1876 indtil 1914 med markant stigende tendens fra 1899. Det fremgår, at den prismæssige stagnation varer ved indtil 1885, at den skyldes et fortsat fald i vegetabilske priser, der kompenseres ved stigningen i den animalske produktions priser, hvor svineproduktionens værdi overhaler mejeriproduktionen 1930, men med et vækstpotentiale, der illustreret i indekstabellen slår igennem op til og efter 1. verdenskrig.
Den faldende indtjening i planteproduktionen er markant før 1. verdenskrig med en svag bedring her, indtil 1930’erne. Modsat indtjeningen i den animalske produktion, hvor især mejerier og smørproduktion topper i tiden indtil verdenskrigen, hvorefter især svineproduktionens indtjeningsevne forøges markant.
Omstillingen fra planteavl til dyrisk produktion sætter mejeridrift og slagterier i fokus, især mejeridriften, hvor smørproduktionen vokser fra 24 mio. kg til 75 mio. kg i perioden 1861-1893. Smøreksporten er især højdespringeren i perioden med gennembrud for fælles- og andelsmejerier 1880 til 1899. Der er en fordobling af mejeriproduktionen, og værdien af smøreksporten vokser 4½ gange. Dette i sammenligning med svineproduktion og -eksport, der fordobles i perioden indtil 1899. Herefter vokser ikke mindst svineproduktionens andel.
Disse udviklingstendenser bevirkede, at især de middelstore landbrugs gårdmænd markerede sig i førertrøjen i forhold til herregårdsdriften og de større landbrug.
På mejerifronten blev tidligere tiders produktion af smør på først og fremmest herregårdsmejerierne, hollænderierne afløst af en ny tids fælles- og andelsmejerier.
Herregårdsmejerierne, de helt store gårde, godsers mejerianlæg var opbygget efter holstensk, hollandsk forbillede til håndtering af store mælkemængder på en ensartet og hygiejnisk måde, og den tids mejerister var "Mejersker", kvinder, som siden 1836 havde kunnet tage en toårig uddannelse hertil. I Oeconomisk Journal fra 1757 hedder det: "Den, som selv har Hollænderiet, maa i det ringeste holde en Meyerske."
Med andelsbevægelsen blev mejerskerne hurtigt til mejerister, der med enkelte undtagelser alle var mænd.
Overgangen fra individuel og privat hjemmeslagtning til storproduktion på slagterier ser ud til at have været en kombination af landbrugets omlægning fra planteavl til primært husdyrbrug kombineret med først og fremmest importforbud for svinekød på det tyske marked 1887-89, som fremskyndede en allerede igangværende interesse for de anderledes krav til bacon på det angelsaksiske i stedet for flæsk til det tyske marked.
Overgangsfasen blev ledsaget af samtidige herregårdsslagtninger, indledt med landboreformerne og fortsat med spekulative opkøb, som satte herregårdsmejerierne ud af spillet. Resultatet blev dominans af de efterfølgende fælles- og andelsmejerier, ind imellem bygget som gode eksempler på den tiltagende velstand blandt ejerne, de middelstore landbrug. Og med andelsmejerierne som klart førende i udviklingen.
På slagteriområdet var der i startfasen, fra 1887 både andels- og private slagterier. Der blev gjort et forgæves forsøg på at skabe en samlet slagterifusion for at undgå det, initiativtagerne anså for "skadelig konkurrence".
Fælles for mejerier og slagterier i dag er det, at den økonomiske og teknologiske udvikling har medført en gennemgribende centralisering på begge produktionsområder. Små, lokale mejerier og slagterier findes stort set ikke mere. Den i starten herskende opfattelse, at man skulle undgå "den skadelige konkurrence" er i dag blevet realiseret. Andelsbevægelsens og de små private virksomheder eksisterer kun i det omfang, at de - som f. eks. Thise Mejeri - har været i stand til at markere sig i "den skadelige konkurrence" som et konkurrencedygtigt alternativ til næsten monopolet Arla Foods.
Det er bemærkelsesværdigt, at et meget lille, lokale Thise Mejeri med en start som fællesmejeri, overgang til andelsmejeri, en kort periode som privatejet mejeri, aktuelt som andelsmejeri med økologiske interessenter har etableret sig som et overordentligt konkurrencedygtigt alternativ til næsten monopolet Arla Foods.
Landbruget stod i en helt ny situation med problemerne i planteavlsproduktionen, hvor løsningen var selv at bruge planteavlen som foder i en animalsk produktion.
Før fælles- og andelsmejeriernes tid skete mælkebehandlingen ude på de enkelte gårde, store som små. Arbejdet med mælken var kvindearbejde. Malkepigerne havde en trebenet malkestol af træ, et privat husflidsarbejde, hjemmelavet i huggehuset. Mælken blev malket ned i "Strippen", en træspand sammensat af staver, hvor der som regel i den bredeste af stavene har været et reb som håndfang til at bære med. Det benyttede træ har været skuret med sand og kalk, som gav en hård overflade.
Der er blevet malket to til tre gange dagligt, tidligt o. kl. 5, evt. midt på dagen, og sidst på eftermiddagen, hen på den tidlige aften. Mælken blev sat på fade, kun de større steder, herregårdsmejerierne i mælkekammer.
Fløden, der lagde sig oven på mælken blev skummet af med en skummeske, og fløden skulle herefter kærnes. Også kærnen var af træ. Restprodukterne var den skummede mælk og kærnemælken, restproduktet fra fløden efter kærningen.
Generelt var smørret, der blev leveret fra de små brug "Høkersmør" af en blandet, som regel ganske ringe kvalitet. Først med den nye tids fælles- og andelsmejerier blev de mindre brugs produkter konkurrencedygtige.
Herregårdsmejerierne var i starten i stand til at tage kampen op om markederne for animalsk produktion, men der var desuden driftige unge mejerister og andre, som slog sig ned som private næringsdrivende og opkøbte mælk med henblik på produktion og salg af det eftertragtede smør.
Disse aktiviteter gik under betegnelsen fællesmejerier og var især hyppigt forekommende i Østdanmark. Andre steder på øerne slog de største mælkeproducenter sig sammen og aflønnede en mejerist. Der var her tale om en form for lukkede interessentskaber snarere end fællesmejerier.
I Vestjylland var situationen anderledes end i det østlige Danmark. Med gødningskrævende sandjord - og før grundlæggelsen fra 1868 af Esbjerg Havn, der skulle råde bod på manglen på eksporthavne - har området aldrig haft en stor kornproduktion. I stedet satsede man så på eksport af svin og levende kvæg.
Denne satsning var o. 1880 ved at blive vanskelig i området. For det første var jorden gødningsmæssigt ved at være "presset". Dertil kom eksportproblemer til England og ikke mindst Tyskland, som for at beskytte det tyske landbrug lavede indførselsrestriktioner. I 1864 havde Danmark desuden mistet Altona som udskibningshavn. I den situation var det oplagt at kikke på situationen i Østdanmark.
Men i stedet for at lade herregårdene - dem var der ikke så mange af i Vestjylland - eller en mejerist fra et fællesmejeri "skumme fløden", valgte man i vid udstrækning selv og i fællesskab at høste fortjenesten ved etableringen af andelsmejerier.
Fællesskabs- eller andelstanken blev fremmet dels af landbrugsfaglig oplysning på forskellige landbrugsskoler i området, bl.a. Ladelundgård Landbrugsskole ved Brørup, måske også af den højere grad af lighed, som fandtes i de vestjyske sogne med næsten ens gårdstørrelser.
Resultatet blev oprettelsen af andelsmejeriet i Hjedding 1882 med flere lignende initiativer samme år. I det hele taget blev Sydvestjylland med den nye eksporthavn i Esbjerg det førende område for andelsbevægelsen.
Allerede en halv snes år efter var det meste af Danmark dækket med andelsmejerier, 1888 var det store gennembrudsår.
I gennembrudsfasen var det især gårdmændene, som sluttede op om andelsbevægelsen. Efterhånden kom også husmændene til.
1894 var der i alt 907 andelsmejerier. I 1909 var tallet steget til 1163 iflg. Danmarkshistorien.dk.
Landbrugshistorikeren Claus Bjørn skønner i Fællesmejerierne - En fase i Dansk Mejeribrugs Udvikling 1860-1890, at omkring 1890 leverede ca. en tredjedel af samtlige landbrug mælk til andelsmejerier. Men herefter bliver andelsmejerierne stadigt mere dominerende.
Andelsmejeriernes fremmarch kommer klart til udtryk i en opgørelse over Mejeribruget i Danmark 1914, udgivet af Danmarks Statistik 1915, Statistiske Meddelelser, Fjerde Række, Ni og Fyrretyvende Bind, Første Hæfte: ”Oplysninger fra 1503 Mejerier, … 681 paa Øerne og 822 i Jylland ... 1380 betegnet som Smørmejerier og 123 som Handelsmejerier.”
De vigtigste i opgørelsen er smørmejerierne, hvor handelsmejerierne blot køber og videresælger mælk i modsætning til smørmejerierne, der udskiller fløde og kærner smør.
Af de 1380 smørmejerier er ”1168 Andelsmejerier, 196 er Fællesmejerier og 16 Herregaardsmejerier.”
|
Andelsmejerier
|
Fællesmejerier
|
Herregårdsmejerier
|
I alt
|
|
1168
|
196
|
16
|
1380
|
|
84,6 %
|
14,2 %
|
1,2 %
|
I den samme kilde, Statistiske Meddelelser er der en usikker opgørelse over mejeriernes antalsmæssige udvikling 1900, 1906, 1909, 1914.
Den kan ikke bruges direkte, da handelsmejerier udskilles som særskilt gruppe i 1914, men der kan konstateres en klar vækst i andelsmejerierne over for et fald i antallet af fælles- og herregårdsmejerier.
I 1955 var der 1256 andelsmejerier og 224 privatmejerier, 20 år senere var der 218 andelsmejerier og 76 privatmejerier.
Tidligere tiders herregårdsmejerier blev afløst af først mange, mindre fællesmejerier, der fra 1880'erne i vid udstrækning blev afløst af andelsmejerier
Langt de fleste af de tidlige fælles- og andelsmejerier er oprettet i 1880'erne. Opsat i tabelform og med et længere tidsmæssigt perspektiv ser udviklingen således ud.
|
År
|
Antal mejerier
|
| 1888 | 914 |
| 1894 | 1507 |
| 1914 | 1503 inkl. handelsmejerier |
| 1940'erne | o. 1600 |
| 1950'erne | o. 1400 |
Omkring 1900 kulminerede antallet af mejerier. Det var et marked med klart ekspansive tendenser, som arkitekt E. V. Lind fra Skive ved 1900-tallets begyndelse valgte at satse på med sin mejeriarkitektur.
Man kan i 1950'ernes - endnu svagt - faldende antal mejerier aflæse, at tidligere tiders karakteristik med mange og små mejerier var ved at rinde ud.
Mejerierne og deres bygningsmæssige udvikling illustreret med arkitekt E. V. Linds mejeriarkitektur.
Mejerier tegnet af arkitekt E. V. Lind Skive falder ind i den periode, hvor de mange decentrale, mindre fælles- og andelsmejerier havde gennemlevet den første succesrige etableringsperiode.
Og den velstand, der fulgte i kølvandet blev brugt til om- og tilbygninger til mejerierne.
Den første etableringsbølges mejerier er registreret i Danske Mejerier Bd. 1-4, hvor sidste bind udkom 1918.
I Danske Mejerier Bd. 1 (Sjælland, øerne, Bornholm) er der ingen forekomster af Lind tegnede mejerier, men der er 58 mejerier i Bd. 2-4, især Bd. 3.
Danske Mejerier blev 1931-32 fulgt op med Dansk Mejeristat Bd. 1-5.
- København, Københavns Amt, Frederiksborg Amt.
- Holbæk Amt, Sorø Amt, Bornholms Amt, Maribo Amt.
- Odense Amt, Svendborg Amt, Tønder Amt, Haderslev Amt, Aabenraa Amt, Sønderborg Amt, Ribe amt
- Vejle Amt, Ringkøbing Amt, Aarhus Amt, Viborg Amt.
- Randers Amt, Aalborg Amt, Hjørring Amt, Thisted Amt.
Der er i Dansk Mejeristat ud over en ajourføring helt tydeligt skrevet af efter den foregående fortegnelse, oven i købet med afskrivningsfejl.
På trods af fejl og ind imellem fejlagtige informationer er de to mejeriværker uundværlige kilder til mejeribrugets historie i den periode, de dækker. Mange af mejerierne er bortgnavet af tidens tand. De fleste er ombygget som monumenter over den velstandsperiode, de små decentrale mejeriers storhedstid 1880'erne indtil 1970'erne, som de repræsenterer.
Netop mejeriernes velstands- og ombygningsperiode er sket i samspil med E. V. Linds mejeriarkitektur. der således kan bruges som en formentlig repræsentativ illustrator i udviklingen.
Erik V. Linds barnebarn, Paul-Erik Lind har primo 2021 på forlaget Hovedland udgivet BYGNINGER MED SJÆL Arkitekt E. V. Linds mejerier og andre bygninger 1904-1955.
Denne bog er skrevet på hidtil ikke offentlig kendt kildemateriale.
Bogen vil især være brugbar til orientering om E. V. Linds (mejeri)arkitektur efter 1931-32, hvor Dansk Mejeristat slutter.
Det fremgår af oplysninger i Paul-Erik Linds udgivelse, at E. V. Lind i en af ham selv udarbejdet tegnestuefortegnelse har 343 mejerier, d.v.s. inkl. Ramsing - som ikke figurerer i tegnestuefortegnelsen, men også medtaget her.
Der kan med tegnestuefortegnelsens mejerier blot være tale om mindre renoveringer eller på den anden side væsentlige ombygninger i flere omgange, som gør antallet 342-43 misvisende.
Med justeringer for gentagelser og uvæsentlige bidrag anser Paul-Erik Lind et antal E. V. Lind tegnede mejerier på mellem 275 og 310 for at være et rimeligt skøn for hele E. V. Linds arkitektoniske periode.
I den her udarbejdede præsentation er der med udgangspunkt i Paul-Erik Linds justeringer og med skønnet nødvendig korrektion heraf behandlet 286 mejerier.
Paul-Erik Lind opdeler E. V. Linds mejeriarkitektur i to perioder: 1908-1935 med 208 mejerier og 1936-1956 med 65 mejerier. Altså 273 mejerier i alt, som må anses for at være mere retvisende end selve fortegnelsens 342 mejerier.
Den foretagne periodisering vil her blive ændret, så skillelinjen i stedet for 1935 bliver 1932, hvor sidste del af Dansk Mejeristat udkom. Dette uanset E. V. Lind selv har markeret sit jubilæum 1935 med et her udført kort over de af ham tegnede mejerier indtil da, se. P.-E. Lind, Bygninger med sjæl, s. 102.
For tiden efter Dansk Mejeristat, udgivet 1931-32 findes der først og fremmest lokalarkivernes ind imellem noget informationsreducerede fortegnelser som supplement til E. V. Linds tegnestuefortegnelse.
Der er tilsyneladende ikke indleveret arkivmateriale til Rigsarkivet. Der kan sporadisk findes, ganske sparsomt m.h.t. informationer, tilfældige pressemeddelelser, hvor især årligt afholdte generalforsamlinger bliver refereret.
Skive Byarkiv har af E. V. Linds familie fået overdraget tegnestuefortegnelsen med de 342 mejerier. Denne fortegnelse er med et par undtagelser registreret helt ubehandlet. Der er ved de medtagne mejerier - som kun er en delvis gengivelse af tegnestuefortegnelsen - henvisning til tegninger og skitser med tilhørende datering. Disse sporadiske oplysninger er ikke særligt nyttige i arbejdet med de af Lind tegnede mejerier.
Det har vist sig, at de i Danske Mejerier og i Dansk Mejeristat registrerede mejerier er en ufuldstændig fortegnelse i forhold til Linds tegnestuefortegnelse, der overordnet kan ses som "Tillæg 1 Register over mejerier" i P.-E. Linds bogudgivelse, s. 234-237.
På trods af de konstaterede mangler er de to mejerifortegnelser benyttet som et samtidigt supplement til Linds egne fortegnelser. Men de er selvfølgelig kun brugbare og retvisende indtil 1918, hvor Danske Mejerier udkom og herefter indtil 1932, hvor Dansk Mejeristat udkom.
Dansk Mejeristat er disponeret efter amtslige Mejerikredse, de amter, der efter genforeningen 1920 lå inden for den danske grænse.
De siden Danske Mejerier Bd. 1-4 nytilkomne amter 1920 er: Tønder, Haderslev, Aabenraa og Sønderborg Amter.
Skanderborg Amt var i Danske Mejerier registreret under Aarhus og Omegn, senere Aarhus Amt.
Roskilde er registreret under Københavns Amt.
Færøerne, Grønland og Island (med 1 Lind tegnet mejeri iflg. tegnestuefortegnelsen samt et påtænkt i Reykiavik, der aldrig blev opført) er ikke med i mejerifortegnelserne.
Desuden er der i Dansk Mejeristat, hvad man selv formulerer som afhandlinger, oversigt over kontrolforeninger, oversigt over mejerister, mejeribestyrere, mejeriejere m.v. og forskellige former for andre biografiske data, organisationsforhold m.v.
Mejerierne, der ikke er registreret i Danske Mejerier eller i Dansk Mejeristat, mejerier der er opført eller ændret efter 1932, er placeret under de amtslige mejerikredse, som er benyttet i Dansk Mejeristat.
| Mejerikreds | Antal mejerier | % | Mejerikreds | Antal mejerier | % |
| Aarhus og Aarhus og Omegn | 9 | 15 |
9
1
|
17 | |
| Hobro og Omegn | 1 | 2 | Silkeborg og Omegn | 1 | 2 |
| Vendsyssel | 1 | 2 | Hjørring Amt | 2 | 3 |
| Hammerum Herred | 2 | 3 | Viborg Amt | 12 | 22 |
| Thisted Amt | 7 | 12 | Ringkøbing Amt | 10 | 17 |
| Ribe Amt | 2 | 3 | Sydjysk | 1 | 2 |
| Mejerier i alt |
58 + 1 i Ramsing
|
100 |
I skiftet fra den første mejeriopgørelse 1914-18 til 1931-32 ændres og sammenlægges mejerikredse, og de bliver herefter alle amtsligt afgrænset.
Det fremgår af kaldene til de forskellige mejerikredse, hvilke der er blevet sammenlagt under hvilke amtskredse.
| Lind tegnede mejerier - geografisk fordeling ud fra amtslige mejerikredse i Dansk Mejeristat 1931-32 | |||||
| Mejerikreds | Antal mejerier | % | Mejerikreds | Antal mejerier | % |
| Aarhus Amt | 19 | 10,3 | Randers Amt | 24 | 13,0 |
| Aalborg Amt | 6 | 3,2 | Ribe Amt | 9 | 4,9 |
| Hjørring Amt | 5 | 2,7 | Vejle Amt | 6 | 3,2 |
| Thisted Amt | 15 | 8,1 | Svendborg Amt | 1 | 0,5 |
| Viborg Amt | 47 | 25,4 | Odense Amt | 0,0 | |
| Ringkøbing Amt | 48 | 25,9 | Holbæk Amt | 4 | 2,2 |
| Maribo Amt | 1 | 0,5 | |||
| Mejerier i alt | 185 | 100,0 | |||
I mejeriopgørelsen 1932 er Viborg og Ringkøbing amter dominerende med over 51 % af de her registrerede 185 mejerier.
Efterfulgt af Randers, Aarhus og Thisted amter med over 31 %.
Herefter kommer en ca. jævn fordeling i det nordlige og sydlige Jylland med i nord Aalborg og Hjørring amter over 6 %, i syd Ribe og Vejle amter over 8 %.
Det kan bemærkes, at de sønderjyske områder, som blev genforenet med Danmark 1920 ikke har Lind tegnede mejerier.
De amtslige mejerikredse på øerne og Sjælland, Holbæk, Maribo og Svendborg amter har lidt over 3 % af de registrerede, Lind tegnede mejerier.
|
Mejerikreds Viborg Amt. Af de 47 mejerier, som 1931-32 er registreret med Viborg Amt som mejerikreds, har der tidligere været 5 registreret under Randers Amt: Drøsbro Andelsmejeri, Hvorslev Andelsmejeri, Granly Andelsmejeri, Hammershøj Andelsmejeri, Kallehave Andelsmejeri, 1 under Aarhus og Omegn: Skød / Skjød Andelsmejeri og 2 under Silkeborg og Omegn: Ebstrup Andelsmejeri, Egelund Andelsmejeri.
Der kan muligvis sættes spørgsmålstegn ved mejerier, der ikke er medtaget i Danske Mejerier og Dansk Mejeristat som Lind mejerier: Kjeldbjerg Andelsmejeri, Kjellerup Andelsmejeri.
|
| Mejerikreds Ringkøbing Amt. Af de 48 mejerier, som 1931-32 er registreret med Ringkøbing Amt som mejerikreds, har der tidligere været 1 registreret under Ribe Amt, Amstelborg Andelsmejeri, 7 registreret under Hammerum Herred, mejerierne Danalyst, Isenvad, Snejbjerg, Sunds, Sønder Felding, Timring, Tjørring. Ringkøbing Amt var også tidligere del op i Ringkøbing Amt Nordre: mejerierne Lemvig, Resen, Tvis, Struer, og Ringkøbing Amt Søndre: mejerierne Tarm-Foersum, Thejls, Trekløver, Ørnhøj. Andelsmejeriet Fremtiden er tilsyneladende ikke med i tegnestuefortegnelsen. Og dette mejeri er vanskeligt at identificere, men synes af være dannet ud fra mejerierne Idom og Enighed. |
Endelig er der de efter 1932 og indtil hans død i 1958 af E. V. Lind tegnede mejerier, som her er placeret efter amter som i Dansk Mejeristat.
Her når antallet af E. V. Lind tegnede mejerier op på 286 mejerier, d.v.s. der er kommet 101 mejerier til siden 1932.
Registreringen af E. V. Linds mejeriarkitektur er lokalt temmelig mangelfuld.
| E. V. Lind tegnede mejerier 1906-56 | % andel | |
| Ringkøbing Amt | 74 | 25,9 |
| Viborg Amt | 59 | 20,6 |
| Aarhus Amt | 38 | 13,3 |
| Randers Amt | 30 | 10,5 |
| Aalborg Amt | 23 | 8,0 |
| Hjørring Amt | 17 | 5,9 |
| Thisted Amt | 16 | 5,6 |
| Ribe Amt | 13 | 4,5 |
| Vejle Amt | 10 | 3,5 |
| Odense Amt | 2 | 0,7 |
| Svendborg Amt | 1 | 0,3 |
| Holbæk Amt | 1 | 0,3 |
| Maribo Amt | 1 | 0,3 |
| Island Akureri | 1 | 0,3 |
| Mejerier i alt | 286 | 100,0 |
København, Københavns Amt, Frederiksborg Amt, Sorø Amt, Præstø Amt, Bornholms Amt har aldrig haft E. V. Lind tegnede mejerier, ej heller området syd for Kongeåen, dog med en markant undtagelse, Ribe Amt, der også 1864-1920 lå inden for Kongeriget Danmarks grænse mod syd.
Tønder, Haderslev, Aabenraa og Sønderborg amter havde en række arkitekter, først og fremmest Jep Fink, hvis stil mindede om E. V. Linds, som blev foretrukket som mejeriarkitekter i disse områder.
Sammenfattende om de indtil 1918 og indtil 1931-32 observerede mejerier, tegnet af Erik V. Lind.
Som prototype har de af Lind tegnede mejerier før 1932 et langhus med et gennemgående midterparti med fremskudte kviste på begge sider af langhuset.
Der er altid to etager med sadeltag, 45 grader, kvistdelen er som regel noget højere end langhusdelen.
Længden på langhuset kan variere fra samme længde som kvistdelen (Borup f. eks.) op til adskilligt længere.
Kvistdelen kan være placeret i midten af langhuset eller i den ene side.
Der er enkelte eksempler på flere kviste, Engvang (2) og Hjarup (3). Samt eksempler på mindre kvist i beboelsesdelen, f. eks. Foulum.
Udluftningen på kvistdelen er hyppigst udformet som en mini, overliggende kvist, enkelte gange som et rundt eller flerkantet tårn, eks. Hjarup, Esbenhus, Engvang.
Der er ingen fast praksis o. beboelse i mejeriet eller særskilt i forhold til mejeriet.
Kvistpartiet er karakteristisk og gennemgående udformet med runde buer med tilhørende vindues- og dørpartier.
Længden på langhuset kan variere fra samme længde som kvistdelen (Borup f. eks.) op til adskilligt længere.
Kvistdelen kan være placeret i midten af langhuset eller i den ene side.
Der er enkelte eksempler på flere kviste, Engvang (2) og Hjarup (3). Samt eksempler på mindre kvist i beboelsesdelen, f. eks. Foulum.
Udluftningen på kvistdelen er hyppigst udformet som en mini, overliggende kvist, enkelte gange som et rundt eller flerkantet tårn, eks. Hjarup, Esbenhus, Engvang.
Der er ingen fast praksis o. beboelse i mejeriet eller særskilt i forhold til mejeriet.
Kvistpartiet er karakteristisk og gennemgående udformet med runde buer med tilhørende vindues- og dørpartier.
Der varieres mellem et stort sammenhængende vindues-parti i som regel 3-4 fag, et overliggende rundbuet parti med underliggende vinduer (eks. Foulum) eller indlæsningsdøre.
Der er eksempler på næsten ens mejerier i perioden 1911-13 - Møldrup, Ravnstrup, Hannæs, Jegindø, Solbjerg, Vindum, Ejsing, Lynegaard, der kan karakteriseres ved formentlig røde / naturfarvede mursten, med hvidkalkede hjørner på langhus og kvistpartier og hvidkalkede, stukformede tagafslutninger, kvistpartiets vinduer i tre fag fra sokkel til tagkip.
Der er eksempler på næsten ens mejerier i perioden 1911-13 - Møldrup, Ravnstrup, Hannæs, Jegindø, Solbjerg, Vindum, Ejsing, Lynegaard, der kan karakteriseres ved formentlig røde / naturfarvede mursten, med hvidkalkede hjørner på langhus og kvistpartier og hvidkalkede, stukformede tagafslutninger, kvistpartiets vinduer i tre fag fra sokkel til tagkip.
Nederholm fra 1913 er i samme kategori men skiller sig ud ved i kvistpartiet at have et mindre, rundbuet vinduesparti i to fag, i stueetagen flankeret (meget praktisk vel) af to døre til indlæsning i mejeriet.
Alle de indtil 1918 observerede mejerier lå placeret i Jylland, flest i Viborg, Randers, Ringkøbing og Thisted amter, samt Aarhus og Aarhus og Omegns Mejerikreds.
Man kan velsagtens - og om fornødent - inddele periodens mejeribygninger i oversigtsmæssige karakteristikker:
1. Simple langhuse, opført af lokale håndværkere.
2. Lokale håndværkere, der har fornemmet de gode tider, og har set sig om efter herskende, mere luksuriøse, arkitektoniske udtryk.
3. Arkitekt tegnede mejerier, hvor en hel del har samme udtryksform som arkitekt E. V. Lind.
Hvem der har været først, og hvem der har efterlignet er ikke undersøgt her. Der kan jo ret beset også have været tale om en gensidig påvirkning, endda om udtryksformer, som er hentet fra lokale håndværkere. Endelig - som anført af P.-E. Lind i Bygninger med sjæl - har andelshaverne også haft krav, som arkitekterne mere eller mindre har skullet rette ind efter.
Mejerierne fra fælles- og andelsmejeriernes tid
Der er som på alle andre områder også sket en rivende udvikling i mejeriernes indretning og udstyr siden starten af det første andelsmejeri i Hjedding 1882 indtil i dag.
Da emnet i herværende fremstilling er mejerier, som arkitekt E. V. Lind i en eller anden væsentlig grad har bidraget til med bygningstegninger, så skal mejeriernes indretning og udstyr beskrives tilsvarende hertil for E. V. Linds aktive arkitektperiode 1908-58.
Som kildegrundlag er valgt 1. en mejerist, Johs. Lund, som erindrer tilbage fra 1933, og som har beskrevet ”En dag i mejeriet” i en udgave om Mejerier på Als og Sundeved, udgivet af Historisk Samfund for Als og Sundeved, 1987 og 2. Dansk Mejeristat, 1931, artikel af Statskonsulent C. H. Ibsen og cand. polyt. H. Jensen og Konsulent M. Skov, s. 23-131.
Mejeristen fortæller om dagen i mejeriet, der 1933 startede kl. 5.
Man startede med tænde kedelfyret, der skulle drive dampmaskinen. Her var der lagt halm over kullet.
Med en vandrevet pumpe hæves flødebassinet af træ op, så fløden kan løbe ned i smørkærnen, der skal lukke helt hermetisk for at skabe overtryk. Den skulle evt. varmes lidt op for at fremme processen med dannelsen af smørkorn. Kærnemælken skal pumpes fra. Smørret skylles herefter med koldt vand i kærnen, det næringsrige, kolde vand kan sælges til interesserede landmænd.
Centrifugen har ca. 100 tallerkner, som efter den foregående dags brug og rensning skal samles igen.
Omkring kl. 7 starter indvejningen af dagens første mælkeleverance. Den dampopvarmede forvarmer startes for med opvarmning til ca. 45o C at lette udskillelsen af fløden fra mælken, der sker endeligt i centrifugen.
Skummetmælken, "futmælken" sendes sammen med men adskilt fra fløden gennem pasteuriseringsapparatet, der er lavet af fortinnet kobber. Fløden afkøles til 16-17o C i et åbent køleapparat, før det løber ned i flødebassinet, hvor der tilsættes en modersyre, der giver smørret aroma.
Den mælk, der ikke bruges til smørproduktion, pumpes ind i ostekarret, der skal have en temperatur på ca. 30o C. Den rigtige fedtprocent opnås ved at tilsætte skummetmælk fra centrifugen og ca. 2% kærnemælk og et kalvemaveenzym, "Chymasin".
Efter dagens brug var der rengøring af kærne, junger og pasteuriseringsapparat. Maskinerne skulle rengøres og pudses.
Maskinerne og kravene til bygningsindretning.
Som mejeristens beretning er også maskinbeskrivelser og teknik fra 1930'erne, Dansk Mejeristat, 1931.
Statskonsulent C. H. Ibsen formulerer i Dansk Mejeristat, s. 23ff. de krav til mejeriernes bygningsmæssige indretning, som E. V. Lind formentlig har taget nøje til efterretning.
M.h.t. lokalernes "Beliggenhed i for hinanden" skulle de naturligvis være tilpasset "det daglige Arbejde", og her henvises til de i Dansk Mejeristat vedlagte skitsetegninger. Den gennemgående kommentar til bygningsindretninger er, at der skal tænkes i pris, udseende, funktionalitet og kravene til renlighed.
|
|
|
|
Fælles for både smør- og ostemejeriet er fyrrum med tilhørende kul- og dampmaskinerum. Dampkedlerne blev fyret op med træ, tørv eller kul.
Det hedder i Dansk Mejeristat, 1931, s. 52 "Som Trækkraft anvendes i Hovedsagen Dampmaskiner, kun enkelte Steder, nærmest som Reservekraft, Elektromotorer." Efterhånden har elmotorerne nok vundet indpas, men dampmaskinen holdt sig længe, også fordi spildvarmen herfra kunne udnyttes i mejeriet.
I maskinstuen finder man kølemaskinen, der kan være et kulsyre-, ammoniak- eller et svovlsyreanlæg.
 |
 |
| Dampmaskine | Kølekompressor |
Ud over at dampmaskinen kunne levere varmt vand, gav den desuden via remtræk trækkraft til andre maskiner, som her en kulsyrekompressor. Kompressoren stod i Maskinstuen, dampmaskinen i fyrrummet. Bevægelseskraften er således udvekslet via en kobling. Det varme vand fra dampmaskinen blev som regel opbevaret, gemt i en vandvarmer, som kunne holde vandet varmt.
Det stigende behov for rent vand på mejerierne medførte kombinerede pumpe- og vandrensningsanlæg, rensningsanlæg til især bortskaffelse af vandets jernindhold iflg. Dansk Mejerstat, s. 64.
Der var indvejningsvægte, hvor mælkekarret efterhånden "i stor Udstrækning var gaaet ovet til Aluminiumskar". Der var udmålingsapparater med mælkepumper, der "flyttede Mælken rund i Mejeriet".
Og om mælkens pasteurisering hedder det, "De Apparater, der anvendes til Mælkens Pasteurisering er i meget udstrakt Grad af Fjords Type".
|
|
I 1930 kommentaren omtales "en Centrifuge med direkte koblet Elektromotor, ... sjældent endnu, men som synes at skulle blive mere brugt i Fremtiden."
Til smørproduktionen er kærneælteren central. Om denne hedder det, Dansk Mejeristat,s . 101ff., at "Oplæggerbrædderne er dannet ud i eet med Tøndestaverne, saa der ingen samlinger er, der kan være Udklækningssteder for Bakterier ... ingen Metaldele ... som Smørret kommer i Forbindelse med ... Det Træ, der anvendes til Kærnetønder er dels Pitchpine, dels Teak-Træ ... Valserne er enten af Simara- eller af Teak-Træ."
Desuden var der maskiner til smørrets vejning og pakning.
Ostningens apparater og redskaber beskrives i Dansk Mejeristat, s. 110ff. Ostekar, -knive, -skovle, -grebe, -rører, -forme, -presser, -parafingryder, -skrabere, -prikkere, -vægte m.v.
Bymejeriernes salg af mælk direkte til konsum krævede særlige apparater, Dansk Mejeristat, s. 117ff. Udmålings- og tappe-, kapselapparater, maskiner til mælkeflasker.
Transporten af mejeriprodukter. Der gøres i Dansk Mejeristat opmærksom på, at mælketransport blev udliciteret til især husmænd, for hvem dette har været en særdeles væsentlig indkomstkilde. Det kan også konstateres i de samtidige aviser, at den årlige annoncering af mælketransporten fyldte meget i annonceringer fra mejeriernes årlige generalforsamlinger.
Her en præsentation af mælkespande i en tidsmæssig udvikling, Dansk Mejeristat, s. 136-147.
Før fælles- og andelsmejeriernes tid, når man skulle transportere mælk til byer og købstæder fra herregårdenes og gårdenes overskudsproduktion, foregik transporten i ankre, malkelejler som her afbildet, ankre og lignende træbeholdere "af en for Rengøring meget uheldig Form ...", som har gjort den transporterede mælk mindre "appetitlig". Som følge af trætransportmidlernes uheldige egenskaber m.h.t. rengøring, blev de fortrængt af blikspande i andelsmejeriernes første tid, produceret af lokale blikkenslagere, først firkantede, herefter af cylindrisk form a.h.t. rengøringen. Også den høje hals, som der her er afbildet et eksempel på, blev hurtigt afskaffet a.h.t. rengøringen.
Den her afbildede "Reform" spand af fortinnede stålplader uden rengøringsvanskelige nitter og lodninger blev sat i produktion i 1898 på Frederiksbergs Metalvarefabrik.
I stedet for stål blev der efterhånden også produceret transportspande i alluminium, hvor "Anskaffelsesprisen er noget højere end for Staalspande ... ", hvorfor salget iflg. Dansk Mejeristat, s. 143 var "ca. 25 pCt. af Aluminium".
Ud over mælkekuske, hestetransport, blev der også til længere transport anvendt "Automobiler ... og De danske Statsbaner, der raader over ca. 70 Stk. hvidmalede vogne ..." til dette formål iflg. Dansk Mejeristat, s. 145-46.
|
|
|
|
|
|
Periodisering af hele E. V. Linds mejeriarkitektur
Iflg. tegnestuefortegnelsen v. Paul-Erik Lind, suppleret med mejerifortegnelserne og lokalarkivernes oplysninger:
Aarhus og Omegns Mejerikreds, senere Aarhus Amt, Midtjysk Mejerikreds, senere Vejle Amt eller Aarhus Amt, Silkeborg Mejerikreds
I Silkeborg Arkiv er der et par fotos men kun sparsomme oplysninger om mejeriet. Det fremgår, at Funder Andelsmejeri efterfulgte Lysbro Andelsmejeri, oprettet 1888, nedlagt 1899 og afløses af Silkeborg Andelsmejeri samme år.
De spredte oplysninger i arkivet viser, at Funder Andelsmejeri blev grundlagt 1931, og det må formodes, at Lind har været arkitekt på mejeriet dette år.
Mejerikreds Aarhus Amt.
 |
 |
Gjern Andelsmejeri.
Mejerikreds Silkeborg og Omegn, herefter Aarhus Amt.
Iflg. Lokalhistorisk Arkiv for tidl. Gjern Kommune oprettet 1886, lukket 1972 eller 1969. I Skive Byarkiv er anført 1935, som indikerer, at man mener, at Lind dette år har tegnet ombygning. Iflg. Danske Mejerier Bd. 2, s. 500 er Gjern Andelsmejeri oprettet 1883 som fællesmejeri, andelsmejeri 1894. Silkeborg og Omegn. Andelsmejeriet Kragholt Gjern er næppe et Lind ombygget mejeri.
 |
 |
I Dansk Mejeristat, s. 266 er Mejerikredsen Aarhus Amt.
Det fremgår af de to mejeri redegørelser, Danske Mejerier og Dansk Mejeristat, at der er ikke helt koordinerede oplysninger omkring medvirken ved "Arkitekt E. V. Lind, Skive". Det er usandsynligt, at Lind skulle have medvirket til "udvidelse 1901", som postuleret af Dansk Mejeristat. Sammenfattende skønnes der her ud fra de to mejeri redegørelser, at Lind har medvirket 1905 og 1915 i ombygninger, udvidelser.
 |
 |
Aldrup Andelsmejeri ved Århus.
Iflg Erhvervsarkivets arkivoversigter 1991:
Aldrup Andelsmejeri , Aldrup, Århus. 1885-1964 (83). Vedtægter 1897-1956, forhandlingsprotokoller 1885-1925, 1958-64, m.v.
Iflg. Dansk Mejeristat, s. 270-71 beliggende Hørning, oprettet 1885. "Ombygning 1930 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive."
Mejerikreds Aarhus Amt.
 |
 |
 |
 |
| Såfremt alle oplysninger er korrekte har Aldrup Andelsmejeri eksisteret 1885-1964, og må være blevet ombygget med Lind som arkitekt 1930, hvorfor lokalarkivets datering af det ikke-ombyggede mejeri til 1935 må være forkert. | |
Andelsmejeriet Alhøj.
Iflg. Danske Mejerier Bd. 2, s. 463: "Oprettet 1887. Beboelse 1912. Skal ombygges 1917..." "Nybygning 1930/31 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive." Skanderborg Historiske Arkiv har et fint fotomateriale og angiver nedlæggelsesåret til 1971. Det her viste foto er af arkivet dateret o. 1917. Foto fra Dansk Mejeristat, s. 272 har udgivelsesår 1931 - og er tydeligt også før Lind ombygningen. Mejerinavnet i gavlen ser ud til at være forsvundet kort før den nye mejeribygning, fotoet fra Dansk Mejeristat, men ser i al sin utydelighed på det vist foto ud til at være genopstået med Linds nybyggeri.
Iflg. Dansk Mejeristat, s. 272 er Mejerikreds Aarhus Amt.
 |
 |
 |
|
Iflg. Beder-Malling Egnsarkiv opført 1885, ombygget 1930, foto fra 1935. Mejeriet ophørte 1965. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 282 oprettet 1886, "Ombygning 1930 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive og Statskonsulent Hørlyck."
Oprindeligt i Danske Mejerier Bd. 2, s. 473-74 er Mejerikreds Aarhus og Omegn.
I Dansk Mejeristat er mejerikredsen Aarhus Amt.
 |
 |
 |
 |
Iflg. Odder Lokalhistoriske Arkiv oprettet 1883-84 som privatejet, andelsmejeri 1886, nedlagt 1968.
Aarhus og Omegns Mejerikreds, senere som anført i Dansk Mejeristat Aarhus Amt.
Iflg. Danske Mejerier Bd. 2 ombygget 1906, men det har ikke været Lind kan man se af foto herfra. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 285-86 er mejeriet oprettet 1886. "Ombygning 1905. Nybygning 1930 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive."
 |
 |
 |
|
Oprettet 1888, "Ombygning og Udvidelse 1925 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive."
Tidligere Mejerikreds Aarhus og Omegn, herefter Aarhus Amt.
Som det fremgår af de to mejeriudgavers respektive mejerifoto, så var det ikke de store ændringer i mejeriarkitekturen, Lind bidrog med 1925, dog det gennemgående kvistparti undtaget og skorstensenden af langhuset, hvor fire rundbuede vinduer erstatter den pavillonagtige tilbygning, med bibehold af gavlen oprindelige vinduer på første sal.
 |
 |
Enigheden Aarhus. Etableret 1936, nedlagt 2004. Demokraten Aarhus 16. nov. 1936 har en artikel om mejeriet og dets oprettelse - "de aarhusianske Arbejderes eget Mejeri, Enigheden paa Silkeborgvej." Mejeriets første formand er folketingsmand Leonhard Hansen.
 |
 |
Aarhus Stadsarkiv har et foto af mejeriet.
Mejerikreds Aarhus Amt.
 |
Frijsenborg Herregårdsmejeri. Hammel. Iflg. Hammel-Billeder: "Mejeriet i Hammel var ikke som mange andre af mejerierne i området, et andelsmejeri ... I 1936 blev mejeriet overtaget af H.P. Hjerl – Hansen der fik det ombygget, så det fik et mere fabriksagtigt præg ... blev overtaget af ØK. I 1984 blev det overtaget af MD – Foods, så var dets skæbne beseglet og i 1988 blev mejeribygningerne revet ned for at give plads til en afdeling under Åbyhøj Boligforening."
Mejerikreds Aarhus Amt.
 |
 |
 |
 |
Gjesing Skovly v. Skanderborg. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 310 oprettet 1895. "Ombygning under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive."
Mejerikreds Aarhus og Omegn, senere Aarhus Amt.
 |
 |
Mejerikreds Aarhus Amt.
Iflg. Dansk Mejeristat, s. 312 oprettet 1888. "Udvidelse 1930 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive."
Iflg. Lokalhistorisk Arkiv for Gylling og Omegn oprettet 1888, nedlagt 1968. Indgår ikke i Skive Byarkivs registratur over Lind mejerier, men Gylling og Omegns Borgerforening har 1976 udgivet et ganske omfattende værk om "Gylling Sogn ... gennem tiderne" v. fhv. sognerådsformand Jens Carlo Andersen. Af bd. 1, s. 170-171 fremgår det, at der var en ombygning 1929, og "til den ny Bestyrerbolig havde Arkitekt Lind, Skive, udført Tegninger og Beskrivelser ..."
 |
 |
 |
Haarby Andelsmejeri. Skanderborg, Haarby. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 314 "Oprettet 1906 under Medvirken af Arkitekt Larsen, Aarhus." Fotopræsentationen er her stort set identisk med Danske Mejerier Bd. 2.
Der findes også et Haarby Andelsmejeri i Odense Amt, som næppe kan være et Lind tegnet mejeri. Til gengæld har Haarby Lokalhistoriske Arkiv et relativt stort materiale om det fynske Haarby Mejeri.
Skanderborg Historiske Arkiv har stort set intet om mejeriet. Det nedlagte mejeri, foreviget i rethinklandbrugshistorien.dk, ser ikke ud til at have undergået væsentlige arkitektoniske ændringer siden 1906, hvorfor E. V. Linds indsats formodes at have været 1906.
Hørning Lokalarkiv har et fint foto o. 1920 og placerer det i Veng Sogn. Men ellers ingen oplysninger om mejeriet. Også Veng Lokalarkiv har et enkelt foto af mejeriet. Her fremgår det også, at mejeriet blev nedlagt 1959.
Mejerikreds Aarhus Amt, oprindeligt Aarhus og Omegn.
 |
 |
Lading Andelsmejeri. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 342-43 oprettet 1886. "Ombygning 1912 og 1925. Udvidelse 1925 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive, stedlige Haandværkere samt Murermester Andersen Aabyhøj."
Så vidt det kan skønnes ud fra Silkeborg Arkiv er mejeriet fra 2017 blevet videreført som osteudsalg i Hammel.
Mejerikreds Aarhus Amt.
 |
 |
Andelsmejeriet Kjældsdam. Oprettet 1884, "Ombygning 1909", Dansk Mejeristat, s. 333. Iflg. Saksild-Nølev Lokalhistoriske Arkiv nedlagt 1990.
Iflg. Skive Byarkivs registreringer har E. V. Lind her været involveret tre gange, 1930-40, 1942 og 1952. Ugeavisen i Odder har en salgartikel o. mejeriet, som velsagtens er repræsentativ for E. V. Linds ombygningsaktivteter her.
Mejerikreds Aarhus Amt, tidligere Aarhus og Omegn.
 |
 |
Lisbjerg Andelsmejeri. Iflg. Danske Mejerier og Dansk Mejeristat, s. 345 oprettet 1887. "Udvidelse 1925 ... Murermester Jørgen Mathiesen og Tømrermester Jacob Jensen har medvirket." Iflg. Lisbjerg-Skejby-Terp Lokalarkiv nedlagt 1963 . Der er ingen henvisninger til Lind i mejerifortegnelserne, tværtimod, ej heller i lokalarkivet.
Mejerikreds Aarhus Amt.
 |
 |
Andelsmejeriet Katrinedal. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 330 oprettet 1888. "Ombygning 1915 ..." Iflg. Skive Byarkiv er der E. V Lind tegninger til Katrinedal 1950. Iflg. Aktuelt 18. dec. 1968 skulle der være afstemning om tilslutning til Danmark. Denne procedure var sædvanligvis den sikre vej til nedlæggelse. Egnsarkivet for tidl. Them Kommune har virksomhedspapirer indtil 1970.
Mejerikreds Aarhus Amt, tidligere Silkeborg og Omegn.
 |
 |
Mejeriet Korsvej. Iflg. Danske Mejerier og Dansk Mejeristat, s. 340 oprettet 1893. "Ombygning og Udvidelse 1928 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive, samt Ingeniør Zeuthen, Silkeborg."
Iflg. Ry Lokalarkiv stadig i funktion formentlig indtil 1976.
Mejerikreds Aarhus Amt.
 |
 |
Kronborg Andelsmejeri. Iflg. Nørhald Egnsarkiv opført 1938, nedlagt 1981. Danske Mejerier Bd. 4, s. 54 har oprettelse i Dalbyover 1888. Opførelsesåret må så være året, hvor det E. V. Lind tegnede mejeri afløste mejeriet fra 1888. Det er lidt synd, at der arkitektonisk ikke har været plads til at bibeholde det gamle mejeris fantasifulde ishus, bygget som vandtårn. Med mejeriet nu helt nedrevet undtaget mejeriboligen er det så også ligegyldigt.
Mejerikreds Randers Amt.
  |
 |
Oprettet 1889. Malling, mejerikreds Aarhus Amt. "Ombygning 1929 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive" iflg. Dansk Mejeristat, s. 349.
 |
 |
Marskendal Andelsmejeri. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 351 "Oprettet 1878 som Is- og Vandmejeri." Iflg. Danske Mejerier Bd. 2, s. 533 "delvis omforandret 1905." Iflg. Ry Lokalarkiv 1937 flyttet fra Haarbyvej til Ry. Se også Skanderborg Leksikon.
Mejerikreds Aarhus Amt.
 |
 |
mejerikreds Aarhus Amt.
Iflg. Dansk Mejeristat, s. 354 "Oprettet 1923 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive."
 |
Møballe Andelsmejeri. Ilfg. Dansk Mejeristat, s. 355 "Oprettet 1888 under Medvirken af stedlige Haandværkere." Der er tilsyneladende ikke nogen ombygning v. Lind i tiden indtil 1932.
Et nyere, udateret foto viser mejeriet i en meget lidt karakteristisk Lind ombygning. Gedved Egnsarkiv har et tilsvarende foto, hvor mejeriets funktionstid angives til 1888-1996. Lokalarkivets 50-års jubilæums foto modsiger den anden datering af mejeriets ophør, således at ophøret skønsmæssigt må sættes til et sted mellem 1981 og 1996. Det rigtige ophørs år er muligvis, også iflg. lokalarkivet 1968.
Mejerikreds Aarhus Amt, tidligere Midtjysk.
 |
 |
 |
 |
Nonnebjerg Andelsmejeri. Iflg. Skanderborg Historiske Arkiv oprettet 1883, nedlagt 1969. Opretteolsesåret i Dansk Mejeristat, s. 358 er 1888, i Danske Mejerier 1896 med ombygning 1906.
Iflg. Skive Byarkiv E. V. Lind bygningstegning 1946.
Mejerikreds Aarhus Amt, tidligere Aarhus og Omegn.
 |
 |
Andelsmejeriet Kildevang Maarslet. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 331-32 "Oprettet 1885. Ombygning 1931 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive." Iflg. Mårslet Egnsarkiv var mejeriets funktionsperiode 1885-1948.
Som det fremgår, var det ikke et markant arkitektonisk aftryk, Lind afsatte 1921.
Mejerikreds Aarhus Amt, tidligere Aarhus og Omegn.
 |
 |
Aarhus Mejerikreds.
"Ombygning 1913 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive" iflg. Dansk Mejeristat, s. 356. Iflg. Odder Lokalhistoriske Arkiv eksisterede mejeriet 1885-1970.
Tilsyneladende har Odder Lokalhistoriske Arkiv registreret det samme E. V. Lind tegnede mejeri under to navne, Nederholdm og Torrild Andelsmejeri. Det kunne også se ud til, at E. V. Lind har fået med som tegnet to gange.
Nederholm Andelsmejeri liggger i Torrild, men det betyder ikke, at det samme mejeri er to mejerier.
 |
 |
 |
I Rethinklandbrugshistorien.dk er mejeriet endegyldigt blevet til "Torrild Mejeri". |
Mejerikreds Aarhus Amt. Oprettet 1901, "Udvidelse 1925 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive" iflg. Dansk Mejeristat, s. 364.
Det er umiddelbart vanskeligt ud fra de to mejeriudgavers fotografiske præsentationer, henholdsvis skorstens- og den modsatte side, at se det nye i Lind udvidelsen.
Der er kun en registrant på Skive Byarkiv, der som de øvrige henvisninger til Lind kun har et nummer fra tegnestuefortegnelsen el. lign. ikke så informerende. Man kunne have håbet på materiale i lokalarkiverne Vejle, Horsens, Hvirring, Hedensted, men her er tilsyneladende intet overhovedet registreret. Hvirring Sogns Lokalhistoriske Forening har et postkort o. 1913 med mejeriet i baggrunden.
 |
 |
Skytsbjerg Andelsmejeri, oprettet 1889, "Ombygning 1925 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive, samt Ingeniør Zeuthen, Silkeborg."
Mejerikreds Aarhus Amt, tidl. Aarhus og Omegn.
 |
 |
Mejerikreds Aarhus Amt
Galten Lokalarkiv har en del materiale om mejeriet, herunder dateringen 1887-1969. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 379-80 er mejeriet ud over ombygningen 1910 udvidet "1926 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive.
  |
 |
Iflg. Odder Lokalhistoriske Arkiv oprettes 1935 "Rodsteenseje. Det nye mejeri." Det har været usædvanligt i 1920 i et forløb af andelsmejeriernes næsten 50-årige glansperiode, at oprette et herregårdsmejeri.
Arkitekturen i det nye mejeri er også ret usædvanlig, både anskuet som Lind arkitektur og i forhold til herregårdens bygninger i øvrigt.
Demokraten Aarhus har 15. marts 1944 en artikel "Rodstenseje jubilerer" i anledning af mejeriets forestående 25 års jubilæum. Her hedder det, at mejeriet kom fra en kælderplacering til et på jubilæumsdatoen stort mejeri med "22 Ansatte".
På Odder Museum er der et foto, formentlig 1950'erne, der viser det nye mejeris placering i forhold til godset.
Godsets ejer 1915-27 A. Høyer har som forudsætning for opførelsen af det nye herregårdsmejeri 1920 været formand for Skanderup Andelsmejeri 1909-15. Da dette mejeri 1912 blev flyttet til en placering ved jernbanen og overtaget til kaseinproduktion, blev Høyer driftsleder. Han ejede de tidligere mejeribygninger, der blev solgt 1922, og har åbenbart købt bygningerne i forbindelse med, at kaseinproduktionen er ophørt på et tidspunkt mellem 1916 og 1922.
Det kan meget vel have været erfaringerne fra Skanderup Mejeri, der havde problemer i forhold til det søndagshvilende Lunderskov Mejeri, der har fået Høyer til at etablere et herregårdsmejeri, hvor han ikke har skullet forholde sig til andelshavere med divergerende interesser i mejeridriften.
Mejerikreds Aarhus Amt.
 |
 |
 |
 |
Skovby Nord Andelsmejeri. Oprettet 1905. "Ombygning 1925 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive."
Mejerikreds Aarhus Amt. Selv om mejeriet er oprettet 1905, er det ikke registreret i Danske Mejerier. Galten Lokalarkiv har registreret mejeriet som oprettet 1904, nedlagt 1960.
 |
 |
 |
Søbæk Andelsmejeri. Oprettet 1888. "Omændret 1903, 1910 og 1914" iflg. Danske Mejerier Bd. 2. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 381 "Ombygning 1908". Der angives kun stedlige håndværkere. Mejeriet er registreret i Brædstrupegnens Hjemstavnsforening for perioden 1888-1987. Forhandlingsprotokollen for Søbæk går dog kun frem til 1956, hvilket kunne betyde nedlæggelse dette år. Der er tilsyneladende kun få og små arkitektoniske ændringer frem til tiden o. Dansk Mejeristat.
Mejerikreds Midtjysk, senere Aarhus Amt.
 |
 |
Taaning Andelsmejeri. Der er, så vidt det har været muligt at efterforske, ikke noget Thaanum Mejeri. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 385 "Oprettet 1916 under Medvirken af Arkitekt Fritz Christoffersen, Odense og Statskonsulent Nic. Hørlyck." Intet, der indikerer E. V. Lind, undtaget byggestilen, som Lind i vid udstrækning har til fælles med Fritz Christoffersen, Odense.
Iflg. Skanderborg Historiske Arkiv lukker mejeriet ca. 1971. Der er forhandlingprotokoller til og med 1972.
Mejerikreds Aarhus Amt.
 |
Aarhus Mejerikreds. Dansk Mejeristat, s. 388-89. Herefter Aarhus Amt.
 |
Andelsmejeriet Videmark. Hammel. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 398 oprettet 1887, "Ombygning og Udvidelse 1923 under Arkitekt E. V. Lind, Skive."
Mejerikreds, Aarhus Amt.
 |
 |
Voel Andelsmejeri. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 402 "Oprettet 1907 ... Udvidelse 1931 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive."
Iflg. Lokalhistorisk Arkiv for tidl. Gjern Kommune nedlagt 1972.
Mejerikreds Aarhus Amt, tidligere Silkeborg og Omegn.
 |
 |
Mejerikreds Aarhus Amt. Oprettet 1887. "Ombygning 1931 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive."
Skive Byarkiv har kun registreret, at Lind tegnede ombygningen, dateret 1930. Skanderborg Historiske Arkiv har kun en enkelt registratur for mejeriet 1929-1960.
 |
 |
mejerikreds: Aarhus Amt, tidligere Midtjysk. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 405 oprettet 1888. "Ombygget under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive."
Iflg. Gedved Egnsarkiv eksisterede mejeriet 1888-1969.
 |
 |
Aalborg Amt Mejerikreds
Hobro og Omegns Mejerikreds
bliver senere til Mejerikredsen Aalborg Amt.
Aardestrup Andelsmejeri. Iflg Dansk Mejeristat, s. 124 oprettet "1910 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive."
Mejerikreds: Aalborg Amt. Iflg. Lokalarkiv for den tidl. Støvring kommune er mejeriet 1909 og nedlagt 1967.
 |
 |
Hobro og Omegns Mejerikreds, senere mejerikredsen Aalborg Amt.
Mejerikreds: Hobro og Omegn, senere Aalborg Amt.
Omtales ikke som Lind mejeri i Dansk Mejeristat, s. 148-49. Lokalhistorisk Arkiv for Farsø og Omegn har oprettelse 1909, nedlæggelse 1967.
 |
 |
 |
|
Fremad Andelsmejeri. Døstrup. Oprettet 1898, andelsmejeri 1900, ombygget 1909. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 150 ombygget 1909 "under Medvirken af Arkitekt M. K. Skøtt, Hobro." Iflg. Skive Byarkiv er E. V. Linds tegninger til ombygning dateret 1936.
Mejerikreds Aalbog Amt, tidl. Hobro og Omegn.
 |
Iflg. Lokalhistorisk Arkiv for Farsø og Omegn er Andelsmejeriet Fælleslykke, Farsø Mejeri oprettet 1888 og nedlagt 1996 v. opkøb af MD Foods. Der er ombygget 1902 og 1909 iflg Danske Mejerier Bd 3, s. 149-50. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 152 "Ombygning 1911. Udvidelse 1929 ... under Medvirken af Arkitekt Andersen, Farsø." Der er flere mejerier, der har navnet Fælleslykke. Dog ingen af de øvrige med Lind arkitektur.
Mejerikreds Aalborg Amt, oprindeligt Hobro og Omegn.
 |
 |
Haverslev Mejeri. Oprettet som fællesmejeri, iflg. Danske Mejerier 1902, iflg. Dansk Mejeristat, s. 161 er oprettelsen 1900 og "udvidelse 1926 under Medvirken af stedlige Haandværkere."
Skive Byarkiv har registreret E. V. Linds tegninger til mejeriet 1945. Iflg. Brorstrup-Haverslev Lokalhistoriske Forening er mejeriet levetid 1902-1985. Det er sandsynligt, at 1900 er en afskrivningsfejl i Dansk Mejeristat.
Mejerikreds Aalborg Amt, tidligere Hobro og Omegn.
 |
 |
Hornum Mejeri, Ulstrup. Iflg. Hornum og Omegns Lokalhistoriske Arkiv finder man i dette område Øster og Vester Hornum mejeri samt Andelsmejeriet Ulstrup.
Ud over at Hornum, Ulstrup optræder i Linds tegnestuefortegnelse, er der intet i mejerifortegnelserne i øvrigt, der tyder på, at der her skulle have befundet sig et Lind tegnet mejeri.
Iflg. Dansk Mejeristat, s. 223 om Andelsmejeriet Ulstrup er det "Oprettet 1898. Ombygning og Udvidelse med Beboelse 1908." Iflg. lokalarkivet blev dette mejeri nedlagt 1976.
Øster Hornum Andelsmejeri findes omtalt i Lokalhistorisk Arkiv for den tidl. Størving Kommune, oprettet 1892, nedlagt 1980. Dette mejeri kunne i en ombygnings version, her 1926, principielt godt være et Lind tegnet mejeri.
Vester Hornum Andelsmejeri blev iflg. Lokalhistorisk Arkiv for Farsø og Omegn oprettet 1902, nedlagt 1980. Kunne arkitektonisk også god være et Lind tegnet mejeri.
Ingen af disse mejerier er i mejerifortegnelserne registreret som Lind tegnede mejerier.
Mejerikreds Aalborg Amt.
 |
 |
Biersted Andelsmejeri. Iflg. Biersted-Nørrehalne Lokalhistoriske Forening er mejeriet periodiseret fra 1948, hvilket kunne betyde E. V. Linds ombygning, oprettet 1898-1899, hvilket korresponderer med Danske Mejeriers datering. Dansk Mejeristat, s. 133 sætter oprettelsen til 1889, hvilket nok må opfattes som en afskrivningsfejl. Aalborg Amtstidende refererer 2. august 1949 afholdelse af 50 års jubilæum for mejeriet. Lokalarkivet angiver 1970 som nedlukningsåret.
Skive Byarkiv har en meget bred datering af E. V. Linds tegninger til mejeriet, 1939-48. Af Aalborg Amtstidende 13. sept. 1940 fremgår det, at "Biersted Andelsmejeri ... er blevet moderniseret ... kun Bygningerne er de gamle, og disse er for en stor Del blevet udvidede." Mejeriet kan således muligvis formodes udvidet og ombygget ved E. V. Lind 1939-30 og 1948.
Mejerikreds Aalborg Amt.
 |
 |
Hou Andelsmejeri. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 166 oprettet 1893. Skive Byarkiv har som eneste oplysning årstallet 1936, som stammer fra tegnestuefortegnelsen, og som derfor er ombygningsåret. Hals Arkiv har et foto, dateret 1943, hvor det ikke er konstaterbart, hvori ombygningen 1936 har bestået.
Mejerikreds Aalborg Amt.
 |
 |
Nørhalne Andelsmejeri. Det antages, at det er Nørhalne Andelsmejeri, E. V. Lind har leveret bygningstegninger til efter 1932. Hverken dette mejeri eller et mejeri under navnet Nr. Haldne figurerer i Skive Byarkivs fortegnelse over bygningstegninger af E. V Lind. Men det kan man næppe lægge så meget i.
Iflg. Dansk Mejeristat, s. 189-90 er Nørhalne Andelsmejeri oprettet 1907, iflg. Danske Mejerier Bd. 3, s. 179-80 er oprettelsen 1908.
Iflg. Biersted-Nørhalne Lokalhistoriske Forening var mejeriets funktionsperiode 1898-1977 med 1935 som et markeret år, der kunne være året for E. V. Linds tegninger til ombygning.
Mejerikreds Aalborg Amt.
 |
 |
Nørager Andelsmejeri. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 188-89 "Oprettet 1893. Ombygning 1911 og 1917 under Medvirken af stedlige Haandværkere."
Der har næppe været nogen form for Lind arkitektonisk medvirken før 1931-32. Men foto af det nedlagte mejeri 2011 indikerer ret tydeligt en Lind arkitektur - efter 1932.
Mejerikreds Aalborg Amt.
 |
 |
 |
|
Kirketerp Andelsmejeri. Iflg. Lokalhistorisk Arkiv for den tidl. Støvring Kommune var funktionstiden 1934-1967, hvilket dog efterfølgende korrigeres med foto dateret 1980-85.
Mejerikreds Aalborg Amt.
 |
 |
Klarup Mejeri. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 174 oprettet som fællesmejeri 1908, "Ombygning 1920. Udvidelse 1927 og 29 under Medvirken af stedlige Haandværkere.
Iflg. Skive Byarkiv er der E. V. Lind tegninger til mejeriet, dateret 1945. Lokalarkivet har ingen dateringer eller kun tilfældige af mejeriet. Men det fremgår, at E. V Linds ombygning nok er markeret som færdiggjort 1946 på bygningens inskription.
Mejerikreds Aalborg Amt.
 |
 |
Mejerikreds Aalborg Amt. Iflg. Dansk Mejeristat oprettet 1892. "Ombygning 1931 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive." Iflg. Lokalhistorisk Arkiv Aars oprettet 1892, nedlagt 1980. Lokalarkivet kan også ca. bekræfte året for Linds ombygning. Desuden råder lokalarkivet tilsyneladende over de tilsyneladende ganske få fotografier af og omkring det ombyggede mejeri.
 |
 |
 |
 |
Ranum Andelsmejeri. Opført 1890, omændret 1910. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 194 "Ombygning og Udvidelse ... 1928 under Medvirken af Arkitekt Christiansen, Fjerritslev." Iflg. Skive Byarkiv er de registrerede tegninger, dateret 1945 "forslag til vandbeholder."
Mejerikreds Aalborg Amt, tidligere Hobro og Omegn.
 |
 |
Rørbæk Andelsmejeri. Oprettet 1893. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 202 "Ombygning og Udvidelse 1915 under Medvirken af stedlige Haandværkere." Lind er ikke nævnt som arkitekt. Der er næppe foregået ombygning i større udstrækning mellem 1915 og 1932, udgivelsesåret for Dansk Mejeristat, Aalborg Amt. Der er tilsyneladende kun begrænsede lokalhistoriske registreringer. Rørbæk Lokalhistorisk Forening har kun registreret arkivalier fra mejeriet 1893-1933.
Skive Byarkiv har 1935 som enkeltstående oplysning - som så må formodes at være en ombygning ved E. V. Lind.
Mejerikreds Aalborg Amt, oprindeligt Hobro og Omegn.
 |
 |
Skørping Mejeri. Oprettet 1894 som fællesmejeri, andelsmejeri 1900, iflg. Dansk Mejeristat, s. 206 flyttet til nyopført Bygning 1911." Iflg. Skive Byarkiv med E. V. Lind tegninger 1950. Der er ingen tilgængelige oplysninger om mejeriets ophør, dog er der 13 juni 1970 i Aalborg Amtstidende en notits om vandhentning på "skørping Mejeri", der kunne indikere, at mejeriet stadig har været i funktion på dette tidspunkt.
Mejerikreds Aalborg Amt.
 |
 |
Sulsted Mejeri. Oprettet 1908 som fællesmejeri, iflg. Danske Mejerier Bd. 3, s. 252 og Dansk Mejeristat, s. 212 ombygget 1913. E. V. Linds bygningstegning 1945 iflg. Skive Byarkiv. Iflg. Ny Tid (Aalborg) 17. nov. 1963 blev "Sulsted Mejeri nord for Aalborg nedlagt i december 1962." Iflg. Danske Mejerier Bd. 3, s. 196 "har Tylstrup, Ajstrup og Sulsted Mejerier skilt sig ud fra..." Svankjærsholm Andelsmejeri.
Det er formentlig Ulsted Andelsmejeri - som ikke er registreret i hverken Danske Mejerier eller i Dansk Mejeristat - der senere bliver til Vestergaard Mejeri. Som ikke er registreret overhovedet.
Der eksisterer et Sulsted Andelsmejeri før 1900, kan man se i avisomtaler. Om det er dette Sulsted (Andels)Mejeri, E. V. Lind har tegnet 1946, er det ikke muligt at afgøre.
Mejerikreds Aalborg Amt.
  |
  |
 |
|
Tylstrup Andelsmejeri. Tylstrup. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 221 "Oprettet som Fælledsmejeri 1904. Andelsmejeri efter Ombygning 1915 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive."
Mejerikreds Aalborg Amt. Det må formodes, at de to udgaver af mejerifremstillinger begge har foto af det af Lind ombyggede andelsmejeri. Egnsmindesamlingen for Sulsted og Ajstrup Sogne har kun et meget sparsom materiale om mejeriet. De to postkort viser helt sikker mejeriet før ombygningen i 1915. Ombygningen ser fra facadesiden ud til at have være meget lidt ændrende på det oprindelige mejeri.
 |
 |
 |
 |
mejerikreds Aalborg Amt.
Ingen af de to mejerioversigter har Lind som arkitekt, men det er han tydeligt i det arkitektoniske. Skive Byarkiv har som enkeltstående registrering, at Lind tegnede sin ombygning 1936. Men Både foto før eller o 1917 og 1932 er typisk Lind arkitektur.
Hals Arkiv har fotos af nedrivningen 1997 af mejeriet og af "det nye beboelseshus", som kunne være den registrerede Lind arkitektur i 1936 ud over ombygningen 1915.
 |
 |
 |
|
Mejerikreds Aalborg Amt. Iflg. Vadum Lokalhistorisk Arkiv blev mejeriet oprettet 1889, nedlagt 1973.
Mejeriet er omændret 1909,1917 og ved "Arkitekt E. V. Lind, Skive" 1929/30. Det ser ikke ud som et typisk Lind mejeri - der mangler det gennemgående kvistparti med de evt. rundbuede vinduespartier. Det har kun med et luftfoto fra 1950 været muligt at danne sig et skøn over mejeriets facade efter ombygningen 1929/30.
 |
 |
 |
|
Vedbæk Andelsmejeri. Oprettet 1897, ombygget 1908. Arden Lokalhistorisk Forening og Arkiv kan muligvis læses sådan, at mejeriet er nedlagt 1957.
Mejerikreds Aalborg Amt, tidligere Hobro og Omegn.
 |
Veddum Andelsmejeri. Oprettet 1915, iflg. Dansk Mejeristat, s. 230 "under Medvirken af Arkitekt M. K. Skøtt, Hobro og Konsulent Pedersen, Skive." Iflg. Skive Byarkiv tegning 1947 af E. V. Lind.
Iflg. Veddum.dk blev mejeriet nedlagt 1969.
Mejerikreds Aalborg Amt.
 |
 |
Vester Hornum Andelsmejeri. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 237 oprettet 1902, Udvidelse 1912. Iflg. Danske Mejerier Bd. 3, s. 215 også "Ommonsteret 1909". Iflg. VesterHornum.dk nedlagt 1971.
Lokalhistorisk Arkiv for Farsø og Omegn har de mest udførlige oplysninger og foto af det mejeri, som E. V. Lind må formodes at have ombygget efter Dansk Mejeristats udgivelse 1932.
Mejerikreds Aalborg Amt, tidl. Hobro og Omegn.
 |
 |
 |
|
Hjørring Amt Mejerikreds
Vendsyssels Mejerikreds, senere Hjørring Amt.
Agersted Mejeri. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 251 "Fællesmejeri, oprettet 1903. Ombygning og Udvidelse 1913 ... v. stedlige Haandværkere." Iflg. Skive Byarkiv er E. V. Linds bygningstegning dateret 1945. Ombygningen må formodes være et resultat af sabotage mod mejeriet 13.03.1945, hvor bygningerne blev ødelagt.
Mejerikreds Hjørring Amt, tidligere Øst Vendsyssels.
  "Mejeriet der sprængte. agersted-en-nazi-rede.webly.com
|
 |
Mejerikreds: Vendsyssels, senere Hjørring Amt.
Iflg. Dansk Mejeristat, s. 347 "Ombygning og Udvidelse 1917 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive." Iflg. Nordjyllands Kystmuseum i funktion 1893-1968.
 |
 |
Mejerikreds: Hjørring Amt. Dansk Mejeristat, s. 401.
Historisk Arkiv Hjørring har funktionstiden sat til 1887-1972. Vraa og Omegns Lokalhistoriske Arkiv har et foto, dateret 1915 af arkivet. Hvis dateringen er korrekt, kan det konstateres, at Linds "Ombygning og Udvidelse" 1916 hovedsageligt har været det gennemgående kvistparti i det eksisterende langhus.
 |
 |
Mejerikreds: Hjørring Amt.
Ombyggedes og udvides 1915 "under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive." Dansk Mejeristat, s. 258-59 og Danske Mejerier Bd. 3, s. 319. Historisk Arkiv Hjørring har adskillige oplysninger om mejeriet. Sindalegnens Lokalhistoriske Forening har oplysninger om oprettelse, dog ingen om afslutning, nedlæggelse. Dog kan man af en indholdsbeskrivelse fra Historisk Arkiv Hjørring udlede, at funktionstiden må have været 1894-1970
 |
 |
Bakholm Andelamejeri. Gjødstrup. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 259-60 oprettet 1888, udvidelse 1924. Iflg. Historisk Arkiv Hjørring er der 1939 indvielse af nyt mejeri.
Mejerikreds Hjørring Amt, tidligere Vendsyssels.
 |
 |
Andelsmejeriet Haabet. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 291 oprettet 1888. "Ombygning 1920 under Medvirken af stedlige Haandværkere." Historisk Arkiv Hjørring har ingen supplerende oplysninger. Aalborg Amtstidende 8. febr. 1939 beskriver situationen således, at et nyt mejeri har afløst det gamle, på samme plads, og det fremgår af avisartiklen, at ombygningen netop er bragt til ende. E. V. Lind er ikke nævnt som bygherre, hvorimod der er mange rosende ord til andelsmejeriets formand, "Proprietær P. Pedersen." Haabet overtager 1966 et nedlagt mejeri. Samme meddelelse kan iagttages i Aalborg Amtstidende 6. november 1966, Mejeriet Fællesmaal er trådt i likvidation og overtages af "Ingstrup Andelsmejeri ... (sammen med) Haabet Tolstrup."
Mejerikreds Hjørring Amt.
 |
 |
Bindslev Andelsmejeri. Oprettet 1888, iflg. Dansk Mejeristat, s. 261 "Ombygning 1919 under Medvirken af stedlige Haandværkere."
Skive Byarkiv har ikke registreret tegninger af E. V. Lind til ombygning af dette mejeri. Iflg. Bindslev Egnssamling blev mejeriet nedlagt 1981.
Så vidt det kan konstateres ud fra registranter i Historisk Arkiv Hjørring og Bindslev Egnssamling har der også været et Bindslev Mejeri, der har været "søndagshvilende".
Mejerikreds Hjørring Amt, tidligere Vendsyssels.
 |
 |
Hjørring Andelsmejeri. Tolstrup, Brønderslev. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 299 "Oprettet 1906 som Fællesmejeri, Andelsmejeri 1910. Nybygning og udvidelse 1930 under Medvirken af Arkitekt Berthel Jensen, Hjørring." Historisk Arkiv Hjørring har heller ikke Lind nævnt som arkitekt.
Mejerikerds Hjørring Amt.
 |
 |
Andelsmejeriet Hovbak. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 303-04 "Oprettet 1888. Ombygning og delvis Udvidelse 1929 under Medvirken af Paasch & Larsen, Petersen og stedlige Haandværkere."
Iflg. Historisk Arkiv Hjørring er mejeriets funktionsperiode 1888 / 1903-1971. Der er intet i hverken mejerifortegnelserne eller lokalarkivet, der antyder Lind som arkitekt. Der er udgivet en fotografisk oversigt over mejeriets bygningsmæssige udvikling. Ej heller spores der her, dateret 1940 og 1960 en egentlig Lind arkitektur.
Mejerikreds Hjørring Amt.
 |
|
 |
|
Mejerikreds: Hjørring Amt. Oprettet 1929 "under Medvirken af Arkitekterne E. V. Lind, Skive og Berthel Jensen, Hjørring. Dansk Mejeristat, s. 319. Historisk Arkiv Hjørring har materiale til mejeriets nedrivning 1974.
 |
 |
Kvissel Andelsmejeri. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 323 oprettet 1888 "under Medvirken af stedlige Haandværkere."
Skive Byarkiv har registreret E. V. Linds tegninger til mejeriet 1958, året hvor E. V. Lind døde.
Iflg. Historisk Arkiv Hjørring 1888 - 1967.
Mejerikreds Hjørring Amt, tidligere Vendsyssels.
 |
 |
Andelsmejeriet Løven. Aalbæk. Oprettet som fællesmejeri, andelsmejeri 1905. Præsentationen i Danske Mejerier Bd. 3 er uden angivelse af Lind som arkitekt. Af erindringer, offentliggjort på Skagensiden, kan man udlede, at mejeriet må være ophørt 1975. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 333 er mejeriet ombygget "1930 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive." Hvis Lind ikke har medvirket til mejeriet, som det så ud o. 1917, så kunne det se ud til, at den gennemgående kvist med eller ved mejeriskorstenen er tilføjet 1930.
mejerikreds Hjørring Amt.
 |
 |
Nørre Saltum Andelsmejeri. Iflg. Egnssamlingen, Saltum er mejeriet nedlagt 1967. I både Danske Mejerier Bd. 3, s. 387 og i Dansk Mejeristat, s. 354 hedder det Andelsmejeriet Saltum, postadresse Nr. Saltum. I Danske Mejerier er mejerikredsen Aalborg Amt, i Dansk Mejeristat Hjørring Amt.
Skive Byarkiv har registreret 1938 som året for E. V. Linds bygningstegning. Egnssamlingen, Saltum har et enkelt foto af Nr. Saltum Mejeri og et af Sdr. Saltum.
Mejerikreds Hjørring Amt, tidligere Aalborg Amt.
 |
Andelsmejeriet Risgaard. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 350 og Danske Mejerier Bd. 3, s. 382 oprettet 1907. Stort set identiske mejerifotos i de to udgaver. Iflg. Historisk Arkiv Hjørring tilsluttes Risgaard Mejeri 1967 Mejeriselskabet Vendsyssel. Selv om der ikke refereres nogen beslutning om, at mejeriet i Hørby skulle nedlægges, så blev det iflg. notits i Aalborg Amtstidende 23. sept. 1969 nedlagt i 1967. Skive Byarkiv har registreret E. V. Lind tegninger til mejeriet 1939.
Mejerikreds Hjørring Amt, tidligere Øst Vendsyssels.
 |
Taars Mejeri. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 374 oprettet 1888 - formentlig en afskrivningsfejl i forhold til Danske Mejerier, hvor der er start 1903 som fællesmejeri, 1909 andelsmejeri. Iflg. Dansk Mejeristat "Ombygning og Udvidelse 1919 ... v. Arkitekt C. V. Hejlesen.
Iflg. Skive Byarkiv er der E. V. Lind tegninger til mejeriet 1946. Det er ikke umiddelbart gennemskueligt, hvori Linds ombygning skulle have bestået. Det Taars Mejeri, der står i dag er umiskendeligt Hejlesens arkitektur.
Mejerikreds Hjørring Amt.
  |
 |
Vejby Andelsmejeri. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 393-94 oprettet 1902. Iflg. Vrå og Omegns Lokalhistoriske Arkiv nedlagt 1950. Det lokalhistoriske arkiv har 2010 udgivet Mejerier, hvor Vejby Andelsmejeri behandles s. 122-23.
Historisk Arkiv Hjørring har et foto af Vejby Andelsmejeriet o. dets ophør 1950 og oplyser, at mejeriet blev nedrevet "sidst i 60'erne." E. V. Lind tegnede den tilbygning, der iflg. Nationaltidende blev foretaget 1937.
Mejerikreds Hjørring Amt.
 |
 |
 |
Andelsmejeriet Victoria. Iflg Dansk Mejeristat, s. 398 "Oprettet 1892. Nybygget igen efter Brand 1907." Iflg. Historisk Arkiv Hjørring lukkede mejeriet 1973. Foto fra arkivet er taget ved nyopførelsen 1907. Arkivet har to glasplader med forskellige foto 1907, men det er så også alt. Der er næppe noget E. V. Lind arkitektur i 1907 opførelsen. Vurderet ud fra foto i Dansk Mejeristat, der stort set er identisk med foto i Danske Mejerier, så må Lind have været arkitekt på mejeriet efter 1932. Selv om Skive Byarkiv ikke har mange oplysninger, faktisk kun årstal for de Lind mejeritegninger, der er registreret, så anføres dog her 1935.
Mejerikreds Hjørring Amt.
 |
 |
Thisted Amt Mejerikreds
Andelsmejeriet Assels, Ø. Assels, Nykøbing Mors, oprettet 1888, ombygget 1916 v. stedlige håndværkere og igen 1924 v. Lind.
Thisted Amt Mejerikreds.
 |
 |
Bedsted Andelsmejeri.
Januar 1914 besluttede lokale bønder, udbrydere fra Morup Mølle Mejeri (oprettet 1886) at ville placere et mejeri ved Bedsted station. Sommeren 1914 byggede man mejeriet og i oktober samme år startede driften.
Bedsted Andelsmejeri kan også konstateres beliggende under Museum Sønderjylland. Det her beliggende mejeri, hvor foto er daterer bygningen 1954 kunne i princippet også være et Lind mejeri.
Bedsted Andelsmejeri, beliggende Bedsted i Thy, Mejerikreds: Thisted Amt er helt konstaterbart et Lind mejeri.
Bemærk, Lind er ikke registreret som arkitekt i Danske Mejerier. I Dansk Mejeristat s. 412 anfører mejeriet som opført "1914 og under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive."
Mejerikreds Thisted Amt.
I Skive Byarkiv er den minimale registrering, at mejeriet skulle være tegnet af Lind 1930, hvilket er forkert i forhold til registreringen i Dansk Mejeristat.
 |
 |
 |
|
Erslev Andelsmejeri.
Mejerikreds Thisted Amt.
Det ældste foto af mejeriet er fra S. Korsgaard, Andelsmejerierne på Mors, Jul på Mors 1975.
Iflg. Danske Mejerier Bd. 3 oprettet 1887, tilbygninger 1905 og 1913, opført 1896 i "tildels i den nuværende skikkelse". Dansk Mejeristat, s. 420 sætter oprettelsen til 1896, hvor vi så ved, at det er med modifikationer i forhold til 1887. Her anføres også, "Ombygning 1925 og 26 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive. Morsø Lokalhistoriske Arkiv har tilsyneladende kun et enkelt foto af mejeriet, der dateres 1981, helt uden andre historiske oplysninger i øvrigt.
I forhold til Linds mejeriarkitektur er Erslev Andelsmejeri en variant, hvor kvistpartiet varierer ved ikke at have et rundbuet parti.
| Danske Mejerier | Morsø Lokalhistoriske Arkiv | Dansk Mejeristat |
  |
 |
 |
Enighed Andelsmejeri.
I Danske Mejerier Bd. 3 er der to muligheder: s. 267-69, Enighed Andelsmejeri, Mejerikreds Thisted Amt og s. 23-24, Enighed Andelsmejeri Hadsten, Mejerikreds Randers Amt.
Der findes også et Enighed Andelsmejeri i Mejerikreds Sorø Amt, Danske Mejerier Bd. 1, anden del, s. 296. Endelig er der i Elling Sogns Lokalhistoriske Arkiv Nielstrup Mejeri, der også nævnes som "Andelsmejeriet "Enighed" Nielstrup ved Voldum".
Det af Lind tegnede mejeri kunne for så vidt godt være Andelsmejeriet Enighed, Hørdum Sogn, Hassing Herred, Mejerikreds Thisted Amt. Beskrevet og afbildet i Dansk Mejeristat, s. 418-19. Her anføres Lind ikke som arkitekt, hvilket dog arkitekturen dog godt kunne indikere, at han er.
 |
 I Dansk Mejeristat, s. 418 hedder det: "Oprettet 1886. Ombygning 1920 under Medvirken af Bygmester Jensen Hassing."
|
 |
|
FLADE ANDELSMEJERI Oprettet 1913. Nykøbing Mors.Iflg. Dansk Mejeristat, s. 421 "Udvidelse 1930 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive." Et mejeri med Lind i to omgange. Det nedlagte Flade Mejeri viser ikke meget om, hvilken ændring, der skete med udvidelsen 1930. Morsø Lokalhistoriske Arkiv har kun lidt materiale om mejeriet.
Mejerikreds: Thisted Amt.
 |
 |
 |
|
Er registreret i Skive Byarkiv, bygningstegning 1917, E. V. Lind. Ellers ingen informationer. Historisk Arkiv Hjørring oplyser, at Andelsmejeriet Frem i Hørmested lukker 1967. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 282 er mejerikredsen Hjørring Amt, og mejeriet anføres opført 1923. Det kan således ikke være et af E. V. Lind i 1917 tegnet mejeri.
Andelsmejeriet Frem, Hurup, mejerikreds Thisted Amt er iflg. Dansk Mejeristat, s. 422-23 oprettet 1897, "Ombygning 1925 under Medvirken af Arkitekt Fritz Christoffersen, Odense." Hvis E. V. Lind har medvirket i 1917, har det formentlig været en mindre, ubetydelig del.
 |
 |
 |
Uglev, Thyholm. Iflg. Danske Mejerier, s. 273 er der oprettelse af fælles-, privat mejeri 1876, andelsmejeri 1889.
Iflg. Dansk Mejeristat, s. 424 er andelsmejeriet oprettet 1888, ombygget 1921 under "Medvirkning af Arkitekt E. V. Lind, Skive."
Der er en grundig beskrivelse af mejeriet i Egnshistorisk Forening Thyholm og Jegindø, 2004, hvor det fremgår, at i 1968 blev andelsmejeriet Godthaab og andelsmejeriet Thyholm lagt sammen, og mælken blev nu forarbejdet i Hvidbjerg. I 1983 blev også dette mejeri nedlagt. Det ser ud til at Uglev Mejeri og Godthaab, Uglev i tegnestuefortegnelsen er to mejerier, selv om der kun kan være tale om et.
Mejerikreds: Thisted Amt.
 |
 |
 |
|
Mejerikreds: Thisted Amt.
Det fremgår af Dansk Mejeristat s. 425, at mejeriet allerede ved oprettelsen i 1911 er tegnet af E. V. Lind. Iflg. Arkiv Thy stoppede mejeriet 1969.
|
Mejerikreds: Thisted Amt.
Iflg. Dansk Mejeristat, s. 433 oprettet 1900, ombygning v. E. V. Lind 1911. Man bliver ikke klogere på dateringen ved at gå til Thyholm Lokalarkiv. Heller ikke Skive Byarkiv har foretaget sig andet end at registrere, at Lind deltog med bygningstegning til mejeriet.
|
Mejerikreds: Thisted Amt.
Iflg. Danske Mejerier Bd. 3, s. 285-86 fællesmejeri 1882-86, nybygget andelsmejeri 1893, iflg. Dansk Mejeristat, s. 437 "Ombygning 1911 og 24 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive." Det er desværre umuligt at sige, hvori de respektive ombygninger 1911 9g 1924 bestod, men det oprindelige mejerihus er her helt typisk blevet forsynet med den karakteristiske Lind gennemgående kvistbygning med rundbuede vinduespartier.
 |
 |
Lødderup Andelsmejeri. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 439-440 Lødderup, Nykøbing Mors, oprettet 1896. Ingen oplysninger om arkitekt, ej heller i Danske Mejerier. Morsø Lokalhistoriske Arkiv har ingen eller kun få oplysninger om mejeriet, dog en post med lukning af mejeriet 1982.
Mejerikreds Thisted Amt.
 |
 |
Oprettet 1886. Bedsted.
Mejerikreds: Thisted Amt.
Iflg. Dansk Mejeristat s. 441 "Ombygning 1914 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive." Iflg. Skive Byarkiv og Danske Mejerier Bd. 3 sker ombygningen 1913.
Under Lokalhistoriske Billeder fra Thisted Kommune finder man et fint foto af mejeriet, dateret 1905, før ombygning, men uvist om det er før eller efter "ny Beboelse".
 |
 |
Nyhaab Andelsmejeri. Hørdum. Iflg Danske Mejerier oprettet 1904. Hørdum Sogn, Hassing Herred, syd for Mors, Vilsund Vest og Nørre Vorupør.
Mejerikreds: Thisted Amt.
Iflg. Dansk Mejeristat, s. 444 ombygget 1924 under "Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive." Den eksisterende mejeribygning ser ud til hovedsageligt at have fået ændret den tværgående kvistbygning med det rundbuede vinduesparti.
 |
 |
Mejerikreds: Thisted Amt.
Omtalt i Dansk Mejeristat, s. 449-50, hvor oprettelsen også sker 1913 "under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive."
 |
Mejerikreds: Thisted Amt.
Iflg. Dansk Mejeristat, s. 453 oprettet 1898, "Ombygning 1911 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive." Iflg. Danske Mejerier Bd. 3 fællesmejeri, som flyttet til Hvidbjerg 1898 bliver andelsmejeri.
 |
Mejerikreds: Thisted Amt.
Intet samtidigt foto i Danske Mejerier, ej heller i Dansk Mejeristat, s. 446, hvor mejeriet omtales med Johs L. Christiansen som ejer. Desværre har fotografen fra Thistedbilleder.dk 1969 været mere interesseret i skiltet end mejeriet.
 |
 |
Øster Jølby Mejeri / Andelsmejeri. Oprettet 1882 som fællesmejeri, Øster Jølby Andelsmejeri 1893, ombygget 1913 "under Medvirken af stedlige Haandværkere" iflg. Dansk Mejeristat, s. 434.
Iflg. Skive Byarkivs registrering af E. V. Linds mejeritegninger er de for Øster Jølby dateret 1946. Morsø Lokalhistoriske Arkiv har et luftfoto, dateret 1950, hvor man kan se Øster Jølby Andelsmejeri på afstand blandt flere bygninger. Det er lidt usselt, hvad det har været muligt at fremskaffe af fotografisk repræsentation. Det beste indtryk af mejeriet får man nok fra Dansk Mejeristat, s. 435, formentlig ombygningen 1913.
Mejerikreds Thisted Amt.
 |
 |
 |
|
Viborg Amt Mejerikreds
Mejerikreds Viborg Amt.
Oprettet 1899. Iflg. Lokalhistorisk Arkiv Karup kunne den Lind tegnede ombygning være fra 1938. Skelhøje Mejeri blev oprettet 1945 efter andelshaveres udmelding af Frederik. Dette mejeri ligner en udvidet kopi af Frederik.
 |
 |
Alderslyst Mejeri, Silkeborg, iflg. Dansk Mejeristat, s. 411 "Fællesmejeri, oprettet den 1. nov. 1928 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive."
Mejerikreds Viborg Amt.
Man kan sige, at det 1928 var en smule post festum at oprette et fællesmejeri. Iflg. Erhvervsarkivet fungerede mejeriet 1928-78, nedlagt 1985.
 |
 |
Ans Andelsmejeri, nedrevet 1997.
Mejerikreds Viborg Amt. Danske Mejerier Bd. 3, s. 465-66, Dansk Mejeristat, s. 412-13.
Første Mejeri på stedet opført i 1893, det andet 1929 og det tredje 1962. Mejeriet blev indlemmet i Viborgegnens Mejeriselskab og senere i Mejeriselskabet Danmark. Mejeridriften sluttede d. 14. 1. 1990. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 412 "Ombygning 1929 ved Arkitekt E. V. Lind, Skive." Det ser helt klart ud til, at mejeriets tidligere langhusbygning af Lind gennemskæres med den typiske kvistbygning.
 |
 |
Andelsmejeriet Balling. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 413 Oprettet 1887. "Ombygning 1912 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive." Iflg. Spøttrup Lokalhistorisk Arkiv var mejeriets funktionsperiode 1887-1954. Samme arkiv har det vist ældst kendte foto af Balling Mejeri, Gust-Vraa. Dette foto dateres 1890.
Mejeriet er i Skive Byarkivs registrering grundlagt 1912. Og mejeriet er arkiveret sammen med oplysninger om Lind. Det Kongelige Bibliotek har dateret luftfoto 1955. Foto fra Dansk Mejeristat, s. 414 er formentlig fra indvielsen af ombygningen 1912 og giver sammen med luftfotoet et temmelig komplet indtryk af mejeriet set ude fra.
 |
 |
 |
Amtskreds Viborg Amt. Iflg Dansk Mejeristat, s. 417 "Oprettet 1919 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive." Der er også et Bjerregrav Andelsmejeri, Møldrup, oprettet 1901 i Danske Mejerier Bd. 3, s. 467, som er en anden lokalitet og ikke et Lind mejeri.
Purhus Lokalarkiv har et foto af mejeriet i typisk Lind arkitektur, dateret 1919. Lokalarkivet har for Bjerregrav Andelsmejeri 7 protokoller 1918-1962, der så må være den estimerede levetid for mejeriet.
Lokalhistorisk Arkiv for Møldrup og Omegn har også registreret et Bjerregrav Mejeri, dateret 1909, som ikke er et Lind mejeri, hvilket tydeligt fremgår af postkortet fra 1907, hvor det er motiv.
 |
 |
 |
|
Mejerikreds: Viborg Amt. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 421 og Danske Mejerier Bd. 3, s. 471 oprettet 1886, "Ombygning 1914 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive."
 |
 |
Mejerikreds Viborg Amt.
Iflg. Sundsøre Lokalhistoriske Arkiv oprettet 1909, ophørte 1971, nedrevet 1990.
 |
| Det fremgår ikke af arkivoplysninger om og hvornår Lind har medvirket til ombygning. 1953 foto viser arkitektoniske karakteristika fra lidt senere Lind arkitektur, som f. eks. Beder, formentlig 1930-35. |
Mejerikreds: Viborg Amt. Iflg. Spøttrup Lokalarkiv var funktionstiden 1888 indtil 1982. Det ser ikke ud til, at det ellers velinformerende lokalarkiv har fotografier af mejeriet, før det blev ombygget. Heller ikke den velinformerende byside har ældre fotografier.
 |
Mejerikreds: Viborg Amt. Intet samtidigt foto i Danske Mejerier.
 |
 |
 |
|
Dette mejeri er desværre fotografisk kun nødtørftigt repræsenteret. Der er i Danske Mejerier 1-4, seneste udgivelse 1918 kun registreret et Danelykke Mejeri, mejeriet i Hem.
Mejerikreds Viborg Amt.
Iflg. Æ Fjandbo Arkiv er mejeriet oprettet 1904, nedlagt 1970.
 |
 |
Mejerikreds Viborg Amt.
Oprettet 1887 iflg. Danske Mejerier Bd. 3, s. 481. Lukket 1987 af Mejeriselskabet Danmark. Købt af Mammen Mejeri 2005, der bruger mejeriet som lager, senere produktion af Danablu m.v.
 |
  |
| Drøsbro Andelsmejeri før ombygningen. | Drøsbro som del af Mammen. Og som mejeriet har set ud indtil 1930. |
Mejerikreds Viborg Amt. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 433 "Oprettet 1893. Udvidelse 1922 under Medvirken af stedlige Haandværkere." Der har m.a.o. tilsyneladende ikke været tale om Lind arkitektur før 1931-32.
Iflg. mejerihistorien v. E. Dalum er mejeriet oprettet 1892 (?) og nedlagt 1971. Museum Silkeborg - Lokalarkiv Blicheregnen har en række fotografiske indslag men kun lidt eller intet om det mejerihistoriske.
Det kunne se ud til, at mejeriet 1991 er blevet en velbevaret privatbolig?
 |
 |
Daugbjerg Andelsmejeri, Sparkær, Stoholm, oprettet 1906 som fællesmejeri, 1921 andelsmejeri. Iflg Dansk Mejeristat, s. 432 "Ombygning 1927 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive." Iflg. "Æ Fjandbo Arkiv" - med en tydeligt usikker dateringsnote har mejeriet fungeret "1904-1970".
Mejerikreds Viborg Amt.
 |
|
 |
|
Iflg. Dansk Mejeristat, s. 435 og Danske Mejerier Bd. 3, s. 481 oprettet 1887, "Ombygning og Udvidelse 1930 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive og stedlige Haandværkere." Hvis Lokalhistorisk Arkiv for Hvorslev Kommune daterer rigtigt var funktionstiden 1887-1935 - lidt forbavsende, da Linds udvidelse og ombygning var 1930.
 |
|
 |
|
Mejerikreds: Viborg Amt. Sallingsund Lokalarkiv daterer mejeriets funktionsperiode 1892/93-1993. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 436 "Ombygning 1916 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive."
  |
 |
Dybbækdal Andelsmejeri. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 437 oprettet 1887, andelsmejeri 1893 iflg. Danske Mejerier Bd. 3, s. 483-84, ombygning 1910.
Thise Mejeri har selv lavet en tidslinje for mejeriet, som først starter 1987, hvor mejeriets økologiske produktion har startpunkt.
På det foreliggende grundlag er det ikke muligt at konstatere, hvornår og om E. V. Lind har været involveret i den lokale mejeriarkitektur i tiden indtil 1956. Det har været før P. E. Pedersen, den nuværende mejeridirektørs far, som erhvervede Dybbækdal 1969.
I den lokale presseomtale af mejeriet hedder det i Skive Folkeblad 13. febr. 1933, at "Mejeriet Dybbækdal i Thise afholdt i Lørdags ekstra Generalforsamling ... da Mejeriet i en nær Fremtid skal gennemgaa en større Reparation ... evt. ogsaa en Udvidelse med Osteproduktion for Øje." Overgangen til osteproduktion blev iflg. Skive Folkeblad 21. marts 1933 vedtaget på nok en ekstraordinær generalforsamling.
Der går herefter flere år, hvor hovedemnet på de forskellige generalforsamlinger var drøftelse af forholdet til LS, deltagelse i Bondetoget o.l. Den større reparation / udvidelse er næppe blevet gennemført, under alle omstændigheder er der ingen omtale heraf på de årlige generalforsamlinger.
Iflg. Skive Folkeblad 24. april 1939 blev det på en ekstraordinær generalforsamling om især licitationen over mælkekørsel "denne Gang vedtaget ... et Forslag om at anlægge et Syrneanlæg ved Mejeriet."
Iflg. P.-E. Lind, Bygninger med sjæl, s. 209 skulle E. V. Lind "omkring 1939 havde ombygget det ældre Dybbækdal Andelsmejeri i Thise."
Denne ombygning har dog næppe været andet og mere end det på generalforsamlingen i 1939 omtalte "Syrneanlæg".
Mejerikreds Viborg Amt.
 |
 |
 |
|
Mejerikreds Viborg Amt.
Skive Byarkiv har en registratur, 1926, der må formodes at være Linds ombygning. Oprettet 1887, ombygget 1896 og så velsagtens igen 1926 v. Lind. De forfaldne rester vidner ikke meget om Lind arkitektur.
 |
 |
Mejerikreds Viborg Amt, tidligere Silkeborg og Omegn. Iflg. Silkeborg Arkiv er Ebstrup Andelsmejeri oprettet 1887 og nedlagt 1971. I Skive Byarkivs gengivelse af den nummererede tegnestuefortegnelse over Lind mejerier er dateringen 1930 for Lind ombygningen. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 438 er der "Ombygning 1902 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive, 1920. Beboelsen er særskilt."
Det kan være en skrivefejl i DM at nævne 1902 og 1920 som Linds ombygninger. 1914 er formentlig den tidligste datering, der kan være tale om, og det må så være den ombygning, der kan konstateres på postkortet med poststempel 1916, der i Silkeborg Arkivs fine beholdning findes fra en anden vinkel. 1920 ombygningen kan så konstateres ud fra foto fra Silkeborg Arkiv, der fra en anden vinkel er nogenlunde identisk med foto i Dansk Mejeristat, s. 439. Mejeriets funktionsperiode har været 1887 indtil 1970-80'erne.
Det giver en god fornemmelse for Linds arkitektoniske aktivitet v. ombygningen at sammenligne 1916 og 1930 udgaverne.
 |
 |
 |
Den eneste og iagttagelige ændring fra 1899 til 1916 postkortet er et buskads, der er vokset op foran mejeriet. Den eneste med Lind er formentlig kvist tværbygningen fra 1920. |
Mejerikreds Viborg Amt, tidligere Silkeborg og Omegn.
Ud fra Skive Byarkivs ganske få oplysninger kan det kun konstateres, at mejeriet må være ombygget af Lind 1929.
I Dansk Mejeristat, s. 440 hedder det herom "Ombygning 1929 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive."
Det kan ud fra Danske Mejerier Bd. 3, s. 486-87 ses, at mejeriet er oprettet 1900, udbygget 1910 og endeligt ombygget v. Lind 1929, nedlagt 1971. I Engesvang Lokalhistoriske Arkiv hedder det Pårup Mejeri "Egelund".
Engesvang Lokalhistoriske Arkiv har under "Pårup billeder" et fint foto af det Lind ombyggede mejeri, dateret 1950-55. Hverken Silkeborg Arkiv eller Funder Lokalhistoriske Forening har tilsyneladende oplysninger om mejeriets ophør.
 |
 |
Andelsmejeriet Engvejle. Mejerikreds Viborg Amt, Skals. Oprettet 1887. Iflg. Lokalhistorisk Arkiv for Møldrup og Omegn var mejeriets funktionsperiode 1887-1969. Arkivet har også et foto, der tilsyneladende viser opførelsen af det oprindelige mejeri 1887. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 442 "Ombygning 1923 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive, ..."
 |
 |
Mejerikreds Viborg Amt. Skive Byarkiv har registreret et Lind tegnet mejeri uden oplysninger i øvrigt.
Det kan konstateres, at der før andelsmejeriets etablering 1905 har været et fællesmejeri siden - så vidt det kan konstateres - 1891. Det nye andelsmejeri, tegnet af Lind er opført 1924, hvilket også fremgår af byarkivets enkeltestående information herom. I Dansk Mejeristat, s. 447 bekræftes det, at der var "Ombygning 1925 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive."
Sundsøre Lokalhistoriske Forening har en fin fotografisk gengivelse af det Lind tegnede mejeri.
 |
 |
Gamstrup Andelsmejeri. Roslev,
mejerikreds Viborg Amt.
Selv om mejeriet ikke er anført som tegnet af E. V. Lind i Danske Mejerier Bd. 3, s. 492, så er det uomtvisteligt et Lind mejeri, kan man se af det arkitektoniske udtryk, og Gamstrup er også med i Linds tegnestuefortegnelse.
Iflg. Dansk Mejeristat, s. 448 oprettet "1911 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive."
 |
 |
Gedsted Andelsmejeri. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 449-50 og Danske Mejerier oprettet 1888. Tilsyneladende ingen ombygningrer før 1932. Iflg. Skive Byarkiv er E. V. Linds tegninger til mejeriet dateret 1949.
Iflg. Gedsted Lokalhistoriske Arkiv blev mejeriet solgt 1983 for senere at blive en del af MD.
Mejerikreds Viborg Amt.
 |
 |
Hvorslev Andelsmejeri, Ulstrup. Oprettet 1898, iflg. Dansk Mejeristat, s. 460 "Ombygning 1928 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive."
Mejerikreds Viborg Amt, tidligere Randers Amt. Lokalhistorisk Arkiv for Hvorslev Kommune har ret spredte oplysninger om mejeriet. Det kan ud fra lokal- og kommuneplaner konstateres, at mejeriet må være ophørt som mejeri senest 1980'erne, hvor det kan konstateres at have været dampvaskeri. Hvis man søger længe nok i lokalarkivet, kan det konstateres, at mejeriet nedlægges 1964.
 |
 |
 |
|
HØJSLEV ANDELSMEJERI Oprettet 1892. Mejerikreds: Viborg Amt. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 461 "Ombygning 1914 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive."
Det er den "særskilte Beboelse", der ses i forlængelse af mejeriet, ud mod jernbanen.
 |
 |
Mejerikreds: Viborg Amt. Se Godthaab i Skave, Holstebro.
Iflg. Dansk Mejeristat, s. 450 "Oprettet 1893, Ombygning 1908 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive." I Sundsøre Lokalhistoriske Arkiv kaldes det "Jebjerg Mejeri".
|
|
Andelsmejeriet Granly. Oprettet 1901. Bjerringbro, Løvskal.Iflg. Bjerringbroegnens Lokalhistoriske Arkiv var funktionsperioden 1901-1973.
Mejerikreds: Randers Amt., Senere Viborg Amt, Dansk Mejeristat, s. 452.
Iflg. Dansk Mejeristat, s. 452 "Oprettet 1901. Ombygning 1915 under Medvirken af Statskonsulent Niels Petersen, Struer og Arkitekt E. V. Lind, Skive."
I Danske Mejerier Bd. 3, s. 496 er postadressen Ulstrup og mejerikredsen Randers Amt.
 |
Haugaard Andelsmejeri Sejerslev er der vist ikke noget, der hedder. Derimod Hovgaard Andelsmejeri, Sejerslev, Nykøbing Mors, der i Danske Mejerier anføres at være oprettet som fællesmejeri, der 1896 blev andelsmejeri, iflg. Dansk Mejeristat, s. 431 "under Medvirken af stedlige Haandværkere."
Skive Byarkiv har en registratur af en E. V. Lind mejeritegning fra 1942, der lyder på Haugård Andelsmejeri. Under det navn kan man kun finde den formentlig forkerte registrering under Skive Byarkiv. Årstallet akcepteres.
I Vejviser for Nykøbing og Mors figurerer navnet Haugaard ikke i forbindelse med noget mejeri. Derimod er der i vejviseren under Sejerslev og Mejeri henvist til Th. Josepsen som formand og Th. M. Lynggaard om bestyrer, hvilket korresponderer med registraturen i Danske Mejerier Bd. 3, s. 280.
Mejerikreds Thisted Amt.
 |
 |
HAMMERSHØJ ANDELSMEJERI Oprettet 1898.Iflg. Tjeleegnens Lokalhistoriske Arkiv var funktionsperioden 1898-1979.
Mejerikreds: Randers Amt. Senere Viborg Amt, Dansk Mejeristat, s. 456.
 |
KALLEHAVE ANDELSMEJERI Oprettet 1888. Randers. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 462 "Ombygning 1912 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive og stedlige Haandværkere." Det får så stå hen om ombygningen ved Lind var 1911 eller 1912. Langebæk Lokalhistoriske Arkiv har tilsyneladende ikke materiale vedr. dette mejeri. Iflg. Randers Dagblad og Folketidende 4. august 1938 har mejeriet sommeren 1938 fået "foretaget en stor Reparation ..."
Mejerikreds: Randers Amt, senere Viborg Amt.
 |
 |
Kilden Andelsmejeri, Karup. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 464 oprettet "som Fællesmejeri; Andelsmejeri 1909. Udvidelse 1929." Lokalhistorisk Arkiv Karup meddeler mejeriet lukket og nedrevet 1966, Endeligt nedlagt 1970. Herning Avis meddeler 28. sept. 1938, at "Andelsmejeriet Kilden Karup har i Sommerens Løb været underkastet en grundig Reparation ... Lokalerne er moderniseret med Opsætning af Fliser m.m." Det må være her, arkitekt E. V. Lind har været på banen. I det udvendige er det vanskeligt at afgøre, om der er Lind arkitektur.
Mejerikreds Viborg Amt.
 |
 |
Kjeldbjerg Andelsmejeri. Kjeldbjerg, Skive. Mejerikreds Viborg Amt. Er hverken registreret i Danske Mejerier Bd. 3, s. 509-10 eller i Dansk Mejeristat, s. 465-66 som et Lind tegnet mejeri. Iflg. Dansk Mejeristat oprettet 1902. "Ombygning 1926 under Medvirken af stedlige Haandværkere." Men er med i tegnestuefortegnelsen. Iflg. Æ Fjandbo Arkiv fungerede mejeriet 1902-74. Bygningen i Krejbjerg ligner mildest talt ikke et Lind tegnet mejeri.
 |
 |
 |
 |
Mejerikreds Viborg Amt, tidligere Silkeborg og omegn. Oprettet 1892. Hverken Danske Mejerier Bd. 3 eller Dansk Mejeristat, s. 467 nævner Lind som arkitekt. Iflg Dansk Mejeristat "Ombygning under Medvirken af Arkitekt A. P. Nielsen, Kjellerup.
 |
Mejerikreds Viborg Amt. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 473 "oprettet 1907 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive." Iflg. Spøttrup Lokalhistorisk Arkiv i funktion 1907-1970.
Det er vanskeligt Lind i dette mejeri, uanset om han skulle være kommet ind allerede 1907 eller senere.
 |
 |
Andelsmejeriet Mollerup, Ørum, Sdr. Lyng. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 480 oprettet 1888, "Ombygning 1918 ..." Iflg. Tjeleegnens Lokalhistoriske Arkiv nedlagt 1973. Iflg. Randers Dagnlad og Folketidende 28. juli 1938 under overskriften "Det nye Mejeri" meddeles der afholdelse af licitation, og at "Arbejdet begyndes straks og skal være færdigt til 1. April 1939." På mollerupnet.dk kan man finde en af de få fotografiske gengivelser af "det ny mejeri" fra 1939.
Mejerikreds Viborg Amt.
 |
 |
Mejerikreds: Viborg Amt. En næsten tro kopi af Ravnstrup Andelsmejeri, opført to år forinden.
Andelsmejeriet Nordsalling. Roslev. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 482 "Oprettet 1893. Udvidelse 1923 under Medvirken af stedlige Haandværkere." Iflg. Sundsøre Lokalhistoriske Arkiv er funktionsperioden 1893-1987. Mejeriet blev udvidet 1952 iflg. lokalarkivet. Her skulle Lind have medvirket til et produktionsrum til lagring af oste. Arkitektonisk er det først her, mejeriet bærer præg af at være Lind arkitektur.
Mejerikreds Viborg Amt.
 |
 |
 |
|
Mejerikreds: Viborg Amt.
E. V Lind er ikke registreret som arkitekt i DM Bd. 3, s. 527, ej heller i Dansk Mejeristat, s. 485, hvor der anføres "Ombygning under Medvirken af stedlige Haandværkere." Arkitekturen viser tydelige træk, fælles med tilsvarende mejerier, som Lind på den tid, omkring 1913 ombyggede.
Iflg. oplysninger fra P.-E. Lind, Bygninger med sjæl, er Ramsing Andelsmejeri ikke med i den specielt nummererede "mejeriserie", som findes over E. V. Linds mejerier, og mejeriet ligger derfor ud over de 342 Lind mejerier, man sædvanligvis nævner, E. V. Lind har været arkitekt for. Det fremgår af E. V. Linds lommekalender, at han 1913-14 hyppigt besøgte "Lille Ramsing".
Iflg. Spøttrup Lokalhistoriske Arkiv er mejeriet nedlagt 1968.
 |
 |
Mejerikreds: Viborg Amt. Se Møldrup Andelsmejeri.
 |
RØDDING ANDELSMEJERI. Oprettet 1887. Viborg. Iflg. Tjeleegnens Lokalhistoriske Arkiv var funktionsperioden 1887-1978.
Mejerikreds: Viborg Amt.
Rødding Andelsmejeri i Spøttrup bliver senere end Rødding Andelsmejeri ved Viborg, i 1922 også et E. V. Lind tegnet mejeri. Iflg. Spøttrup Lokalhistoriske Arkiv var funktionsperioden 1889-1972.
Mejerikreds Viborg Amt.
 |
 |
Mejerikreds Viborg Amt. Iflg. Spøttrup Lokalhistoriske Arkiv var funktionsperioden 1892-1970.
Oprettet 1892, iflg. Dansk Mejeristat, s. 493 "Ombygget 1922 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive." Bemærk, at registreringen i Danske Mejerier 1917 har bemærkningen, at "Bestyrerens Hustru er Mejerske".
 |
 |
Mejerikreds: Viborg Amt. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 498 "Ombygning 1915 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive."
Lokalhistorisk Forening for Skals og Omegn har ingen oplysninger om mejeriets funktionsperiode.
 |
Mejerikreds: Viborg Amt.
Iflg. Dansk Mejeristat, s. 500 "Ombygning 1911 og 1931 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive." Skive Byarkiv har også en registrant 1953 på Skive og Viborg Andelsmejeri, hvilket ud fra de sparsomme arkivoplysninger måske kan tydes således, at Lind hele tre gange har medvirket til ombygning af Skive Andelsmejeri.
 |
 |
Mejerikreds Viborg Amt, tidligere Aarhus og Omegn. Hadsten Lokalarkiv har ganske få optegnelser om mejeriet. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 501-02 "Skød Andelsmejeri ... Hadsten ... Oprettet 1898. Nybygget 1920 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive."
I Dansk Mejeristat, s. 501 hedder det "Skød Andelsmejeri ... Hadsten. Telefon: Skød 2. Oprettet 1898. Nybygget 1920 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive."
I Erhvervshistorisk Årbog 2011 hedder det s. 224 om arkivmaterialet: "Skjød Andelsmejeri, mejeri, Skjød. 1 bind og 3 læg1877-1965 ... gældsbreve 1898-1962 ..." Mejeriet er så velsagtens nedlagt en gang i 1960'erne.
 |
 |
 |
|
Mejerikreds Viborg Amt.
Iflg. Dansk Mejeristat, s. 503 er mejeriet oprettet "1916 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive." Æ Fjandbo Arkiv har materiale om mejeriet, dog intet om mejeriets ophør. Lokalhistorisk Arkiv for Viborg Kommune har et foto fra Viborg Stifts Folkeblad, dateret 1981, hvor mejeriskorstenen stadig er der.
 |
Stenkilde Andelsmejeri, Vellev. Iflg. Lokalhistorisk Arkiv for Hvorslev Kommune opført 1887, nedlagt 1980. Ud fra lokalarkivets usikre oplysninger kunne Lind ombygningen formodes at have været 1930-36.
Mejerikreds Viborg Amt.
 |
 |
Sønder Resen ses registreret i Æ Fjandbo Arkiv. Iflg. arkivet er mejeriet opført 1934 og nedlagt 1971. Der er en enketl fotografisk gengivelse af mejeriet
Mejerikreds Viborg Amt.
 |
Sønder Vinge Andelsmejeri, Ulstrup. Oprettet 1888. Skive Byarkiv har to ikke informerende henvisninger. Knud Bach, landbrugspolitiker, medstifter af LS i 1930erne, dømt for landsforræderi efter besættelsen, var med i dette mejeris bestyrelse, formand 1901-04.
Mejerikreds Viborg Amt.
Iflg. Dansk Mejeristat, s. 507 "Ombygning 1916 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive." Det står stadig, smukt vedligeholdt 2 km nord for Ulstrup, Torupvej 2.
 |
 |
Taul Andelsmejeri. Bjerringbro, mejerikreds Viborg Amt. Oprettet 1898. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 509 "Ombygning 1928 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive."
Iflg. Bjerringbroegnens Lokalhistoriske Arkiv lukket 1973.
 |
 |
Mejerikreds Viborg Amt.
Iflg. Dansk Mejeristat, s. 510 oprettet 1888, "Ombygning og Udvidelse 1919 under Arkitekt E. V. Lind, Skive." Skive Byarkiv har mangelfulde oplysninger om både 1915 og 1937. Tjeleegnens Lokalhistoriske Arkiv har heller ikke brugelige oplysninger om dette mejeri.
 |
 |
Trevad Andelsmejeri. Oprettet 1888, ombygget 1902, ombygget igen "1924 under Medvirken af stedlige Haandværkere" iflg. Dansk Mejeristat, s. 514. Skive Byarkiv har henvisning til E. V. Lind 1952. Æ Fjandbo Arkiv har et foto af det ny ombyggede mejeri, dateret o. 1950, d.v.s. 1952 eller herefter.
Mejerikreds Viborg Amt.
 |
 |
Mejerikreds Viborg Amt.
Iflg. Dansk Mejeristat, s. 516-17 "Oprettet 1912 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive og Statskonsulent Niels Pedersen, Struer." Iflg. Tjeleegnens Lokalhistoriske Arkiv nedlagt 1962.
 |
 |
Vattrup Andelsmejeri. Kjellerup o. Thorning. Mejeriskreds Viborg Amt. Oprettet 1889, "Ombygning og Udvidelse 1926 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive." Silkeborg Arkiv har ingen informationer om nedlæggelsen af mejeriet.
 |
 |
Viborg Andelsmejeri. Mejerikreds Viborg Amt. Oprettet 1906, "Nybygning 1924 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive." Iflg. Viborg Museums fortræffelige gennemgang fusionerede mejeriet 1970 med Randers Andelsmejeri, lukket 1988, brændte og resten blev nedrevet.
 |
 |
Mejerikreds Viborg Amt, tidligere Silkeborg og Omegn.
Iflg. Dansk Mejeristat, s. 520 "Oprettet 1911 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive."
Iflg. Bjerringboregnens Lokalhistoriske Arkiv ophørte mejeriet"først i havfjerdsrne".
 |
Mejerikreds Viborg Amt, tidligere Silkeborg og Omegn. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 522-23 oprettet 1890. "Ombygning 1908 og 31 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive." Iflg. Museum Silkeborg er mejeriet på postkort, benyttet af museet opført 1932. Lokalbladet for Vinderslev, - Pederstrup, - Mausing, - og Hauge Området nummer 20, 6. årgang juli 2003 har s. 12 en fin lokalhistorisk artikel om "Økilde Mejeri" med fotografier, dateret 1895. Mejeriet nedlægges 1970 med dannelsen af Mejeriselskabet Kjellerup. Vinderslev Kommune har fine, gamle fotografier fra byen, herunder mejeriet. Der er også i Dansk Mejeristat, s. 523 en skitse over det af Lind formentlig 1931 tegnede mejeri.
 |
 |
 |
|
Mejerikreds Viborg Amt. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 524 "Oprettet 1918 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive, og Statskonsulent N. Pedersen, Struer." Iflg. Tjeleegnens Lokalhistoriske Arkiv var mejeriets funktionsperiode 1917-1985.
 |
VINDUM ANDELSMEJERI. Bjerringbro, Tange Holdeplads. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 520 "Oprettet 1911 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive." Registrerignen i Bjerringbroegnens Lokalhistoriske Arkiv kunne tyde på nedlukning i perioden 1967-70. Skorstenen ser ud til at være væk på det af lokalarkivet o. 1970 daterede foto.
Mejerikreds: Silkeborg og Omegn, senere Viborg Amt.
|
 |
Mejerikreds: Ringkøbing Amt og Hammerum Herred Mejerikreds
Ljørring Andelsmejeri. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 194 oprettet 1888, "Ombygning 1905 under Medvirken af stedlige Haandværkere." Iflg. et i Aulum udgivet lokalhistorisk værk om "Mejerierne i lokalområdet", ingen forfatterangivelse, er Ljørring Andelsmejeri områdets ældste, det blev imbygget 1938, hvor E. V. Lind må formodes at have været på banen.
Mejerikreds Ringkøbing Amt, tidligere Hammerum Herred.
 |
 |
Rind Andelsmejeri. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 209 oprettet 1897, ombygget 1907. Har nok iflg. Lokalhistorisk Arkiv i Herning eksisteret indtil 1968. Skive Byarkivs fragmentariske registrering er dateringen af E. V. Linds tegninger til mejeriet ca. 1937. I Herning Folkeblad annonceres en ekstraordinær generalforsamling 22. jan. 1937, hvor det eneste punkt på dagsordenen er "Mejeriets Ombygning". 23. okt. 1937 meddeler Herning Avis, at der har været afholdt "Firedobbelt Fest i Rind Andelsmejeri(, hvor der) som Toppen paa Kransekagen er opført et nyt og moderne Mejeri."
Mejerikreds Ringkøbing Amt, tidligere Hammerum Herred.
 |
|
Mejerikreds: Hammerum Herred, senere Ringkøbing Amt. "Ombygning 1913 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive." Iflg. Sunds Lokalhistorisk Arkiv er mejeriet nedlagt 1985.
 |
 |
Mejerikreds: Ringkøbing Amt, tidligere Hammerum Herred. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 234-35 oprettet 1889, "Ombygning 1910 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive."
 |
 |
Tim Andelsmejeri. Iflg. Tim Lokalhistoriske Arkiv opført 1931, nedlagt 1961.
Mejerikreds Ringkøbing Amt.
 |
 |
Timring Andelsmejeri. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 244 og Danske Mejerier Bd. 4 oprettet 1891 som efterfølger for fællesmejeri. "Ombygning 1916 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive."
Tidligere Mejerikreds Hammerum Herred, herefter Ringkøbing Amt. Timring Lokalhistoriske Arkiv registrerer mejeriet 1891-1983, herunder med "Tegninger fra arkitekt Lind Matrikelkort og skøder Gældsbeviser." Men ingen tidlige foto.
 |
 |
TJØRRING ANDELSMEJERI Oprettet 1914. Gjødstrup. Overtog åbenbart andelshavere fra Danalyst og Snejbjerg, også to Lind mejerier.
Mejerikreds: Hammerum Herred, senere Ringkøbing Amt.
Ved at sammenholde foto fra 1914, bragt 1918 med tilsvarende foto i Dansk Mejeristat, 1932, ser det ud til, at der efterfølgende Linds ombygning 1916 er tilbygget - eller placeret klods op ad - en bestyrerboglig i den ende af mejeriet, hvor skorstenen er placeret.
 |
 |
Troldhede Andelsmejeri. Oprettet som fællesmejeri 1906, andelsmejeri 1910. iflg. Dansk Mejeristat, s. 247 "Ombygning 1921." Iflg. Skive Byarkiv er E. V. Linds bygningstegning dateret 1946.
Mejerikreds Ringkøbing Amt, tidligere Hammerum Herred.
 |
Er ikke registreret af Skive Byarkiv med tegninger af E. V. Lind.
Mejerikreds Ringkøbing Amt.
 |
 |
Abildaa Andelsmejeri. Iflg. Ørnhøj Lokalhistoriske Arkiv oprettet ca. 1911, nedlagt 1970. Skive Byarkiv har dateriet E. V. Linds tegninger til "Ørnhøj Andelsmejeri" 1936.
Lokalarkivet har, så vidt det kan konstateres, registratur på to lokale mejerier, "Ørnhøj Mejeri", som er opført 1911 og ophørt 1971 samt "Abildaa Andelsmejeri", også opført 1911.
Iflg. Dansk Mejeristat, s. 259 er Ørnhøj Andelsmejeri "oprettet 1911 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive." Hvad arkitekturen også tyder på, modsat Abildaa Andelsmejeri" fra 1911.
De to mejerier har begge forskellige Ørnhøj telefonnumre. Abildaa Andelsmejeri har 6 km til Ørnhøj Jernbanestation, Ørnhøj Andelsmejere ligger "(v. St.)".
Ingen af de to mejerier er registreret som søndagshvilende, men hvorfor man så har bygget to nærtliggende mejerier på samme tid i Ørnhøj, er der ikke fundet forklaring på. Den eneste indikation på noget religiøst er en annoncering, foretaget af mejeribestyrer på Abildaa Andelsmejeri, Kr. V. Ribberhold i Herning Avis 13. sept. 1938, hvor der søges "en god Plads ... i et troende Hjem, ikke ved Landvæsen" til en 16 årig datter. Man kan også bemærke størrelsesforskellen på de to mejerier, Abildaa 63 leverandører mod 106 til Ørnhøj. Abildaas 63 leverandører har 275 køer mod Ørnhøjs 106 leverandører med 600 køer. Ingen af de to mejerier har store gns. besætningsstørrelser, men dog Ørnhøj størst med 5,7 mod Abildaas 4,4 køer per andelshaver. Landsgennemsnittet er 8,2 køer per andelshaver. I mejerikredse med søndags- og ikke-søndagshvilende mejerier har de ikke-søndagshvilede 7,7 køer, de søndagshvilende 7,4 køer per andelshaver.
Det ser ud til, at begge mejerier er udskilt fra Grønbjerg Mejeri.
Der kan næppe herske tvivl om, at E. V. Lind har medvirket til både oprettelse 1911 og ombygning 1936 på Ørnhøj Andelsmejeri. Derimod næppe til noget på Abildaa Andelsmejeri.
Mejerikreds Ringkøbing Amt.
 |
 |
 |
 |
Mejerikreds: Ringkøbing Amt, Tidligere Ribe Amt. Oprettet 1883, ombygget 1908, fremgår af foto fra DM Bd. 4, s. 106. Ombygning og udvidelse 1921 "under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive" iflg. Dansk Mejeristat, s. 116-17.
 |
 |
Mejerikreds: Ringkøbing Amt. Oprettet 1928 "under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive." er registreret i Skive Byarkiv uden anden oplysning, at det er et Lind mejeri. Desuden i Aulum-Haderup Lokalhistoriske Arkiv, hvor der ikke oplyses andet, end at man har det her bragte foto fra 1946. Med det ganske sparsomme lokalhistoriske udbytte må det konstateres, at den væsentligste kilde til informationer om mejeriet er Dansk Mejeristat, s. 120-21, som også har et fotografi fra en lidt anden vinkel og formentlig fra o. opførelsestidspunktet 1928.
 |
 |
| Aulum-Haderup Lokalhistoriske Arkiv, dateret 1946. Oprettet 1928, lukkede 1985, nedrevet 2014. |
Bonnet Mejeri
er i Bonnet Lokalarkiv registreret bygget 1908. Og kunne således meget vel også noteres som et af E. V. Linds første mejerier, som ikke var en ombygning. Det er registreret som privat mejeri. 1972 er mejeriet registreret som autohandel, et luftfoto fra midt 1960erne viser det som stadig aktivt mejeri.
 |
 |
Mejerikreds Ringkøbing Amt, tidligere Silkeborg og Omegn.
Er opført 1888, ombygget 1906 iflg. Danske Mejerier, udvidelse 1924 "under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive" iflg. Dansk Mejeristat, s. 124.
Mejerihistorien er fint beskrevet fotografisk på Bording Lokalhistorisk Forening, men ikke så grundig og detaljeret, at det her er muligt at identificere, hvornår Lind var arkitekt på mejeriet. Postkortet med frimærkestempel fra 1928 er benyttet som fotografisk illustration i Dansk Mejeristat, s. 124 om Bording Andelsmejeri.
 |
 |
Andelsmejeriet Brejning-Muldbjerg. Spjald.
Iflg. oplysninger fra BREJNING EGNSMUSEUM OG LOKALHISTORISK ARKIV, http://bela.spjald.com holdt man stiftende generalforsamling i februar 1888 og fik bygget mejeriet i løbet af sommeren, således at mejeriet kunne begynde at virke i juli 1888. Skive Byarkiv har for 1937 registreret kort og tegninger af E. V. Lind over Brejning Andelsmejeri.
Mejerikreds Ringkøbing Amt.
 |
 |
 |
Oprettet 1888. "Ombygning og Udvidelse 1911 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive" iflg. Dansk Mejeristat, s. 127.
|
 |
Mejerikreds: Ringkøbing Amt. Oprettet 1887. "Udvidelse og Nybygning af særskilt Bestyrerbolig 1930 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive" iflg. Dansk Mejeristat, s. 133. Det fremgår temmelig tydeligt, at med Lind i 1930 blev den arkitektonisk væsentlige del af mejeriet bestyrerboligen. Iflg. Videbækegnens Lokalhistoriske Arkiv oprettet 1887, nedlagt 1969. Der er tilsyneladende intet lokalhistorisk materiale vedr. evt. ombygning.
 |
 |
 |
|
Andelsmejeriet Danalyst. Oprettet 1886, flyttes 1906 til Herning som Danalyst, tegnet af Arkitekt Gullev, Herning.
Mejerikreds: oprindeligt Hammerum Herred, senere Ringkøbing Amt. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 134-35 "Udvidelse 1930 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive." Det er vanskeligt - for ikke at sige umuligt - at se, hvori Linds arkitektoniske aktivitet i 1930 bestod ud fra de to udgaver, Danske Mejerier og Dansk Mejeristat. Heller ikke Skive Byarkivs præsentation af "kort og tegninger" meddeler noget om Linds andel i bygningsværket. Heller ikke luftfoto fra 1948 forekommer at give andet indtryk af mejeriet, som det så ud før Lind blev inddraget 1930.
 |
 |
 |
|
Andelsmejeriet EJSING. Vinderup. Oprettet 1890, andelsmejeri 1892 iflg. DM Bd. 4. Iflg. Dansk Mejeristat oprettet 1892, her springes fællesmejeriet så over, "Ombygning 1916 under Medvirken af Statskonsulent Pedersen og Arkitekt E. V. Lind, Skive."
Mejerikreds: Ringkøbing Amt. Den fotografiske præsentation en ens i Danske Mejerier og Dansk Mejeristat.
 |
FINDERUP ANDELSMEJERI. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 145-46 oprettet 1916 "under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive." Skjern, Herborg.
Mejerikreds : Ringkøbing Amt.
Den fotografiske præsentation i Dansk Mejeristat er fra en lidt anden vinkel og senere end det formentlig nybyggede mejeri i Danske Mejerier.
 |
 |
Fjordsminde Andelsmejeri. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 150 oprettet 1893, iflg. Danske Mejerier af et tidligere fællesmejeri.
Iflg. Skive Byarkivs registrering er E. V. Linds bygningstegning dateret 1958, året hvor E. V. Lind døde.
Mejerikreds Ringkøbing Amt.
 |
 |
Mejerikreds: Ringkøbing Amt. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 152-53 Oprettet 1917 "under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive."
Iflg. Lokalhistorisk Arkiv Holstebro kunne Idom Andelsmejeri, Andelsmejeriet Enighed og Andelsmejeriet Fremtiden være del af samme mejerikompleks med start i 1885. Og hvor Andelsmejeriet Fremtiden så skulle være udskilt og nybygget 1917.
 |
Mejerikreds: Ringkøbing Amt. Oprettet 1896, ombygning 1906 - formodentlig foto i DM Bd. 4, iflg. Dansk Mejeristat, s. 156 "Udvidelse 1925 under Medvirken af Arkitekt E. V Lind, Skive."
Så vidt det er muligt at skønne ud fra registreringer i Ikast Lokalhistoriske Arkiv kan der kun være tale om dette ene Lind tegnede mejeri i Ikast.
 |
 |
Faster Andelsmejeri.
Faster Andelsmejeri er oprettet 1885, andelsmejeri 1888, ombygning 1898, 1908 og 1912. Det er ikke i DM Bd. 4, s. 32-33 nævnt, at det er Lind, der har stået for den her afbildede mejeribygning, men det fremgår tydeligt i det arkitektoniske.
Skive Byarkiv har tre poster på Lind som arkitekt, 1933, 1933-34, 1935.
Det nye Faster Mejeri blev opført 1933, og var i drift indtil 1999, var herefter privatejet indtil 2007 og nær ved at forfalde, men blev reddet, renoveret ved et lokalt initiativ.
Mejerikreds Ringkøbing Amt.
 |
 |
Videbækegnens Lokalhistoriske Arkiv anfører oprettelse 1903, nedlæggelse 1967. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 148 "Oprettet 1908 under Medvirken af stedlige Haandværkere."
Mejerikreds Ringkøbing Amt.
 |
Fuglsang Andelsmejeri. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 154 oprettet 1897, delvis ombygning 1907 og udvidelse 1927. Skive Byarkiv har registreret kort og tegninger fra tegnestuefortegnelsen 1936, som er E. V. Linds ombygning. Lokalhistorisk Arkiv Holstebro har ophør af mejeriet 1997.
I 1938 opførtes en ny mejeribygning i funkisstil tegnet af arkitekt E. V. Lind, Skive. Fra 1963 fusioneredes Fuglsang Mejeri med tilliggende mejerier som et nyt mejeri under navnet Holstebro Andelsmejeri. I 1978 blev Holstebro Andelsmejeri en del af Mejeriselskabet Danmark (MD Foods). Funkisbygningerne fra 1938 i Vestergade er blevet nedrevet. Skive Byarkiv har fra tegnestuefortegnelsen E. V. Linds tegning til mejeribestyrerbolig 1936.
Mejeristat Ringkøbing Amt.
 |
|
Mejerikreds: Ringkøbing Amt. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 155 oprettet 1892, "Ombygning 1913 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive." Et senere foto end i Danske Mejerier, der formentlig er fra o. opførelsen.
 |
 |
Mejerikreds Ringkøbing Amt.
Iflg. Dansk Mejeristat, s. 157-58 oprettet 1899. "Ombygning 1925 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive." Iflg. Grønbjerg Lokalhistoriske Arkiv er oprettelsen også 1899, nedlagt 1970.
Skive Byarkiv har hverken registreret Nørre Omme eller Grønbjerg som Lind tegnede mejerier. På trods af en relativt nøje beskrivelse af mejerihistorien o. Nørre Omme og Grønbjerg Andelsmejeri, har det lokalhistoriske arkiv intet anført om Linds ombygning. Mejeriet er sært nok heller ikke registreret i Danske Mejerier, selv om det er oprettet 1899. Her figurerer mejeriet som Nørre Omme Andelsmejeri og noteres omændret 1911, Danske Mejerier Bd. 4, s. 78.
 |
 |
Andelsmejeriet Hammerhus. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 159-60 oprettet 1887. I Randers Dagblad 3. okt. 1940 hedder det "Det nye Andelsmejeri i Struer, der har været under Opførelse siden Efteraaret 1939 er nu færdigt ... Samtidigt med at det nye Mejeri i Struer tages i Brug, nedlægges det gamle Hammershus Mejeri i Vejrum." Hverken Lokalhistorisk Arkiv Struer eller Holstebro har noget om dette mejeri. Skive Byarkiv har registreret E. V. Lind kort og tegninger 1952 for Struer Andelsmejeri.
Mejerikreds Ringkøbing Amt, tidligere Ringkøbing Amts nordre.
 |
 |
Hammerum Andelsmejeri. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 161 oprettet 1888. Iflg. Lokalhistorisk Samling for Gjellerup Sogn nedlagt 1973. Hammerum Mejeri blev 1950 flyttet fra Jernbanegade til Højgade iflg. Lokalhistorisk Samling for Gjellerup Sogn.
Mejerikreds Ringkøbing Amt, tidligere Hammerum Herred.
  |
 |
 |
|
Mejerikreds Ringkøbing Amt. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 167 "Oprettet 1929 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive." Der er stort set ingen informationer om mejeriet i Lokalhistorisk Arkiv i Hee. Ej heller i Ringkøbing Lokalhistoriske Arkiv.
 |
Mejerikreds: Ringkøbing Amt.
Iflg. Dansk Mejeristat, s. 168 er mejeriet oprettet 1886, "Ombygning 1917 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive." Egvad Egnshistoriske Samling har forhandlingsprotokoller 1887-1929, som kunne indikere mejeriet som startet 1887 og forhandlingsprotokol 1929-72, som kunne indikere mejeriets ophør 1972. Lokalarkivet har åbenbart ingen fotografisk præsentation.
 |
 |
Herborg Andelsmejeri.Iflg. Dansk Mejeristat, s. 169 "Oprettet 1927 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive."
Mejerikreds Ringkøbing Amt. Videbækegnens Lokalhistoriske Arkiv har kun ganske få oplysninger om mejeriet.
 |
Herninglund Fællesmejeri. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 171 "Oprettet 1900 under Medvirken af stedlig Bygmester." Heller ikke Lokalhistorisk Arkiv Herning har Lind som arkitekt.
Mejerikreds Ringkøbing Amt.
 |
 |
Mejerikreds: Ringkøbing Amt. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 173 oprettet 1929 "under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive." Foto af mejeriet er udateret men er nok ikke senere end 1950'erne. Vinderup Egnshistoriske Arkiv har fotografier af mejeriet, dateret år 2000.
 |
Hjerm Andelsmejeri. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 174 "Oprettet 1886. Ombygning 1896 under Medvirken af stedlige Haandværkere."
Lind optræder heller ikke som arkitekt i Dansk Mejeristat 1931-32. Men 2018 foto af det nedlagte mejeri er en tydelig demonstration af Lind arkitektur, der så må være udført efter 1931-32.
Mejerikreds Ringkøbing Amt.
 |
 |
 |
|
Andelsmejeriet HORNSHØJ. Oprettet 1893, "Ombygning og Udvidelse 1917 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive", Dansk Mejeristat, s. 177-78 og Danske Mejerier Bd. 4, s. 57-58. Holstebro.
Mejerikreds: Ringkøbing Amt.
Mejerikreds: Ringkøbing Amt. "Oprettet 1928 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive." Iflg. Dansk Mejeristat, s. 180. Registreret i Hover Lokalhistoriske Arkiv. Her er et temmelig utydeligt arkivfoto fra indvielsen. Men teksten er god.
 |
Mejerikreds Ringkøbing Amt.
Iflg. Danske Mejerier Bd. 4 er mejeriet oprettet 1887, ombygget 1912. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 181 var der en "Udvidelse 1907 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive."
Iflg. den sporadiske registrering i Skive Byarkiv er Linds bygningstegning fra 1936, hvilket slet ikke harmonerer med oplysningerne i Dansk Mejeristat.
Luftfoto fra 1960 er desværre uskarpt. Men sammenholdt med de foreliggende oplysninger har Lind muligvis været involveret i 2-3 ombygninger, hvor så den af Skive Byarkiv registrerede ombygning i 1936 muligvis kan konstateres i det utydelige luftfoto fra 1960.
Hverken foto i Danske Mejerier eller i Dansk Mejeristat, der er næsten identisk med det tidligere foto, ligner et typisk Lind mejeri.
Hvor der hævdes at have været en ombygning i 1912 mangler den dør, der har erstattet et vindue, i et senere foto i Dansk Mejeristat.
Kun bestyrerbolig har overlevet tidens tand.
 |
  |
Isenvad Andelsmejeri. Ikast. Oprettet 1906, iflg. Dansk Mejeristat "Ombygning 1930 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive." Iflg. Ikast Lokalhistoriske Arkiv eksisterede mejeriet 1905-67.
Oprindelige mejerikreds: Hammerum Herred, herefter Ringkøbing Amt.
 |
 |
Juelsminde Andelsmejeri. Holmsland. Oprettet 1889 som andelsmejeri på grundlag af lokale fællesmejerier. Tidligere ombygget 1900, 1910 og "1926 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive." Så vidt det kan konstateres ud fra Lokalarkiv for Holmsland eksisterede mejeriet indtil 1968.
Mejerikreds: Ringkøbing Amt.
 |
 |
Mejerikreds: Ringkøbing Amt. Oprettet 1886, ombygget 1900, 1914, "Nybygning 1930-31 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive."
  |
 |
Lemvig Mejeri. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 192 "Fællesmejeri, oprettet 1909 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive. Udvidelse 1928 under Medvirken af Arkitekt Dalgaard, Lemvig."
Mejerikreds: Ringkøbing Amts nordre.
Det mest interessante i sammenligningen mellem 1909 og 1928 bygningen er, hvor uendelig lidt den tilsyneladende har ændret sig - et vindue er blevet til en dør i gavlens mejeriudsalg. Der har sikkert være andre ændringer, som blot ikke kan konstateres ud fra disse to fotografier.
 |
 |
Kølkjær Andelsmejeri. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 190-91 oprettet 1921. Det har ikke været muligt at finde tegn på E. V. Lind tegninger.
Mejerikreds Ringkøbing Amt.
 |
 |
Linde Andelsmejeri. Bur. Iflg. Nørhald Egns-Arkiv fungerede mejeriet 1896-1975.
Mejerikreds Ringkøbing Amt.
 |
 |
Lomborg Andelsmejeri. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 195-96 oprettet 1908. Lomborg-Rom Lokalhistorisk Arkiv har en del oplysninger om mejeriet og ombygningen 1938-39. Det nye mejeri blev bygget, hvor det gamle havde ligget, kun beboelsen blev bibeholdt. Mejeriet bliver 1968 iflg. lokalarkivet del af Danmark.
Mejerikreds Ringkøbing Amt.
  |
 |
LYNEGAARD ANDELSMEJERI. Oprettet 1913 med Arkitekt Lind som andelsmejeri, tidligere, fra 1884 fællesmejeri. Ølgod. Lyne, iflg. Danske Mejerier Bd. 4, s. 71-72. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 197 skulle der nu være en navneændring, anden stavemåde til "Lyhnegaard", og nu er "Ombygning 1914 under Medvirken af Arkitekt Lehn." Arkitektnavnet må formodes at være en fejlskrivning for Lind.
Mejerikreds: Ringkøbing Amt.
 |
 |
Iflg. Skive Byarkivs registrering er E. V. Linds bygningstegning fra 1952. Mejeriet er nu for længst nedlagt. Det har ikke været muligt at finde nedlukningstidspunkt, heller ikke i Egvad Egnshistoriske Samling, der har registreret en hel del mejeri materiale.
Mejerikreds Ringkøbing Amt, tidligere Ringkøbing Amts Søndre.
 |
 |
Resen Andelsmejeri. Iflg. Danske Mejerier og Dansk Mejeristat, s. 208 oprettet 1907, "Udvidelse 1906 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive."
Mejerikreds: Ringkøbing Amt.
Det interessante ved foto, vedhæftet beskrivelsen i Danske Mejerier, er, at det er en museumssag under Slots- og Kulturstyrelsen, hvor teksten til fotoet må betyde, at det er indleveret af "Anne Marie Berthelsen, født på mejeriet i 1924. Faderen var mejeribestyrer fra 1907." Æ Fjandbo Arkiv anser vist mejeriet for at være nedlagt 1971.
  |
 |
Ringkøbing Andelsmejeri. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 210-11 oprettet 1906. "Ombygning og Udvidelse 1909..." Det er næsten som om, det er to forskellige mejerier, der omtales i Danske Mejerier Bd. 4 og Dansk Mejeristat.
Iflg. Nationaltidende 22. maj 1938 var der "offentlig Licitation ... (over) Ombygning af Ringkøbing Mejeri... Arkitekter Erik V. Lind og Tage Hansen, Skive."
Iflg. Ringkøbing Lokalhistoriske Arkiv blev mejeriet nedlagt 1984, og der findes forhandlingsprotokoller siden 1906.
Mejerikreds Ringkøbing Amt.
 |
 |
Mejerikreds: Ringkøbing Amt.
"Oprettet 1908. Ombygning 1923 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive. Iflg. K. Understrup, Sinding Sogn, Herning 1917. Linds ombygning i 1923 ser her ikke ud til at have ændret alverden, når der sammenlignes med foto før 1917. Skorstenssiden af mejeriet ser mere ud som et Lind mejeri, foto 1985. Iflg. Lokalhistorisk Arkiv Sinding-Ørre blev mejeriet nedrevet o. 2000-09. Iflg. Lokalhistorisk Arkiv i Herning ophørte mejeridriften 1970.
 |
 |
 |
|
Mejeriet Skovlund. Der er to destinationer, der giver navn til hver sit mejeri. Skovlund Andelsmejeri, Mølby, Ribe Amt. Og Mejeriet Skovlund, Vinderup, Ringkøbing Amt.
Iflg. Dansk Mejeristat, s. 218 er Meneriet Skovlund oprettet 1882 som fællesmejeri, andelsmejeri 1884, flyttet fra Vester Skovlund til Vinderup 1897. Iflg. Vinderup Lokalhistoriske Arkiv fungerede mejeriet 1882-1983.
Mejerikreds Ringkøbing Amt.
Iflg. Dansk Mejeristat, s. 535 er Skovlund Andelsmejeri, Mølby, Ribe Amt oprettet 1883. "Ombygget 1898. Udvidet 1911 og 1920 under Medvirken af Danske Mejeriers Maskinfabrik." Iflg. Skovlund Sognearkiv fungerede mejeriet 1883- 1979.
Mejerikreds Ribe Amt.
 |
 |
 |
 |
Mejerikreds: Ringkøbing Amt. Iflg. Ulfborg-Vemb Lokalarkiv eksisterede mejeriet 1887-1968. Lokalarkivet finder det temmeligt typiske Lind tårn bemærkelsesværdigt.
I forhold til det oprindelige mejeri før ombygningen 1915 bemærker man, at Lind placerede mejeriskorstenen modsat den oprindelige. I tiden indtil fotoet i Dansk Mejeristat, op til 1932, har man så åbenbart fundet det passende at genopføre en ekstra mejeriskorsten på den oprindelige plads.
 |
 |
 |
|
Skødbæk Andelsmejeri. Oprettet 1899 "under Medvirken af stedlige Haandværkere" iflg. Dansk Mejerisstat, s. 220.
Iflg. Skive Byarkiv er der E. V. Lind bygningstegninger 1947. Det er ikke umiddelbart gennemskueligt, hvori denne ombygning har bestået.
Mejerikreds Ringkøbing Amt, tidligere Ringkøbing Amts Nordre.
 |
 |
Snejbjerg Andelsmejeri. Det fremgår, at den tidligere Mejerikreds, Hammerum Herred afløses af Ringkøbing Amt.
Iflg. Danske Mejerier oprettet 1888, omændret 1897-98, 1901-02, 1906-07, 1910-11. Og efter disse fire hurtigt efter hinanden følgende ændringer "Ombygning under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive" iflg. Dansk Mejeristat, s. 221. I forhold hertil er det temmeligt misvisende i Skive Byarkivs registrering at anføre "1908-10" som periode for Linds tegninger.
Iflg. Arla lukkes mejeriets sidste osteproduktion 2004. Lokalhistorisk Arkiv Herning har illustrerende materiale om og fra mejeriet. Selv om lokalarkivets dateringer er upræcise og formentlig ind imellem misvisende, giver de med en skønsmæssig sortering et velsagtens godt indtryk af det med hyppige ombygninger prægede mejeri.
 |
 |
 |
 |
 |
|
Stakroge Andelsmejeri. Oprettet 1916 "under Medvirken af Arkitekt J. Jespersen, Fredericia." Iflg. Sdr. Felding Lokalhistoriske Arkiv brændte mejeriet 1945. Mejeriet ophørte 1970 iflg. Aktuelt. Vestjylland 3. okt. 1970.
Skive Byarkiv har registreret en E. V. tegning af mejeriet 1946.
Mejerikreds Ringkøbing Amt, tidligere Hammerum Herred.
 |
 |
Sønder Nissum Andelsmejeri. Iflg. Danske Mejerier andelsmejeri siden 1903, fællesmejeri siden 1882. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 236 "Udvidelse 1928 under Medvirken af stedlige Haandværkere." Helt tilsvarende foto som Danske Mejerier.
Mejerikreds Ringkøning Amt, tidligere Ringkøbing Amts nordre.
 |
Mejerikreds: Ringkøbing Amts nordre, herefter Ringkøbing Amt.
 |
Struer Mejeri. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 227-28 "Fællesmejeri, oprettet 1897. Ombygning og Udvidelse 1923 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive, samt Konsulent N. Pedersen og stedlige Haandværkere." Det oprindelige mejeri har formentlig været 1. etage, som Lind så har givet en etage mere - så nogenlunde i harmoni med Missionshotellet.
Mejerikreds Ringkøbing Amts Nordre, senere Ringkøbing Amt.
 |
 |
 |
|
Mejeriet Sønderland. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 233 "Fællesmejeri, oprettet 1917 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive" m. fl.
Mejerikreds Ringkøbing Amt. Lokalhistorisk Arkiv Holstebro daterer mejeriet 1885-1984, har intet fotografisk materiale online, men der er venligst gjort opmærksom på det her bragte foto i lokalarkivets beholdning, der formentlig som foto fra Dansk Mejeristat også må dateres før eller o. 1930'erne, så vidt det kan skønnes ud fra omgivelserne.
 |
 |
Mejerikreds Ringkøbing Amt. "Oprettet 1908 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive" iflg. Dansk Mejeristat, s. 205. Feldborg, Holstebro. Sammenligningen mellem 1908 foto og luftfoto 1955 viser, at de to langsider af mejeriet var temmelig ens. Det bemærkelsesværdige er, at det må være et af Linds tidligste mejerier. Der er lokalt udgivet en oversigt over egnens mejerier. Her hedder det, "Da Aamosegaard Mejeri blev nedlagt, dannedes Over Feldborg, Hodsager og Simmelkær Mejerier. Over Feldborg Andelsmejeri blev oprettet i 1908 og nedlagt i 1967, hvor den blev sammenlagt med »Kilden« i Karup. Bygningen bruges i dag til beboelse."
 |
 |
Mejerikreds: Ringkøbing Amt. Iflg. Danske Mejerier oprettet 1884 som fællesmejeri, andelsmejeri 1891. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 237 oprettet "1908 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive. Det er tydeligt et af Linds første mejerier. I de to mejeriudgaver er det det samme mejeri, set fra for- og bagside, hvilket giver en ekstra mulighed for at konstatere, at vi her har et mejeri, som de var flest, med et langhus og uden den kvist, som blev typisk for Lind.
 |
 |
Andelsmejeriet Sørvad. Iflg. DanskMejeristat, s. 239 oprettet 1888. "Ombygning under Medvirken af Muremester Anders Clemmesen, Sørvad."
Lokalhistorisk Arkiv Vinding Sogn har fragmentariske oplysninger, som er vanskelige at få tilpassset indholdet, f. eks. foto af mejeriet, der dateres "1950-70" samt meddeler, at der er tale om et 25 års jubilæum, overskrift til et foto, der viser mejeriet front med årene 1888 og 1911 markeret - museklik på foto fra lokalarkivet for forstørrelse. Det anførte 25 års jubilæum må have været siden ombygningen 1911, d.v.s. 1936.
Selv om E. V. Lind ikke er anført som arkitekt, har det velsagtens været 1911 ombygningen, han har været arkitekt på.
Mejerikreds Ringkøbing Amt.
 |
 |
Ringkøbing Amts søndre Mejerikreds, senere blot Ringkøbing Amt.. Fællesmejeri fra 1897, andelsmejeri fra 1906. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 240 "Ombygning og Udvidelse 1914 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive samt stedlige Haandværkere." De to mejeriudgaver har i henholdsvis 1918 og 1932 mejerifotos, der fra forskellige vinkler synes identiske.
 |
 |
Andelsmejeriet Thejls.
Ringkøbing Amts nordre Mejerikreds, senere Ringkøbing Amt. Oprettet 1893. "Nybygning 1928 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive."
 |
 |
Andelsmejeriet Trekløver. Ringkøbing. Oprettet 1889, ændres 1916. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 246 "Ombygning og Udvidelse 1931 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive, og De Danske Mejeriers Maskinfabrik."
Mejerikreds Ringkøbing Amt. Iflg. No Lokalhistoriske Arkiv nedlagt 1970.
 |
 |
Tvis Andelsmejeri. Oprettet 1892 og - som det fremgår af Danske Mejerier Bd. 4 - allerede ombygget 1912 ved Arkitekt Lind, Skive. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 249 er der "Ombygning 1913. Tilbygget Beboellse 1930 under Medvirken af Fabrikant Medom, Holstebro, samt Arkitekt E. V. Lind, Skive." Det fremgår ikke af det helt identiske foto, Dansk Mejeristat, s. 249, hvori den tilbyggede bebyggelse består - den må evt. ligge bag mejeriet. Her hjælper luftfoto fra 1955 heller ikke synderligt. Men en temmeligt enestående udgivelse om Tvis Mejeri, der har en nøje og veldokumenteret gennemgang af stort set alle aspekter ved mejeriet, viser i fine fotografiske illustrationer - heraf en benyttet her - at mejeribestyrer boligen, som sikkert har ligget der siden 1892, ved Linds indsats 1930 blot har fået et fag med et vinduesparti mere i gavlen vendt mod mejeriet. Samme udgivelse angiver s. 57 ophør som selvstændigt mejeri til 1969.
Mejerikreds Ringkøbing Amt Nordre, senere Ringkøbing Amt.
 |
 |
Torsted Andelsmejeri. Iflg. Torsted Lokalhistoriske Arkiv oprettet 1890, nedlagt 1968.
Mejerikreds Ringkøbing Amt
Mejerikreds: Ringkøbing Amt.
Oprettet som fællesmejeri 1904, andelsmejeri 1914, "Ombygning under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive" iflg. Dansk Mejeristat, s. 251. Ulfborg-Vemb Lokalhistorisk arkiv har et ganske omfattende materiale, daterer andelsmejeriet 1914-1966.
 |
 |
 |
 |
Ulfborg Sogns Andelsmejeri. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 252-53 "Oprettet 1928 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive."
Mejerikreds: Ringkøbing Amt. Iflg. Ulfborg-Vemb Lokalarkiv oprettet 1928, nedlagt 1966. Lokalarkivet har ikke meget materiale o. dette mejeri.
 |
Vandborg Andelsmejeri. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 253-54 "Oprettet 1887. Udvidelse 1905 under Medvirken af stedlige Haandværkere." Den fotografiske præsentation i Dansk Mejeristat er identisk med Danske Mejerier.
Det Kongelige Bibliotek oplyser om et luftfoto af mejeriet er opført 1934, d.v.s. den af E. V. Lind tegnede ombygning. Det fremgår af registreringen hos Lokalhistorisk Arkiv for Klinkeby og Omegn, at mejeriet må være blevet nedlagt 1980.
Mejerikreds Ringkøbing Amt, tidligere Ringkøbing Amts Nordre.
 |
 |
Vedersø Andelsmejeri. Iflg. Vedersø Lokalhistoriske Arkiv blev mejeriet oprettet 1933 og nedlagt 1964. Mejerikro fra 1985.
Mejerikreds Ringkøbing Amt.
 |
 |
Ølstrup Andelsmejeri. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 257 oprettet 1888. Der er en notits i Thisted Amtsavis 4. maj 1938 om en murer, der "styrtede med sin motorcykel ... han arbejdede ved bygning af Ølstrup Andelsmejeri ved Lervang ..." Ulykken skete efter et besøg hos kæresten. Det har så formentlig været i 1938, at E. V. Lind medvirkede til ombygning af Ølstrup Andelsmejeri.
Mejerikreds Ringkøbing Amt.
 |
 |
Ørnhøj Andelsmejeri. Oprettet 1911 "under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive" iflg. Dansk Mejeristat, s. 259. Foto fra de to mejeriudgaver viser mejeriet fra hver sin langside.
Mejerikreds: Ringkøbing Amt.
|
|
Ørre Andelsmejeri er kun med forbehold medtaget her. Både byggestil og en kryptisk formulering i Dansk Mejeristat, s. 260-61 kunne tyde på, at Lind også har været involveret i tegning af dette mejeri. "Oprettet 1923 under Medvirken af Muremester Albert Nielsen, Lind." En blandt flere af de ind imellem tvivlsomme oplysninger i Dansk Mejeristat - som her tages som indikation på, at Arkitekt E. V. Lind, Skive også kunne have været involveret her. Det ville være forbavsende om Sunds Lokalhistoriske Arkiv skulle have brugbare oplysninger. Det har arkivet heller ikke.
Mejerikreds Ringkøbing Amt, Herning, Aulum, Ørre.
 |
Randers Amt Mejerikreds
Mejerikreds Randers Amt.
Iflg. oplysninger i Sønderhald Egnsarkiv må mejeriet være oprettet 1888, renoveret /udvidet 1940, nedlagt 1967.
 |
 |
| Foto fra mejeriets bagside lader kun ane, at der er tale om et Lind mejeri, hvilket bekræftes ved forsidefotoet, som viser tydelige Lind træk i arkitekturen. | |
Astrup Mejeri Hundborg.
Mejerikreds Randers Amt.
Mejeriet på gården "Astrup" var det første privatejede mejeri i Hundborg, skulle være blevet startet i 1880'erne af Kristen Sørensen, med landbrug og købmandshandel iflg. Thistedbilleder. Det fremgår ikke af tilgængelige oplysninger, hvornår og om Lind har været arkitekt. Nedlæggelsen angives at have været 1971.
Dette mejeri er så tvivlsom i forhold til at være Lind tegnet, at det ikke medregnes i optællingerne.
 |
Skive Byarkiv har ingen brugbare oplysninger, dog muligvis ombygningsåret 1916 ved E. V. Lind. Rosenholm Egnsarkiv har en dokumentarfilm fra mejeriets 75 års jubilæum i 1962, altså oprettet 1887. Der er et brugbart luftfoto fra 1960, der klart viser, at der er tale om et typisk Lind tegnet mejeri.
Mejerikreds Randers Amt.
 |
Postadresse Hjortshøj, Mejerikreds: Aarhus og Omegn. Flyttet 1914, hvor Lind var arkitekt. Todbjerg-Mejby Egnsarkiv har materiale om mejeriet, og det anføres, at der var "andelsmejeri fra 1915 til 1969", beliggende Mejlbyvej 656, Hårup. I Dansk Mejeristat, s. 25-26 er mejeriet registreret under Randers Amt som mejerikreds.
 |
 |
Mejerikreds: Aarhus og Omegn, senere i Dansk Mejeristat, s. 47 er mejerikredsen Randers Amt.
Iflg. Dansk Mejeristat, s. 47 "Oprettet 1890. Ombygning 1914 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive."
Molsarkivet giver ikke noget fingerpeg på, om mejeriet er oprettet 1890 eller 1892, men har til gengæld et foto af mejeriet, før Linds ombygning 1914. "Omændringen" har været betydelig.
 |
 |
Mejerikreds: Aarhus og Omegn. Er i Dansk Mejeristat registreret under Randers Amt, s. 63 som mejerikreds.
 |
mejerikreds Randers Amt, tidligere Aarhus og Omegn.
Iflg. Dansk Mejeristat, s. 20 oprettet 1887, "Ombygning 1916 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive." Rosenholms Egnsarkiv har en film fra mejeriets 75 års jubilæum 1962.
 |
|
Mejerikreds Randers Amt.
Iflg. Dansk Mejeristat, s. 5 oprettet 1899. "Udvidelse 1925 og Ombygning 1926 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive."
Man kan muligvis ud fra notat i Grenaa Egnsarkiv skønne, at mejeriet har været i funktion indtil 1980.
 |
 |
Iflg. Erhvervsarkivets arkivoversigter 1991: Ålsø Andelsmejeri, Ålsø, Grenå. Grundlagt 1893, ophørt 1964. Vedtægter 1913-64, forhandlingsprotokoller 1899-1965, medlems- og kørselsprotokol 1900-25, revisionsprotokoller 1949-68, driftsregnskaber 1899-1964 , hovedbøger 1899- 1929, 1946-45, journaler 1964-65, kassebøger 1898-1925, omkostningsbøger 1953-64, afregningsbøger 1899-1966, indvejningsbøger 1942-56, udvejningsbøger 1940-51, tilvirkningsbøger 1899-1967, salgsbøger 1902-65, husdyrsygdomsprotokoller 1940-53, diverse sager 1899-1968.
Det fremgår af foto, bragt i Mælkeritidende, at mejeriet blev ombygget 1927. Der nogen diskrepans mellem oplysningerne fra Erhvervsarkivet og mejerioversigterne.
 |
Volk Mølle, Assentoft, mejerikreds Randers Amt. Iflg. Danske Mejerier Bd. 3, s. 13-14 og Dansk Mejeristat, s.13 oprettet 1888, tilbygning af beboelse 1900, "Omændret 1914", "Ombygning 1930 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive."
Iflg. Sønderhald Egnsarkiv fungerede mejeriet 1888-1982.
 |
|
Mejerikreds: Randers Amt. iflg. Dansk Mejeristat, s. 21 oprettet 1886. "Ombygning 1916 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive."
Hadsten Lokalarkiv har materiale for mejeriet 1886-1956.
 |
 |
Mejerikreds Randers Amt. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 24 "Ombygning 1924 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive." Det kunne se ud til, at Lind 1924 har suppleret det tidligere mejeri med det karakteristiske gennemgående kvistparti.
 |
 |
Andelsmejeriet Engvang. Trustrup. Iflg. Danske Mejerier Bd. 3 Oprettet 1889. "Ombygget 1915 (Arkitekt Lind, Skive og Kolding)." Samme oplysninger og foto i Dansk Mejeristat, s. 23. Iflg. Grenaa Egnsarkiv var mejeriets funktionsperiode 1889 / 1903-1971. Arkivet er dog ikke så konsekvent herom, idet mejeriet i Trustrup også hævdes nedlagt 1964 - kunne dog godt være et andet mejeri, Trustrup. Der til gengæld også arkitektonisk kunne være et Lind mejeri, nederste foto.
Mejerikreds Randers Amt.
 |
 |
 |
|
Mejerikreds Randers Amt.
Iflg. Dansk Mejeristat, 1932, s. 35-36 oprettet 1887, ombygget 1924 v. Lind. Se Danske Mejerier Bd. 3, s. 36, Iflg. Hadsten Lokalarkiv nedlagt 1962.
 |
 |
Der er et Gjesing Andelsmejeri, Løverholmvej 21, Skanderborg, mejerikreds Aarhus og Omegn, oprettet 1886 (Danske Mejerier Bd. 2, s. 501-02, Gjesing Skovly Andelsmejeri),
Og desuden Auningvej 20, Randers Amt, der er oprettet 1911 (Danske Mejerier Bd. 3, s. 34-35)
Iflg. Rougsø Lokalhistoriske Forening oprettet 1911-12, nedlagt i 1960'erne. Det er ikke registreret i Skive Byarkiv som Lind tegnet mejeri. Det vat oprindeligt fællesmejeri, bygget 1886 og blev 1911 andelsmejeri.
Gjesing mejeriet i Auning tilhører Randers Amt Mejerikreds.
 |
 |
Havndal Andelsmejeri. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 46 oprettet 1892. "Ombygning 1912 under Medvirken af Buaas, Aalborg." Der er ingen registrering af Lind som arkitekt i mejerifortegnelserne, og det er vanskeligt i 1932 ombygningen at se, hvad der i givet fald skulle have været udsprunget af en Lind tegning.
Mejeridistrikt Randers Amt.
 |
 |
KILDEVÆLD ANDELSMEJERI. Fjellerup, Tranhuse. Oprettet 1893.Iflg. Dansk Mejeristat, s. 53 "Ombygning under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive." Iflg. Nørre Djurs Egnsarkiv blev mejeriet i Fjellerup oprettet 1896 og nedlagt 1970.
Mejerikreds: Randers Amt.
 |
 |
KOLIND ANDELSMEJERI Oprettet 1888.Iflg. Dansk Mejeristat, s. 54, 1912, "Ombygning 1916 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive." iflg. Midtdjurs Lokalhistoriske Arkiv oprettet 1912, d.v.s. Linds ombygningsår, "nedbrudt" 1976, velsagtens nedlagt 1970.
Mejerikreds: Randers Amt.
 |
 |
ANDELSMEJERIET LYKKESTRUP. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 63 "Oprettet 1888 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive." Tidsfæstelsen for Lind beror klart på en fejl. Det fremgår af Danske Mejerier, Bd. 3, s. 62, at ombygningen v. Lind foregik 1914. "Ombygningen" omfattede åbenbart et nyt mejeri, hvor det gamle bliver "Bestyrerbolig". Mørke Egnsarkiv har foto af det oprindelige mejeri, men ellers stort set ingen faktuelle oplysninger.
Mejerikreds: Randers Amt, i Danske Mejerier Bd. 3 registreret under Aarhus og Omegn som Mejerikreds.
 |
|
Mejerikreds: Randers Amt.
Det fremgår af Danske Mejerier Bd. 3, s. 93 og s. 63, at Lystrup er udskilt af Vivild Andelsmejeri, oprettet 1888 iflg. lokalarkivet, 1890 iflg. Danske Mejerier Bd. 3, s. 93.
I Dansk Mejeristat, s. 64 hævdes det typiske Lind mejeri opført 1912 "under Medvirken af Arkitekt Ginnerup, Kolind ..." I Danske Mejerier, anførte sider hedder det, at "Mejeriet begyndte 1912 som udskilt fra Vivild (Arkitekt Lind og Kolding)." Det er det samme, typiske Lind mejeri, der er afbildet i Danske Mejerier og Dansk Mejeristat. Det er uvist, hvorfor arkitekterne Lind og Ginnerup er blevet ombyttet, men mejeri arkitekter var de begge.
Det har været muligt at konstatere, at Ginnerup var arkitekt og indremissionær, bosiddende Rønde. Han er i Dansk Mejeristat under Randers Amt, s. 79 registreret for en ombygning af Ryomgaard Andelsmejeri, 1920. Det kunne godt minde om Linds arkitektoniske stil.
 |
Moselund Andelsmejeri. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 67 "Oprettet 1892. Ombygget og udvidet 1912 under Medvirken af stedlige Haandværkere." Helt tilsvarende foto som i Danske Mejerier. Iflg. Sønderhald Egnsarkiv funktionsperiode 1892-1967. Det anføres også, at det er et 75 års jubilæum, der markeres.
Iflg. Skive Byarkivs sparsomme oplysninger er der Lind tegninger til mejeriet 1946. Der har næppe været nogen ombygning mellem 1912 og 1932, hvor Dansk Mejeristat, Randers Amt er udgivet.
Mejerikreds Randers Amt.
 |
 |
Nimtofte Andelsmejeri, iflg. Dansk Mejeristat, s. 69, oprettet 1892, "Ombygning 1923 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive." I Danske Mejerier Bd. 3, s. 67 kan vi se, at Nimtofte først oprettedes 1884 som fællesmejeri, herefter 1892 blev andelsmejeri, og at det blev ombygget 1898, hvor Linds ombygning 1923 så har været den anden ombygning. Midtdjurs Lokalhistoriske Arkiv har fotos af det Lind ombyggede mejeri men ellers kun sparsomme oplysninger. Dog kan det muligvis ud fra arkivfotoet 1975 skønnes, at mejeriet her stadig har fungeret.
Mejerikreds Randers Amt.
 |
 |
Andelsmejeriet Nyhaab, oprettet 1888, omænrdret 1898 iflg. Danske Mejerier Bd. 3. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 70 "Ombygning, Udvidelse og Flytning 1898 og 1930 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive." 1898 har klart været før Lind, der så vel først er kommet ind som arkitekt 1930.
Mejerikreds Randers Amt.
 |
 |
Raastedbro Andelsmejeri, oprettet 1888, ombygget 1907. Lind er ikke registreret som arkitekt. Purhus Lokalarkiv. Arkivet har en registrant for 75 års jubilæum 1963.
Mejerikreds Randers Amt.
 |
 |
Randers Andelsmejeri, Iflg. Dansk Mejeristat, s. 75, Oprettet "1913 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive." Udvidelse 1927 og 1930. Lokalarkivet, Randers Stadsarkiv har en hel del materiale men ingen forslag til funktionsperiode. Langt mindre har Skive Byarkiv. I den lokale presse er der en artikel om, at mejeriet 1962 blev flyttet, hvorefter det gamle mejeri, St. Voldgade blev nedrevet.
 |
 |
 |
|
Spentrup Andelsmeneri. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 87-88 oprettet 1919 "under Medvirken af stedlig Bygmester." Iflg. Folkebladet for Randers og Omegn 15. dec. 1971 "skal Spentrup Andelsmejeri nedlægges 1. april næste år", d.v.s. 1972 iflg. belutning på ekstraordinær generalforsamling.
Skive Byarkiv har ingen registrering af E. V. Linds tegning.
Mejerikreds Randers Amt.
 |
 |
Thorsager Andelsmejeri, oprettet 1893, iflg. Dansk Mejeristat, s. 93 "Ombygning 1914 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive." Iflg. Danske Mejerier Bd. 3, s. 84 var ombygningen ved Lind 1913. Mejeriet blev muligvis nedlagt 1975, Rønde Egnsarkiv.
Mejerikreds Randers Amt, tidligere Aarhus og Omegn. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 93 er mejerikredsen Randers Amt.
 |
ØRBÆK ANDELSMEJERI Oprettet 1890. Ørum. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 107-08 "Flyttet 1914 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive."
Iflg. Nørre Djurs Egnsarkiv ophører mejeriet 1984.
Mejerikreds: Randers Amt.
 |
 |
Andelsmejeriet Granly, oprettet 1901, mejerikreds tidligere Randers Amt bliver i Dansk Mejeristat, s. 452 registreret med Viborg Amt som mejerikreds, adressen Løvskal, Bjerringbro. "Ombygning 1915 under Medvirken af Statskonsulent Niels Petersen, Struer og Arkitekt E. V. Lind, Skive."
Hammershøj Andelsmejeri, oprettet 1898, mejerikreds tidligere Randers Amt bliver i Dansk Mejeristat, s. 456 registreret med Viborg Amt som mejerikreds.
Ørsted Andelsmejeri. Oprettet 1886, ombygget 1912 iflg. Danske Mejerier Bd. 3, s. 108-09. Det må formodes at være det i 1912 ombyggede mejeri på fotoet. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 108-09 "Delvis Ombygning og Udvidelse 1926 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive." Iflg. Rougsø Lokalhistoriske Forening nedlægges mejeriet 1996.
Mejerikreds Randers Amt.
 |
|
Øster Tørslev Andelsmejeri. Oprettet 1886. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 112 "Ombygning og Udvidelse 1916 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive." Nørhald Egns-Arkiv har et oversigtskald til 1886-1997, hvorfor mejeriet formodes ophørt 1997. Arkivet har et andet kald, der viser, at mejeriets ophør var 1999.
Mejerikreds Randers Amt.
 |
 |
Trustrup Andelsmejeri, Iflg. Dansk Mejeristat, s. 95-96 oprettet 1889, "Ombygning 1910 og 1927 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive." Grenaa Egnsarkiv har flere udmærkede fotografier af mejeriet, 1976 er mejeriet for længst lukket. Det skete iflg. arkivet 1964.
Mejerikreds Randers Amt.
 |
|
 |
 |
Ribe Amt Mejerikreds
Kvong Fællesmejeri, Andelsmejeri. Oprettet som andelsmejeri, fællesmejeri, 1908, andelsmejeri igen 1919. Iflg. registrering i Blaabjerg Lokalhistorisk Arkiv nedlagt 1970. Skive Byarkiv har registreret E. V. Linds tegning til mejeriet 1945.
Mejerikreds Ribe Amt.
 |
 |
Lindknud Andelsmejeri. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 514 oprettet 1888, "Ombygning og Udvidelse 1912 ... Arkitekt og Muremester H. Jørgensen, Brørup." Iflg. Lindknud Lokalhistoriske Forening var mejeriets funktionsperiode 1888 indtil 1970. Iflg. Skive Byarkiv er E. V. Linds tegninger til mejeriet dateret 1946. Der er upræcise, lokale oplysninger med bl.a. et foto af Lindknud Andelsmejeri, der må formodets af være et luftfotografi fra o. opførelsestidspunktet.
Mejerikreds Ribe Amt.
 |
 |
Mejerikreds Ribe Amt. Bliver sammen med Dalum og Ribe Mælkeriskole førende i uddannelsen af mejerister.
Ikke et Lind tegnet mejeri.
 |
Ribe Mælkeriskole. I Kvindebladet "Hvad vil vi? 4. Aargang 1891 er det iflg. en annonceringen i bladet en del af Mælkeriskolens program at uddanne Mejersker.
Mejerikreds Ribe Amt.
 |
 |
Sydjysk Mejerikreds
HJARUP ANDELSMEJERI Oprettet 1885. Vamdrup.
Mejerikreds: Sydjysk, herefter Ribe Amt.
I Danske Mejerier Bd. 4, s. 182 begyndte mejeriet "1885 som Fællesmejeri; solgtes 1889 til Leverandørerne og er siden drevet som Andelsmejeri. - Ombygget 1915 (Arkitekt Lind, Skive). Iflg. Dansk Mejeristat, s. 490 "Udvidelse 1921 under Medvirken af Arkitekt E. V Lind, Skive."
Adskiller sig temmelig markant fra de øvrige af Lind tegnede mejerier.
Der er tre tværbygninger mod normalt en, og udluftningen er et lille tårn i stedet for den sædvanlige kvist-agtige udluftning.
Mejeriet er på lokalt initiativ bevaret.
Som et eksempel i særklasse på Linds mejeriarkitektur er Hjarup desuden, formentlig et højdepunkt i den arkitektoniske kreativitet, som Lind har bibragt mejeriarkitekturen.
Og det er ganske enestående, at mejeriet på lokalt initiativ både er velbevaret og funktionelt i den lokale sammenhæng.
 |
 |
Mejerikreds: Ribe Amt.
Iflg. Danske Mejerier Bd. 2 og Dansk Mejeristat, s. 452-53 oprettet 1885, ombygget 1908, udvidet 1916 v. "Arkitekt E. V. Lind, Skive."
 |
 |
ALSLEV ANDELSMEJERI Oprettet 1885. Varde, Alslev.
Mejerikreds: Ribe Amt.
Iflg. Danske Mejerier Bd. 4 og Dansk Mejeristat s. 455 ombygget 1916 "under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive."
 |
Mejerikreds: Ribe Amt.
Iflg. Esbjerg Byhistoriske Arkiv stiftet 1888, ombygget 1935 og 1964 med i sammenslutning Andelsmejeriet Esbjerg. Det fremgår af en enkeltstående oplysning fra Skive Byarkiv, at Lind 1919 har udfærdiget tegninger til Esbjerg Andelsmejeri. Og igen en registrering af Esbjerg Mælkeindustri 1940-48 v. Lind. Og 1946 et forslag til ombygning af Esbjerg Mælkeforsyning.
Iflg. Dansk Mejeristat, s. 473-75 har Lind ikke været involveret, tværtimod. Esbjerg Andelsmejeri anføres oprettet 1888, A/S Esbjerg Mælkeforsyning anføres oprettet 1896, "Ombygning 1930 under Medvirken af Arkitekt J. Vedsted-Hansen." Det her bragte foto ser ud til at stamme fra Dansk Mejeristat. Og selv om byggestilen kunne minde om Lind, så er den også typisk for Vedsted-Hansen.
 |
 |
| Esbjerg Mælkeforsyning ligner et typisk Lind mejeri, men det er fra 1946, og i registraturen er Esbjerg placeret 1908-35. |
Mejerikreds: Ribe Amt.
Iflg. Dansk Mejeristat, s. 478 oprettet "1922 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive og Statskonsulent Petersen, Struer." Stenderup-Krogager Lokalarkiv har intet om mejeriet.
 |
Mejerikreds: Ribe Amt. Tistrup-Hodde Lokalarkiv sætter eksistensen af Gaarde Andelsmejeri til 1915-68.
Iflg. Dansk Mejeristat, s. 479 "Oprettet 1916 under Medvirken af Arkitekt E. V Lind, Skive, og Statskonsulent N. Petersen."
 |
 |
Mejerikreds: Ribe Amt.
Iflg. Dansk Mejeristat, s. 493 "Oprettet 1885, Flytning, Nybygning og Udvidelse 1917 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive."
Iflg. Tistrup-Hodde Lokalhistoriske Arkiv nedlagt 1968.
 |
Hovborg Andelsmejeri. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 498 Holsted, Houborg. Oprettet 1906. "Delvis Ombygget 1912 under Medvirken af stedlige Haandværkere."
Hovborg Arkiv og Lokalhistorisk Arkiv Holsted har en række fotos af mejeriet, der tilsyneladende kunne være ombygget med Linds medvirken 1923
Mejerikreds Ribe Amt.
 |
 |
 |
|
Mejerikreds: Ribe Amt.
Iflg. Dansk Mejeristat, s. 504 oprettet 1888 "under medvirken af Muremester Hans Johnsen, Lunderskov. Ombygning og Udvidelse 1905 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive."
Om korrekt ville det i givet fald være et af - om ikke det - første af Linds mejeritegninger, her med et tårn i stedet for den kvistlignende udluftning. Tilsvarende det nærtliggende, men noget senere Hjarup Andelsmejeri. Dog fremgår det tydeligt, at tidsfæstelsen i Dansk Mejeristat er en fejlskrivning fra Danske Mejeriers 1915. Danske Mejerier har så til gengæld ikke fået registreret Lind som arkitekt.
 |
 |
Iflg. Dansk Mejeristat, s. 524 "Ombygning 1927 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive." Det fremgår, at ombygningen bevarede det gamle mejeris opførelsesår 1888.
Mejerikreds Ribe Amt.
Iflg. Næsbjerg Sognearkiv blev mejeriet nedlagt 1977.
 |
 |
 |
|
Vejen Andelsmejrei. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 547 oprettet 1891, ombygget 1924-25 og iflg. Skive Byarkivs registrering af E. V. Linds bygningstegninger til hans ombygning er dateret 1947. Iflg. lokale oplysninger skulle foto være det af E. V. Lind tegnede mejeri. Foto af det tidligere mejeri skulle iflg. samme kilde være fra 1915.
Mejerikreds Ribe Amt.
  |
|
Mejerikreds, Vejle Amt, Vejle og Omegn
Stenderup er en lokalitet, der findes flere steder med tilhørende mejerier. Dansk Mejeristat, Vejle Amt, s. 81-82 har Andelsmejeriet Stenderup, oprettet 1888. Der er desuden i Vejle Amt Sdr. Stenderup Andelsmejeri, DM s. 87. Dansk Mejeristat, Sønderborg Amt, s. 441 Stenderup Andelsmejeri, Vester Sottrup, oprettet 1908 "under Medvirken af stedlige Haandværkere." Iflg. de sporadiske oplysninger i Skive Byarkiv skulle Stenderup Mejeri være ombygget af Lind 1922. Stenderup Sogns Lokalarkiv (mellem Vejle og Horsens) har et postkort, dateret 1925 med bl.a. mejeriet som motiv. Sønder Stenderup (v. Kolding) har også et mejeri, Sdr. Stenderup Andelsmejeri, foto i Kolding Stadsarkiv.
Hvis Stenderup Andelsmejeri, Vester Sottrup fravælges p. gr. af beliggenheden - i Sønderjyllands Amt tegnede E. V. Lind næppe et eneste mejeri - og Sdr. Stenderup p. gr. af navnet, er der tilbage Stenderup, Midtjysk, senere Vejle Amt. Som dog ikke bærer mange træk, der kunne tyde på Lind arkitektur.
Stenderup Andelsmejeri mellem Vejle og Horsens, mejerikreds Vejle Amt, tidligere Midtjysk. "Oprettet 1888 ... ombygges for Tiden, 1931", Dansk Mejeristat, s. 81.
 |
 |
|
Mejerikreds Vejle Amt, tidligere Midtjysk. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 81 "Mejeriet ombygges for Tiden, 1931." Stenderup Sogns Lokalarkiv har to, ikke så gode fotografier, et postkort, dateret 1925 og et ekstremt utydeligt fotografi, dateret 1960.
 |
 |
Mejerikreds Vejle Amt eller Vejle og Omegn i Danske Mejerier Bd. 2, s. 348. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 6-7 er Aast Andelsmejeri oprettet 1890, ombygget "1927 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive."
Blaahøj Andelsmejeri. Oprettet 1890 iflg. Dansk Mejeristat, s. 11 og Danske Mejerier Bd. 2, s. 354-55. Iflg. Skive Byarkivs registratur ud fra tegnestueoversigten er E. V. Linds ombygning sket 1938. Rethinklandbrugshistorien.dk har et foto af det nedlagte mejeri, dateret 2017. Iflg. en lokalhistorisk artikel i Horsens Folkeblad lukkede mejeriet 1980.
Mejerikreds Vejle Amt, tidligere Vejle og Omegn.
 |
 |
Glud Andelsmejeri. Iflg. Dansk Mejeristat oprettet 1894, ombygget 1925 "under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive."
Mejerikreds: Midtjysk, senere i Dansk Mejeristat Vejle Amt.
Glud, Rårup, Skjold og Hjarnø Lokalarkiv anfører mejeriet stiftet 1894, at det blev andelsmejeri 1919 og lukket 1972.
Skive Byarkiv har en ikke så forklarlig registratur under redaktør Carl Hansen. Lokalarkivet har et mejerifoto med årstallet 1925, som er ombygningsåret med Lind som arkitekt. Lokalarkivets foto dateret 1944 er det samme foto, som Dansk Mejeristat s. 37 benytter.
 |
 |
Andelsmejeriet Hamlet.Iflg. Dansk Mejeristat, s. 42 oprettet 1888, ombygget 1925 "under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive.
Mejerikreds Vejle Amt, tidligere Midtjysk.
 |
 |
Hedensted Mejeri. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 44 er der "Nybygning og Udvidelse 1920 under Medvirken af Arkitekt Fritz Christoffersen, Odense."
Der er således ikke tale om et Lind tegnet mejeri i de to mejerifortegnelser.
Mejerikreds Vejle Amt, tidligere Midtjysk.
 |
 |
Iflg. Dansk Mejeristat, s. 46 oprettet 1890, ombygget 1914 "under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive." Med samme foto i Danske Mejerier Bd. 2, s. 389 hedder det "Ombygget 1914-15 (Arkitekt Jørgensen, Horsens ..."
Det må være en fejl, som senere er rettet i Dansk Mejeristat.
Mejerikreds oprindeligt Midtjysk, senere Vejle Amt.
 |
Mejerikreds Vejle Amt.
Lokalhistorisk Arkiv i Jelling anfører samstemmende med Dansk Mejeristat, s. 49 oprettelse 1887, ombygning 1907, nybygget 1926 "under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive."
 |
 |
Kollemorten Mejeri. Iflg. Give Lokalhistoriske Arkiv grundlagt 1934, nedlagt 1969. Lokalarkivet daterer foto af mejeriet o. 1980. Fotos 2017 viser det tidligere mejeri som værksted.
Mejerikreds Vejle Amt.
 |
 |
Mejerikreds oprindeligt Midtjysk, herefter Vejle Amt, oprettet 1888, ombygning 1910. "Delvis Ombygning 1924 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive."
 |
 |
Mejerikreds Holbæk Amt.
Ilfg. Samsø Egnsarkiv er mejeriet oprettet 1892. Dog fremgår det helt specifikt af Dansk Mejeristat for Holbæk, Sorø, Præstø, Bornholms og Maribo Amt, s. 18, at Brundby Andelsmejeri er oprettet 1885, "Ombygning og Udvidelse 1927 under Medvirken af Arkitekt Lind, Skive." Brundby Andelsmejeri hører under Holbæk Amt.
Det er umuligt på det foreliggende grundlag at afgøre rigtigheden af de modstridende oplysninger om opførelsen 1885 eller 1892. Lokalarkivet har ingen anden dokumentation end 25 og 50 års jubilæernes datering til henholdsvis 1917 og 1942.
Der er i egnsarkivets præsentationer et foto af et tidligere godsmejeri. Iflg. Samsø Museum er godsmejeriet opført 1911, Mejeriet Brattingborg, der arkitektonisk kunne minde om noget Lind enten har inspireret til eller er blevet inspireret af.
Maribo Amts mejerikreds
Mejerikreds Maribo Amt.
Dansk Mejeristat, Maribo Amt, s. 390. "Oprettet 1918-19 under Medvirken af Arkitekterne Lind, Skive og Johannes Chr. Holck, Nysted." I Danske Mejerier Bd. 2, s. 41 fremtræder mejeriet med oprettelse 1888.
Nysted Lokalhistoriske Arkiv har tilsyneladende ikke registreret noget om dette mejeri. Iflg. Nysted-Krøniken, Årbogen 1902-1979, s. 79 blev Nysted Andelmejeri 1962 solgt til mejeriejer Kn. Vammen, Nykøbing Falster. Iflg. registrant i Nysted Lokalhistoriske Arkiv over Nysted Andelsmejeris forhandlingsprotokol skulle mejeriet have eksisteret 1918-1966.
8. juli 1943 markeres Nysted Andelsmejeris 25 års jubilæum i Lolland-Falster Stifts-Tidende med en lille notits. Ellers findes der ikke meget om dette mejeri, ikke i lokalarkivet, og såmænd heller ikke i øvrigt, selv om mejeriet arkitektonisk præsenterer sig som et særdeles smukt eksempel på Linds mejeriarkitektur.
 |
 |
Svendborg Amts Mejerikreds.
Andelsmejeriet Thorskilde. Iflg. Danske Mejerier Bd. 2 oprettet 1888, ombygget 1913. Denne ombygning kunne ligne et typisk Lind mejeri - og så i øvrigt det eneste på Fyn. På Fyn ser mejeriarkitekten ud til især at have været Fritz Christoffersen, Odense.
Mejerikreds Svendborg Amt.
Iflg. Dansk Mejeristat, s. 242 var der 1930 ombygning "under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive." Det her afbildede mejeri er en yngre og ikke så hærget af tidens tand udgave som 2001 fotoet. Men der er her et eksempel på de relativt få kryds-, kvistbygninger, hvor vinduespartiet ikke er rundbuet - i modsætning til 1913 bygningen, der er en mere typisk Lind bygning. Hvis Lind også har været arkitekt 1913, så har han åbenbart villet noget andet med 1930 ombygningen.
Lokalarkivet har en markering af mejeriets sidste arbejdsdag 1977, hvor det også meddeles, at mejeriet blev nedrevet 2005.
 |
 |
 |
|
Odense Amt Mejerikreds
Dalum Landbrugsskoles Mejeri. Det er ikke et Lind tegnet mejeri, men et af hovedsæderne for den danske mejeristuddannelse - sammen med Ladelund og Ribe Mælkeriskole.
Iflg. Dansk Mejeristat, s. 26-27 "Fællesmejeri, oprettet 1900. Mejeriet er sammenbygget med Landbrugsskolen."
 |
Haarby Andelsmejeri. Iflg. Dansk Mejeristat, s. 51 "Oprettet 1883. Ombygning 1904 under Medvirken af Statskonsulent Nissen Dall og Bygmester Chr. Christensen, Glamsbjerg."
Mejerikreds Odense Amt.
Er i Skive Byarkivs minimale registrering dateret 1934, hvilket er Linds tegnestuefortegnelses datering. Haarby Lokalhistoriske Arkiv bekræfter denne datering. Til gengæld er det vanskeligt at se, at der skulle være tale om et Lind tegnet mejeri. Hvis der kun har været tale om en ny skorsten, skulle mejeriet måske undlades som Lind tegnet?
 |
 |
 |
|
Middelfart Mejeri. Iflg. Danske Mejerier Bd. 2, s. 340 oprettet 1896 "men flyttedes 1902 ... som tidssvarende Mejeri". Iflg. Skive Byarkiv er der E. V. Lind tegninger, dateret 1943. Iflg. Middelfart Byarkiv nedlagt, nedrevet 1982.
Mejerikreds Odense Amt.
 |
|
Island.
Akureyri Mejeri. I den lille universitetsby i det nordlige Island, nu o. 17.000 indbyggere var E. V. Lind arkitekt på et mejeriet i Akureyri 1936. Mejeriet rummer i dag kunstmuseum. Der skulle også have været opført et mejeri med Lind som arkitekt i Reykjavik, men det blev iflg. P.-E. Lind, Bygninger med sjæl, s. 202-03 forhindret ved udbruddet af 2. verdenskrig.
 |
 |
Det er sparsomt - og ikke særlig veldokumenteret - meget af det, som er skrevet om Erik V. Lind. Det hedder f. eks. i et opslag, markeret som værende Fra Skives lokalhistoriske arkiv:
Tegnede 342 mejerier, heraf to på Island - "Landets største mejeriarkitekt".
De 342 mejerier skal tages med forbehold - der er 343 inkl. Ramsing. Men tæller man med lidt opmærksomhed over for gentagelser og kun sporadisk medvirken, så er antallet her beregnet til 286. I overensstemmelse med den optællingsmetode, som P.-E. Lind har benyttet i sin bog om E. V. Lind, Bygninger med sjæl.
To islandske mejerier er en fejl, som er gentaget i E. V. Linds gravstedsindskrift, formentlig med samme utilstrækkelige kildegrundlag og -behandling som i Skive Lokalhistoriske Arkiv. Der er, som anført i P.-E. Linds bog, s. 202-03 kun opført et enkelt Lind tegnet mejeri i Island, selv om der var planer om to. Det faktisk opførte kom til at ligge i Akurerey, opført 1936. "Det skulle følges op af et i Reykjavik, men ... efter hans sidste islandstur blev Danmark invaderet og besat af Tyskland, og alle planer om at bygge mere i Island blev umulige."
Og så anføres yderligere af Skive Lokalhistoriske Arkiv en række bygninger i Skive og omegn, som E. V. Lind har tegnet.
Mejerierne derimod er så sporadisk og uigennemskueligt registreret, at dem må man selv finde frem til, hvor de er registreret, i Danske Mejerier Bd. 1-4, 1915-18 med 58 mejerier, tegnet af E. V. Lind indtil 1918. For tiden indtil 1931-32 skal der søges i Dansk Mejeristat. Resten finder man i P.-E. Linds Bygninger med sjæl, 2021.
Og i herværende oversigt i en samlet fortegnelse med så vidt muligt fotografisk gengivelse af hvert mejeri.
Det kan bemærkes, at det hovedsageligt er Jylland nord for Kongeåen, der har de Lind tegnede mejerier.
I Sønderjylland er Lind kun arkitekt i Ribe Amt, på 13 mejerier.
Tønder, Aabenraa, Sønderborg og Haderslev amter blev først genforenet med Danmark 1920, og de har som dominerende mejeriarkitekt Jep Fink, der ind imellem godt kan forveksles i udtryksformen med E. V. Linds mejeriarkitektur. På trods af genforeningen vandt E. V. Lind aldrig indpas her, hvor Jep Fink, som det hedder i en præsentation af ham, "... byggede på dansk, hvad enten det var i nordisk nationalromantik før 1920 eller dansk nyklassicisme og ”Bedre Byggeskik” efter 1920.
Som eksempler på Jep Finks mejerier blandt flere:
|
 |
|
 |
|
 |
|
 |
|
 |
Mejeriarkitekturen
Hvor der var arkitekter involveret i mejeriernes bygninger, kan der overordnet opdeles i to tidsmæssigt på hinanden følgende retninger.
Den ældste, traditionelle har sin rod i Landsforeningen Bedre Byggeskik, dansk landsdækkende forening, som 27. juni 1915 blev oprettet af en gruppe arkitekter, nedlagt 1965, og betegnelsen "Bedre Byggeskik" anvendes nu om en stilperiode i dansk arkitektur ca. 1915-1940, der tog udgangspunkt i ældre dansk byggeskik og overlappede nyklassicismen.
Fra omkring 1930 begyndte denne stilretning i byerne at miste indflydelse og tabe terræn til funktionalismen.
Poul Henningsen og kredsen omkring Kritisk Revy gjorde tykt nar af Bedre Byggeskik, som de anså for en stilistisk spændetrøje og et regressivt, tilbageskuende kulturfænomen, som de kaldte "akademisk Arkitekturs Nulpunkt".
Men i byggeskikken på landet levede indflydelsen længe videre helt ind i 1940'erne.
De fleste mejeriarkitekter har mere eller mindre været ekponenter for Bedre Byggeskik.
Den førende sønderjyske arkitekt Jep Fink var dybt engageret i grænselandets danske genopbygning efter Genforeningen 1920. Hans udgangspunk var fra start 1907 og vedblev at være den traditionelle byggeskik som den blev dyrket i Bedre Byggeskik.
I Finks bygningsdetaljer ses til tider lån fra lokal slesvigsk byggeskik som pilasterportaler og barokdøre. Inspirationen hertil skulle dog også kunne stamme fra Finks skitsebøger fra 1. verdenskrig, hvor han som underofficer i den tyske hær var stationeret i Lübeck.
Jep Fink var toneangivende mejeriarkitekt både før og efter genforeningen 1920 i de sønderjyske amter, som E. V. Lind med stort set tilsvarende arkitektonisk stilretning var toneangivende i resten af Jylland inkl. også Ribe Amt.
Erik V. Linds barnebarn, Paul-Erik Lind har på forlaget Hovedland 2021 udgivet en bog om bedstefaderens arkitektur, Bygninger med sjæl.
Ramborg Andelsmejeri, Als findes ikke? Navnet er ikke geografisk.
Mejerier på Als og Sundeved, Historisk Samfund for Als og Sundeved, 1987. Her behandles Pøl Mejeri, Enighedsminde, Broballe, Holm, Havnbjerg, Gøllinggård Stevning, Svenstrup, Stevning, Gildbro, Egen Sogns Andelsmejeri, Ketting-Notmark, Pomose, , Ertebjerg, Lysabild, Andelsmejeriet Rødkilde, Skovby, Als, Kajnæs,Skelbæk, Ryes-Minde, Hørup, Ulkebølskov, Sønderborg, Sottrup, Snogbæk, Ullerup, Avnbøl, Blans, Stenderup, Dybbøl, Broager, Skelde.
Der findes ingen mejerier i mejerifortegnelserne med Aarhus som betegnelse. Jyske Byer og deres Mænd V Bind, Thisted By, Nakskov 1916, ingen forfatterangivelse.
 |
Arkitekt E. V. Linds mejeriarkitektur og dansk mejerihistorie
 |
Indledning
Med sine 342-43 arkitekttegninger[2] til ny- eller ombyggede mejerier er arkitekt Erik Vorm Lind, Skive[3] dansk mejeriarkitekturs antalsmæssigt førende repræsentant. I hans erhvervsaktive periode fra 1904 indtil sin død i 1958 indtager E. V. Lind en central plads i den decentrale mejerihistories glansperiode som førende arkitektonisk eksponent for landbrugets overgang fra plante- til hovedsageligt dyrisk produktion, andelsbevægelsens guldalder, hvor de mange små, decentralt placerede mejerier blev arkitektoniske symboler på den velstand, de er udsprunget af.
En undersøgelse af arkitekt E. V. Linds mejerier formodes derfor at kunne give et repræsentativt billede af den bygningskultur, som Danmarks mange, små decentrale mejerier repræsenterer, før de fra o. 1970 blev afløst af nutidens store mejerikoncentrationer. Og kan vel samtidig tjene som eksemplificerende karakteristik af dansk landbrug, da det ubetinget var landets hovederhverv.
Dansk landbrug 1870-1970
Hundredåret 1870-1970 er i dansk historie et markant og langvarigt vendepunkt, hvor den oversøiske konkurrence fra o. 1870 med billige kornprodukter fremtvang en økonomiske omlægning i dansk landbrug fra fokus på kornavl til dyrisk produktion.[4]
Den politiske del af de middelstore landbrugs heraf følgende økonomiske fremgang blev provisorietidens opgør[5] mellem godsejernes politiske repræsentant, Højre og det øvrige landbrugs repræsentant, Det Forenede Venstre, der blev dannet 1870.
Det gamle Højre, godsejernes parti, blev 1915 til Det Konservative Folkeparti med appel til industriens arbejdsgivere. Partiet Venstre blev fra 1870 den bedrestillede bondestands, gårdmændenes parti, hvor Radikale Venstre 1905 udskilte sig som husmændenes og by intelligentsiaens parti. Og Socialdemokratiet, stiftet 1871 blev den industrielle arbejderklasses parti.
Omstillingen fra planteavl til dyrisk produktion[6] satte mejeridrift og slagterier i fokus og medførte, at især de middelstore landbrugs gårdmænd kom til at markere sig i førertrøjen i forhold til herregårdsdriften og de større landbrug.
Fra herregårds- til fælles- og andelsmejerier
Tidligere tiders herregårdsmejerier var større og arkitektonisk bedre udført end de første fælles- og andelsmejerier, som fra 1870-80’erne blev dominerende mejeriformer.
Fra starten af 1900-tallet blev E. V. Linds og Bedre Byggeskiks arkitektoniske principper dominerende[7] i mejeriarkitekturen, og blev fremherskende i løbet af den ombygningsperiode, der hurtigt efterfulgte 1880''ernes første fælles- og andelsmejeriers etableringsperiode.
Bedre Byggeskiks etablering som arkitektonisk smagsdommer fra 1915 skete sideløbende med E. V. Linds mejeriarkitektur som eksponent for denne arkitektoniske stilretning fra 1908.
De første fælles- og andelsmejerier var simple langhuse, der som bygningstype er kendt siden vikingetiden, en bygningstype, der i samtiden var karakteristiske for husmændenes kombinerede bolig- og avlsbygning.
Som eksempel på denne tidlige mejeribyggestil ses her Hjedding Andelsmejeri som skitsetegning.[8] Senere fotografier fra 1890’erne har langhuset bevaret, men nu med bestyrerbolig og en tydeligt markeret mejeriskorsten. Tilsvarende bygningstype er i starten på fælles- og andelsmejerier helt almindelig, herunder også Balling Andelsmejeri fra 1887, som 1911 blev ombygget ved E. V. Lind.
Endelig er Ravnstrup Andelsmejeri et typisk E. V. Lind i 1911 tegnet mejeri i en bygningsstil, som for mejerier efterfølgende skulle komme til at repræsentere Bedre Byggeskiks anbefalinger fra 1915.
Det fremgår tydeligt, at den arkitektoniske forskel mellem herregårdsmejeriernes og de tidlige fælles- og andelsmejeriers arkitektur udlignes med den mejeriarkitektur, som E. V. Lind sammen med Bedre Byggeskik repræsenterer.
Den markante arkitektoniske udvikling i mejeriarkitekturen skete som et resultat af den produktionsmæssige succes i mejerisektoren.
Balling Mejeri, der her ses på et foto fra 1890[9], er den tydeligste demonstration af forskellen på de tidlige fælles-, andelsmejeriers og herregårdsmejeriernes arkitektur. Forskellen kan siges at være blevet sammenført og udlignet med Solbjerg Andelsmejeri, Nykøbing Mors 1913, der er et tidligt eksempel på den ny tids mejeriarkitektur ved Bedre Byggeskik og E. V. Lind.
|
Herregårdsmejerier
|
Fælles- og andelsmejerier[10]
|
 |
 |
|
Herregårdsmejerierne Nybøllegaard, oprettet 1872-89, nedlagt 1944-45[11] og mejeriet til Krabbesholm o. 1900.
|
 |
|
Herregårds- og fælles-, andelsmejerier i en forenet, ny arkitektur, Bedre Byggeskik og E. V. Lind.
 |
|
Dansk landbrug stod o. 1870 i en helt ny situation med problemer i planteavlsproduktionen, hvor løsningen blev selv at bruge planteavlen som foder i den animalske produktion.
Før denne omlægning havde mælkebehandlingen fundet sted ude på de enkelte gårde, store som små. Arbejdet med mælken var kvindearbejde,[12] hvor malkepigerne havde trebenede malkestole af træ, som var et husflidsarbejde, hjemmelavet i huggehuset. Mælken blev malket ned i "Strippen[13], en træspand sammensat af staver, hvor der i staverne kunne være et reb som håndfang til at bære med, hvis malkepigerne da ikke bar ”strippen” på hovedet. Det benyttede træ har været skuret med sand og kalk, som gav en hård overflade.
Der er blevet malket to til tre gange dagligt, tidligt o. kl. 5, evt. midt på dagen, og sidst på eftermiddagen, hen på den tidlige aften. Mælken blev sat på fade, kun på de større brug, herregårdsmejerierne, i et mælkekammer.
Fløden, der lagde sig oven på mælken blev skummet af med en skummeske, og fløden skulle herefter kærnes. Også kærnen var af træ. Restprodukterne var den skummede mælk og kærnemælken.
Generelt var smørret, der blev leveret fra de små brug "Høkersmør" af en blandet, som regel ganske ringe kvalitet. Først med den nye tids fælles- og andelsmejerier blev de mindre brugs produkter konkurrence- og leveringsdygtige i byerne og hermed til andet og mere end eget forbrug.
Herregårdsmejerierne var i starten de eneste, der var i stand til at tage kampen op om markederne for animalsk produktion.[14]
De blev i overgangsperioden ud over andre problemer udkonkurreret af driftige mejerister og andre, som slog sig ned som private næringsdrivende og opkøbte mælk med henblik på produktion og salg af det eftertragtede smør.
Fællesmejeriernes start i Øst-, andelsmejerier i Vestdanmark
Disse aktiviteter gik først under betegnelsen fællesmejerier og ses især i Østdanmark i tiden fra 1860’erne, hvor de især var hyppigt forekommende o. København, på Lolland-Falster og på Fyn[15]. Andre steder på øerne slog de største mælkeproducenter sig sammen og aflønnede en mejerist. Der var her tale om en form for lukkede interessentskaber snarere end fællesmejerier. Det tyder også på, at fællesmejerierne i det østlige Jylland - Vejle, Aarhus-Skanderborg og Randers amter - slog igennem, umiddelbart før andelsmejerierne 1885-88 havde deres helt store gennembrud.
I Vestjylland var situationen anderledes end i det østlige Danmark. Med gødningskrævende sandjord - og før grundlæggelsen fra 1868 af Esbjerg Havn, der skulle råde bod på manglen på eksporthavne - har området aldrig haft en stor kornproduktion. Her satsede man så i stedet indtil mejeridriftens gennembrud på eksport af svin og levende kvæg.
Denne satsning var o. 1880 ved at blive vanskelig i området. Der var eksportproblemer i forhold til England og ikke mindst Tyskland, som for at beskytte det tyske landbrug lavede indførselsrestriktioner. I 1864 havde Danmark desuden mistet Altona som udskibningshavn.
I den situation var det oplagt at kikke på situationen i Østdanmark med de nyopståede fællesmejerier.
Men i stedet for at lade herregårdene - dem var der ikke så mange af i Vestjylland - eller en mejerist fra et fællesmejeri "skumme fløden", valgte man i vid udstrækning selv og i fællesskab at høste fortjenesten ved etableringen af andelsmejerier. Dog oprettedes i Salling, på Mors og i Thy i første halvdel af 1880’erne en hel del fællesmejerier, hvilket bevirkede, at andelsmejerierne først lidt senere end i det øvrige Vestjylland vandt frem i disse egne.
Fællesskabs- eller andelstanken blev fremmet dels af landbrugsfaglig oplysning på forskellige landbrugsskoler i området, bl.a. Ladelundgård Landbrugsskole ved Brørup. Måske også af den højere grad af lighed, som fandtes i de vestjyske sogne med næsten ens gårdstørrelser.
Resultatet blev oprettelsen af det første andelsmejeri i Hjedding 1882 med flere lignende initiativer samme år. I det hele taget blev Sydvestjylland med den nye eksporthavn i Esbjerg i starten det førende område for andelsbevægelsen.
Allerede en halv snes år efter var det meste af Danmark dækket med andelsmejerier, 1888 var det store gennembrudsår.
I starten var det især gårdmændene, som sluttede op om andelsbevægelsen. Efterhånden kom også husmændene til.
Andelsmejerierne etablerer sig som herregårdsmejeriernes afløsere
Det statistiske grundlag for at etablere en præcis viden om antallet at mejerier og mejerityper er usikkert i tiden fra de første fællesmejerier indtil andelsmejeriernes dominans fra 1900-tallets start.
Landbrugshistorikeren Claus Bjørn[16] skønner, at omkring 1890 leverede ca. en tredjedel af samtlige landbrug mælk til andelsmejerier, herefter blev andelsmejerierne stadigt mere dominerende. Mellem 1888 frem til 1894 kunne det helt store gennembrud for andelsmejerierne se ud til at have fundet sted.[17]
Tabel 1
|
Folketingsudvalgets betænkning 1888, oversigt over mejerityper i Danmar[18]
|
||||
|
Andelsmejerier
|
Fællesmejerier
|
Andre Mejerier
|
I alt
|
|
|
Øerne
|
146
|
283
|
29
|
458
|
|
Jylland
|
242
|
185
|
29
|
456
|
|
Hele landet
|
388
|
468
|
58
|
914
|
Der er i forlængelse af den noget usikre statistik i Folketingsudvalgets betænkning fra 1888 i 1894 af Dansk Mejeristforening udgivet en formentlig mere pålidelig statistik.
Tabel 2
|
FORTEGNELSE OVER DAMP-CENTRIFUGE-MÆLKERIER, Dansk Mejeristforening, 1894
|
|||
|
Andelsmejerier
|
Fællesmejerier
|
Herregaardsmejerier
|
I alt
|
|
990
|
234
|
283
|
1507
|
1894 statistikken korrigerer for den mangelfulde fordeling mellem fælles- og herregårdsmejerier i 1888 statistikken og demonstrerer andelsmejeriernes nu markante føring som mejeritype. Andelsmejeriernes fremmarch kommer herefter klart til udtryk i en opgørelse over Mejeribruget i Danmark 1914, udgivet af Danmarks Statistik 1915 med ”Oplysninger fra 1503 Mejerier…”[19]
De vigtigste i opgørelsen er smørmejerierne, hvor handelsmejerierne blot køber og videresælger mælk i modsætning til smørmejerierne, der udskiller fløde og kærner smør.
Tabel 3
|
Smørmejerier iflg. Danmarks Statistik 1915
|
|||||
|
Andelsmejerier
|
Fællesmejerier
|
Herregårdsmejerier
|
Handelsmejerier
|
I alt
|
|
|
1168
|
196
|
16
|
1380
|
123
|
1503
|
|
84,6 %
|
14,2 %
|
1,2 %
|
100 %
|
||
I den samme kilde, Statistiske Meddelelser er der en usikker opgørelse over mejeriernes antalsmæssige udvikling 1900, 1906, 1909, 1914.
Den kan ikke bruges direkte, da handelsmejerier udskilles som særskilt gruppe i 1914, men der kan konstateres en klar vækst i andelsmejerierne over for et fald i antallet af fælles- og herregårdsmejerier.
Tidligere tiders herregårdsmejerier blev i første omgang afløst af mange, mindre fællesmejerier, der fra 1880'erne i vid udstrækning så efterhånden blev afløst af andelsmejerier.
Mejeriforeningens statistiske oplysninger i tabel 5 ser ud til at være alvorligt fejlbehæftede i tabellens indledende historik, da private fællesmejerier som anført kan konstateres i et større antal allerede før de første andelsmejerier fra 1882, se tabel 1-3. Og ikke som anført her i Mejeriforeningens tabel først fra 1930.[20]
Men sammenfattende er der nok belæg for at sige, at de fleste af de tidlige fælles- og andelsmejerier er oprettet før 1894. I et længere tidsmæssigt perspektiv kan udviklingen beskrives som en flyvende start, der kulminerer omkring 1900, topper i 1930-40’erne, viser tegn på stagnation i 1950’erne for endeligt at slutte herefter med massive nedlæggelser[21] af de små, decentrale mejerier fra 1960-70’erne.
Iflg. Mejeriforeningens oplysninger er der aktuelt 58 mejerier, der er medlemmer af Mejeriforeningen, 14 mejerier, der ikke er medlemmer.[22]
Det var således iagttageligt et ekspansivt marked, som arkitekt E. V. Lind, Skive ved 1900-tallets begyndelse valgte at satse på med sin mejeriarkitektur, og fra 1950'erne, hvor E. V. Lind stoppede som arkitekt, var storhedstiden klart ved at rinde ud. Lind var ved sit smørhul på rette tid og sted.
|
Tabel 4
|
Tabel 5
|
||||||||||||||
Oplysningerne i tabel 4 er en sammenfatning af de statistiske oplysninger fra de øvrige tabeller. Iflg. Mejeriforeningen er Arla Foods aktuelt den absolut største mejerikoncern. Efterfulgt af Thise Mejeri som den næststørste.[23] Nøgletallene for 2020 er en samlet mælkeindvejning på 5,67 mia. kg[24]
|
 |
Mejeribygningernes apparatur fra fælles- og andelsmejeriernes tid
Der er som på alle andre områder også sket en rivende udvikling i mejeriernes indretning og udstyr siden starten af de første fællesmejerier i 1860’erne og andelsmejeriet i Hjedding 1882 indtil i dag.
Mejeriernes indretning og udstyr beskrives her, som det har set ud i E. V. Linds periode som aktiv mejeriarkitekt 1907-56.
Som kilder hertil er valgt for det første en mejerist, Johs. Lund, som erindrer tilbage fra 1933, og som har beskrevet ”En dag i mejeriet”[25]
For det andet de to mejeriudgivelser Danske Mejerier, bd. 4, 1917 og Dansk Mejeristat, 1931, artikler om bygninger, maskiner og tilbehør[26]
Mejeristen fortæller om dagligdag i mejeriet, der 1933 startede kl. 5 med at tænde kedelfyret, der skulle drive dampmaskinen. Her var der lagt halm over kullet.
Med en vand drevet pumpe hævede man flødebassinet af træ op, så fløden kunne løbe ned i smørkærnen, der skulle lukke helt hermetisk for at skabe overtryk. Den skulle evt. varmes lidt op for at fremme processen med dannelsen af smørkorn. Kærnemælken skulle pumpes fra. Smørret blev herefter skyllet med koldt vand i kærnen, hvorfra det næringsrige, kolde vand kunne sælges som foder til interesserede landmænd.
Centrifugen var med ca. 100 indbyggede tallerkner, som efter den foregående dags brug og rensning skulle samles igen. Den kontinuerlige Maglekilde centrifuge har nok her været den af Alfa Laval fra 1889 med tallerkenindsats byggede centrifuge[27] Centrifugen kunne adskille fløde og skummetmælk.
Omkring kl. 7 startede indvejningen af dagens første mælkeleverance. Den dampdrevne forvarmer blev startet for med opvarmning til ca. 45o C at lette udskillelsen af fløden fra mælken, hvilket skete endeligt i centrifugen.
Skummetmælken, "futmælken" blev sendt sammen med men adskilt fra fløden gennem pasteuriseringsapparatet, lavet af fortinnet kobber. Fløden blev afkølet til 16-17o C i et åbent køleapparat, før det løb ned i flødebassinet, hvor der blev tilsat en modersyre, der gav smørret aroma.
Den mælk, der ikke blev brugt til smørproduktion, pumpedes ind i ostekarret, der skulle have en temperatur på ca. 30o C. Den rigtige fedtprocent blev opnået ved at tilsætte skummetmælk fra centrifugen og ca. 2% kærnemælk sammen med et kalvemaveenzym, "Chymasin".
Efter dagens brug var der rengøring af kærne, junger og pasteuriseringsapparat. Maskinerne skulle både rengøres og pudses.
Maskinerne og kravene til bygningsindretning.
Som mejeristens beretning delvist, så er maskinbeskrivelser og teknik tidsmæssigt alle fra 1930'erne i Dansk Mejeristat, 1931.
Statskonsulent C. H. Ibsen[28] formulerer de krav til mejeriernes bygningsmæssige indretning, som E. V. Lind givet har skullet tage nøje til efterretning.
M.h.t. lokalernes "Beliggenhed i og for hinanden" skulle de naturligvis være tilpasset "det daglige Arbejde", og her henvises til de i Dansk Mejeristat vedlagte skitsetegninger. Den gennemgående kommentar til bygningsindretningen er, at der skal tænkes i ”pris, udseende, funktionalitet og kravene til renlighed”.
Tilsvarende den her viste grundplan for smørmejeriet er der en grundplan for mejeri med osteproduktion[29], hvor der skal bruges plads til ostelager og pakkerum, og hvor bygningsstørrelsen afhænger af produktionen.
 |
Fælles for både smør- og ostemejeriet er fyrrum med tilhørende kul- og dampmaskinerum, skummesal, kærne- og maskinrum. Dampkedlerne blev fyret op med træ, tørv eller kul, senere olie. Det hedder i Dansk Mejeristat: "Som Trækkraft anvendes i Hovedsagen Dampmaskiner, kun enkelte Steder, nærmest som Reservekraft, Elektromotorer.[30]
Efterhånden har elmotorerne naturligvis vundet indpas, men dampmaskinen holdt sig længe, også fordi spildvarmen herfra kunne udnyttes i mejeriet.
I maskinstuen finder man kølemaskinen, der kan være et kulsyre-, ammoniak- eller et svovlsyreanlæg.
Ud over at dampmaskinen kunne levere varmt vand, gav den desuden via remtræk trækkraft til andre maskiner som f.eks. en kulsyrekompressor.
Kompressoren stod i Maskinstuen, dampmaskinen i fyrrummet. Bevægelseskraften er således udvekslet via en kobling. Det varme vand fra dampmaskinen blev som regel opbevaret, gemt i en vandvarmer, som kunne holde vandet varmt.
Det stigende behov for rent vand på mejerierne medførte kombinerede pumpe- og vandrensningsanlæg til især bortskaffelse af vandets jernindhold[31]
Der var indvejningsvægte, hvor mælkekarret efterhånden "i stor Udstrækning var gaaet ovet til Aluminiumskar". Der var udmålingsapparater med mælkepumper, der "flyttede Mælken rund i Mejeriet".
Og om mælkens pasteurisering, opvarmning af mælken hedder det, at de "Apparater, der anvendes til Mælkens Pasteurisering er i meget udstrakt Grad af Fjords Type"[32]
Om Centrifugering og mælkerensning hedder det, at "igennem mange Aar har Centrifugerne Titan og Alfa tjent det danske Mejeribrug trofast."
I 1931 kommentaren omtales i tilknytning hertil "en Centrifuge med direkte koblet Elektromotor, ... sjældent endnu, men som synes at skulle blive mere brugt i Fremtiden.[33]
Til smørproduktionen er kærneælteren central. Om denne hedder det, at "Oplæggerbrædderne er dannet ud i eet med Tøndestaverne, saa der ingen samlinger er, der kan være Udklækningssteder for Bakterier ... ingen Metaldele ... som Smørret kommer i Forbindelse med ... Det Træ, der anvendes til Kærnetønder er dels Pitchpine, dels Teak-Træ ... Valserne er enten af Simara- eller af Teak-Træ."[34]
Desuden var der maskiner til smørrets vejning og pakning.
Som Ostningens apparater og redskaber nævnes ostekar, -knive, -skovle, -grebe, -rører, -forme, -presser, -parafingryder, -skrabere, -prikkere, -vægte m.v.[35]
Bymejeriernes salg af mælk direkte til konsum krævede særlige apparater. Der var udmålings- og tappe-, kapselapparater, maskiner til mælkeflasker.[36]
Transporten af mejeriprodukter
Der gøres i Dansk Mejeristat opmærksom på, at mælketransport på den tid, i 1930'erne, blev udliciteret til især husmænd, for hvem dette har været en særdeles væsentlig indkomstkilde. Det kan også konstateres i de samtidige aviser, at den årlige annoncering af mælketransporten fyldte meget i annonceringer fra mejeriernes årlige generalforsamlinger.
Men transporten undergik som alt andet i mejeridriften betydelige ændringer i løbet af 1800-tallet, fra "malkelejler" og "stripper" af træ til transportspande i metal, som først og fremmest var foranlediget af kravet om hygiejne.
 |
 |
Når man skulle transportere mælk til byer og købstæder fra herregårdenes og gårdenes overskudsproduktion før fælles- og andelsmejeriernes tid, foregik transporten i ankre, malkelejler som her afbildet, og lignende træbeholdere "af en for Rengøring meget uheldig Form ...", som har gjort den transporterede mælk ”mindre appetitlig".
 |
 |
I en beretning om livet i Odsherred o. 1850[37] beretter fortælleren fra sin mors tid som mælkepige. "Vi bar Spandene ned til Engene i et »Aag«. Det var ingen Sag at malke til Morgen og til Aften; men om Middagen, naar det var varmt, var det rent galt, for saa »bissede« Køerne... Sommetider malkede jeg ogsaa Faarene, og Mælken bar jeg da i en stor »Strippe« paa Hovedet - jeg havde en fast Krans, der var syet af kulørte Klude og stoppet med Blaar, paa Hovedet, og paa den stod
Strippen."
Malkepigernes ”strippe”[38] findes der næppe mange bevaret af.
Omtalte "mælkestrippe" ses her i to versioner, en tegnet afbildning fra det nedlagte Stevns Museum[39] og en bevaret spand fra Museum Vestsjælland, Ringsted.[40]
Ud fra de angivne mål har sådan en spand været o. 30 cm høj med en diameter på 18 cm, og hvis den har været med den bevarede spands løse låg, har den været kegleformet og af træ.
Det mest almindelige op til midten af 1800-tallet har nok været den "vidjeomvundne" strippe, dvs. bundet sammen af flækkede, tynde, bøjelige grene.
Senere er man muligvis gået over til at benytte metal i stedet for vidjerne som antydet på den tegnede strippe fra Stevns Museum.
Som følge af trætransportmidlernes uheldige egenskaber m.h.t. rengøring, blev de fortrængt af blikspande i fælles- og andelsmejeriernes første tid, produceret af lokale blikkenslagere, først firkantede, herefter af cylindrisk form a.h.t. rengøringen. Også den høje hals, som der her er afbildet et eksempel på, blev hurtigt afskaffet a.h.t. rengøringen.
Den her afbildede "Reform" spand af fortinnede stålplader uden rengøringsvanskelige nitter og lodninger blev sat i produktion i 1898 på Frederiksbergs Metalvarefabrik og fremhæves i 1910 af Industriforeningen Kjøbenhavn som et eksempel på dansk industriel kunnen.
I stedet for stål blev der efterhånden også produceret transportspande i alluminium,[41] hvor "Anskaffelsesprisen er noget højere end for Staalspande ... ", hvorfor salget var "ca. 25 pCt. af Aluminium".
Ud over mælkekuske og hestetransport blev der også til længere transport anvendt "Automobiler ... og De danske Statsbaner, der raader over ca. 70 Stk. hvidmalede vogne ..." til dette formål.[42]
Transportspande i metal
Mejeriernes transportspande til leverandørernes mælk undergik en hurtig forandring fra tidligere tiders mindre hygiejniske mælketransport i Stripper o.l. til en transportform i metalspande, som var et resultat af mejeriernes markante krav til hygiejne og kvalitet kombineret med industriel teknik.[43]
 |
 |
 |
E. V. Linds mejeriarkitektur
De her skitserede rammer har været bestemmende for E. V. Linds arkitektoniske muligheder.
Før Lind kommer ind i mejeriarkitekturen, har vi fælles- og andelsmejeriernes etableringsperiode med den som beskrevet fremherskende simple, håndværksmæssige bygningskultur.
E. V. Linds tilgang til mejeriarkitekturen i den første ombygningsfase kan beskrives og periodiseres efter mejeribeskrivelserne, Danske Mejerier indtil 1918, og tiden indtil 1932, registreret i Dansk Mejeristat. Endelig tiden herefter, indtil 1956, hvor herværende mejeribeskrivelser er afhængige af lokalarkivernes og den samtidige presses informationer.
Mejeriarkitekturen
Der kan ud fra iagttagelsen af det fotografiske materiale om mejerierne inddeles overordnet i:
1) de tidlige, simple langhuse,
2) de arkitekttegnede, som efterfølgende, hurtigt kopieres af de af håndværkere opførte mejerier.
De arkitekttegnede mejerier kan opdeles i arkitekturen proklameret i Bedre Byggeskik fra 1915 og den efterfølgende Funktionalistisk Arkitektur fra o. 1930.
Mejeriernes bygningsmæssige udvikling og geografiske placering
Tabel 6
|
Lind tegnede mejerier - geografisk fordeling ud fra mejerikredse i Danske Mejerier 1914-18
|
|||||
|
Mejerikreds
|
Antal mejerier
|
%
|
Mejerikreds
|
Antal mejerier
|
%
|
|
9
|
15
|
9
1
|
17
|
||
|
1
|
2
|
1
|
2
|
||
|
1
|
2
|
2
|
3
|
||
|
2
|
3
|
12
|
22
|
||
|
7
|
12
|
10
|
17
|
||
|
2
|
3
|
1
|
2
|
||
|
Mejerier i alt
|
58 inkl. Ramsing
|
100
|
|||
Mejerier tegnet af arkitekt E. V. Lind, Skive falder ind i perioden, hvor de mange decentrale, mindre fælles- og andelsmejerier havde gennemlevet den første, succesrige etableringsperiode.
Velstanden, der fulgte i kølvandet, blev brugt til om- og tilbygninger af de mejerier, som nu i nogen udstrækning blev arkitektoniske statussymboler for en mejeridrift, hvor det ”gik helt godt.”
I mejeriopgørelsen Danske Mejerier 1-4, 1914-18 er mejerikredsene kun delvist amtslige. Viborg, Ringkøbing og Randers amter var her dominerende i E. V. Linds mejeriarkitektur indtil 1918 med 56 % af de 58 her som Lind tegnede mejerier registrerede. Tæt fulgt af Thisted Amt - især Mors og Fur - samt Aarhus området. Det skal bemærkes, at tabellerne medtager Lind tegnede med accept af tegnestuefortegnelsens i forhold til mejeriopgørelserne overdrevne antal. Som der efterfølgende korrigeres for.
Tabel 7
|
Lind tegnede mejerier - geografisk fordeling ud fra amtslige mejerikredse i Dansk Mejeristat 1931-32
|
|||||
|
Mejerikreds
|
Antal mejerier
|
%
|
Mejerikreds
|
Antal mejerier
|
%
|
|
25,9
|
6
|
3,2
|
|||
|
25,4
|
6
|
3,2
|
|||
|
24
|
13,0
|
5
|
2,7
|
||
|
19
|
10,3
|
4
|
2,2
|
||
|
15
|
8,1
|
1
|
0,5
|
||
|
9
|
4,9
|
1
|
0,5
|
||
|
0,0
|
|||||
|
Mejerier i alt
|
185
|
100,0
|
|||
Dansk Mejeristat er i modsætning til Danske Mejerier helt disponeret efter amtslige Mejerikredse, de amter, der efter genforeningen 1920 lå inden for den danske grænse.
De siden Danske Mejerier Bd. 1-4 nytilkomne amter 1920 er: Tønder, Haderslev, Aabenraa og Sønderborg Amter. Skanderborg Amt var i Danske Mejerier registreret under Aarhus og Omegn, senere Aarhus Amt. Roskilde var registreret under Københavns Amt.
Færøerne, Grønland og Island (med 1 Lind tegnet mejeri iflg. tegnestuefortegnelsen samt et påtænkt i Reykiavik, der aldrig blev opført) er ikke med i de to mejerifortegnelser.
Det fremgår af de elektroniske kald til de forskellige mejerikredse, hvilke der er blevet sammenlagt under hvilke amtskredse.[44]
I mejerifortegnelsen Dansk Mejeristat, udgivet 1932 er Ringkøbing og Viborg Amt dominerende i Lind arkitekturen med over 51 % af de her registrerede 185 mejerier.
Efterfulgt af Randers, Aarhus og Thisted Amt med over 31 %.
Herefter kommer en ca. jævn fordeling i det nordlige og sydlige Jylland med i nord Aalborg og Hjørring Amt over 6 %, i syd Ribe og Vejle Amt over 8 %.
Lind tegnede mejerier, der ikke er registreret i Danske Mejerier eller i Dansk Mejeristat og mejerier der er opført eller ændret efter 1932, er i den her samlede fortegnelse blevet placeret under de amtslige mejerikredse, der er benyttet i Dansk Mejeristat.
Det antages her, at der kan og skal sættes spørgsmålstegn ved tegnestuefortegnelsens mejerier, der ikke er medtaget i Danske Mejerier og Dansk Mejeristat som Lind mejerier.
I opgørelsen af E. V. Lind tegnede mejerier, rubriceret efter de i Dansk Mejeristat, 1932 registrerede, når antallet af tegnede mejerier op på 286, dvs. der er kommet 101 mejerier til siden 1932.
København, Københavns Amt, Frederiksborg Amt, Sorø Amt, Præstø Amt, Bornholms Amt har fortløbende aldrig haft E. V. Lind tegnede mejerier, ej heller området syd for Kongeåen, dog med en markant undtagelse, Ribe Amt, der også 1864-1920 kom til at ligge inden for Kongeriget Danmarks grænse mod syd.[45]
Den foretagne periodisering hviler på tegnestuefortegnelsen v. Paul-Erik Lind, suppleret med de samtidige mejerifortegnelser / -historier indtil 1932 og lokalarkivernes oplysninger, suppleret med de ret få samtidige pressemeddelelser.
Mejerier, som i tegnestuefortegnelsen optræder som E. V. Lind tegnede mejerier forkastes, hvis de ikke kan dokumenteres ud fra de to mejerihistorier. I sagens natur kan der ikke findes dokumentation i mejerifortegnelserne efter 1932. Disse mejerier er så her accepteret ud fra tegnestuens angivelse, dog med det forbehold, at der imellem kan være tale om meget lidt E. V. Lind arkitektur. I så fald forkastes også her tegnestuefortegnelsens mejerier som tegnet af E. V. Lind.
Vejen Mejeri er i denne kategori undersøgt særskilt og afvist ud fra først og fremmest den dokumentation, der i Dansk Mejeristat viser, at det ikke kan være et E. V. Lind tegnet mejeri på trods af placeringen i tegnestuefortegnelsen.
Afvisning og tvivls prædikaterne er begrundet med, at der her formodes ikke at være tilstrækkelig dokumentation for eller tegn på et væsentligt arkitektonisk E. V. Lind bidrag. Tegnestuefortegnelsens oplysninger om en form for E. V. Lind medvirken drages ikke i tvivl. Men det afgørende kriterium for et væsentligt E. V. Lind arkitektonisk bidrag er, at der ikke i den ydre arkitektur må kunne påvises alternativ, fremtoningsmæssigt dominerende arkitektur.
Med disse forbehold er der i tiden indtil 1932 tale om 223 mejerier, hvor 25 forkastes, dvs. o. 10%. 23 anses desuden for tvivlsomme. Videmark Mejeri v. Hammel er ikke med i tegnestuefortegnelsen, men kan konstateres ombygget v. E. V. Lind i 1923.[46]
Tabel 8
|
E. V. Lind tegnede mejerier 1906-56
|
% andel
|
|
|
74
|
25,9
|
|
|
59
|
20,6
|
|
|
38
|
13,3
|
|
|
30
|
10,5
|
|
|
23
|
8,0
|
|
|
17
|
5,9
|
|
|
16
|
5,6
|
|
|
13
|
4,5
|
|
|
10
|
3,5
|
|
|
2
|
0,7
|
|
|
1
|
0,3
|
|
|
1
|
0,3
|
|
|
1
|
0,3
|
|
|
Island Akureri
|
1
|
0,3
|
|
Mejerier i alt
|
286
|
100,0
|
Det betyder, at der for tiden indtil 1932 er 199 mejerier, der accepteres som E. V. Lind tegnede, hvoraf der er 23 tvivlsomme men accepterede. Efter 1932 er der med korrektion for tegnestuefortegnelsens i 1935 konstateret 66 mejerier, hvor de fleste er tvivlsomme, fordi de af kronologiske grunde ikke supplerende kan dokumenteres ud fra de to mejerifortegnelser op til 1932.
Der er 1932-56 accepteret at have været 64 E. V. Lind tegnede mejerier.
Hvis der her som for tiden indtil 1932 skulle forkastes 10%, ville der tilbage være 58 Lind tegnede mejerier. Altså i alt 257 faktisk E. V. Lind tegnede mejerier, hvoraf måske yderligere o. 10% kunne være tvivlsomme.
Skønsmæssigt har E. V. Lind været hovedarkitekt på o. 250-60 af Danmarks ved hans død o. 1400 mejerier, dvs. på o. 17-18% af hans samtids mejerier.
Periodisering af E. V. Linds mejeriarkitektur[47].
Det kan være vanskeligt at finde de helt tidlige fælles- eller andelsmejerier fra 1880’erne fotografisk gengivet, da de fleste af mejerierne i de benyttede mejerifortegnelser har fotografier fra eller efter første ombygningsbølge ved 1890’ernes - 1900-tallets begyndelse.
Hele periodens mejeribyggeri kan stilmæssigt bredt gives flg. karakteristikker:
Tiden før og fra 1882 med det første andelsmejeri i Hjedding. Perioden er karakteriseret ved det simple langhus, muret i en etage, hvor dampmaskine og skorsten var på bygningens bagside, således som her illustreret med Hjedding Andelsmejeri. Det i det følgende behandlede Vejen Andelsmejeri fra 1891 er et temmelig sjældent eksempel på det simple langhus i to etager.
Perioden med skiftet til "det klassiske mejeri" med skummesal i bygningens midte med forhøjet perron til indvejning af mælk, som regel hævet og hvælvet loft med aftrækshætte til ventilation. En løbende overgang 1900-10, perioden hvor E. V. Lind starter som aktiv mejeriarkitekt. Som stilbetegnelse er det klassiske mejeri upræcist, men benyttes her som den bygningsmæssige overgang mellem det simple langhus og Bedre byggeskik mejerierne.
Perioden med Bedre byggeskik 1915-30 er at betragte som en videreudvikling af det klassiske mejeri, hvor skummesalens loft som regel nu holdes fladt, med store vinduespartier i den eller de fremskudte tværbygninger, med et mere detaljeret murværk.
Funktionalistisk stil, funkis fra 1935 med stramme, kubistiske former og pudsede facader, der fortsætter indtil o. 1960, hvor mejerierne får et moderne virksomhedspræg, der kun røber mejeriet ved den høje skorsten.
E. V. Lind starter i perioden 1900-10 og når også at tegne i funktionalistisk stil.[48]
I Ringkøbing og Viborg Amt er der iflg. tegnestuefortegnelsen helholdsvis 74 og 59 E. V. Lind tegnede mejerier. Heraf er Herninglund Fællesmejeri, Kjeldbjerg Andelsmejeri, Lødderup Andelsmejeri, Ramsing Andelsmejeri, Andelsmejeriet Sørvad, Torsted Andelsmejeri fjernet som E. V. Lind mejerier grundet manglende dokumentation ud over tegnestuefortegnelsen.
Det oprindelige Fuur Mejeri, senere Fur Andelsmejeri og Jebjerg Mejeri formodes begge at repræsentere mejeribygninger, som de så ud i startfasen som varianter til 18-1900-tallets typisk kombinerede bolig- og staldlænge på husmandssteder og mindre gårdbrug.
Disse tidlige mejeribygninger rummede oftest både mejeri og beboelse sammen med den karakteristiske mejeriskorsten i tilknytning til et langhus. Man har her nok lige skulle se, om mejeridriften var bærbar, mejerierne ligner moduleringer af 1800-tallets simple husmandshuse, hvor dyr og mennesker boede i samme længe, også for bedre at kunne holde varmen.[49]
Det var velsagtens den slags byggeri, som bevægelsen Bedre Byggeskik tilsigtede at forbedre med anbefalinger til stil og brug af materialer, der krævede arkitektbistand.
Bedre Byggeskik[50]
Bevægelsen under dette navn proklamerede sig selv 1915. Det skete i en situation, hvor 1800-tallets boligbyggeri blev varetaget af håndværksuddannede bygmestre, der ”ikke levnede æstetikken eller arkitekturen megen opmærksomhed”, som det hedder i den her refererede karakteristik fra Slots- og Kulturstyrelsen.
Overordnede fællestræk for bygninger efter Bedre Byggeskiks retningslinjer anføres som:
Velkomponerede, enkle facader med helt enkle murværksdekorationer, blank mur med hvidkalkede gesimser, evt. pudsede og kalkede facader i stedet for den blanke mur.
Frontkviste opført i plan med facaden, saddeltage belagt med tegl eller cementtagsten.
Opsprossede, hvidmalede vinduer med små rudeformater og bearbejdede hoveddøre.
Arkitektonisk sammenhæng mellem de forskellige bygningsdele samt med eventuelle udhuse.
Sammenfattende kan karakteristikken formuleres som en arkitektur med et præg af "Hjemstavnsstil" i god udførelse, tilsat noget nyklassicisme[51].
Og velsagtens også et godt salgsargument for kompetent arkitektbistand.
Udviklingen i E. V. Linds mejeriarkitektur
Linds først konstaterede mejeribyggeri, Krejbjerg Andelsmejeri, oprettet 1907 er atypisk, ikke i Bedre Byggeskik stil. Men allerede 1908 etablerede han som arkitekt på Godthaab Andelsmejeri i Jebjerg, oprindeligt bygget 1894, den velkendte Lind mejeriarkitektur, som fra 1915 blev retningsgivende under betegnelsen Bedre Byggeskik. Her med pudsede facader, der senere afløses af blank mur.
Uden at kende offentliggørelsen af principperne for Bedre Byggeskik har Lind her tegnet et for ham i årtier typisk mejeri med et traditionelt - men overbygget - langhus, med fremskudt frontkvist herigennem og saddeltag med tegl.
Disse kendetegn er endnu mere fremtrædende ved Højslev Andelsmejeri fra 1914, hvor den gennemgående frontkvist for at give plads til skummesalen er frem- og bagudskudt i forhold til langhuset. Hannæs og Jegindø Andelsmejeri, begge Thisted Amt og begge ombygget v. E. V. Lind 1911 er nærmest prototyper på den Bedre Byggeskik, der proklameres 1915 med blanke murstensfacader og hvidkalkede gesimser. Hannæs og Jegindø mejerier er næsten helt identiske i byggestil.
Krejbjerg Andelsmejeri fra 1907[52] ligger byggestilsmæssigt tættest på de tidlige mejeriers simple langhus.[53] Men ellers har E. V. Lind tidligt, før Bedre Byggeskik, alle denne landsforenings karakteristika i sin mejeriarkitektur, hvad også ombygningen 1911 af Skive Andelsmejeri, Thomsensgade[54] er et godt eksempel på.
Som prototype har de af Lind tegnede mejerier i tiden indtil 1918 et langhus som de tidlige mejerier, men med et gennemgående midterparti med fremskudte kviste på begge sider af langhuset.
Der er i Linds mejeriarkitektur altid to etager med sadeltag, 45 grader, kvistdelen er som regel noget højere end langhusdelen. Længden på langhuset kan variere fra samme længde som kvistdelen (Borup[55] f.eks.) op til adskilligt længere.
Kvistdelen kan være placeret i midten af langhuset eller i den ene side. Der er enkelte eksempler på flere kviste, Engvang (to) og Hjarup (tre). Samt eksempler på en mindre kvist i beboelsesdelen, f.eks. Foulum.[56]
Udluftningen på kvistdelen er hyppigst udformet som en mini, overliggende kvist, enkelte gange som et rundt eller flerkantet tårn, eks. Hjarup, Esbenhus, Engvang.[57]
Der er ingen fast praksis o. beboelse i mejeriet eller særskilt i forhold til mejeriet.
Kvistpartiet er karakteristisk og gennemgående udformet med runde buer med tilhørende vindues- og dørpartier.
Kvistdelen kan være placeret i midten af langhuset eller i den ene side. Der er enkelte eksempler på flere kviste, Engvang (to) og Hjarup (tre). Samt eksempler på en mindre kvist i beboelsesdelen, f.eks. Foulum.[56]
Udluftningen på kvistdelen er hyppigst udformet som en mini, overliggende kvist, enkelte gange som et rundt eller flerkantet tårn, eks. Hjarup, Esbenhus, Engvang.[57]
Der er ingen fast praksis o. beboelse i mejeriet eller særskilt i forhold til mejeriet.
Kvistpartiet er karakteristisk og gennemgående udformet med runde buer med tilhørende vindues- og dørpartier.
Der varieres i kvistpartiet mellem et stort sammenhængende vindues-parti i som regel 3-4 fag, et overliggende rundbuet parti med underliggende vinduer (eks. Foulum) eller med indlæsningsdøre.
Der er eksempler på næsten ens mejerier i perioden 1911-13, der kan karakteriseres med formentlig røde / naturfarvede mursten, hvidkalkede hjørner på langhuset og kvistpartier og hvidkalkede, stukformede tagafslutninger, kvistpartiets vinduer i tre fag fra sokkel til tag kip.[58]
Der er eksempler på næsten ens mejerier i perioden 1911-13, der kan karakteriseres med formentlig røde / naturfarvede mursten, hvidkalkede hjørner på langhuset og kvistpartier og hvidkalkede, stukformede tagafslutninger, kvistpartiets vinduer i tre fag fra sokkel til tag kip.[58]
Nederholm fra 1913 er i samme kategori men skiller sig ud ved i kvistpartiet at have et mindre, rundbuet vinduesparti i to fag, i stueetagen flankeret af to døre til indlæsning i mejeriet.[59]
Selv om det er rimeligt at se E. V. Lind som en tidlig eksponent for, måske endda som forgænger for Bedre Byggeskik, oprettet 1915, så bliver resten af Linds mejeribygningsperiode 1918-32 en naturlig og konsekvent videreførelse af denne byggestil og en tilsyneladende kun tøvende tilgang til funkisstilen, der dukker op som det nye i denne periode.
Mejerier i perioden 1918-32.
Denne periodes E. V. Lind mejerier er en videreførelse af hans tidlige arkitektoniske stil med langhuset i to etager, et kvistagtigt midterparti med skummesalen, hvor vindues- og dørpartier er rundbuede. Byggestilen er helt i harmoni med anbefalingerne fra Bedre Byggeskik, tilpasset den praktiske mejerifunktion, som først og fremmest a.h.t. skummesalen har givet frem- og bagudskudte kvistpartier.
Mejerier i perioden 1932-56.
Der er i denne periode flere eksempler på, at E. V. Lind forlader den hidtidige Bedre Byggeskiks arkitektstil. Det sker ikke entydigt og konsekvent. Man kan måske oven i købet konstatere, at det sker stykvis og delt.
Den nye, funkis prægede stil[60] repræsenteres af Andelsmejeriet Fuglsang ved Holstebro, oprettet 1897, her illustreret med E. V. Linds mejeribestyrerbolig, tegnet 1938.[61]
Og ikke mindst med mejeriet Akureyri i Island, opført 1936. Begge ganske demonstrative eksempler på funkisstilen.
Mejeriet i Island, i den næststørste by Akureyri har siden 1993 været kunstmuseum. Med sine tre etager repræsenterer Akureyri mejeriet et nytilkommet træk i E. V. Linds mejeriarkitektur, som også samme år kan iagttages på "de aarhusianske Arbejderes eget Mejeri, Enigheden paa Silkeborgvej”, hvor der dog kun var to etager.[62]
Som bestyrerboligen til Fuglsang kan man kalde den arkitektoniske stil funktionalistisk i næsten avantgade Bauhaus stil[63], som siden 1920 har været en modernistisk version af funktionalismen, en tilpasning til industrialiseringens masseproduktion.
Andre eksempler på den funktionalistiske byggestil er ombygningen af Frijsenborg Herregårdsmejeri, Hammel i 1936, Haverslev Mejeri, ombygget 1946, Marskendal Mejeri, Ry, flyttet 1937 med tilhørende Lind tegnet arkitektur, Andelsmejeriet Mollerup, opført 1939, Nonnebjerg Andelsmejeri, Skanderborg, ombygget 1946, Ringkøbing Andelsmejeri, ombygget 1938, Skørping Mejeri, med Lind tegninger fra 1950, Trevad Andelsmejeri, ombygget 1952, Vejby Andelsmejeri v. Hjørring, ombygget 1937, funkis i tre etager, Vejen Andelsmejeri, postuleret ombygget v. E. V. Lind 1947.[64]
 |
 |
Der er til gengæld i denne periode også adskillige eksempler på, at E. V. Lind kun sporadisk har ændret sin byggestil i funktionalistisk retning: Ombygningen af Blaahøj Andelsmejeri 1938, Fjordsminde Andelsmejeri, ombygget 1958, året hvor E. V. Lind døde, Gedsted Andelsmejeri, ombygget 1949, Kvong Andelsmejeri, ombygget 1945, Kvissel Andelsmejeri, hvor Linds tegninger er dateret 1958, Lomborg Andelsmejeri, ombygget 1939 som egnens første elektrisk drevne mejeri, Middelfart Mejeri med Lind tegninger til ombygning 1943, Rind Andelsmejeri, ombygning 1937, Stakroge Andelsmejeri, der brænder 1945, genopførelse efter Lind tegninger 1946, Stenkilde Andelsmejeri, Vellev, ombygget 1930-36, Tårs Andelsmejeri, ombygget 1919 og 1946, Veddum Andelsmejeri, ombygget 1947.[65]
Middelfart og Rind Mejeri kunne lige så vel karakteriseres som typiske mejerier efter Bedre Byggeskik som influeret af funkisbyggestilen, måske endda meget lidt funkis.
E. V. Linds mejeri arkitektur lokalt
E. V. Linds mejeriarkitektur omfattede iflg. Lind selv ved jubilæet i 1935 kun ca. halvdelen af hans arkitektur. Resten, den del, der kan lokaliseres til Skive Kommune, fremgår af P.-E. Linds Bygninger med sjæl, s. 101-187, 212-219. De vigtigste i Skive er Børsen, Adelgade-Vestergade, opført 1904, Brogaarden, Slotsgade-Østerbro, opført 1905, Højslev Kro og købmandsforretningen over for, opført 1905. Samt en række markante villa- og andre byggerier i Skive by, der stadig gør Skive til en bygningsmæssigt seværdig by. Hertil kommer så hovedsigtet, de E. V. Lind tegnede mejerier i Skive Kommune.[66]
Der er i dette afsnit om E. V. Linds helt nære lokalområde kun inkluderet få oplysninger om de tegnede mejerier, men der er henvisninger til digitale, fotografiske m.fl. oplysninger til mejerierne.
Furs ene registrerede andelsmejer har haft et fællesmejeri som forgænger, der ses omtalt første gang i Skive Folkeblad som "Fur Mejeri" 19. marts 1891. Iflg. Danske Mejerier[68] er Fuur Andelsmejeri registreret oprettet 1905 og ombygget v. E. V. Lind i 1924-25.[69].
Mors har optalt 13 mejerier ud over det tidligere vandmejeri på herregården Dueholm. Tegnestuefortegnelsen anfører E. V. Lind arkitekt på 7 af disse mejerier:
1. Andelsmejeriet Assels, Ø. Assels, Nykøbing Mors, oprettet 1888, ombygget 1916 v. stedlige håndværkere og igen 1924 v. E. V. Lind.
2. Erslev Andelsmejeri er oprettet 1887, genopført 1896 i "tildels i den nuværende skikkelse", med tilbygninger 1905 og 1913. "Ombygning 1925 og 26 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive.”[70]
3. Flade Andelsmejeri, oprettet 1913. Både bygget 1913 og "Udvidelse 1930 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive."
4. Karby Andelsmejeri, fællesmejeri 1882-86, nybygget andelsmejeri 1893, "Ombygning 1911 og 24 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive."[71]
5. Lødderup Andelsmejeri, oprettet 1896. Ingen oplysninger om arkitekt i mejerifortegnelserne, kun i tegnestuefortegnelsen med E. V. Lind.[72]
6. Solbjerg Andelsmejeri er oprettet 1913 v. ”Statskonsulenten og Arkitekt Lind, Skive”. Et helt typisk E. V. Lind tegnet mejeri fra den tid, prototype på Bedre Byggeskik.[73]
7. Øster Jølby Mejeri / Andelsmejeri. Blev 1882 oprettet som Jølby Fællesmejeri, 1893 Jølby Andelsmejeri.[74]
Desuden Damsgaards Mølles Andelsmejeri, oprettet 1890, ”Omændret” 1907, Sydvestmors o. Karby og Outrup Mejeri. Hverken Lødderup eller Øster Jølby er i mejerifortegnelserne anført som tegnet af E. V. Lind. Og da de heller ikke arkitektonisk fremtræder som Lind tegnede mejerier, medregnes de ikke, således at der på Mors antages at have været 5 E. V. Lind tegnede mejerier.
I Salling er der optalt 18 mejerier ud over Herregårdsmejerierne. Tegnestuefortegnelsen har E. V. Lind som arkitekt på flere af disse mejerier, end der kan findes belæg for:
1. Andelsmejeriet Balling, oprettet 1887, ombygget 1912 v. E. V. Lind.[75]
2. Brodal Andelsmejeri, Lem, oprettet 1889, ombygget v. E. V. Lind 1910.[76]
3. Danelykke Andelsmejeri, Hem, oprettet 1892, ombygning 1908 under medvirken af E. V. Lind.[77]
4. Krejbjerg Andelsmejeri, oprettet 1907 v. E. V. Lind i utypisk, ikke Bedre Byggeskik stil,
5. Saugstrup Andelsmejeri, Jebjerg, oprettet 1892, ombygget v. E. V. Lind 1922
6. Durup Andelsmejeri er oprettet 1892, ombygget 1916 ved Statskonsulenten og E. V. Lind.
7. Gamstrup Andelsmejeri i Roslev er oprettet 1911 ved E. V. Lind.[78]
8. Jebjerg Mejeri oprettes som fællesmejeri af Esper Andersen 23.10.1884. Med adresse i Jebjerg finder man i Danske Mejerier[79] Godthaab Andelsmejeri, oprettet 1894. Med annoncering i Skive Folkeblad 6. april 1893 af møde i Jebjerg Forsamlingshus 8. april om love m.v., bliver fællesmejeriet til Jebjerg Andelsmejeri, og med annoncering 23. juni 1893 om mælkekørsel m.v. for Jebjerg Andelsmejeri ses omlægningen gennemført. Det i 1884 oprettede fællesmejeri bliver 1893 til andelsmejeri og er registreret som Godthaab siden 1894, ombygget af E. V. Lind 1908.
 |
9. Lem Mejeri kunne se ud til at være startet 1884 som fællesmejeri, oprettes 1889 som Brodal Andelsmejeri.[80] ”Omændret 1910 (v.) … Arkitekt Lind”.
10. Krejbjerg Andelsmejeri oprettes 1907 som andelsmejeri med E. V. Lind som arkitekt.[81]
11. Over Møjbæk Mejeri kan identificeres som registreret af Sundsøre Lokalhistoriske Arkiv, hvor det fremgår, at mejeriet senere, 1893 bliver til Nordsalling Andelsmejeri.[82] Der kan tidligst være tale om E. V. Lind arkitektur fra 1952, da udvidelsen i 1923 iflg. Dansk Mejeristat, s. 482-83 skete ”under Medvirken af stedlige Haandværkere." Mejeriet blev udvidet 1952 iflg. lokalarkivet. Jf. P.-E. Lind, s. 210, som hævder E. V. Lind ”opførte … en nybygning”, som kunne være den fra 1952.
12. Rødding Andelsmejeri, Spøttrup, oprettet 1889, ombygget v. E. V. Lind 1922.[83]
13. Rødding Andelsmejeri ved Viborg er oprettet 1887, ombygget af E. V, Lind 1911.[84]
14. Saugstrup Andelsmejeri oprettes 1892, iflg. Dansk Mejeristat, s. 493 "Ombygget 1922 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive".
15. Skive Andelsmejeri, oprettet 1893, ”Ombygning 1911 og 1931 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive."[85]
Ved oprettelsen 1893 har Skive Andelsmejeri ret usædvanligt været bygget som et toetagers langhus med kvist i midterpartiet, fremgår det af et foto fra Thomsensgade 1905. Mejeriet blev ombygget v. E. V. Lind 1911 og 1931. Ved den første ombygning blev 1. etage erstattet af tagetage med 45o taghældning, 1. etages kvistparti erstattet af en tværgående kvistbygning til skummesalen og med de typiske blanke sten hvidkalkede hjørner på langhus og kvistpartier og hvidkalkede, stukformede tagafslutninger, kvistpartiets vinduer i tre fag fra sokkel til tagkip. En helt typisk ombygning, som bliver prototype efter Bedre Byggeskiks principper. Ombygningen i 1931 bliver en forlængelse af langhuset, velsagtens fordi den foregående ombygning med nedlæggelsen af 1. etage har givet pladsmangel. Og 1931 med pudsede i stedet for blanke sten. Der er i 1931 ombygningen ingen spor af funktionalistisk byggestil, selv om det her nok kunne have været tidsmæssigt relevant. Den bevarede mejeribygning i Thomsensgade har bevaret det meste af den oprindelige Bedre Byggeskik og E. V. Lind stil.[86]
Breum Andelsmejeri, oprettet 1909 er med i tegnestuefortegnelsen, men er ikke omtalt som Lind mejeri i mejeribeskrivelserne.
Dybbækdal, Thise Andelsmejeri starter ikke bare traditionelt som et lille fællesmejeri, men som "filial" til det lille, private fællesmejeri i Jebjerg i 1886. Det traditionsbundne fortsætter 1893 med, at Thise Mejeri som så mange andre fællesmejerier bliver til et andelsmejeri. Men så brydes traditionen 1969 ved igen at blive et privatejet mejeri, der 1988 kommer til at lægge mejeribygninger til et andelsmejeri, bestående af økologiske interessenter.
De historiske rødder er sammenvævede og bliver rammen om en ny tids økologisk andelsmejeri i en anderledes kombination af andels- og private mejerielementer. Selv om E. V. Lind i tegnestuefortegnelsen er anført som arkitekt på Dybbækdal Andelsmejeri i 1939, så er der ikke konstaterbar Lind arkitektur i eller omkring mejeriet.
Ramsing Andelsmejeri, oprettet 1885. I tegnestuefortegnelsen anført som E. V. Lind tegnet v. ombygning 1913. Lind er ikke anført som arkitekt i mejeribeskrivelserne.
Roslev Andelsmælkeri, senere også Roslev Mejeri, ses registreret første gang 2. sept. 1889 i Skive Folkeblad om afholdelse af licitation på mælkekørsel for ”Roslev Mejeri”. Ikke E. V. Lind tegnet.
Fjends
I Fjends er der optalt 7 fælles- og andelsmejerier, excl. Herregårdsmejerierne, 4 tegnet af E. V. Lind:
Højslev Andelsmejeri, oprettet 1892, ombygget 1914 v. E. V. Lind. Det oprindelige Højslev Andelsmejeri lå Viborgvej 214, hvor nu Højslev Brugsforening ligger. 1960 blev mejeriet ombygget til den nuværende bygning Viborgvej 235.[87]
Stoholm Andelsmejeri, oprettet 1886, tilbygning 1905.
Kjeldbjerg Andelsmejeri, oprettet 1888. Er med i tegnestuefortegnelsen over E. V. Lind tegnede mejerier. Er ikke registreret som sådan i mejerifortegnelserne, og ser heller ikke ud som E. V. Lind arkitektur.[88]
Sparkær Andelsmejeri, oprettet "1916 under Medvirken af Arkitekt E. V. Lind, Skive."[89]
Borup Andelsmejeri, oprettet 1886, ombygget v. arkitekt E. V. Lind 1914.
Trevad Andelsmejeri, oprettet 1888.
Hald Mejeri, oprettet 1886, 1893 andelsmejeri.[90]
Borup Andelsmejeri, oprettet 1886, ombygget v. E. V. Lind 1914.
Daugbjerg Andelsmejeri.
Der har i Fjends området været to herregårdsmejerier, Staarupgaard, som ses registreret i funktion 1893 med ophør 1894.[91] Og Ørslev Kloster, der senest er blevet nedlagt 1874, muligvis før.[92]
En ny tids muligheder var her de enten nedlagte eller nedlægningstruede, lokale herregårdsmejerier, som kun sporadisk forblev konkurrencedygtige over for de driftige og fremsynsdrevne nye tids fælles- og andelsmejerier.
Hald Andelsmejeri i den nye tids arkitektur uden arkitekt
Hald Mejeri blev grundlagt 2. juli 1886 af Kristen Kjær, Skovmølle, Bøstrup som et privat fællesmejeri.
Det fremgår af Hald Andelsmejeris forhandlingsprotokol, at mejeriet februar 1893 blev købt af ”Beboerne af Ørslevkloster og Lundø sogne tilligemed beboerne af Majgård, Degnsgård og Sejstrup …”, og at Hald Andelsmejeri blev solgt af ”… Kristen Kjær Skovmølle, (der) valgtes til formand” for andelsbestyrelsen.
Det fremgår af forhandlingsprotokollen, at det besluttedes at ombygge og udvide det oprindelige mejeri i 1910 ”under Medvirken af lokale Haandværkere”.
Ombygningen er interessant, fordi den stort set er udført efter det koncept, E. V. Lind har benyttet i sin mejeriarkitektur siden 1908. Der er i forhandlingsprotokollen kun anført, at man med et temmelig snævert flertal fik ombygningen gennemført, nødvendiggjort af stigende leverancer. Om man så har villet spare arkitektregningen og har bedt de lokale håndværkere studere E. V. Linds mejeriarkitektur kunne være en mulighed, som det også kunne have været tilfældet med flere andre håndværkstegnede mejerier, opført efter det koncept, E. V. Lind og Bedre Byggeskik lagde ud som retningsgivende for mejeribyggeriets anden fase i starten af 1900-tallet.
Hvad der er sparet, det er tjent, er der vist enighed om i det jyske.
 |
Det oprindelige Hald Fællesmejeri, som det formentlig har set ud ved opførelsen i 1886, præsenteret i Skive Folkeblad 17. sept. 1907.
|
|
 |
Det i 1910 ombyggede Hald Andelsmejeri med tydelige karakteristika fra E. V. Linds og senere Bedre Byggeskiks anbefalinger til mejeriarkitekturen. Foto i Danske Mejerier, Bd. 3, s. 500 og i Dansk Mejeristat, Bd. 4, s. 455. Man har dog næppe i Hald kendt til Bedre Byggeskik, men E. V. Linds mejeriarkitektur har man formentlig været bekendt med.
|
Vejen Andelsmejeri og andre mejerier, der er tvivlsomme E. V. Lind mejerier
Paul-Erik Lind opdeler E. V. Linds mejeriarkitektur i to perioder: 1908-1935 med 208 mejerier og 1936-1956 med 65 mejerier. Altså 273 mejerier i alt som en vurderet korrektion til selve fortegnelsens 342 mejerier[93].
Her benyttes en periodisering med 1932 i stedet for 1935, da Dansk Mejeristat, den væsentligste, korrigerende kilde udkommer 1932. Og som yderligere korrektion til E. V. Linds tegnestuefortegnelse benyttes her de samtidige kilder indtil 1932 Danske Mejerier og Dansk mejeristat.
Er E. V. Lind ikke anført som arkitekt her, anses tegnestuefortegnelsen som en parentes. Dette gælder også i forhold til de af P.-E. Lind anførte 273 mejerier, som her er blevet korrigeret til 263 mejerier, der er accepteret med forbehold som E. V. Lind tegnede.
Vejen Andelsmejeri er interessant ved oprindeligt at fremstå som et to etagers, traditionelt mejeribyggeri [94], senere tilføjet elementer fra Bedre Byggeskik.
Vejen Andelsmejeri er et eksempel på mejerier i E. V. Linds mejerifortegnelse[95], der kun sporadisk eller perifert har haft E. V. Lind som medvirkende arkitekt.
Det er således et eksempel på, at det stadig står tilbage at få foretaget historiske undersøgelser af, om de 263 mejerier, der er anført som skønnet egentligt Lind tegnede mejerier, alle er rimeligt klassificeret, eller om der yderligere skulle være eksempler som Vejen Andelsmejeri, hvor Linds arkitektoniske prædikat enten er tvivlsomt eller uberettiget.
Vejen Andelsmejeri er her undersøgt eksemplarisk for at illustrere de problemer, der kan være med et uvist antal af de 65 af P.-E. Lind anførte mejerier som tegnet af E. V. Lind efter 1935.
Vejen Andelsmejeri er oprettet 1891, og er iflg. Dansk Mejeristat, Bd. 3, s. 547 ombygget 1924-25 ved arkitekt J. Jespersen, Fredericia.
Ombygningen af Vejen Andelsmejeri i 1924-25 er således uomtvisteligt ved arkitekt J. Jespersen, klart og entydigt dokumenterer i den stort set samtidige Dansk Mejeristat fra 1932.
Den potentielle ombygning 1947 ved arkitekt E. V. Lind, Skive fremgår af dennes mejerifortegnelse, der ligger på Skive Byarkiv, byggesagsnummer 708. Denne mejerifortegnelse er benyttet i P.-E. Lind, Bygninger med Sjæl, og er her nærmere omtalt s. 205-06, hvor udvidelsen i 1947 iflg. P.-E. Lind skulle have været en "stor tilbygning tegnet af E. V. Lind" til den begyndende isproduktion, Diplom Is. Som illustration hertil bringes et fotografi af det i 1924-25 ombyggede gamle mejeri, hvor det benyttede foto kan dateres til o. 1950. Hverken foto eller omtale røber, hvori E. V. Linds bidrag til ombygningen fra 1924-25 består. Sammenligner man med foto i Dansk Mejeristat af 1924-25 ombygningen, så er de to fotografier stort set identiske, oven i købet fra næsten samme vinkel, og her er J. Jespersen, Fredericia som anført arkitekt.
Forelagt den her anførte dokumentation har P.-E. Lind svaret tilbage, at han ”må erkende, at jeg havde overset Dansk Mejeristat fra 1932, der klart dokumenterer, at bygningen i Nørregade eksisterede den gang (i 1924-25)... Linds lommekalendere oplyser ... at han besøgte Vejen i 1947. Tegningerne fandt jeg derimod ikke. Hvad EVL foretog sig i Vejen står hen i det uvisse …"
Bygningshistorien for Vejen Andelsmejeri
 |
 |
I Danske Mejerier Bd. 4, s. 236 fra 1918 er der intet foto af mejeriet, hvorom det hedder, at det "begyndte 1891 ... (med) 11 værelser ..." til beboelse, hvilket indikerer, at det har været en rimeligt betydelig bygning, hvilket også størrelsesmæssigt fremgår også af et formentlig med oprettelsen næsten samtidigt fotografi af bygningen i to etager med firkantet mejeriskorsten bag bygningen og formentlig en aflæsningsrampe i gavlenden, der vender ud mod det, der nu er Lindetorvet. Byggestilen er et traditionelt langhus, blot i to etager.
Det er uomtvisteligt, at det "gamle mejeri" først bygningsmæssigt ændres med opførelsen af det "nye mejeri" i 1924-25, og at det ikke siden i det væsentlige har skiftet udseende.
Det ”gamle mejeri” er beskrevet i Danske Mejerier, Bd. 4 fra 1917 og er repræsenteret ved et hermed ca. samtidigt fotografi.[96]
  |
 |
|
Dette udaterede fotografi af det oprindelige mejeri fra Vejen Miniby og Vejen By Lokalhistorie er identificeret til o. 1950 af datteren af en af fotoets chauffører.
Det er helt åbenbart det 1924-25 ombyggede mejeri.
Og det er dette foto, som P.-E. Lind i sin bog Bygninger med sjæl, s. 205 karakteriserer som ”Erik V. Linds tilbygning til Vejen Andelsmejeri.” Hvilket er erkendt ukorrekt.
|
|
Det ”nye mejeri” er en ombygning af den oprindelige mejeribygning ud mod Nørregade, suppleret med en nyopført mejeribygning ud mod Lindetorvet, illustreret ved foto af begge bygninger i Dansk Mejeristat, Bd. 3, s. 547, udgivet 1932. Her hedder det, at der er ”Ombygget 1924-25 under Medvirken af Arkitekt J. Jespersen, Fredericia. ”Sammenlignet med det "gamle mejeri" har der været en firkantet mejeriskorsten før den runde mejeriskorsten på det "nye mejeri", 1924-25 bygningen.
Ved ombygningen 1924-25 er det nye mejeri opført og bygget, hvor der har været en lille tilbygning bag det gamle mejeri.
Så vidt, det kan vurderes ud fra det foreliggende, så har E. V. Lind i 1947 næppe ændret noget ved konstruktionen i det i 1924-25 opførte mejeri, som står stort set uforandret.
E. V. Linds arkitektoniske aftryk er ikke konstaterbart, er muligvis kun en helt betydningsløs detalje med bygningsnummeret 708 i mejerifortegnelsen.
Der kan næppe være tale om andet og mere end en simpel videreførelse af arkitekt J. Jespersens arkitektur fra 1924-25, muligvis en ikke-iagttagelig ændring af det indvendige.
Mejeriarkitekturen og E. V. Lind.
Arkitekt E. V. Linds mejeriarkitektur kan allerede fra 1907-08 tjene som eksempel på den byggestil, der 1915 proklameres som Bedre Byggeskik. Lind bliver med sin byggestil den førende mejeriarkitekt i først og fremmest Jylland, og her især koncentreret o. Ringkøbing, Viborg, Aarhus og Randers amter.
Lind kan karakteriseres som den førende arkitektoniske repræsentant for den mejeristil, der kommer til at afløse de tidligere, simple langhuse, opført af lokale håndværkere.
I den valgte periodisering kan E. V. Lind placeres som arkitektonisk repræsentant for den velstandsarkitektur, som fra o. 1900-10 starter under betegnelsen "det klassiske mejeri", som fortsætter under betegnelsen "Bedre Byggeskik" 1915-30 og med E. V. Linds som arkitektonisk aktør slutter med den funktionalistiske periode 1935-60.
Det har her ikke været hensigten at gøre forsøg på nærmere klassificeringer af E. V. Lind under historicisme, nationalromantik m. fl. arkitektoniske betegnelser.
Men E. V. Linds arkitektur, dens gennemslagskraft i form af udbredelse og betydning for mejeriarkitekturen i "velstands- eller blomstringsperioden" 1900-1960 er undersøgt og karakteriseret i den historiske kontekst.
Lokale håndværkere, der har fornemmet de gode tider, og har set sig om efter herskende, mere luksuriøse, arkitektoniske udtryk har i vid udstrækning også benyttet anbefalingerne fra Bedre Byggeskik, som bliver den dominerende mejeriarkitektur, indtil den fra o. 1930 afløses af funkisstilen, som også - mere sporadisk ganske vist - er repræsenteret i E. V. Linds mejeriarkitektur.
Afslutning
Hvem der har været først i mejeriarkitekturen, og hvem der har efterlignet, er ikke undersøgt her. Der kan jo ret beset også have været tale om en gensidig påvirkning, endda om udtryksformer, som er hentet fra lokale håndværkere. Eller fra arkitektoniske strømninger, der som Bauhaus stilen er kommet fra Tyskland eller andre steder i udlandet.
Endelig - som anført af P.-E. Lind i Bygninger med sjæl - har andelshaverne også haft krav, som arkitekter og håndværkere mere eller mindre har skullet rette ind efter. Og selvom mejeridriften havde økonomisk medvind, kunne man jo godt bygge arkitektonisk uden en så sparet arkitekt.
Hvis arkitekt E. V. Lind er repræsentativ for den her undersøgte mejeriarkitektur, så er det arkitektoniske udtryk kommet ind i mejeribevægelsens velstands- og ombygningsperiode o. århundredskiftet 1900.
E. V. Lind har fra start i 1907-08 været repræsentant for en klar markering af den arkitektur, der efterfølgende fra 1915 får betegnelsen Bedre Byggeskik. Det er ikke som den nationalromantiske og nyklassicistiske byggestil en defineret arkitektonisk, men dog en retningsgivende, ramme.
Det betyder i mejeriarkitekturen, at den håndværksmæssige kvalitet og den stilrene arkitektur med et tilskud af egnstraditioner med E. V. Lind som en meget tidlig eksponent er slået igennem med Bedre Byggeskik, som så i løbet af 1930’erne med E. V. Lind som en noget fod slæbende part er blevet tilsat den funktionalistiske udtryksform.
Kilder og andet benyttet materiale
Bjørn, Claus, red. (1982): Dansk Mejeribrug 1882-2000. De danske Mejeriers Fællesorganisation.
Bjørn, Claus, Andelstiden, Produktionsanlæg og sociale bygninger. I De kulturhistoriske interesser i landskabet. Miljø og Energiministeriet, Skov og Naturstyrelsen, 1996. Mejeriet - andelstidens symbolbygning, s. 317-20.
Bjørn, Claus i Bol og By: Meddelelser fra Landbohistorisk Selskab, Nr. 2:1 (1977): Det agrare Danmark og det industrielle gennembrud 1860-1914, Fællesmejerierne - En fase i Dansk Mejeribrugs Udvikling 1860-1890.
Danmarkshistorien.dk Aarhus universitet.
Dansk mejerihistorie har to hovedværker, Danske Mejerier, bd. 1-4 og Dansk Mejeristat, bd. 1-5, som vil være en kildemæssig grundstamme i enhver undersøgelse af dansk mejerivæsen.
Danske Mejerier bd. 1 v. G. Ellbrecht, Kbh. 1915. Mejerikredsene Frederiksborg, Københavns, Holbæk, Sorø, Præstø, Bornholm Amt, Møen, Aarhus og Omegn.
Danske Mejerier bd. 2, v. G. Ellbrecht, Kbh. 1916. Mejerikredsene Maribo, Svendborg, Odense, Fyens, Aarhus Amt, Vejleegnens, Sydjysk, Vejle og Omegn, Vejle Omegns, Midtjysk, Horsens og Omegn, Aarhus og Omegn, Silkeborg og Omegn, Horsens, Hammerum Herred.
Danske Mejerier bd. 3, v. G. Ellbrecht, Kbh. 1917. Mejerikredsene Randers, Aarhus, Aalborg, Viborg, Thisted, Hjørring Amt, Aarhus og Omegn, Randers, Hobro og Omegn, Hobro, Øst Vendsyssel, Vendsyssels, Hjørring, Silkeborg og Omegn, Midtjysk.
Danske Mejerier bd. 4, v. G. Ellbrecht, Kbh. 1918. Mejerikredsene Ringkøbing, Viborg, Ribe, Vejle Amt, Hammerum Herred, Silkeborg og Omegn, Ringkøbing Amts Nordre og Søndre, Sydjysk, Vejle Omegns Mejeriforening, Færøerne.
Dansk Mejeristat bd. 1 v. G. Ellbrecht, Kbh. 1931. København, Københavns, Frederiksborg Amt. Samt afhandlinger om mejeridrift, lovgivning m.v.
Dansk Mejeristat bd. 3 v. G. Ellbrecht, Kbh. 1931. Odense, Svendborg, Tønder, Haderslev, Aabenraa, Sønderborg, Ribe Amt.
Dansk Mejeristat bd. 4 v. G. Ellbrecht, Kbh. 1931. Vejle, Ringkøbing, Aarhus, Viborg Amt.
Dansk Mejeristat bd. 5 v. G. Ellbrecht, Kbh. 1932. Randers, Aalborg, Hjørring, Thisted Amt. Samt registre og andre supplerende afhandlinger. I alle fem bind er der oversigter over faglærte mejerister og kontrolforeningerne.
Omtale af Mælkeriskolerne Ladelund, Dalum og Ribe s. 319-331. S. 255-300 har Hans Appel, hvad han kalder ”En Tidbetragtning”, der strækker sig over tiden fra o. 1860-1918.
Fortegnelse over Mejerier 2. Udg. 1894 af Dansk Mejeristforening, Smaatryk fra Det Kgl. Bibliotek.
Hertel, H., Andelsbevægelsen i Danmark, København 1917. Afsnit om Andelsmælkerierne, Mejeriforeningerne, Mælkebedømmelsesforeningerne, Danske Mejeriers Smørkærneforening, s. 105-184.
Historisk Samfund for Skive og Omegn, http://historisksamfundskive.dk/e-v-linds-mejeriarkitektur, Arkitekt E. V. Linds bidrag til dansk mejeriarkitektur.
Industriforeningen Kjøbenhavn, Billeder for dansk Industri og Mejerivirksomhed i Ind- og Udland, 1Ste Del, København 1910.
Lind, Paul-Erik, Bygninger med sjæl, Arkitekt Erik V. Linds mejerier og andre bygninger 1904-1955, Hovedland 2021.
Mejeribruget i Danmark i 1914, DANMARKS STATISTIK, STATISTISK E MEDDELELSER, FJERDE RÆKKE NI OG FYRRETYVENDE BIND, FØRSTE HÆFTE, København 1915.
Mejerier på Als og Sundeved, udgivet af Historisk Samfund for Als og Sundeved, 1987.
Mejeriforeningen, indtil 1996 Danske Mejeriers Fællesorganisation, oprettet 1912 som De samvirkende danske Mejeriforeningers Fællesorganisation, https://mejeri.dk/mejeribranchen/om-mejeribranchen/mejerier-i-danmark/.
Mejerivirksomhed, Billeder fra dansk Industri og Mejerivirksomhed i Ind- og Udland, udgivet 1911, DTU, Danmarks tekniske kulturarv.
Rigsarkivets og lokalarkivernes mejerioplysninger, herunder forhandlings- og medlemsprotokoller for udvalgte mejerier.
Samtidige aviser, Det Kgl. Biblioteks Mediesamlinger, Mediestream Statsbiblioteket.
Noter og henvisninger
[1] Krabbesholm med mejeri og ladegård, postkort 1906 og det E. V. Lind tegnede Andelsmejeriet Danelykke, Hem, ombygning 1908 v. E. V. Lind.
[2] Tegnestuefortegnelsen er på 342 mejerier, Ramsing Mejeri formodes at skulle medregnes.
[4] Se http://historisksamfundskive.dk/lokalhistorien/skive-by-og-opland/mejerier-pa-skiveegnen for en mere detaljeret beskrivelse af Danmarks overgang fra kornsalg til dyrisk produktion.
[5] 1877 må det regerende Højre under J. B. S. Estrup for første gang benytte den daværende grundlovs § 25 om brug af foreløbige, provisoriske love, da Folketingets flertal, først og fremmest Venstre, startede den såkaldte ”visnepolitik”, manglende bevillinger m.v. Denne situation bliver permanent 1885-94, den egentlige provisorietid.
[7] I en arkitektonisk karakteristik af Bedre Byggeskik hedder det ” For Bedre Byggeskik bevægelsen var stilarten ikke det primære - blandt hustyperne var der spor af nybarok, nordisk gotik, nationalromantik, nyklassicisme - man forsøgte at skabe en generel forståelse for kvalitet i byggeriet.” Se Slots- og Kulturstyrelsens præsentation https://slks.dk/omraader/kulturarv/bevaringsvaerdige-bygninger-og-miljoeer/bevaringsvaerdige-bygninger-metode/atlas/vadehavet-kulturarvsatlas/bebyggede-strukturer/niveau-4-byggeskik-og-bygningstyper/bedre-byggeskik/
[8] H. Hertel, Andelsbevægelsen i Danmark, 1917, s. 128.
[9] Spøttrup Lokalarkiv, https://arkiv.dk/vis/2741835.
[10] Det reducerede foto af Hjedding Andelsmejeri o. 1890 kan ses i fuld størrelse på http://historisksamfundskive.dk/images/sampledata/Historie/Mejerier/HjeddignAmutekst.jpg.
[11] Se Ringe Lokalhistoriske Arkiv, https://arkiv.dk/vis/833537. Og Krabbesholm Herregårdsmejeri o. 1905, hvor mejeriet desværre ikke fremstår tydeligt, se også Skive Byarkiv, https://arkiv.dk/vis/5734393.
[12] Se samtidens debat omkring mænds og kvinders rolle i mejeridriften, http://historisksamfundskive.dk/9-historie/skive-by-og-opland/257-hald-mejeri-og-andelsmejeri-2#_Toc52031472.
[14] Netop i overgangen fra kornsalg til hovedvægt på dyrisk produktion blev herregårdsmejerierne - ud over konkurrencen fra de nytilkomne fælles- og andelsmejerier - i stort omfang nedlagt ved ”herregårdsslagtninger”. Som eksempel se afsnittet om Mejerierne på Fur, Mors, i Salling og Fjends, Hald Mejeri i Fjends.
[15] Claus Bjørn, Fællesmejerierne - En fase i Dansk Mejeribrugs Udvikling 1860-1890, publiceret i Bol og By, Meddelelser fra Landbohistorisk Selskab, 2. række, 1977, s. 66.
[16] Claus Bjørn i Fællesmejerierne - En fase i Dansk Mejeribrugs Udvikling 1860-1890, publiceret i Bol og By, Meddelelser fra Landbohistorisk Selskab, 2. række, 1977.
[17] Se https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/andelsmejerier/, Claus Bjørn om Fællesmejerierne, https://tidsskrift.dk/bolm/article/download/104675/153540/, og Statistiske Meddelelser 1915, Mejeribruget i Danmark I 1914, https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetStatMed.aspx?id=18113. Som korrektion til den anførte 1894 statistik kan anføres en samtidig kilde, Fortegnelse over Mejerier 2. Udg. 1894, Smaatryk fra Det Kgl. Bibliotek. I Fortegnelsen angives ”990 Andelsmejerier (deraf 83 i Sønder-Jylland), 234 Fællesmejerier (deraf 19 i S.-J.) og 283 Herregaardsmejener; i alt 1507 Mejerier (deraf 102 i S.-J).
[18] Claus Bjørn, Fællesmejerierne …, s. 71. Iflg. CB er ”statistikken baseret på et
uensartet og lidet præcist grundlag … og herregårdene optræder i et vist, men ret begrænset omfang, som fællesmejerier…”
[19] Se Danmarks Statistik 1915, Statistiske Meddelelser, Fjerde Række, Ni og Fyrretyvende Bind, Første Hæfte.
[20] Mejeriforeningens statistiske oplysninger beror velsagtens på den manglende statistiske sikkerhed og usikre beregningsmetoder. Dog kan man næppe have sat sig ind i f.eks. Claus Bjørns undersøgelser.
[22] Se Mejeriforeningens oplysninger https://mejeri.dk/mejeribranchen/om-mejeribranchen/mejerier-i-danmark og https://mejeri.dk/mejeribranchen/om-mejeribranchen/mejerier-i-danmark/ikke-medlemmer-af-mejeriforeningen/. Wikipedia https://da.wikipedia.org/wiki/Mejerier_i_Danmark har med henvisning til en nu nedlagt side i Mejeriforeningen en opgørelse over mejerier efter størrelse, indvejet mælk, hvor Arla Foods er langt den dominerende koncern. Fulgt af de betydeligt mindre mejerier, henholdsvis Thise, Mammen og Them.
[23] Iflg. tal, https://da.wikipedia.org/wiki/Mejerier_i_Danmark, som Wikipedia citerer Mejeriforeningen for,. Det har ikke været muligt at finde disse tal i Mejeriforeningens egne statistiske oplysninger.
[24] Iflg. Mejeriforeningen, https://mejeri.dk/mejeribranchen/mejeribranchen-i-tal/nogletal-2020/.
[25] I Mejerier på Als og Sundeved, udgivet af Historisk Samfund for Als og Sundeved, 1987.
[26] Artikler af Statskonsulent C. H. Ibsen, cand.polyt. H. Jensen og Konsulent M. Skov, i bind med Afhandlinger, København, København Amt, Frederiksberg Amt, s. 23-131. Desuden er der i Danske Mejerier bd. 4, s. 255- 300 en tidsmæssig beskrivelse af mejerivæsenet fra o. 1800-1917 v. Hans Appel, Dansk Mejeribrug, En Tidsbetragtning.
[27] Se Mælkeritidende 2012, https://issuu.com/maelkeritidende/docs/mt8-2012/6.
[28] I Dansk Mejeristat, Bd. 1, s. 23ff.
[30] I Dansk Mejeristat, Bd. 1, s. 52. I Statistisk Aarbog 1927 kan man af note 2 udlede, at elektromotorer kun har været medregnet fra ”industriel Produktion”.
[31] Dansk Mejeristat, Bd. 1, s. 64.
[32] Op. cit., s. 77. N. J. Fjord konstruerede sin første grydepasteur i 1885, højpasteurisering af mælken var obligatorisk fra 1898, https://issuu.com/maelkeritidende/docs/mt8-2012.
[33] Op. cit., s. 92ff.
[34] Op. cit., s. 99ff.
[35] Beskrives i op. cit., s. 110ff.
[36] Iflg. op. cit., s. 117ff.
[41] Iflg. Dansk Mejeristat, Bd. 1, s. 136-147.
[42] Op. cit., s. 145ff.
[45] I Ribe Amt kan der sættes spørgsmålstegn ved under alle omstændigheder Vejen Andelsmejeri som et Lind tegnet mejeri, således som det fremgår af afsnittet herom.
[46] Dansk Mejeristat, s. 398.
[47] Hvert enkelt mejeri kan kaldes med fotopræsentation og faktuelle oplysninger på https://historisksamfundskive.dk/e-v-linds-mejeriarkitektur#fortegnelse eller http://www.skivemuseumsvenner.dk/index.php/8-historie/220-mejerier-tegnet-af-arkitekt-e-v-lind-for-1918#EVLperioder. Kald til de her præsenterede 290 mejerier inkluderer også de tvivlsomme og mejerier, det ikke har været muligt at identificere. Se periodisering kronologisk efter alfabetisk rangordning af mejerierne, http://skivemuseumsvenner.dk/index.php/8-historie/220-mejerier-tegnet-af-arkitekt-e-v-lind-for-1918#EVLperioder.
[48] Hvor der nævnes Lind tegnede mejerier uden nærmere specifikation af bygningerne og deres historie, vil der være angivet henvisninger til en digital beskrivelse af mejerierne.
[49] Her illustreret med fotografi fra Lokalhistorisk Arkiv, Karup af et husmandssted 1895.
[50] Se https://slks.dk/omraader/kulturarv/bevaringsvaerdige-bygninger-og-miljoeer/bevaringsvaerdige-bygninger-metode/atlas/vadehavet-kulturarvsatlas/bebyggede-strukturer/niveau-4-byggeskik-og-bygningstyper/bedre-byggeskik/. P.-E. Lind har s. 238 en præsentation, der henviser til, at E. V. Lind har været part i denne byggestil, der præsenteres af Slots- og Kulturstyrelsen, se link oven for.
[51] De arkitektoniske stilretninger som historicisme, nyklassicisme m.v. er her kun medtaget, fordi de indgik i den arkitektoniske debat. Hovedsigtet her er det historiske, ikke arkitektoniske specialiteter. Men her i oversigtsmæssig form: Nationalromantikken, hentede inspiration fra gamle, nordiske bygningstyper, fra trækirkerne, de romanske kirker. Ornamentik og udsmykning blev kopieret fra gamle nordiske ornamenter. Nationalromantikkens bygninger er især opført fra ca. 1850 til 1920.
Historicismen er en stil i arkitekturen, der især blev brugt fra ca. 1830 til 1890, kendetegnet ved pompøse bygninger med brug af træk fra forskellige historiske stilarter. Blev af Bedre Byggestil kritiseret for at mangle enkelthed og symmetri.
Klassicismen er en kunstnerisk stilperiode i Europa, i Danmark i perioden fra ca. 1754-1856.
Der blev brugt geometriske former som kvadrater, trekanter og cirkler som de mest brugte elementer. Der kunne også være trekantgavle og søjler, som vi kender det fra antikkens templer i Grækenland og Italien. Klassicismens kendetegn er netop genoptagelse af de klassiske former som søjler, buer og frontoner, enkelhed, rene former, lige linjer, symmetrisk og harmonisk opbygning.
Nyklassicismen er perioden ca. 1915-1930. Minder meget om trækkene fra den klassicistiske periode. De væsentligste træk er enkelhed, rene former, lige linjer, symmetrisk og harmonisk opbygning, noget i modsætning til den historicistiske periode med bygninger, der havde haft et for blandet udtryk efter opfattelsen i denne stilretning.
[53] Krejbjerg Andelsmejeri ser ud til 1907 at være bygget som et helt traditionelt langhus med beboelse, der ser ud til at være blevet fjernet på 1932 fotoet, se https://historisksamfundskive.dk/e-v-linds-mejeriarkitektur#Krejbjerg.
 |
 |
|
Danske Mejerier Bd. 3, s. 514, udg. 1917
|
Dansk Mejeristat, Bd. 4, s. 473, udg. 1932.
|
[57] Se https://historisksamfundskive.dk/e-v-linds-mejeriarkitektur#Hjarup, https://historisksamfundskive.dk/e-v-linds-mejeriarkitektur#Esbenhus, https://historisksamfundskive.dk/e-v-linds-mejeriarkitektur#Engvang.
[58] Eksemplerne er: - Møldrup, Ravnstrup, Hannæs, Jegindø, Solbjerg, Vindum, Ejsing, Lynegaard. Se og vælg ud fra https://historisksamfundskive.dk/e-v-linds-mejeriarkitektur#fortegnelse, der er periodisk og alfabetisk inddelt.
[60] Er defineret ved det nødvendige, det strengt sagligt påkrævede, det rent hensigtsmæssige, hvis forenklede formsprog både var gunstigt for massefremstilling af boliger, møbler mv., se https://www.leksikon.org/art.php?n=930 og om Arne Jacobsens funkisvilla i Charlottenlund, https://realdania.dk/projekter/arne-jacobsens-eget-hus-i-charlottenlund.
[61] I Skive Folkeblad 26. okt. 1936 anføres det, at Mejeriet ”Fuglsang” er ”i gang med et stort nyt Mejerikompleks … overdraget Arkitekt Lind, Skive at udarbejde Plan og Overslag …”
[62] Se en nærmere præsentation af Enigheden Aarhus på https://historisksamfundskive.dk/e-v-linds-mejeriarkitektur#EnighedenAa. Det bemærkelsesværdige er her også, at dette mejeri var "de aarhusianske Arbejderes eget Mejeri ..."
[63] En tysk inspireret videreudvikling af funkis stilen som 1933 blev presset til ophør af nazisterne.
[64] Se disse mejerier på https://historisksamfundskive.dk/e-v-linds-mejeriarkitektur#Frijsenborg, https://historisksamfundskive.dk/e-v-linds-mejeriarkitektur#Haverslev, https://historisksamfundskive.dk/https://historisksamfundskive.dk/e-v-linds-mejeriarkitektur#Marskendal, https://historisksamfundskive.dk/https://historisksamfundskive.dk/e-v-linds-mejeriarkitektur#Mollerup, https://historisksamfundskive.dk/https://historisksamfundskive.dk/e-v-linds-mejeriarkitektur#Nonnebjerg , https://historisksamfundskive.dk/https://historisksamfundskive.dk/e-v-linds-mejeriarkitektur#Ringkoebing, https://historisksamfundskive.dk/https://historisksamfundskive.dk/e-v-linds-mejeriarkitektur#Skoerping, https://historisksamfundskive.dk/https://historisksamfundskive.dk/e-v-linds-mejeriarkitektur#Trevad, https://historisksamfundskive.dk/https://historisksamfundskive.dk/e-v-linds-mejeriarkitektur#Vejby, https://historisksamfundskive.dk/https://historisksamfundskive.dk/e-v-linds-mejeriarkitektur#Vejen.
[65] Se og vælg alle de her nævnte mejerier ud fra den alfabetiske og periodiske fortegnelse https://historisksamfundskive.dk/e-v-linds-mejeriarkitektur#fortegnelse.
[66] Der medtages illustrerende nogle få i nærtliggende områder.
[68] Danske Mejerier Bd. 3, s. 490.
[70] Iflg. Danske Mejerier, Bd. 3, s. 269, Dansk Mejeristat, s. 420.
[72] Medregnes ikke som E. V. Lind tegnet, se https://historisksamfundskive.dk/e-v-linds-mejeriarkitektur#Loedderup.
[74] Danske Mejerier, Bd. 3, s. 283-84.
[77] Dansk Mejeristat, s. 430.
[78] Iflg. Dansk Mejeristat, s. 448. Danske Mejerier, Bd. 3, s. 492 omtaler ikke arkitekt.
[79] Den tidligste mejerifortegnelse, Bd. 3, s. 536 (Saugstrup, Hjerk), 494 (Godthaab), s. 483-84 (Dybbækdal, Thise), s. 473 (Breum)
[80] Danske Mejerier, Bd. 3, s. 474 angiver ”Oprettelse 1889”. Det forekommer hyppigt, at mejerifortegnelserne ”glemmer” de forudgående fællesmejerier.
[81] Iflg. Dansk Mejeristat, s. 473.
[82] I Skivebogen 1974, s. 48 nævnes som fællesmejeri i overgangsfasen fra herregårdsmejerierne Over Møjbæk, der senere, 1903 bliver Nordsalling Andelsmejeri, Roslev, kan man konstatere i Sundsøre Lokalhistoriske Arkiv, https://arkiv.dk/vis/2753795, registrering af kærnemælkespand.
[83] Dansk Mejeristat, s. 488, se https://historisksamfundskive.dk/e-v-linds-mejeriarkitektur#RoeddingSp.
[84] Iflg. begge mejerifortegnelser, se https://historisksamfundskive.dk/e-v-linds-mejeriarkitektur#RoeddingVib.
[85] Se https://historisksamfundskive.dk/https://historisksamfundskive.dk/e-v-linds-mejeriarkitektur#Balling, https://historisksamfundskive.dk/https://historisksamfundskive.dk/e-v-linds-mejeriarkitektur#Breum, https://historisksamfundskive.dk/https://historisksamfundskive.dk/e-v-linds-mejeriarkitektur#Brodal, https://historisksamfundskive.dk/https://historisksamfundskive.dk/e-v-linds-mejeriarkitektur#Danelykke1, https://historisksamfundskive.dk/https://historisksamfundskive.dk/e-v-linds-mejeriarkitektur#Durup, https://historisksamfundskive.dk/e-v-linds-mejeriarkitektur#Dybbaekdal, https://historisksamfundskive.dk/e-v-linds-mejeriarkitektur#Gamstrup, https://historisksamfundskive.dk/e-v-linds-mejeriarkitektur#GJ, https://historisksamfundskive.dk/e-v-linds-mejeriarkitektur#Krejbjerg, https://historisksamfundskive.dk/https://historisksamfundskive.dk/e-v-linds-mejeriarkitektur#Nordsalling, https://historisksamfundskive.dk/https://historisksamfundskive.dk/e-v-linds-mejeriarkitektur#Ramsing, https://historisksamfundskive.dk/https://historisksamfundskive.dk/e-v-linds-mejeriarkitektur#RoeddingSp, https://historisksamfundskive.dk/https://historisksamfundskive.dk/e-v-linds-mejeriarkitektur#Saugstrup, https://historisksamfundskive.dk/https://historisksamfundskive.dk/e-v-linds-mejeriarkitektur#Skive.
[86] Det oprindelige mejeri ses på et Haderup foto fra 1905, 1911 ombygningen i Danske Mejerier, Bd. 3, s. 542, 1931 ombygningen i Dansk Mejeristat, s. 500. Desuden har Skive Byarkiv et foto, der viser mejeriet mellem 1911 og 1931 ombygningen, se fotografisk præsentation http://historisksamfundskive.dk/lokalhistorien/limfjordslandet/mejerier-og-andelsbevaegelse/skiveegnens-mejerier-slagterier-andelsbevaegelsen#SkiveAndelsmejeri.
[89] Iflg. Dansk Mejeristat, s. 503, se https://historisksamfundskive.dk/e-v-linds-mejeriarkitektur#Sparkaer.
[91] Skive Folkeblad har 6. maj 1893 Staarupgaard Herregaardsmejeri med i en fortegnelse over ”den bedste Tredjedel” af 17 og 77 udstillende henholdsvis Herregaards- og Fælles-, Andelsmejerier. I en Fortegnelse over Mejerier 2. Udg. 1894, Smaatryk fra Det Kgl. Bibliotek er der en fortegnelse fra s. 23-27 over Herregaardsmejerier, og her figurerer hverken Staarupgaard eller Ørslev Kloster. ” I Fortegnelsen findes 990 Andelsmejerier (deraf 83 i Sønder-Jylland), 234 Fællesmejerier (deraf 19 i S.-J.) og 283 Herregaardsmejener; i alt 1507 Mejerier (deraf 102 i S.-J).
[92] Iflg. Iflg. Garry Keyes, Ørslev Kloster blev mejeriet på Ørslev Kloster nedlagt under salg og godsslagtning ved ejerne Richter og især svigersønnen Hans Jørgen Ring de Fønss, ejere af klosteret 1828-1874. Nedlæggelsen er sket senest ved Ring de Fønss' salg 1874.
[93] I E. V. Linds egen tegnestuefortegnelse er der 343 mejerier.
[94] Se afsnit om E. V. Linds arkitektur i Skive Kommune.
[95] I P.-E. Lind, Bygninger med sjæl, s. 234 hedder det "tegnestuens byggesagsfortegnelse", og her anføres "i alt 343 mejerier" i modsætning til det hyppigst anførte, at han "tegnede 342 mejerier, heraf to på Island - "Landets største mejeriarkitekt"".
Denne fejlbehæftede oplysning meddeles i Wikipedia med reference til Skives Lokalhistoriske Arkiv. Det fremgår af de mere troværdige oplysninger i P.-E. Lind, at der kun blev bygget et enkelt Lind tegnet mejeri på Island, selv om der var planlagt to. Desuden har P.-E. Lind et yderligere Lind tegnet mejeri med, Ramsing Andelsmejeri, ud over byggesagsfortegnelsens 342, se https://historisksamfundskive.dk/e-v-linds-mejeriarkitektur#Ramsing.
[96] Foto er omtalt og bragt i slægtshistorie om Grønvang, et fællesmejeri, hvis ejer annoncerer mejeriet til salg i Kolding Folkeblad 3. september 1891, stort set samtidig med andelsmejeriets oprettelse, hvor ejeren af Grønvang, Johs. Lauridsen blev andelsmejeriets første formand.
Hald og Thise mejerier
I den lokale mejerioversigt for Fur, Mors, Salling og Fjends er særskilt udvalgt de oprindeligt helt tidstypiske mejerier fra Hald og Thise.
De startede begge som fællesmejerier 1886 / 87, de blev begge andelsmejerier 1893, henholdsvis Hald Andelsmejeri og Andelsmejeriet Dybbækdal.
Men herefter hørte lighederne så også op.
Som de fleste andre små andelsmejerier blev Hald Mejeri lukket og slukket 1970, og brændte oven i købet som lysfabrik helt ned og væk i 1978.
Thise Mejeri blev 1969 af andelshaverne solgt som privat mejeri til mejeribestyreren, og blev 1988 igen andelsmejeri, Thise Mejeri A.m.b.a. i et samarbejde mellem mejeriejeren og de økologiske interessenter. De står i dag som andelshavere i Danmarks næststørste mejeri, økologisk og størrelsesmæssigt kun overgået af Arla Foods.
 |
 |
 |
 |
| Hald Mejeri bliver lysfabrik, brænder, nye bygninger som lysfabrik. | Thise Mejeri bliver Andelsmejeriet Dybbækdal, Thise Mejeri A.m.b.a. som storkoncern. |
Mejerierne i Salling
Mejerier, registreret i Sallingsund Lokalarkiv, Sundsøre Lokalhistoriske Arkiv, Spøttrup Lokalarkiv. Med forbehold for gengangere er der her registreret 14 fælles- og andelsmejerier.
Durup Andelsmejeri er oprettet 1892, ombygget 1916, har 320 leverandører, 1300 køer.[20]
Gamstrup Andelsmejeri i Roslev er oprettet 1911, 220 leverandører, 1000 køer.[21]
Roslev Andelsmælkeri. 2. sept. 1889 meddeles der i Skive Folkeblad om afholdelse af licitation på mælkekørsel for ”Roslev Mejeri”.
Frem Andelsmejeri, oprettet 1897, med 349 leverandører, 1300 køer.
Godthaab Andelsmejeri, oprettet 1894, ombygget 1908, med 170 leverandører, 1150 køer.[22]
Lem Mejeri, som kunne se ud til at være startet 1884 som fællesmejeri, oprettes 1889 som Brodal Andelsmejeri.[23] Andelsmejeriet havde 324 leverandører med 1700 køer.
Saugstrup Andelsmejeri oprettes 1892, mejeribestyrerens ”Hustru er Mejerske”, 126 leverandører.[26]
Krejbjerg Andelsmejeri oprettes 1907 med 75 leverandører og o. 500 køer[27]. I Skivebogen 1974, s. 48 nævnes som fællesmejerier i overgangsfasen fra herregårdsmejerierne her flg. ikke umiddelbart identificerbare: ”Grynnerup[28], Over Møjbæk[29], Vium Thinggård”.
Over Møjbæk Mejeri kan identificeres som registreret af Sundsøre Lokalhistoriske Arkiv, hvor det fremgår, at mejeriet senere bliver til Nordsalling Andelsmejeri[30], der oprettes 1893 med 352 leverandører, 1790 køer[31].
Danelykke Andelsmejeri, oprettet 1892 med 174 leverandører, 1200 køer.[32]
Ramsing Andelsmejeri, oprettet 1885 med 135 leverandører, 800 køer.
Rødding Andelsmejeri, oprettet 1889, 178 leverandører med 1000 køer[33].
Rødding Andelsmejeri ved Viborg er oprettet 1887, ombygget af E. V, Lind 1911.
Skive Andelsmejeri, oprettet 1893, 273 leverandører, 1100 køer[34].
Jebjerg Mejeri oprettes som fællesmejeri af Esper Andersen 23.10.1884. Med annoncering i Skive Folkeblad 6. april 1893 af møde i Jebjerg Forsamlingshus 8. april om love m.v., bliver fællesmejeriet til Jebjerg Andelsmejeri, og med annoncering 23. juni 1893 om mælkekørsel m.v. for Jebjerg Andelsmejeri ses omlægningen gennemført.
Som Jebjerg Andelsmejeri er der 193 leverandører med 900 køer, der hurtigt bliver til 260 leverandører.[24]
Thise Mejeri
Som langt de fleste af de tidlige fælles- og andelsmejerier er Thise Mejeri oprettet i 1880'erne.
| År | Antal mejerier |
| 1888 | 914 |
| 1894 | 1507 |
| 1940'erne | o. 1600 |
| 1950'erne | o. 1400 |
Omkring 1900 kulminerede antallet af mejerier.
Man kan allerede i 1950'ernes - endnu svagt - faldende antal mejerier aflæse, at tidligere tiders karakteristik med mange og små mejerier er ved at rinde ud.
I dette billede starter Thise Mejeri ikke bare traditionelt som et lille fællesmejeri, men som "filial" til et lille, privat fællesmejeri i Jebjerg i 1886 eller 1887. Den traditionelle element fortsætter 1893 med, at Thise Mejeri som så mange andre fællesmejerier bliver til et andelsmejeri. Men så brydes traditionen igen 1969 ved igen at blive et privatejet mejeri, der 1988 kommer til at lægge mejeribygninger til et andelsmejeri, bestående af økologiske interessenter.
De historiske rødder er sammenvævede og bliver rammen om en ny tids økologisk andelsmejeri i en anderledes kombination af andels- og private mejerielementer.
 |
 Thise - Andelsmejeriet Dybbækdal 1904-10. Foto Sundsøre Lokalarkiv. |
 |
| Foto fra Sundsøre Lokalhistoriske Arkiv. Ledsagende tekst i Salling Landboforening 1842-1991, s. 16. De første mejerier i Salling var Lem og Jebjerg … 1884. |
Thise Mejeri blev anlagt som privat, fællesmejeri 1886 eller 1887 i tilknytning til Esper Andersens mejeri i Jebjerg. Mejeriet blev af beboerne overtaget som Andelsmejeri "Dybbækdal" 27. april 1893 med sognefoged Jens Kr. Jensen om formand.
Andelsmejeriet sælges til mejeribestyrer P. E. Pedersen, der overtager mejeriet 1.4.1969.
|
Thise Mejeri fungerede som privatejet mejeri fra 1969 indtil 1988, hvor mejeriet igen blev et - nu økologisk - andelsmejeri. Ved udvidelsen af mejeriet i 1998 erhvervede P. E. Pedersens søn Poul Johs. Pedersen som mejeridirektør for andelsmejeriet naboejendommen i forbindelse med udvidelse og ombygning. Thise Mejeris bygninger overtog han efter faderen i februar 1992 sammen med Erik Ellebæk, fremgår det af Skive Folkeblad 29. febr. 1992.
|
| Thise Mejeri - historik - Egne oplysninger 2018-19 | I Thise Mejeris egen historik er kun medregnet tiden, da det private Dybbækdal fik økologiske leverandører og (igen) blev andelsselskab , Thise Mejeri A.m.b.a. | |
| Grundlagt | 1988 | |
| Selskabsform | Andelsselskab | |
| Selskabsnummer | 12425694 | |
| Antal andelshavere | 70 – Se alle andelshavere → | |
| Mælkemængde | 105 mio. kg økologisk mælk | |
| Antal produkter | 85 (mælk, syrnede produkter, smør og ost) | |
| Antal varenumre | 300 – Se alle produkter → | |
| Omsætning 2018 | 1.035 mio. kroner | |
| Eksport til | Sverige, Finland, Tyskland, Holland, Belgien, Kina, USA | |
| Eksportandel | 25-30 % | |
| Antal ansatte | 240 | |
| Antal tankbiler | 5 | |
| Antal kølebiler | 5 | |
Mejeriorganiseringen
De mange små mejerier blev allerede fra 1912 organiseret i De samvirkende danske Mejeriforeningers Fællesorganisation - i 1972 ændret til Danske Mejeriers Fællesorganisation og i 1997 til Mejeriforeningen.
Mejeriforeningens forgængere begyndte allerede i løbet af første halvdel af det 20. århundrede også at varetage de private mejeriers interesser.
De mange små mejerier var med den decentrale stuktur og manglende teknologisk udvikling efterhånden en hæmsko for de rationaliseringer, som den centrale virksomhedsanalyse forudsagde, der måtte til.
Mejeriforeningen nedsatte derfor i slutningen af 1950'erne et planlægningsudvalg, der fra 1958-1964 foretog en omfattende analyse af hele den danske mejerisektor. På denne baggrund tog man i 1960’erne fat på at gennemføre en modernisering af mejerisektoren, hvor løsningen var en landsdækkende andelsorganisation, hvor den hidtil adskilte produktion og afsætning blev samlet.
Få store og teknologisk moderne mejerier i tæt samarbejde med salgsarbejdet blev den konstruktion, som i løbet af 1960'erne reducerede antallet af mejerier, der blev erstattet af få landsdækkende selskaber, der både omfattede produktion og afsætning i én landsdækkende andelsorganisation. Det skete stort set i løbet af 1960'erne.
Det største af de landsdækkende selskaber blev Mejeriselskabet Danmark (MD), der blev dannet i 1970, og som i løbet af 1970’ene og 1980’erne fusionerede og ekspanderede stærkt. Det skiftede i 1988 navn til MD Foods.
I perioden 1974-1977 blev MD, som var udsprunget af landmejerierne, også dominerende på bymejeriernes traditionelle marked. En del mejeriselskaber meldte sig ud af MD samarbejdet og kom fra 5. januar 1978 til at hedde Jysk Kløver Mælk, stiftet 1971, herefter bare Kløver Mælk, som 1998-99 så fusionerede med MD Foods efter en priskrig de to mejeriselskaber imellem.
Parallelt med den danske udvikling foregik der en nogenlunde tilsvarende svensk koncentration i virksomheden Mjölkcentralen, der i 1975 skiftede navn til Arla.
I 2000 fusionerede MD Foods med svenske Arla og dannede Arla Foods med hovedkvarter hos MD Foods i Aarhus.
Hermed fordobledes omsætningen og antallet af mælkeleverandører.
2004 overtog Arla Foods en canadisk osteimportør og -producent. Året efter indledtes et kinesisk partnerskab om produktion af mælkepulver til det kinesiske marked. Samme år kuldsejlede planerne om en fusion med Hollands store mejeriselskab Campina. Men planerne om at vokse internationalt blev ikke opgivet, tværtimod.
Efter 1960-70'ernes omfattende fusionering og centralisering er der 2019 i Mejeriforeningen registreret 26 mejeriselskaber med 52 driftssteder som medlemmer. Her er langt det største Arla Foods, verdens 6. største mejerikoncern.
Næststørst er iflg. Mejeriforeningen Thise Mejeri. Hertil kommer 14 mejerier, der ikke er medlemmer af Mejeriforeningen.
Af Mejeriforeningens medlemmer er der seks, der har mælkeindlevering fra økologiske landmænd:
- Arla Foods,
- Thise Mejeri,
- De økologiske mejerier, Naturmælk og Øllingegård, som siden 2017 har været et mejeri, De Økologiske Mejerier,
- Them Andelsmejeri,
- Bornholms Andelsmejeri,
- Mammen Mejerierne.
Der er desuden to mejerier, Vestmælk og Osterhusumer Meierei, der sender mælk fra økologiske mælkeproducenter til tyske mejerier.
Thise Mejeri skiller sig ud ved som en af de første - et lille, privatejet, tidligere fælles- og andelsmejeri - at have set mulighederne i og at have vovet sig ud i den økologiske produktion. Og som det eneste af de lokale, tidligere fælles- og andelsmejerier at have overlevet i superligaen med en position som Danmarks næststørste mejerikoncern.
Det lille andelsmejeri Dybbækdal blev solgt til den daværende mejeribestyrer som privatejet mejeri i perioden, hvor mejericentraliseringer var den dominerende tendens. Efterfølgende blev mejeriejeren kontaktet af en kreds af økologiske landmænd, der som andelsinteressenter blev leverandører til et Thise Mejeri med økologi som varemærke i en periode, hvor den økologiske trend endnu ikke var slået igennem.
Mejeriejeren, der lagde mejeri til de økologiske iværksættere, blev fra 1992 efterfulgt som mejeriejer af den også mejeriuddannede søn.
Det lille landmejeri har med den økologiske drift været i stand til at tage kampen op mod den anden trend i mejeridriften, de store mejerikoncerners dominans.
Thise som fælles-, andels- og privatejet mejeri
Thise Mejeri oprettes 1887 ”nærmest som filial” af Jebjerg, hedder det i Sundsøre Lokalhistoriske Arkivs bemærkninger til mejeriet.
Iflg. Danske Mejerier, bd. 3, er Thise Mejeri oprettet 1886 og blev 1893 til Dybbækdal Andelsmejeri med 140 leverandører, 610 køer.[25]
Sommeren 1968 kunne det se ud til, at det lille mejeri har stået ved en skillevej. Der indkaldes til generalforsamling 24. juni med en konstatering af, at mejeriet snart vil være det eneste mejeri uden tankvognskørsel. Andelshaverne skal spørges, om man er indstillet på en større investering eller øget samarbejde, f. eks. sammenlægning med et nabomejeri.
19. nov. 1968 besluttes det iflg. Skive Folkeblad 20. nov. på en ekstraordinær generalforsamling med "et markant flertal" at sælge andelsmejeriet til mejeribestyrer P. E. Pedersen, som siden 1955 har været mejeribestyrer på Mejeriet Dybbækdal, der på overtagelsestidspunktet har omkring 160 andelshavere.
Det bliver mejeribestyrerens søn, Poul Johannes Pedersen, der kommer til at videreføre Thise Mejeri. Han er født og opvokset på mejeriet, bliver student fra Skive Gymnasium 1974, aftjener sin værnepligt i hovedstaden og bliver mejeriingeniør fra Landbohøjskolen 1981, hvor han vender tilbage til og bliver ansat på Dybbækdal.
1983 bliver Poul Pedersen ansat på De Danske Sukkerfabrikkers udviklingsmejeri i Nr. Vium ved Videbæk, der 1985 bliver slået sammen med den engelske mejerivirksomhed Pasilac og bliver til APV Pasilac. Som nygift bliver Poul J. Pedersen boende i den nyerhvervede bolig over for mejeriet i Thise, medens han er ansat i Videbæk.
Det nystartede, økologiske Thise Mejeri køber 1988 udstyr i APV Pasilac, hvor Poul Pedersen er ansat. Iflg. Poul Pedersens erindringer om et møde, hvor de økologiske landmænd var forsamlet hos faderen P. E. Pedersen, blev det forsikret fra landmændene, at de ville betale, selv om de nok lige p.t. havde lidt svært ved det. Og herfra var Poul J. Pedersen "fuldstændig solgt til Thise Mejeri", som han så overtager endeligt efter faderen sammen med Erik Ellebæk i 1992.
Tradition og historik omkring økologisk og biodynamisk jordbrug, baggrunden for de økologiske landmænds henvendelse til Mejeriet Dybbækdal.
Det korte af det lange i forskel og ligheder mellem biodynamisk og økologisk jordbrug er, at begge dyrkningsformer undlader at anvende kunstgødning og sprøjtemidler.
Biodynamisk jordbrug er funderet i et særligt natursyn, antroposofien, grundlagt af den østrigske antroposof Rudolf Steiner i 1924, den første danske forening som aflægger heraf dannes 1936.
Fødevarestyrelsen har en oversigt over økologiske virksomheder i Danmark.
EU's økologiforordninger fastsætter detaljerede regler for produktion, forarbejdning, import, mærkning og markedsføring af økologiske fødevarer.
Hertil kommer en specifik dansk lovgivning, Økologiloven. Der er på Fødevarestyrelsens hjemmeside temmelig detaljerede informationer om produktion og salg af økologiske fødevarer.
Hertil kommer en specifik dansk lovgivning, Økologiloven. Der er på Fødevarestyrelsens hjemmeside temmelig detaljerede informationer om produktion og salg af økologiske fødevarer.
Økologiske mejeriprodukter fremstilles aktuelt som anført oven for af Arla Foods, Thise Mejeri, De Økologiske Mejerier, Them Andelsmejeri, Bornholms Andelsmejeri og Mammen Mejerierne.
Etablering af producentforening og mejeri med økologiske mejeriprodukter 1987.
I 1980'erne var forbrugermønstret omkring økologiske produkter helt anderledes begrænset end i dag, og interessen i en økologisk produktion havde fået en barriere i det efterhånden stærkt centraliserede mejerivæsen. Det var først i sommeren 1993 i uge 29, at SuperBrugsen startede en massiv økologikampagne, som slog igennem hos forbrugerne.
På Fyn havde Fuglevig Andelsmejeris andelshavere 1981 besluttet at levere deres mælk til MD, hvorved mejeriet blev sat til salg. Her forhindrede MD tre økologiske og biodynamiske landmænd i at erhverve mejeriet.MD indgik 1977 en aftale med FDB om at blive eneleverandør af mælk til denne trediedel af det danske marked.
Den centrale spiller om den økologiske mælk blev FDB (COOP), som januar 1988 sammen med danske supermarkeder kunne annoncere med at have fået den økologiske mælk frem i butikkerne. Optakten hertil havde været en kamp, hvor både økologer, Kløver Mælk og mælkegiganten MD Foods (det senere Arla Foods) sloges om retten til en plads i Brugsens kølediske.
Forudgående var der foregået en kamp, hvor lokale interessenter måtte kæmpe med mejerigiganterne næsten fra hus til hus for at få realiseret et mere og mere udbredt ønske om at kunne producere mælken økologisk.
I dec. 1986 modtog Kløver Mælk en henvendelse fra en række økologiske og biodynamiske bønder, som der blev reageret meget hurtigt på, og de etablerede kontakt med nogle af økologerne og biodynamikerne for at undersøge muligheden for en mælkeaftale. Hvis Kløver Mælk kunne sikre sig en eneaftale med de økologiske avlere, og holde MD udenfor, ville der være fri bane uden om Dan-Mælk-aftalen fra 1978. For Kløver Mælks mejerier ville det betyde, at de for første gang i mange år kunne levere mælk direkte til Brugsen.
Dan-Mælk-aftalen 1978 er en aftale, som omfattede mere end hver femte liter mælk, der sælges i landet, og som forpligtede FDB til at købe al sin konsummælk fra Dan-Mælk, et selskab kontrolleret af Mejeriselskabet Danmark, MD. Alle andre mejerier blev lukket ude.
Aftalerne trådte i kraft i løbet af 1978 i Jylland og i Storkøbenhavn, mens Fyn og Øerne øst for Storebælt foreløbig måtte afvente, at MD med lastbiltransport af mælken fra Jylland udkonkurrerede Fynsk Mælk.
Modvilligt måtte Fynsk Mælk derfor indlede fusionsforhandlinger med MD, som faldt på plads i efteråret 1980. Dermed havde MD skaffet sig en dominerende stilling på de tre største lokalmarkeder for konsummælk, Storkøbenhavn, Århus og Odense.
Dan-Mælk-aftalerne blev først ført fuldt ud i livet i 1982. De betød, at MD nåede op på en markedsandel på konsummarkedet på 40 % mod en andel på 10 % i 1970 (Jørgen Fink, Mælk monopol og myte, AaU 2008).
Dan-Mælk-aftalen forhindrede som anført, at FDB købte råmælken og selv tappede den på kartoner. FDB måtte derfor meddele producenterne, at mælken heller ikke kunne tappes på FDB's eget mejeri, Kongstedlund. Økologer og biodynamikere måtte selv finde et mejeri, som FDB kunne købe mælken fra.
I det tidlige forår 1987 meddelte de to konkurrerende mejeriselskaber i forhold til den økologiske mælk, MD og Kløver Mælk pludseligt, at de ville arbejde sammen om den økologiske mælk.
I løbet af 1987 var hele det danske mejerimarked forvandlet til én stor jagtmark for biodynamikere og økologer, der søgte efter et sted, der ville behandle mælken udenom de store selskaber, MD og Kløver Mælk.
Mejeriselskaberne indkaldte til et møde og spillede ud med et forslag om en aftale, der foreslog en merpris i forhold til almindelig mælk, som var det halve af det, landmændene selv havde forestillet sig. Desuden ville Mejeriselskaberne ikke give landmændene nogen form for medbestemmelse over markedsføringen, blandt andet fordi den økologiske mælk ikke måtte opreklameres som bedre end anden mælk.
Der blev taget kontakt til FDB, og den 1. september 1987 blev der enighed om en aftale, hvor FDB kunne købe mælken fra andre, økologiske leverandører end Dan-Mælk.
FDB havde hermed vist sin leverandør, Dan-Mælk, at man insisterede på at ville have mælken. Samtidig havde FDB også vist, at det kunne lade sig gøre at forhandle sig til aftaler med økologerne. Spørgsmålet var kun, om MD nu var villig til at påtage sig den besværlige opgave. I modsat fald var det demonstreret, at FDB var klar til at købe mælken udenom Dan-Mælk-aftalen.
Mens de store mejeriselskaber forhandlede videre, gik jyderne i gang med at at etablere et helt nyt mejeriselskab, Naturmælk A.m.b.a.
Det nydannede Naturmælk havde nu reelt monopol på økologisk mælk i Jylland, og MD var tvunget til at komme overens med de jyske producenter, hvis de ville forhindre, at Naturmælk kunne handle uden om Dan-Mælk-aftalen i Jylland.
Det nydannede Naturmælk fik travlt. Det blev en prestigesag for jyderne, at de skulle være på markedet før MD startede produktionen 1. februar 1988 på Sjælland.
Den 31. januar 1988, dagen før MDs produktion skulle gå i gang, havde jyderne også sikret sig TV-Avisens tilstedeværelse, da de begyndte tapningen af den første økologiske mælk.
Starten på Thise Mejeri
Samtidigt med etableringen af Naturmælk, Øllingegaard kontaktede i 1987 en lille gruppe på seks økologiske mælkeproducenter fra Thy, Herning og Salling i Nordvestjylland Peter E. Pedersen, ejer af Mejeriet Dybbækdal i Thise for at forhøre sig om mulighederne for at få afsat økologisk mælk til det lille mejeri, hvor der samme år rapporteres om et godt, solidt salg af det lille mejeris Danbo ost, hvor mejeriet har fået tilkendt en ærespræmie. Der er syv medarbejdere på mejeriet i 1987, heriblandt mejeriejeren og ægtefælle.
Det går så godt for mejeriet - muligvis kombineret med henvendelsen fra de økologiske landmænd - at der planlægges efter at få vedtaget en lokalplan for Thise med en 3200 kvm udvidelse af mejeriet, som omtales på et borgermøde, refereret i Skive Folkeblad 29. okt. 1987.
Leverancen af økologisk mælk starter sommeren 1988 fra seks leverandører:
1) et forsøgslandbrug, ejet af familien Just, Ørnhøj,
2) I/S Toftdal,
3) Jens Handrup, Thy,
4) Erling Englyst, Thise,
5) Poul Pedersen, Rørup.
Formanden for og leverandør til det nystartede, økologiske andelsselskab er 6) Erling Larsen, Balling.
Der forhandles i 1988 en aftale på plads om, at Mejeriet Dybbækdal skulle indveje, forarbejde og tappe den økologiske mælk mod betaling. Producentforeningen skulle tage sig af distribution og markedsføring af de økologiske produkter, sødmælk og tykmælk, der a.h.t. at bevare produkternes naturlige udgangspunkt skulle være uhomogeniseret.
Producentforeningen omdannes så til et andelsselskab med navnet Thise Mejeri A.m.b.a., og 30. august 1988 annoncerer "formanden for det landmandsejede mejeri", gårdejer Erling Larsen, at mejeriet den 2. september 1988 er klar til at tappe de første kartoner økomælk med mejeriets navn på. I Skive Folkeblad 30. august 1988 oplyses det desuden, at mejeriets økologiske investeringer af interessenterne er søgt dækket gennem tilskud fra Jordbrugsdirektoratet, hvor der er søgt 1,664 mio. kr., hvoraf der er modtaget 600.000 kr., som dækker de foretagne investeringer med de 40%, som lovgivningen betinger.
Det bliver i første omgang en meget begrænset produktion, idet de store mejeriselskaber har kædeaftaler med butikkerne, som ikke efterspørger økologiske varer på dette tidspunkt. Mejeriets aftale med producenterne er, at mejeriet kan tilbagekøbe den økologiske mælk, som det ikke lykkes at få solgt.
I 1989 lykkes det at få afsat lidt til mindre grossister og distributører, men ikke som økologiske produkter. I stedet sælges der til Mejeriet Dybbækdal, som anvender produktionen til konventionelle produkter, herunder mejeriets osteproduktion. Det resulterer det følgende år, 1990 i, at mejeriets samlede underskud for de første 25 måneder runder 1 mio. kr.
 |
 |
 |
| De for producenter og mejeri vanskelige afsætningsvilkår i starten af den økologiske produktion afspejler sig også i salgsannonceringer, der ikke er overvældende mange, men nødvendige for at få gjort opmærksom på eksistensen af et økologisk alternativ. | ||
Sammen med økomejerierne Grindsted Mejeri og Naturmælk indtræder Thise Mejeri 1990 i et fælles afsætningsselskab, Dansk Naturmælk.
Økonomisk strategisk bliver der hermed mulighed for at få økonomisk tilskud. Men det helt store gennembrud kommer, da Dansk Naturmælk og selskabet Kløvermælk tegner kontrakt med FDB (i dag: COOP) om at levere mælk til kædens butikker under DanMælk-mærket, som indtil da har været forbeholdt MD Foods. Aftalen indebærer, at Thise Mejeri med et slag kan afsætte halvdelen af sin mælk som økologisk - den hidtil største andel i mejeriets historie. Det er et vigtigt gennembrud, og det ligger før den helt store vending med SuperBrugsens økologikampagne midt i 1993.
Det økologiske vendepunkt, markedsudvidelse
I 1992 sælger Peter E. Pedersen Mejeriet Dybbækdal til sin søn Poul J. Pedersen og dennes arbejdskollega på udviklingsmejeriet i Vium Erik Ellebæk (1947-2014).
Samme år udløber DanMælk-aftalen med FDB, og kort efter lukker selskabet Dansk Naturmælk. Efter et par år med relativ stabil afsætning skal det lille mejeri igen på jagt efter nye distributører. Det sker i 1993, hvor Thise Mejeri begynder at levere Danbo-oste til FDB, det år, hvor FDB iværksætter sin omfattende kampagne for økologiske fødevarer. Og det kan givetvis karakteriseres som det økologiske gennembrudsår, også for Thise Mejeri.
For første gang i mejeriets historie kan Thise Mejeri i 1994 afsætte al den indvejede øko-mælk som økologiske mejeriprodukter. Der rapporteres i Skive Folkeblad 8. dec. 1994 om pladsproblemer på mejeriet p. gr. af den stigende efterspørgsel. Det kommer til at betyde, at der nu er 17 leverandører og omkring fire millioner l indvejet mælk 1993-94 med en prognose på stigning det følgende år.
I 1995 indgår Thise Mejeri en fem-årig samhandelssaftale med FDB, som blandt andet har til formål at udvikle et komplet sortiment af økologiske surmælksprodukter.
Samme år underskriver Thise Mejeri en aftale med FDB’s Irma-kæde om salg af økologisk drikkemælk.
Omkring gennembrudsåret 1993 er der sket en næsten tredobling i antallet af interessenter i det økologiske Thise Mejeri, fra 6 til 17.
Mejeriet udvider produktionskapacitet og -områder
I 1996 danner Thise Mejeri og Mejeriet Dybbækdal et fælles produktionsselskab for de to mejerier. Salget af økologiske mejeriprodukter går strygende. F.eks. sendes der dagligt 14.000 liter konsummælk afsted til Irma-kædens butikker. For at følge med efterspørgslen må Thise Mejeri købe mælk fra Grindsted Mejeri i Nordjylland og det nystartede Øllingegaard Mejeri i Nordsjælland. I Daugbjerg Kalkgruber lagres Jens Langkniv-oste, ostenes Rolls Royce, som Poul Pedersen formulerer det til Skive Folkeblad 11. juli 1996.
Mejeriet har nu 39 andelshavere og en årlig indvejning på 9 mio. kg.
I 1997 fusionerer Thise Mejeri med Grindsted Mejeri, som har problemer, indgår samarbejdsaftale med det lille Gedsted Mejeri, som producerer økologiske blåskimmeloste. På opfordring af Irma-direktør Alfred Josefsen udvikler Thise Mejeri i 2001 en fedtfattig mælk med fyldig smag: En jersey skummetmælk med 0,5 %, forløberen for minimælk.
Arla og "katastrofen" E coli 0157
Negativ medieomtale af Arla i 2003 øger interessen for produktionen fra Thise Mejeri. Det følgende år, 2004 vendes denne situation på hovedet, hvor 25 personer i hovedstadsområdet meldes at være blevet syge i tidsrummet september 2003 indtil marts 2004 af den frygtede bakterie E. coli 0157, hvor Thise Mejeri mistænkes for at være kilden.
Regeringen beordrer på anbefaling fra Statens Seruminstitut mejeriet lukket 27. marts.
1. april 2004 kunne Finans meddele, at Thise Mejeri var blevet frifundet for bakteriemistanken, hvilket medførte en forespørgsel til fødevareminister M. Fischer Boel (V).
På forespørgslens s. 3249 om erstatning hedder det, at "Et eventuelt spørgsmål om kompensation skal således behandles efter de almindelige erstatningsretlige principper." Svaret blev afgivet til forespørgeren, økologiens politiske moster, folketingsmedlem, fhv. fødevareminister (S), Ritt Bjerregaard. Svarene fra fødevareministeren 12. maj 2004 til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri afgives og stiles til forespørgeren, Ritt Bjerregaard (S).
Kort refereret siges det i svaret, at nedlukningen skete af hensyn til forbrugernes sikkerhed, idet der var "en begrundet mistanke om, at denne (smittebærende) fødevare var mælk fra Thise Mejeri." Det hedder videre, at selv om der ikke ved de foretagne undersøgelser er gjort fund af bakterien, så har nedlukningen været nødvendig. Afsluttende udtaler fødevareministeren sin anerkendelse af, at "Thise Mejeri i forløbet har løftet sit ansvar på en meget professionel måde og har gennemført alle nødvendige tiltag for at skabe fuld sikkerhed om produktionen."
Det detaljerede forløb og omkostningerne for mejeriets direktør Poul Pedersen, hustruen Winnie Pedersen og familiens børn beskrives fint og indlevende i Merete Just, Mod og mandshjerte, 2015, portrætafsnit med Poul Pedersen, s. 103-137.
Da mejeriet på anbefaling fra direktør Kaare Mølbak fra Fødevarestyrelsen straks 27. marts lukker produktionen ned og iværksætter grundige undersøgelser, så belejres Thise og familien af presse og TV, og den ellers sindige Poul Pedersen får søvnløse nætter.
De mange og grundige laboratorieundersøgelser kan ikke påvise bakterier i Thise mælken og efter 3 uger og et produktionstab på o. 1 million kroner kan mejeriet genåbne. Forholdet til den bedste og mest solide aftager COOP viser sin soliditet i forløbet, og afsætningen af mejeriets produkter forøges efterfølgende.
Den for et økologisk mejeri potentielt ganske ubehagelige affære fik ikke negative konsekvenser, tværtimod.
I 2005 blev der indgået aftale med COOP (tidligere FDB) om at udvide leverancen til samtlige kædens butikker - herunder Fakta. Med denne aftale kunne man for første gang nogen sinde købe Thise-mælk overalt i Danmark.
I slutningen af 2005 er mejeriet oppe på 64 ansatte efter nyansættelser i november på 10 medarbejdere.
Fortsatte udvidelser
I 2006 tog man det første spadestik til opførelsen af et nyt og stort mejerianlæg, og man startede produktionen af Skyr, det klassiske, islandske surmælksprodukt.
I 2007 lukkes Grindsted Mejeri. Thise overtager produktionen af hvidskimmeloste. Thise Mejeri overtager en ejendom med tilhørende ostelager ved Bovbjerg Fyr syd på Thyborøn.
Samme år overtager Thise Mejeri hele ejerskabet af mejeriet i Thise, og Mejeriet Dybbækdal lejer sig ind hos Thise Mejeri. Ejer-/lejerrollerne er hermed helt skiftet om mellem de to mejerier i forhold til Thise Mejeris etablering hos Mejeriet Dybbækdal i 1988.
2008 lanceres Vesterhavsosten. Samme år 1. september indvies det nye, højteknologiske mejerianlæg: En tilbygning på 9.000 kvm., som blandt andet rummer to palleteringsrobotter, fire fuldautomatiske tappelinjer, fem nye ostekar, ny skummesal, ny indvejning, kølelager m.m. Pris: 210 mio. kr.
Med finanskrisen bliver der overskud af mælk. Thise opretter derfor datterselskabet Vechtenaer BV i Holland for at kunne få solgt betydelige mængder overskudsmælk til et hollandsk øko-mejeri og for selv at kunne få startet salget af Thiseprodukter op i Beneluxlandene.
Skyr salget eksploderer 2009-2011.
I 2012 er der stigende salg, men skrantende økonomi, hvor ledergruppen går ned i løn iflg. mejeriets egne oplysninger.
Fra 2012 til 2013 fordobles salget af Skyr, mejeriet har med 80 andelshavere en daglig mælkeleverance på o. 250.000 l mælk. Der er vækst og overskud, og selv om der er andelshavere, der melder sig ud, fordi de kan få mere for deres mælk hos konventionelle mejerier, kommer der nye til, og der sælges masser af skyr og ost og fra 2015 langtidsholdbar mælk til Kina.
I 2015 bliver der med det finurligt dækkende navn Thise & Ko også etableret kødproduktion. Der har siden 2012 været en tilbagegang i andelshavere til 66 i 2015, hvor der dog med de gode resultater er forventninger om ny andelshavere, hvilket også viser sig at kommet til at holde stik.
I en omtale i Skive Folkeblad 9. nov. 2020 af, at Thise Mejeri nu også satser på en produktion af mælk fra soyafri besætninger, hedder det, at det forventes, at "mere end 30 af mejeriets 75 landmænd" i 2021 vil producere soyafrit.
De p.t. 75 interessenter er næsten en fordobling af andelshavere siden 1996, men en tilbagegang fra o. 80 før krisen i 2012.
Ikke blot har Arla fået en jævnbyrdig konkurrent i Thise, men åbenbart også Danish Crown på området for økologisk kød med Thise & Ko.
Mejerierne i Fjends
Mejerier registreret i Æ Fjandbo Arkiv og Danske Mejerier, bd. 3[35]. Med forbehold for gengangere er der her registreret 7 fælles- og andelsmejerier.
Højslev Andelsmejeri, oprettet 1892, ombygget 1914 v. E. V. Lind, 260 leverandører, 1500 køer. Det oprindelige Højslev Andelsmejeri blev 1960 ombygget til den nuværende bygning Viborgvej 235. Så vidt det har været muligt at efterspore, lå det oprindelige Højslev Andelsmejeri, hvor nu Højslev Brugsforening ligger, Viborgvej 214. Det ser ud til, at mejeribestyreren, registreret ved 1901 folketællingen var bosat i Østerris, der er et område mellem Højslev Stations- og Højslev Kirkeby. Dog er Østerris også i folketællingerne en betegnelse for matrikelnumre i Højslev Stationsby, hvor nu Højslev Brugsforening ligger.
|
 |
| Det er umiskendeligt det af E. V. Lind tegnede Højslev Andelsmejeri 1914, der her er luftfotograferet, muligvis omkring flytningen af mejeriet til Viborgvej 235. I så fald skal fotoet dateres ca. 10 år senere end dateringen i Det Kongelige Bibliotek o. 1950. |
Højslev Andelsmejeri, Viborgvej 235, registreret som luftfoto 1955, opført som afløser for Viborgvej 214. Erhvervet af Diana Lys, tilsvarende Hald Andelsmejeri, ved mejeriernes ophør.
Det nye mejeri stod opført 14. jan. 1960 iflg. Skive Folkeblad. Opførelsen var foregående blevet drøftet på et par generalforsamlinger siden 1956. Det Kongelige Biblioteks datering må derfor være forkert. Der er et næsten tilsvarende, tydeligt senere luftfoto, dateret 1967, se neden for.
|
 |
 |
Stoholm Andelsmejeri, oprettet 1886, tilbygning 1905, med 230 leverandører, 1000 køer.
Kjeldbjerg Andelsmejeri, oprettet 1888, 200 med leverandører, 1000 køer.
Sparkær Andelsmejeri, oprettet 1916, 67 leverandører, 350 køer.
Borup Andelsmejeri, oprettet 1886, ombygget v. arkitekt E. V. Lind 1914, 129 leverandører, 911 køer.
Trevad Andelsmejeri, oprettet 1888, 200 leverandører, 1200 køer.[36]
Hald Mejeri, oprettet 1886, 1893 andelsmejeri, 188 leverandører, 1100 køer, Ishuset rummer 80m3 Is.[37]
Hald Mejeri
Mejeriet var fra starten i 1886 et fællesmejeri, etableret af en driftig, lokal iværksætter, Kristen J. Kjær. Men det blev andelsmejerierne og den nyopfundne centrifuge, der gjorde danske mejeriprodukter konkurrencedygtige på eksportmarkederne, og det blev også virkeligheden for mejeriet i Hald.
Omlægningen fra plante- til dyrisk produktion som et resultat af landbrugskrisen fra 1870'erne ses konkret eksemplificeret med det lille Hald Mejeri, der får et produktionsforløb, som tydeligt ses hos de fleste af de øvrige lokale mejerier.
I denne lokale avisartikel fra 1907 er der informationer om Hald Mejeris tidligste historie indtil 1907, som kan suppleres med oplysninger fra 50-års jubilæet, der fejredes 2. juli 1936. Begge artikler findes i Skive Folkeblads arkiv[6].
 |
 |
Tiden herefter, indtil mejeriet nedlægges i 1970, kan så nogenlunde rekonstrueres ud fra løbende meddelelser i dagspressen, især Skive Folkeblad, naturligvis. Samt oplysninger fra lokale med familiemæssig tilknytning til mejeriet eller med lokalhistorisk interesse.
Det er begrænset, hvad der findes af egentligt arkivmateriale til dette lille, lokale mejeri.Arkivmaterialet findes opbevaret i Erhvervsarkivets, nu Rigsarkivets datasamlinger som forhandlingsprotokoller 02. 03. 1893 til 06. 02. 1970, generalforsamlingsprotokoller 23. 12. 1894 til 08. 07. 1970, en medlemsprotokol 1959-60 og love, dateret 1959[7].
Som det fremgår, er der kun arkivmateriale til Hald Andelsmejeri, desværre ikke til tiden 1886-93 som fællesmejeri.
Der er ganske få, brugbare oplysninger om fællesmejeriet i andelsmejeriets forhandlingsprotokol for den første tid, 1893-1917.
Mejerigrundlæggeren
Hald Mejeri blev grundlagt 2. juli 1886 af Kristen Jensen Kjær fra Bøstrup som et privat fællesmejeri, der hurtigt kom med i tidens dominerende mejeriform, idet det 1893 blev opkøbt som andelsmejeri. Men først og fremmest var mejeriet fra start til slut et veldrevet mejeri med præmierede kvalitetsprodukter i en meget konkurrencepræget branche.
|
 |
| Hald Mejeri, som det har set ud efter ombygningen 1911[38], | og mejeribestyrer D. C. Danielsen, om hvem det hedder, at han ”Var paa Ladelund Mælkeriskole 1897”. |
Mejeriet var med ”Rund 25 m høj Skorsten … Ishuset rummer 80 m3 Is”[39].
Når det af Kristen Kjær oprettede mejeri i Hald kaldes et fællesmejeri, dækker udtrykket over, at de tilsluttede landbrug leverede mælken til fællesmejeriet, men at det skete på ejerens, Kristen Kjærs, risiko og regning, hvor andelsmejerierne, som navnet siger, var et i fællesskab og med fælles risiko drevet foretagende.
Det skulle iflg. en af andelsbevægelsens historikere, Claus Bjørn[40] have været et særkende for det nordlige og vestlige Jylland, at fælles- og andelsmejerierne vandt indpas stort set samtidigt i 1880'erne, og det passer jo fint med Kristen Kjærs fællesmejeri i Hald.
Det hedder i Hald Andelsmejeris forhandlingsprotokol om overgangen fra fælles- til andelsmejeri, at ”Den 14de Februar kjøbte beboerne af Ørslevkloster og Lundø sogne tilligemed beboerne af Majgård Degnsgård og Sejstrup Hald Fællesmejeri til Andelsmejeri af Kristen Kjær for 7500 kr. … Kristen Kjær Skovmølle valgtes til formand” for andelsbestyrelsen.
Det er vel, hvad man kunne kalde en glidende overgang for Kristen Kjær fra den mejeridrift, han valgte med den manglende mulighed for at overtage slægtsgården i Bøstrup til etablering på gården Skovmølle med en overgangsposition som formand for det andelsmejeri, han havde ejet og bestyret som fællesmejeri.
Lokalområder tilsluttet Hald Andelsmejeri, andelshavere, interessenter
Det kan ud fra arkivmaterialet fastslås, hvilke lokalområder, der var med fra andelsmejeriets start, nemlig de to sogne, Ørslevkloster og Lundø samt områderne i Højslev Sogn, Majgårde, Degnsgårde og Sejstrup, hvor Kristen Kjær med købet af Skovmølle 1891 havde bosat sig i Majgårde.
Den samtidige forhandlingsprotokol bruger betegnelsen fra ”Fællesmejeri til Andelsmejeri”. Og det fremgår i øvrigt, at Kristen Kjær som sælger og nyvalgt formand for bestyrelsen selv måtte gå i banken og hæfte for lånet til mejerikøbet. Beboerne fra Majgårde, Degnsgårde og Sejstrup var fra områder, der hørte under Højslev Sogn og derfor lige så naturligt kunne være blevet interessenter i Højslev Andelsmejeri, der var startet året før, 1892.
Men med Bent Kjær fra Skovmølle som mejeriets initiativtager, formand for andelsmejeriet og fra 1891 med Skovmølle, der også hører og hørte under Højslev Sogn, har naboerne velsagtens derfor valgt Hald i stedet for Højslev Andelsmejeri. Der er ingen tilgængelige oplysninger om antallet af leverandører til Kristen Kjærs fællesmejeri. Men i andelsmejeriets forhandlingsprotokol er der en ”Fortegnelse over andelshavere 13. maj 1893”, optalt til 128 interessenter. Der er overstregninger over interessentnavne, hvor forklaringen et enkelt sted er, at der er ”solgt”. Af den slags overstregninger er der 15.
Det realistiske skøn vil være, at der 1893 var 128 interessenter i andelsmejeriet. Leverandører til Kristen Kjærs fællesmejeri har formentlig været et tilsvarende antal, da fællesmejeriet blev solgt. Interessenterne kom både fra Ørslevkloster, Lundø og Højslev sogne, herfra dog kun Majgårde, Degnsgårde og Sejstrup fra Højslev, fremgår det af forhandlingsprotokollen 1893, hvor det også fremgår, at der var særordning med betalingen for ”Kjørslen med Bådsgård Mark”.
I avisartiklen fra 1907 fortæller mejeribestyrer D. Danielsen, at interessenterne ”nu er 180 i Antal”, hvilket må karakteriseres som en pæn tilvækst, 52 interessenter på 14 år.
De næste oplysninger om interessenter findes i Medlemsprotokol Hald Andelsmejeri, vedtægtsændring 21 nov. 1959. Her er der i protokollen nummereret 241 interessenter, heriblandt en hel del overstregede. De overstregede findes som gengangere. Hvorfor det er gjort således, er det vanskeligt at gennemskue. Men det må anses for helt overvejende sandsynligt, at der i og omkring 1959 har været 241 interessenter i Hald Andelsmejeri. På et tidspunkt, hvor der to år forinden i formandsberetningen på årets generalforsamling 1957 blev fremført, at der havde været den største mælkemængde i mejeriets tid. Og hvor det her blev anført, at forøgelsen nok især var sket med tilkomst af nye interessenter. Det hedder herom på generalforsamlingen 13. okt. 1956, at der er kommet ”9 nye Medlemmer fra Strandet Mark, Mælkemængden er steget med 400.000 Pund.”
I Ørslevkloster & Ørum Sogne- og Kirkeblad nr. 4 med Peter og Jens Bavnshøjs kommentarer til 1907 artiklen om Hald Mejeri anføres det, at der var ”mere end 200 leverandører til mejeriet” 1950-60, hvilket stort set bekræftes af protokollen. Antallet af interessenter ses helt tydeligt at have varieret over tid med tilkomne og frafald. Samt at have varieret efter lokaliteter.
|
1893
|
1959
|
|
|
Hald
|
33
|
21
|
|
Gl. Hald
|
14
|
|
|
Sdr. Hald
|
4
|
|
|
Vester Hald
|
9
|
|
|
Lundø
|
17
|
17
|
|
Bøstrup
|
21
|
21
|
|
Hejlskov
|
15
|
19
|
|
Lund
|
10
|
21
|
|
Sejstrup
|
6
|
14
|
|
Majgaard
|
4
|
6
|
|
Degnsgaard
|
2
|
4
|
|
Ørum
|
1
|
|
|
Bruddahl
|
2
|
2
|
|
Virksund
|
3
|
|
|
Strandet
|
6
|
|
|
Kloster Mark
|
6
|
|
|
Lærkenborg
|
3
|
1
|
|
Ravnkildegaard
|
1
|
|
|
Baadsgaard
|
1
|
16
|
|
Skovmølle
|
1
|
1
|
|
Ørslev Kloster
|
1
|
1
|
|
Ikke lokaliseret
|
12
|
10
|
|
128
|
198
|
|
Medlemstallet blev opgjort 21. nov. 1959 i anledning af den første vedtægtsændring i mejeriets historie, de oprindelige vedtægter findes ikke i de bevarede arkivalier. Det oprindelige medlemstal er opført i forhandlingsprotokollen 14. febr. 1893.
Besynderligt nok er der i begge fortegnelser et næsten identisk antal ikke lokalitetsanførte medlemmer. Hvis det antages, at disse fordeler sig som de lokalitetsanførte, er der her en glimrende bestemmelse af både lokaliteter og lokalitetsudvikling.
Der er 1959 optalt 198 interessenter i alt, excl. udstregninger. Der er nummerering op til 241. Det kan derfor formodes, at der har været op til 241 andelshavere før optællingen fra 1959.
Det oprindelige antal andelshavere 1893 er optalt til 128 interessenter i alt, også excl. udstregninger, der formodes foretaget ved salg, fraflytning m.v. fra den anførte ejendom. Da mejeriet blev nedlagt i 1970, skete det med en afstemning 9. dec. 1969 om ”sammenslutning med Viborg Egnens Mejeriselskab”, hvor der var 100 ja, 17 nej, 5 blanke. Forud for afstemningen var der i protokollen en opgørelse per 9. jan. 1969, hvor ”antallet af andelshavere i Hald Mejeri er 188”.
Fra en start med 128 interessenter i 1893 over 180 i 1907 med et formodet højdespring til 241 i tiden omkring eller før 1959, 198 i 1959, slutter mejeriet næsten, som det blev præsenteret 1907, med 188 interessenter ved nedlæggelsen 1970.
Skal tallenes klare tale kommenteres, kan man sige, at interessenterne i Hald Andelsmejeri startede i en udpræget blomstringsperiode for de mindre andelsmejerier og leverandørerne hertil, gårdmandsbrugene. Der er så løbede kommet flere interessenter til, indtil 1960’ernes tendens til stordrift medførte mejerinedlæggelser og stordrift inden for området.
Lokalitetsmæssigt kan det bemærkes, at den tidligere hovedgård, Ørslev Kloster sammen med aflæggerne Lærkenborg og Ravnkildegaard samt Baadsgaard og Skovmølle, mejerigrundlæggerens gård, er noteret særskilt uanset lokalitet i fortegnelserne. Samt at Ørslev Kloster ud over tabet af hovedgårdsprædikatet splittes op med 6 interessenter i Kloster Mark.
Desuden at Hald har været den dominerende lokalitet, senere opsplittet i mindre dele, at Bøstrup, Kristen Kjærs fødeby, oprindeligt har været talmæssigt dominerende, fulgt godt op af Hejlskov og Lund, at Lundø har ligget stabilt i medlemstallet, at det oprindelige Baadsgaard er blevet splittet op i 16 interessenter.
Desuden kan det bemærkes, at der i tiden op til 1959 kommer lidt fjernere liggende lokaliteter som Virksund, Strandet og Ørum til.
Søndagshvile problematikken
Det økonomiske udbytte for landmændene i den gunstige mejeriudvikling svækkedes dog betragteligt ved opsplitningen i søndagshvilende og de øvrige syv dage i ugen kørende mejerier. Debatten herom og de økonomiske konsekvenser kan ses eksemplificeret i sogne med markante islæt af "stærke jyder" og Indre Mission[41].
I Viborg området var der 1930 kun 7,6 % søndagshvilende mejerier mod over halvdelen i midt- og vestjyske områder med "stærke jyder" og Indre Mission[42].
I forhandlingsprotokollen for Hald Andelsmejeri 1893-1917 kan man se, at debatten omkring søndagshvile også har været oppe at vende lokalt. Det fremgår af protokollen 28. jan. 1896, at ”Det vedtoges at Mejeriet skal arbejde alle højtidsdage fra 1. juli.” Samme år, 17. marts 1896, fremgår det af forhandlingsprotokollen, at kørsel på alle højtidsdage vedtoges, og at § 25 i vedtægterne sattes ud af kraft. De oprindelige vedtægter er ikke opbevaret i de tilgængelige arkivalier, men det må formodes, at man i 1893 har indsat en bestemmelse i § 25 om mejeridriften på søgne- og helligdage.
Søndagshvile problematikken har således været så presserende, at man har haft en paragraf i de oprindelige vedtægter om ikke at have mælkekørsel på ”højtidsdage”. Denne paragraf sattes blot tre år senere ud af kraft.
Skulle der have været en diskussion af problemet, afspejles det ikke i forhandlingsprotokollen, og helt pragmatisk vedtages det 19. dec. 1912, at Mejeriet holder stille Juledag og Paaskedag, 22. marts 1918, at ”Mejeriet holder stille Paaskedag.” Det er der ikke så meget søndagshvile over, men et formentlig i enighed konfirmeret princip om at respektere de religiøse regler uden at skade økonomien unødvendigt.
Kristen Kjær som mejerimand i herregårdsmejeriernes sidste tid
Herregårdsmejeriernes sidste tid er perioden op til o. sidst i 1880’erne, starten af 1890'erne, hvor fælles- og andelsmejerier helt og aldeles afløste tidligere tiders herregårdsmejerier / hollænderier. Lokalt kan der i Ørslevkloster Sogn, som lokalområdet hed indtil kommunalreformen 1970, være tale om to herregårdsmejerier, som man har kunnet levere mælk til, enten til det lokale Ørslev Kloster eller til Staarupgaard, som har været de nærmest liggende muligheder. Staarupgaard kan konstateres at have eksisteret maj 1893, men er tilsyneladende forsvundet 1894.
Der figurerer ikke andre herregårdsmejerier eller hollænderier i lokalområdet, hvis den her benyttede ” Fortegnelse over Mejerier, 2. Udg., 1894” står til troende. Her er Staarupgaard ikke med i fortegnelsen.
.
Hollænderiet på Krabbesholm, som i 1880’erne måske kunne have været en for Hald mejeri mulighed, ses som motiv på frimærker dateret 1906 og 1908. 1907 var Krabbesholm blevet højskole, og hollænderiet givet nedlagt. Vi ved, at hollænderiet stadig var virksomt 1894.
Marie Jespersen skriver i en artikel i Skivebogen, 1964, s. 88 erindringer om sin tid fra august 1886-87 som stuepige på Krabbesholm, om "Mejeriet ... (der) vendte ud mod fjorden, at kusken og staldkarlen boede her også ... (sammen med) gartneren, mejeristen, mejerielever ..." m. fl. Her bekræftes den almindelige antagelse ikke, at hollænderiet havde en selvstændig bygning, tværtimod ser Krabbesholms hollænderi ud til at være bygget til den eksisterende bindingsværksbygning. Det har velsagtens været i bindingsværksbygningen, der har været beboelse. Hollænderiet har været af en temmelig middelmådig størrelse, der næppe kunne modtage al den mælk fra egnen, som kunne dukke op i løbet af 1880’erne før etableringen af fælles- og andelsmejerier.
Ørslev Kloster herregårdsmejeri indtil o. 1870
Herregårdsmejeriets / hollænderiets placering fremgår af den skitse, som slotsforvalter på Ørslev Kloster, Garry Keyes har lavet efter beretning 1975 fra ejeren 1907-13, Fritz Grotians to sønner, Knud og Valdemar. Iflg. Garry Keyes blev mejeriet på Ørslev Kloster nedlagt under salg og godsslagtning ved ejerne Richter og især svigersønnen Hans Jørgen Ring de Fønss, ejere af klosteret 1828-1874. Nedlæggelsen er sket senest ved Ring de Fønss' salg 1874.
Matrikelkort fra 1796, hvor der givet har været et herregårdsmejeri tilknyttet nordfløjen også. Og velsagtens også nord for den del af ladegården, som har været direkte knyttet til kirke og kloster. Da "hollænderier" før 1800-tallet som regel havde selvstændige bygninger, kan et kvalificeret gæt være, at "hollænderiet" har været en af de små "klatter" t.v. for matrikelbetegnelsen. Hollænderiet har formentlig været placeret på den nuværende parkeringsplads til kirken.
Foto 1903, hvor de to Grotian sønner ses til hest foran nordfløjsbygningen. Det har været tiden, da Fritz Grotian var forvalter. Han var ejer 1907-13. Garry Keyes har fundet fotoet i klosterarkiverne. Det kunne muligvis være taget med vinklen fra det gamle mejeri op til Nørreport. Se GK's skitse. Men mejeriet var her for længst nedlagt, senest 1874.
Lokale herregårdsmejerier
I Nord- og Vestjylland var fælles behandling af mælken før 1880’erne stort set ukendt. Der var i lokalområdet kun få herregårdsmejerier, ingen i Fjends ud over Ørslev Kloster.[43]Der kan næppe herske tvivl om, at de mindre brugs mælk er blevet behandlet på de nærmeste herregårdsmejerier i det omfang, der ikke er brugt i egen husholdning. I en fortegnelse over herregaardsmejerier fra 1894[44] er der i lokalområdet registreret
|
Østergaard pr. Roslev
|
Jungetgaard pr. Roslev
|
Nørgaard pr. Jebjærg
|
|
Eskjær pr. Roslev[45]
|
Bustrup pr. Skive
|
Krabbesholm pr. Skive
|
Der har som den eneste realistiske, lokale mulighed før den her refererede opgørelse over herregårdsmejerier fra 1894 været et herregårdsmejeri, hollænderi på Ørslev Kloster, nordfløjen v. ladegården, som blev nedlagt o. 1870-74.
Det sædvanlige, normale ved oprettelsen af et fællesmejeri var, at bagmanden var en driftig, fagligt kompetent mejerist, som havde blik for de muligheder, der helt klart var til stede i Fjends området.
Kristen Kjær fra Bøstrup blev så den, der slog til og greb muligheden 1886 med fællesmejeriet i Hald. Det er uafklaret, hvorledes man lokalt har kunnet klare sig uden leveringsmuligheden til Ørslev Kloster i perioden 1870-74 indtil 1886, hvor Kristen Kjær startede sit fællesmejeri i Hald.
Mejerisituationen på etableringstidspunktet for Kristen Kjær og overgangen til Hald Andelsmejeri 1893 beskrives fint og samtidigt i den her refererede opgørelse fra 1894, ifølge hvilken der på landsplan fandtes ”… 990 Andelsmejerier (deraf 83 i Sønder-Jylland), 234 Fællesmejerier (deraf 19 i Sønder-Jylland)og 283 Herregaardsmejerier, ialt 1507 Mejerier (deraf 102 i Sønder-Jylland).
|
Fortegnelse over Mejerier, 1894, Danske Mejeristforening
|
||||
|
Mejerier
|
Andelsmejerier
|
Fællesmejerier
|
Herregårdsmejerier
|
|
|
Antal incl. Sønderjylland
|
1507
|
990
|
234
|
283
|
|
Procentandel
|
66
|
15
|
19
|
|
Kun seks år efter opgørelsen i 1888, refereret neden for, er der 1894 en klar dominans af andelsmejerier med en særdeles bemærkelsesværdig vækst i andelen af mejerier, 66 mod 43 % i 1888. Det er lidt bemærkelsesværdigt, at herregårdsmejerierne kunne se ud til at have fået en opblomstring 1888-1894, hvor konkurrencen fra de mindre fælles- og andelsmejerier så nok har været for stærk, kombineret med at vi her også er inde i perioden med "herregårdsslagtninger".
 |
|
I denne formentlig pålidelige optælling fra 1888 var der i Danmark i alt 914 mejerier,
andelsmejerier udgjorde 43%, fællesmejerier 51%, øvrige, bl.a. herregårdsmejerier 6%.
Tendensen i Jylland med overvægt af andelsmejerier blev den for hele landet gældende virkelighed.
|
Mejeristifteren i Hald
Kristen Jensen Kjær[46] er født 9. februar 1856 og opvokset i Bøstrup, hvor han allerede som 23-årig i 1880 folketællingen[47] sammen med broderen er registreret som gårdejere på faderens, Jens Hansen Kjærs gård. I 1890 folketællingen[48] har den ældre bror, Hans Jensen Kjær overtaget gården i Bøstrup, og Kristen Kjær er her registreret som "Mejeriejer" i Hald.
Brødrene Hans og Kristen Kjær overtog slægtsgården siden 1724 i Bøstrup i 1880, da faderen iflg. familien var begyndende dement.
Traditionen på landet var og har været, at den ældste søn skulle have slægtsgården, hvorfor så den ældste, Hans Kjær er blevet eneejer kort tid efter registreringen af de to brødres fælleseje i 1880.
Senest nok 1886 eller 1887 blev selve gården nedrevet og flyttet fra landsbyfællesskabet i Bøstrup ud på de tilhørende marker, oplyser familien. Med den ældre broders overtagelse af gården i Bøstrup har Kristen Kjær stået ved en skillevej. Det fremgår af folketællingsmaterialet og kirkebøger, at i forbindelse med købet af byggegrund til mejeriet i Hald[49], som har matr. 17a og er hus nr. 136 i 1901 folketællingen[50] er Kristen Kjær 5. nov. 1886 nok efterfølgende blevet gift. I kirkebogen beskrives begivenheden således ”Ungkarl, Mejerist Kristen Jensen af Hald … Pige Ane Kirstine Madsen af Hald … (Husholderske)” er blevet ”copulerede”, d.v.s. viede.[51] Ved den første barnedåb, Ejvind Kjær, 16. okt. 1887 er faderen ”Mejerist Kristen Jensen …” med Kjær navnet i en tuborg-klamme.
Det kan heraf sluttes, at Kristen Jensen Kjær efter 1880 folketællingens registrering af ham og broderen Hans Jensen Kjær som ejere på faderens gård i Bøstrup formentlig har taget en uddannelse som mejerist. Iflg. familien skulle det have været på Ladelund Mælkeriskole. Det kunne meget vel have været tilfældet. Forstanderen på Ladelund Landbrugsskole havde etableret undervisning her fra 1880, og fra 1882 var skolen blevet en del af N. J. Fjords forsøgsvirksomhed med centrifugering af mælken, metode til bestemmelse af fedtindholdet i mælken m.v.[52]
Kirkebogens sidst registrerede kirkelige handlinger, før der er at par åbenbart bortkomne sider i kirkebogen, er i Ørslevkloster Sogn 11. dec. 1891, hvor ægteparret Kristen og Ane Kirstine Kjær kan konstateres at have fået trillinger. Forudgående er gården Skovmølle blevet købt i april 1891. Kristen og Kirstine Kjær har en dødsannonce i over to af ægteparrets trillinger 23. marts 1891. Herefter skulle Ane Kirstine Kjær være død, ramt af et kuglelyn oplyser familien.[53]
Efter 29. januar 1892 er der igen registrering i kirkebogen af døde kvinder i Ørslevkloster Sogn. Dødsfaldet må så være sket på Skovmølle i tiden mellem marts 1891 og 29. jan. 1892, hvor der mangler registreringer i kirkebogen.
Gården skovmølle er efter de foreliggende oplysninger købt ganske kort tid efter det annoncerede dødsfald for de to af Kjær familiens hold trillinger, der er født 1888. I Skive Folkeblad hedder det i dødsmeddelelsen 23. marts 1891, at de to drenge ”døde henholdsvis den 17. og 20. Marts 2 Aar gamle”. Familien havde herefter en søn fra 1887 og den overlevende trilling fra 1888, Sejer Kjær.
Det hedder i Skive Folkeblads 50-års jubilæumsartikel 30. juni 1936, at Kristen Kjær "havde lært Mejerifaget". Det kan så formentlig slås fast, at han før 1886 er blevet uddannet mejerist og har fået blik for mejeribrugets muligheder, hvilket førte ham til køb af byggegrund og oprettelse af Hald Mejeri 2. juli 1886[54]. Det er muligvis de økonomiske resultater ved mejeridriften, der har sat ham i stand til at vende tilbage til landbruget med købet af Skovmølle 1. april 1891.[55]
Skovmølle ligger Majgårdsvej 15, medens vindmøllen, som ses på foto fra o. 1905, blev bygget over for Hald Mejeri o. 1896, på Bådsgårdsvej 48a, hvor gården på Lærkenborgvej 6 stadig har markeret tilstedeværelsen af Hald Mølle. Navnet Skovmølle må formodes at stamme fra tiden med vandmølle, der ligger ca. 50 m fra gården, som ligger relativt tæt op til den til mejeri erhvervede grund i Hald.
Kristen J. Kjær er i 1901 folketællingen[56] og i 1906 folketællingen[57] registreret som ejer af denne gård med matr. nr. 3 i Højslev Sogn. Iflg. aktuelle oplysninger om gården er stuehuset opført kort før Kristen Kjærs overtagelse 1891. Og i dette stuehus skulle der 1894-1917 have været indrettet friskole, angiveligt fordi skolevejen til Højslev Kirkeby var for lang. Hvorfor skolen i Hald ikke kunne bruges, forlyder der ikke noget om. Men begrundelsen for oprettelsen af en friskole på Skovmølle har muligvis snarere været udtryk for sympati for grundtvigianske høj- og friskoletanker.[58]
Fra 1893 og frem til 1906 folketællingen får Kristen Kjær 7 børn mere med en ny ægtefælle, Maren Kirstine Poulsen Kjær, som det er umuligt at konstatere kirkelig vielse med i de eksisterende kirkebøger, hvor der mangler oplysninger for især 1892 og 1893. Men det fremgår af 1901 folketællingen, at der er kommet fire børn til fra 1893 indtil 1900. I 1906 folketællingen er det blevet til yderligere tre børn, og nu hedder den tidligere husholderske i folketællingen ”Husmoder Maren Kirstine Poulsen Kjær”[59].
Mølledrift i området omkring Majgårde og Hald
Kristen Kjær blev også indirekte en del af områdets mølledrift med købet af Skovmølle, hvortil der hører en vandmølle[60]. Vandmølledrift har været omfattet af ”mølletvang” indtil 1862, d.v.s. en god og stabil indtjening for ejeren, oprindeligt klostre, senere, efter reformationen 1536, kongen. Vindmøllen, som ses på 1905 fotoet, er iflg. 1901 folketællingen beliggende på matr. 4a, hvor det om ejerskabet i folketællingen hedder ”Møllen Kristjan Nielsen”. Det kunne i folketællingen se ud til, at K. Nielsen og ægtefællen Kirsten Nielsen på møllematriklen har haft to husnumre, 170 og 171. Vindmøllen er nok bygget o. 1896 ved Bådsgårdsvej 48a af A. K. Nielsen, far til rugebilejer Aage Nielsen, der 1967 flyttede møllen for at bygge et garageanlæg.[61] 
Vindmøllen var oprindeligt bygget som en hollændermølle. Da ”hatten” blæste af 1919 blev den erstattet af en klapsejler, som figurerer på nederste foto.
Mejeridrift og mejeribestyrere på Hald Mejeri og Andelsmejeri
Startproduktionen på Hald Mejeri skulle have været ”2000 P(un)d Mælk om Dagen”, der i dårlige perioder kunne falde helt til 800 Pund om Dagen hedder det i 1907 artiklen herom. Umiddelbart efter starten af Hald Mejeri ser man i f. eks. Horsens Folkeblad 22. sept. 1887 Kristen Kjær annoncere med ”Et Parti Ost ønskes til kjøbs”. Formentlig en god indikation på ønske om og vilje til at få gang i mejeridriften.
Og mejeridriften kom åbenbart til at gå så godt, at man på egnen mente, at Kjær da ”vist tjente for mange Penge” ved mejeridriften[62]. Denne opfattelse har nok været medvirkende til, at mejeriet 1893 blev købt som Hald Andelsmejeri, hvor Kristen Kjær som anført solgte sit fællesmejeri for 7500 kr.
Samtidig med overtagelsen af Hald Mejeri som andelsmejeri hedder det i forhandlingsprotokollen for Hald Andelsmejeri, at ”Mandagen den 13de Marts … blev Mejerist Chr. Gravgaard lejet til at bestyre Hald Andelsmejeri fra 1. Juli 1893 … og Kristen Kjær Skovmølle valgtes til formand” for andelsbestyrelsen.
Kristen Kjær beholder formandsposten indtil 26. juli 1896, hvor Kr. Gjeddebæk Baadsgaard bliver formand.
18. jan. 1899 går Kristen Kjær ud af bestyrelsen, broderen Hans Kjær Bøstrup vælges ind og bliver formand. Kristen Kjær fortsatte således nogle år i bestyrelsen for Hald Andelsmejeri efter mejerisalget i 1893, men har herefter, delvist som afgående formand 1896 og endeligt helt ud af bestyrelsen i 1899, koncentreret sig om driften af Skovmølle. Sønnen, den eneste overlevende af trillingerne fra 1888, Sejer Kjær blev 1922 som ejer af Skovmølle indvalgt i bestyrelsen for Hald Andelsmejeri iflg. Skive Folkeblad 13. dec. 1922.
Mejeribestyrer D. C. Danielsen, der efterfulgte C. Gravgaard 1. nov. 1897 som mejeribestyrer, fortæller i 1907-artiklen om de ældste andelsmejerier, at den årlige mælkemængde i dette tiår er vokset fra ”2 Mill. til 5 Mill. P(un)d”, at antallet af leverandører 1907 var 180, herunder ”enkelte store Leverandører som Ørslevkloster, Lerchenborg og Baadsgaard.” Iflg. Skive Folkeblads referat fra generalforsamlinger i Hald Andelsmejeri var der 1919 en årsproduktion af sødmælk på 2,8 mio. pund med samme mængde skummet- og kærnemælk. 1926 var der indvejet 7,7 mio. pund sødmælk, 7,3 mio. pund skummet- og kærnemælk[63].
De oplyste mælkemængder på mejeriet kan suppleres med en formandsoplysning på generalforsamlingen 11. nov. 1957, at ”Mælkemængden havde (dette år) været den største i Mejeriets Tid.” Det har helt tydeligt gået ganske udmærket for mejeriet i 1950’erne.
Kartoffelkogning
Til udnyttelse af overskudsvarmen fra mejeriet, har der tidligt ved mejeriet været kartoffelkogeri, kan man se af forhandlingsprotokollen. Det blev udvidet og flyttet i 1950’erne iflg. Jens og Peter Bavnshøj i deres kommentarer til 1907 artiklen. Der blev her anlagt ”tre nye kartoffelkogere på en stor betonbelagt plads ved siden af mejeribygningerne. De ses på luftfotografi fra 1959, som også viser - fra en anden vinkel - at der her stadig var hestetrukken mælkekørsel og aflæsning af mælkespande .
 |
 |
Ved et eftersyn 18.jan. 1968 blev det pålagt mejeriet, at ”Kartoffelkogning skal foregå mindst 25 m fra mejerivirksomheden.” Det fremgår ikke af forhandlingsprotokollens oplysninger, hvordan og om dette problem blev løst, men det har nok ikke bidraget til at forlænge mejeriets levetid, da man startede drøftelserne omkring sammenlægning til et større mejeriselskab. Det fremgår, at tidligere tiders aflæsningsrampe 1959 er forsvundet og erstattet af to døre, hvor mælkejungerne læsses ind fra den stadig hestetrukne mælkekørsel til mejeriet.
Mælkekørsel
Den lokale mælkekørsel afspejler ganske godt driften på Hald Andelsmejeri. Også variationerne over tid, der giver en god fornemmelse for interessenternes placering i lokalområdet.
Iflg. 50 års-jubilæumsartiklen i Skive Folkeblad 30. juni 1936 var der fra start kun to mælkekuske på mejeriet, fhv. Husmand Peter Kr. Jensen, Ørslevkloster Mark og Niels Peter Bech, Sejstrup. Efterhånden kom der flere til. I 1936 var der iflg. jubilæumsartiklen "18 Mælkekuske, der hvert aar bringer 11-12 Millioner Pund Mælk til Mejeriet".
Oplysningerne i jubilæumsartiklen om kun to mælkekuske ved andelsmejeriets start svarer slet ikke til, hvad der kan konstateres i forhandlingsprotokollen for Hald Andelsmejeri, hvor der fra start må have været mindst 5-7 mælkekuske.
Ved andelsmejeriets start fremgår det af forhandlingsprotokollen, at der oprettedes ”Kontrakter for Mælkekørsel, (1) Hejlskov tur, (2) Bøstrup Lund, (3) Lundø, (4) Hald Majgård Degnsgård og (5) Sejstrup, Sejstrup og Sønder Hald, (6) Smørkjørslen fra Mejeriet til Højslev St.”, 6 nummererede kørsler, herunder særordning med betalingen for ”Kjørslen med Bådsgård Mark”.
Denne mælkekørselsordning, der illustrerer mejeriets geografiske område specificeres nærmere maj 1898, fremgår det af forhandlingsprotokollen. Følgende kørselsordninger anføres her med den betaling, mælkekuskene, med brug af egne, hestetrukne mælkevogne, fik:
1. Hejlskov, 39 kr. mdl.,
2. Bøstrup, 45 kr. mdl.,
3. Lund 30 kr. mdl.,
4. Lundø, 60 kr. mdl.,
5. Hald Majgård, Degnsgård og Sejstrup, 55 kr. mdl.,
6. Sejstrup og Sønder Hald, 42 kr. mdl.
Forskellene i den månedlige betaling er ikke helt gennemskuelige, men har formentlig været begrundet i afstanden til mejeriet.
Om ”Smørkjørselen til Højslev St. eller Skive Banegård” hedder det maj 1898, at ”Undertegnede har paataget sig forannævnte Løn for henholdsvis 3 kroner 20 øre og 4 kroner 70 øre om ugen”. Det skal formentlig forstås som løn til henholdsvis Højslev St. og til Skive Banegård. Til Højslev bliver lønnen så 166,4 til Skive 244,4 kr. årligt. Sammenlagt 410,80 kr. årligt, som kunne forekomme i underkanten i forhold til f. eks Bøstrup, hvor den månedlige betaling på 45 kr. giver 540 kr. årligt.
Men det har muligvis givet mere slitage og større arbejde at køre med mælkespande end kørslen med smør, hvor der vitterligt har været større afstand til både Højslev Station og Skive Banegård.
Der er løbende justeringer af løn og udskiftninger i mælkekørslen, men gennemgående har der været 6-7 mælkekuske med en særskilt smørtransport til Højslev Station og Skive Banegård i andelsmejeriets startperiode.
Der har løbende været ændringer og justeringer i mælkekørselen. Her nogle formodet repræsentative uddrag.
Mælkekørsel 12. april 1919:
Hejlskov, Lund, Sejstrup, Majgaard Søndre og Nordre, Lundø Søndre og Nordre, Hald Kjærland og By, Gl. Hald. + Smørkørselen 65 kr. pr. md. i 3 år.
De øvrige ruter 44-200 kr. pr. md.
Der var her 10 ruter foruden smørkørselen.
13. marts 1926 er der nytilkomne ruter, som giver et ruteantal på 14 foruden smørkørselen. Det er Gl Hald, Baadsgaard samt to ruter i Lund, No. 1 og 2.
21. marts 1929 er der 18 Mælkeruter, der yderligere omfatter Hejlskov Mark og By, Virksund, Gl og Sdr Hald, Baadgaard Mark og Ørslevkloster. Der kommer yderligere ruter til. 31. marts 1933.
Dette antal holder sig til og med 12. april 1947, hvor der angives flg. mælkeruter:
1. Lærkenborg,
2. og 3. Hejlskov,
4. Virksund,
5. Bøstrup,
6. og 7. Gl. og Sdr. Hald,
8. Sejstrup,
9. Hald By,
10. Lundø,
11. og 12. Majgaarde,
13. Hald Kærland,
14. Hald Vestermark,
15. Baadsgaard,
16. og 17. Lund,
18. Kloster Mark.
To nummereringer ved et område betyder to ruter i området.
Ruteantallet holder sig herefter på o. 20, men der er mælkekuske, der har flere ruter.
Der sker en glidende forøgelse i mælkekørslen med den stigende mælkemængde, som konstateres 1957. Det kan ganske nøje følges i forhandlingsprotokollen, hvor der hvert år er kommentarer til og fortegnelser over foretagne licitationer af kørslen.
Her kan der til tiden med mælkekørselens største omfang illustreres med to licitationer i henholdsvis 1956 og 1957.
28. april 1956 licitation over mælkekørslen. Der er intet anført om brug af eget køretøj, om betalingen er pr. år eller pr. md. Der kan ud fra priser og sammenligning m. andre års licitationer dog kun være tale om betaling per md.:
1. Lærkenborg, S. Kudal 240 kr.
2. Hejlskov Vest, B. Kristense, 440 kr.
3. Hejlskov By, Kr. Kølhede, 390 kr.
4. og 5. Virksund og Bøstrup, K. Kølhede + E. Ramsdahl, 790 kr.
6. Gl. Hald, J. Kr. Jensen, 350 kr.
7. Sdr. Hald, Frede Kudal m. fl. 350 kr.
8. Sejstrup, Oskar Jespersen, 480 kr.
9. Hald By, N. Kr. Madsen, 235 kr.
10. og 11. Lundø N og V, L. Smed Petersen, 800 kr.
12 Majgaard Syd, Kr. Laursen, 410 kr.
13. Majgaard Nord, Jens Petersen, 350 kr.
14. og 15. Hald Vest og Hald Kærland, Sigvald Petersen 450 kr.
16. Baadsgaard h., Otto Kjeldsen, 430 kr.
17. og 18. Lund Øst og Vest, E. Ramsdahl + Kr. Kølhede, 790 kr.
19. og 20. Kloster Mark og Strandet Mark, Kr. Kølhede, 470 kr.
Licitation over mælkekørslen 27. april 1957:
1. Lærkenborg, D. Ramsdahl
2. Hejlskov Vest, Børge Christiansen
3. Hejlskov By, Th. Poulsen
4. Virksund, Th. Poulsen
5. Bøstrup, Th. Poulsen
6. Gl. Hald, J. kr. Jensen
7. Sdr. Hald, Knud Pedersen m.fl.
8. Sejstrup, Knud Pedersen m.fl.
9. Hald By, N. Chr. Madsen
10. og 11. Lundø Vest og Nord, P. Smed Pedersen
12. Maigaard Syd, Børge Knudsen m. fl.
13. Maigaard Nord, Knud Pedersen
14. og 15. Hald Vestermark, Hald Kærland, Sigvald Pedersen
16. Baadsgaard Mark, Marinus Pedersen
17. og 18. Lund Øst og Vest, E. Ramsdahl
19. og 20. Kloster Mark, Strandet Mark.
Aflønning fra 230 til 790 kr. per måned.
Antallet af mælkekuske er usikkert, der er kuske, der har flere ruter, men skønsmæssigt har der 1957 været 13-14 mælkekuske, og nok ca. tilsvarende de efterfølgende år.
Dette omfang har formentlig været situationen, da man på en ekstraordinær generalforsamling 17. april 1969 havde en afstemning om mælkeafhentning med lastvogn, der ville koste andelshaverne 325.000 kr. Forslaget blev først vedtaget men senere forkastet med stemmetallet 70 imod, 62 for. Muligvis også fordi der var mælkekuske, der for egen regning og med anden, supplerende kørsel havde anskaffet sig lastvogne til mælkekørselen.
Mejeribestyrere
Fra start var der grundlæggeren Kristen Kjær 1886-93, der ved omlægningen til andelsmejeri 1893 som anført blev afløst af C. Gravgaard 1893-97.
Om andelsmejeriets mejeribestyrer hedder det i forhandlingsprotokollens første indskrivninger, at ”Mandagen den 13de Marts … blev Mejerist Chr. Gravgård lejet til at bestyre Hald Andelsmejeri fra 1. Juli 1893 …”
I Skive Folkeblad 29.09.1970 hedder det i anledning, at mejeriet nedlægges og sælges til ”lysfabrikant fra Sparkjær, Gert Olesen, at mejeriet de første år som privatejet havde ”daværende mejeribestyrer Gravgaard som leder af mælkeproduktionen”. Der er mindre fejl i artiklen, f. eks. at ”mejeriet blev bygget i begyndelsen af 80’erne …”, hvor vi ved, at det var 1886. Men på den anden side er det mejeribestyrer i 1970, Svend Mehlsen, der udtaler sig om mejeriet, som han har bestyret siden 1938. Og han må formodes at have været velorienteret om sine forgængere.
Derfor kan det tænkes, at selv om Kristen Kjær som uddannet mejerist startede Hald Mejeri, så har han muligvis med købet af Skovmølle april 1891 fået behov for en mejeribestyrer i skikkelse af C. Gravgaard inden salget som andelsmejeri 1893?
1901 folketællingen er et af de få steder, hvor der kan indhentes nærmere oplysninger om C. Gravgaard. Han er født 29. okt. 1869 i Thisted Amt. Allerede her må vi forkaste ham som mejeribestyrer hos Kristen Kjær fra 1886, hvor han så kun har været 17 år gammel. Men muligvis siden 1891, hvor han kan have erhvervet sig en mejeristuddannelse.
Der er ingen tvivl om, at det er den ”rigtige” C. Gravgaard, der her 1901 er folketællingsoplysninger om. Han anføres at have 2 døde børn, og det ved vi, han som mejeribestyrer havde, da der i Skive Folkeblad 04. maj 1896 annonceres en 3 mdr. gammel søn, Leon, og igen i Skive Folkeblad 04. sept. 1897 annoncering af en 8 mdr. gammel søn, Leon, der er døde, annonceret af Anine og C. Gravgaard, Hald Mejeri.
Han anføres i folketællingen at være blevet gift 1893, ægtefællen er ved 1901 folketællingen død, og ud over de to døde børn er der en søn fra 1894 og en datter fra 1898.
Hans tid som mejeribestyrer blev ganske kort, han blev afløst af mejerist D. C. Danielsen 1897-1938.
I forhandlingsprotokollen for Hald Andelsmejeri hedder det om ansættelsesforholdet, at der 10. sept. 1896 er aftalt forlænget ansættelse indtil januar 1898 for Mejeribestyrer Chr. Gravgaard. Året efter hedder det 10. august 1897, at der er møde med Bestyreren for at søge en overenskomst, idet han ”som bekjendt for en tid siden har kjøbt Ejendom, og af denne grund ynsker at fraflytte Pladsen til første November … i stedet for til første Januar 1898. Underskrevet af C. Graugaard og bestyrelsen.
26. aug. 1897 hedder det i forhandlingsprotokollen, at der var indkommet 56 ansøgere til Bestyrelsespladsen paa Hald Mejeri, hvoraf der udtages 9.
30. aug. 1897 blev der indkaldt ”3 til Pladsen som Bestyrer" og 10. sept.1897 indgås der ”Aftale mellem Mejerist Daniel Chr. Danielsen og Bestyrelsen. Efterfølgende bliver bestyrelsen 10. okt.1897 enig med ”Gravgaard om at møde på mejeriet ”… for at ordne overtagelsen af Lageret.”
På mødet 9. nov. 1897 er Gravgaard ”ikke tilstede” og der konstateres, at der er medtagne maskiner, der skal repareres. Formanden Kr. Gjeddebæk pålægges at undersøge mulighederne. I en parentes til de medtagne maskiner anføres det i protokollen, at det ”(dog er uden at der kan paalægges Gravgaard noget af særlig Betydning for uforsvarlig Brug)”.
Under alle omstændigheder har der nok mellem bestyrelsen og Gravgaard været talt om maskinerne på en måde, der kunne være medvirkende til Gravgaards manglende deltagelse.
Mælken sendes midlertidigt til Borup og Højslev mejerier.
Der kan næppe herske tvivl om, at der har været problemer i forholdet mellem mejeribestyrer Gravgaard og andelsbestyrelsen for Hald Andelsmejeri. Og dette på trods af, at mejeribestyrer C. Gravgaard 7. maj 1895 i Skive Folkeblad annonceres som den ene af to lokale smørudstillere, der er blevet tildelt præmie, "Sølvpotageskeer" af Viborg Amts Mejeristforening, og at mejeriet 2. sept. 1895 fik højeste karakter ”for udstillet Smør fra 27 Mejerier” iflg. Skive Folkeblad.
C. Gravgaard har været en mejeribestyrer med gode resultater i mejeridriften, men som af bestyrelsen med efterfølgeren for Kristen Kjær som formand kritiseres for mangelfuldt vedligehold af mejeriets maskinpark.
Gravgaard deltager ikke i overdragelsesforretningen til efterfølgeren, Mejerist Daniel Chr. Danielsen, der iflg. forhandlingsprotokollen 10.9.1897 indgår aftale med mejeribestyrelsen om ansættelse som mejeribestyrer. Udeblivelsen fra overdragelsesforretningen kan muligvis tages som udtryk for en ikke alt for god stemning mellem den tidligere mejeribestyrer og mejeribestyrelsen.
I Skive Folkeblad annonceres det 15. jan. 1900 ved C. Gravgaard, at ”Skive Bryggeri og Maltgjøreri, Vestergade Skive … modtager Byg til Maltning”. Ansættelsen ved Skive Bryggeri og Maltgiøreri kan velsagtens have været resultatet af Gravgaards jobskifte 1897.
I 1901 folketællingen er Gravgaard blevet ”forhenværende byggemester med formue”. Det er formentlig en fejlskrivning for ”bryggemester”, hvor han så i løbet af et års tid er blevet forhenværende.
Hans to efterfølgere havde betydeligt længere ansættelsesforhold ved Hald Andelsmejeri, end han fik.
Daniel C. Danielsen blev 1938 efterfulgt af svigersønnen, Svend Mehlsen 1938-1970 som mejeribestyrer. Også Mehlsen fik 1954 tildelt en førstepræmie for sin smørleverance til et aftagerfirma i Århus.
Udvidelser i og justeringer af mejeridriften
Efter formandsskiftet, hvor Kr. Gjeddebæk, Baadsgaard 26. juli ved bestyrelseskonstitueringen bliver valgt som efterfølger for Kristen Kjær, konstateres det i forhandlingsprotokollen 10. aug. 1896, at ” Spildevand har gjort brøndvandet ubrugeligt til afbenyttelse i mejeriet”, og at det skal ”afledes”.
Det kunne se ud til, at mejeriets problemer med kølevandet bliver løst på fordelagtig vis ved en aftale med bestyreren, den senere ejer på Ørslev Kloster, hvorom det i forhandlingprotokollen 13. November 1908 hedder, at ”Proprietær Grotrian erklærer, at han og efterfølgende ejere vil tage imod Mejeriets Spildevand, som det hidtidig har gaaet …” Spildevandet er blevet afsat til varierende priser, men det kunne se ud til, at mejeriet har fået en god løsning, som er blevet videreført med andre aftagere efterfølgende, da Ørslev Kloster kom i driftsmæssige vanskeligheder.
Der kom yderligere forbedringer i mejeridriften 10. juni 1898 med udnævnelse af ”20 kontrolassistenter”.
Uddannelsen af kontrolassistenter startede på Ladelund 1895.[64] Kontrolassistenter var et resultat af en ”ydelseskontrol”, der indførtes på andelsmejerierne fra 1895. De første kontrolassistenter skulle have logi og forplejning på de gårde, de kontrollerede, samtidig med at deres ankomst til kontrollen skulle være hemmelig, så kontrollen kunne afspejle den daglige drift af gårdens besætning. Det kunne nok være svært foreneligt med begge dele på en gang, men det vigtigste var, at kontrolassistenterne skulle måle køernes ydelse, fedtindholdet og - ikke mindst - flødeindholdet, som var særdeles vigtig i smørproduktionen.
Som brugen af kontrolassistenter var en sikring af den fælles bestræbelse på kvalitet og ensartethed i mælkeproduktion og mejeridrift, kan man også konstatere en ganske konsekvent justits over for andelshavere, der brød de fælles regler. I forhandlingsprotokollen 20. februar 1894 for Hald Andelsmejeri, noteres det, at en andelshaver møder op som ”mistænkt for forfalskning af den leverede mælk … (, at han) vedgik at have taget af fløden, … idømtes en Mult af 10 kr. (og) … blev udsat af foreningen.”
I 1950’erne var antallet af kontrolassistenter reduceret til 2.
Den først konstaterbare udvidelse af mejeriet ses i Skive Folkeblad 15. okt. 1898, hvor Kristian Gjeddebæk, Baadsgaard indkaldte skriftlige tilbud på at få opført ”et Ishus ved Hald Andelsmejeri”.
18. jan. 1899 fremgår det af forhandlingsprotokollen, at det vedtages at anskaffe ny fløde pasteuriseringsapparat samt medlemskab af Danske Mejeriers Smørmærkeforening.
11. marts 1901 fremgår det, at der er anskaffet et Kogeapparat til Skummet Mælk + Mælkepumpe og en Smøræltemaskine. 4. juli 1902 er der registreret en Centrifugekugle og en ny Kjærner fra Skive Jernstøberi, henholdsvis til 225 og 450 kr.
Herefter skete der en større udvidelse 1910-11, hvor "Mejeriet (blev) næsten helt ombygget, og der indsattes nye Maskiner", hedder det i jubilæumsartiklen 1936.
Ombygningskarakteristikken kunne dog se ud som noget af en overdrivelse i forhold til det, der kan konstateres i forhandlingsprotokollen fra 5. marts 1910 indtil 30. juli 1910.
Bygningsmæssige ændringer
Det ser ud til, at der først på en ordinær generalforsamling 5. marts 1910 i Hald Forsamlingshus var ”… Forslag … fremme angaaende en Ombygning i Mejeriet, som forkastedes…” 1. juli 1910. Dernæst ”Ifølge Opfordring fra 22 Leverandører afholdt Hald Mejeri ekstra Generalforsamling… 30 Juli 1910 … Forhandling om Udvidelse af Mejeriets Skummelokale, hvilket vedtages med 34 Stemmer mod 16.” Uenigheden fortsætter 20. Marts 1911, hvor der på en ”Ekstra Genereralforsamling er Forslag til Flødeenheder (afregningsmetode) fremme, som forkastedes.” Denne afregningsmetode vedtages herefter på generalforsamling 19. dec. 1911 med 61 Stemmer mod 49, og vedtages igen på Ekstra Generalforsamling 6. januar 1912 med 56 ja, 43 imod.
Her var der igen ”Forhandling om Udvidelse af Mejeriets Skummelokale, som vedtages med 34 Stemmer mod 16.” Hvor stor denne udvidelse har været, er det umuligt at fastslå på det foreliggende grundlag.
Det fremgår af de her benyttede fotografier, at udvidelsen med skummehallen har været en betragtelig udvidelse af det oprindelige Hald Mejeri. Før denne udvidelse har mejeriet været et typisk mindre mejeri, som de så ud 1880-90’erne, naturligvis, eftersom mejeriet er opført 1886. Sammenlignet med andre lokale mejerier fra de her udvalgte områder, ser Hald Mejeri ud til fra start at have været et betydeligt og bygningsmæssigt godt konstrueret mejeri. Især forekommer udvidelsen med skummehallen 1911 at være udtryk for tidens bedre mejeribyggestil, meget lig den, arkitekt E. V. Lind stod for på den tid, skummehallen blev bygget.
Tidsmæssigt inddelt falder mejeriets bygningshistorie således:
- Kristen Kjærs Hald Mejeri.
- Udvidelser indtil 1907?
- Udvidelser med skummehallen 1911.
- Udvidelser og ombygning 1956.
Forløbet kan så nogenlunde illustreres fotografisk.
 |
||
|
Hald Mejeri, som det muligvis så ud, da Kristen Kjær byggede 1886, kan kun illustreres med en meget usikker foto-identifikation.
Mejeriskorstenen ser forkert ud i forhold til de senere, der er runde. Det er næppe sandsynligt, at der mellem 1886 og 1907 er bygget ny mejeriskorsten. Der er intet anført herom i forhandlingsprotokollerne fra 1893.
Herunder Hald Andelsmejeri, som det har set ud 1907, før ombygningen, tilføjelsen af skummehallen, som ses afbildet som Hald Andelsmejeri i Danske Mejerier, bd. 3, s. 501, mejeriet o. 1911 v. ombygning med skummehal iflg. udgivelsen 1917.
|
||
 |
|
|
 |
 |
|
| Hald Andelsmejeri, luftfotografier 1950'erne | ||
Det er meget begrænset, hvad medlemsprotokol og generalforsamlingsreferater kan dokumentere omkring mejeribygningen. Men i løbet af 1910-11 bliver det med et stort flertal vedtaget at bygge den skummehal, som nok har været den væsentligste bygningsudvidelse i mejeriets levetid. Der var her en aflæsningsrampe til mælkespande, som kan identificeres på luftfotoet både 1948 og 1959, men såmænd også på mejeriet, som det fremstod 1907.
Aflæsningsramperne er senere erstattet af transportbånd iflg. lokale oplysninger, men det har så først været i 1960’erne. På generalforsamlingen 13. okt. 1956 blev det konfirmeret, at der skulle være bygningsændringer sammen med en større fornyelse og udskiftning af mejeriets maskiner. Af bygningsændringer kan det på luftfotografiet fra 1959 konstateres, at der er kommet nye kartoffelkogere til, som 1968 blev påbudt flyttet længere væk fra mejeriet. Maskinanskaffelsen var tydeligt omfattende.
De anskaffede maskiner kan som eksempler ses specificeret i Danske Mejerier, bd. 3, s. 501.
Der har formentlig ikke været udskiftning af vægtene, men ”… Forvarmer, Pasteur og Ringkøler fra Fr. Christensen. - 1 Titan og 1 B & W Centrifuge. - Kærneælteren ”Silkeborg”. - Kedel fra Th. Th. Sabroe. - Caroc & Leth Maskine.[65]
 |
 |
 |
 |
| Salmonsens Konversationsleksikon daterer denne smøræltemaskine 1880-1910. | Elektrisk smørkærner 1920’erne, Energimuseet. |
Den anskaffede B & W Centrifuge, kunne have været en centrifuge for håndkraft som illustreret her eller Titan centrifugen som de ligeledes her illustrerede. Her også med eksempler på pasteuriseringsapparat. Den illustrerede smøræltemaskine i en ældre version 1880-1910 og en elektrificeret efterfølger fra 1920’erne.
Den næste, større udvidelse af mejeriet kommer i den periode i 1950’erne, hvor produktion, leverancer og - så nogenlunde - priser var i top. Sept. 1956 udvidede mejeriet nordfløjen og fik en ny smørkærner, to år efter købte mejeriet en ny smørpakkemaskine, meddeles det i Skive Folkeblad 10. nov. 1958. I forbindelse med mejeriets generalforsamling 21. nov. 1958 udtrykte bestyrelsen ønske om yderlige oplysninger om den Smørpakkemaskine, som Skive Folkeblad hævder, der skulle være købt.
Udskiftningen i 1956 af smørkærnemaskine kunne have været fra trækærneren i midten til stålkærneren t.h. Vi ved dog fra Danske Mejerier, bd. 3, s. 501, 1917, at Hald Mejeri før 1917 må have anskaffet ”Kærneælteren Silkeborg”, som ses afbildet neden for. Denne kærner blev berømmet for dens lange holdbarhed, især 1908-modellen.[66]
På generalforsamlingen 13. okt. 1956 hedder det i forbindelse med en konstateret mælkemængde på 400.000 pund, at der er installeret nye maskiner for ca. 80.000 kr., bygningsændringer for ca. 105.000 kr. trods overslag på 84.000 kr.
17. august 1957 vedtog bestyrelsen at anskaffe et ”Vandrensningsanlæg til Mejeriet”, hvor der var et tilbud på 5600 kr.Og endelig besluttede man på generalforsamlingen 8. nov. 1958, at der skulle udarbejdes nye vedtægter, ”da de gamle er stærkt forældede.” De nye vedtægter vedtages 1. dec. 1959 med 16 paragraffer. Godkendes enstemmigt 21. nov. 1959.
Her var det maksimale antal registrerede interessenter 241. Kun et tiår før mejeriet 1970 måtte lukke og slukke.
 |
 |
Mejeriets drift havde betydning for egnens befolkning både som arbejdsplads, men også mejeriudsalget, hvor man kunne købe mejeriprodukterne.
I forhandlingsprotokollen hedder det herom 25. april 1917, at ”Butiksudsalget bortliciteredes til Birgitte Ryde for 90 kr. for ½ år. I 1917-18 protokollen anføres, at der til licitationen hører ”2% af Omsætningen”.
På generalforsamlingen 13. okt. 1956 meddeles det, at der nu kunne ”købes pasteuriseret Sødmælk i Flaske … med Udsalg i Virksund.” Tidligere har man afhentet den mejerifriske mælk i spande. Det fremgår ikke, om flaskesalget også omfattede mejeriudsalget i Hald fra okt. 1956.
Overgang til stordrift, nedlukning, brandtomt
En ny tids vinde kan konstateres omkring det lille, kvalitetsprægede mejeri i løbet af 1960’erne, hvor en lang række mindre mejerier lægges ind under større. På generalforsamlingen, refereret i Skive Folkeblad 14. nov. og 17. dec. 1969 blev det udmeldt, at ”mejeriet sidste aar indvejede 8,2 mill. kg mælk med en fedtprocent paa 4,00”. Men der ville være udsigt til ”udgifter paa omkring 150.000 kr. til kloak- og rensningsanlæg.” Det gav anledning til drøftelse af sammenlægning med Skiveegnens eller Viborgegnens Mejeriselskab.
 |
Man besluttede at gå ind i Viborgegnens med 100 stemmer for, 17 imod. 122 af foreningens 188 daværende medlemmer deltog i generalforsamlingen. Skive Folkeblad har 29. sept. 1970 i anledning af, at Hald Mejeri lukker, talt med mejeribestyrer Svend Mehlsen, der nu går på pension efter at have været ansat siden 1938.
Mehlsen fortæller, at mejeribestyrer D. C. Danielsen det meste af sin tid som mejeribestyrer 1897-193838 havde 4 ansatte til daglig drift.
Ved lukninger er der 2 ansatte foruden Mehlsen, Chr. Pedersen og en vikar. Mejeribygninger blev herefter købt af stearinlysfabrikanten fra Sparkjær, der her etablerer sig som Diana Lys. Og undgik således nedrivning, hvilket naturligvis glædede den afgående mejeribestyrer Mehlsen ved nedlæggelsen.
5. juni 1978 meldes der om brand første gang, med kun mindre skader.
11. sept. samme år nedbrænder hele fabrikken og dermed også det gamle mejeri.
En noget trist og ufortjent afslutning på en god placering i det danske mejerivæsen. Men tendensen mod stordrift fortsatte, Mejeriselskabet Danmark, MD Foods fusionerer 1999 med svenske Arla og bliver til Arla Foods amba., der p.t. har en markedsandel på o. 90% af dansk produceret mælk iflg. egne oplysninger.[67]
De mange små andelsmejerier er blevet en verdenskoncern, andelsejerskabet er afløst af et multinationalt amba, andelsselskab med begrænset ansvar. De mange små andelsmejerier dannede i 1912 De samvirkende danske Mejeriforeningers Fællesorganisation, som i 1972 blev ændret til Danske Mejeriers Fællesorganisation, som igen i 1997 blev ændret til Mejeriforeningen.
Mejeriforeningen har en opgørelse over den aktuelle mejeri produktion. Der anføres i 2019 at have været en årlig mælkeproduktion på 5,61 mia. kg og en eksportindtægt på 21,1 mia. kr.[68] Denne produktion er fordelt på 31 medlemmer af Mejeriforeningen[69], herunder langt den største mejerisammenslutning Arla Foods og 14 mejerier, der ikke er medlemmer af mejeriforeningen[70].
Det har været en rejse fra mange, 1507 små andelsmejerier i 1894 til de ret få, 45 mejerier i dagens Danmark, hvor Arla Foods er størst, en international mejerivirksomhed, der spænder over 21 globale destinationer.[71]
Ørslevkloster-Ørum Sogne- og Kirkeblad, Hald Mejeri af Jens og Peter Bavnshøj
Samtidige aviser
Mundtlige oplysninger fra lokale og familiemæssigt tilknyttede til mejeridriften
Claus Bjørn i Fællesmejerierne - En fase i Dansk Mejeribrugs Udvikling 1860-1890, tidsskriftartikel. Claus Bjørn har udgivet Dansk Mejeribrug 1882-2000, 1982, artiklen er del heraf.
Stat. Medd. 4. Rk, 22 Bd, 5. Hft. (1906) s. 7 ff.
Oeconomisk Journal fra 1757
Livet omkring vind- og vandmøllerne i det gamle Fjends, Fjends Egnshistorisk Forening 2005.
Forskellige historiske mejeritidsskrifter.
Årsrapporter m.v. fra Arla Foods.
Garry Keyes, klosterforvalter på Ørslev Kloster sammen med ægtefællen Janne Fruergaard Keyes. Garry Keyes er middelalderarkæolog og har qua sin stilling på Ørslev Kloster et omfattende kendskab til dets arkiv, akæologi og historie. Oplysninger og fotografisk materiale vedr. hollænderi o. a. godsdrift på Ørslev Kloster.
Birger Schütte, Eskjær, oplysninger om godsets herregårdsmejeri.
Salling Landboforening 1842-1992, Skive.
Almindelig historisk viden fra f. eks. Wikipedia, og - ikke mindst - den fra Aarhus Universitet fortræffelige danmarkshistorien.dk.
Oplysninger om Jebjerg Mejeri: Skive Folkeblad 6. april 1893 annoncering af møde i Jebjerg Forsamlingshus 8. april om love m.v., Skive Folkeblad 23. juni 1893 annoncerer Jebjerg Andelsmejeri om mælkekørsel m.v.
Sundsøre Lokalhistoriske Arkiv, https://arkiv.dk/vis/2737116
Skiveegnens Jul 1982, Sallings herregårdsmejerier, Roslev Andels Mælkeri.
Andelsmejerierne på Mors af Svend Korsgaard, Jul på Mors 1975.
Danske Mejerier, bd. 1-4, v. G. Ellbrecht og H. Appel, Kbh. 1915-1918.[72]
Fortegnelse over Mejerier, 2. Udg., 1894, Danske Mejeristforening, Fortegnelse over … Andels-, Fælles- og Herregaardsmejerier.
Sv. Aage Hansen, Økonomisk vækst i Danmark, bd. I og II, 1972, 1974.
Kontrolforeningen for Vejen og Omegn, af Jens Johansen, Ladelund, Særtryk af Mælkeritidende 1896.
100 År Med Ydelseskontrol 1895-1995, Udgivet af Landsudvalget for Kvæg, april 1995.
Tre Venstremænd, En brevveksling v. Harald Jørgensen, Kbh. 1962
Jul. Schoveling, Tidens Hjul og Tietgen 1857-1897, Kbh. 1929
Noget arkivmateriale:
Hald Andelsmejeri, mejeri, Hald, Skive.1893-1970 (5).
Forhandlingsprotokoller 1893-1970, medlemsprotokol 1959-60. A: 1523 B: 31.121
Koopmanns slagterier har indleveret arkivmateriale til Erhvervsarkivet, det er registrertet i Rigsarkivets beholdninger, intet særskilt for Skive Slagteri. Ud over de her anførte lokaliteter er arkivmaterialet fra Silkeborg Slagteri:
| 1907 | 1978 | A/S J. D. Koopmanns Svineslagteri, Lemvig | ||
| 1890 | J. D. Koopmanns Svineslagteri | |||
| 1890 | J. D. Koopmanns Svineslagteri, Bestyrelsen | |||
| 1890 | J. D. Koopmanns Svineslagteri, Generalforsamlingen | |||
| 1924 | J.D. Koopmanns Svineslagteri | |||
| 1870 | 1940 | Koopmann, Wilhelm August | ||
| 1890 | Koopmanns slagteri i Thisted | |||
En yderligere specifikation af arkivmaterialet fra Koopmann. Leverandørhovedbogen omfattert kun Silkeborg Slagteri:
| 1929 | 1971 | Baconkontrollen | |
| 1925 | 1966 | Bygningstegninger, Silkeborg og Rødding | |
| 1891 | 1895 | Diverse vedr. priser på svin, indenlands og udenlands | |
| 1915 | 1925 | Fortegnelse over unge under 18 år | |
| 1920 | 1950 | Fotos af udrensning af skinker mv. | |
| 1940 | 1960 | Fotos, opskæringer | |
| 1990 | 1997 | Gæstebog | |
| 1965 | 1968 | Kalkulationer | |
| 1890 | 1960 | Leverandørhovedbog | |
| 1960 | 1970 | Præsentationsmappe af Denny. SPecial Cut and boned meat | |
| 1959 | 1968 | Saltningsprotokoller | |
| 1890 | 1960 | Tegning | |
| 1914 | 1948 | Veterinærinspektørens protokol |
Noter og henvisninger
[20] Danske Mejerier, bd. 3, s. 482.
[21] Danske Mejerier, bd. 3, s. 492.
[22] Danske Mejerier, bd. 3, s. 495, 271.
[23] Lem og Jebjerg er i Skivebogen 1974, s. 47-49 nævnt som fællesmejerier fra 1884. Faktuelt kan man i Skive Folkeblad 27. aug. 1884 se, at ”Beboerne omkring Nr. Lem Mejeri bedes afhente … Transportspande … ved Skive Havn ,,,” I Danske Mejerier, bd. 3, s. 474 fremgår det ikke, at der er tale om Brodal Andelsmejeri som afløser for Lem Mejeri som fællesmejeri.
[24][24] Sundsøre Lokalhistoriske Arkiv, https://arkiv.dk/vis/2737116.
[25] Danske Mejerier, bd. 3, s. 483-84. Det er ikke umiddelbart til at afgøre, om den rigtige datering er 1886 eller 1887. En nøje gennemgang af samtidens aviser, både landsdækkende og lokale har ingen referencer til Thise Fællesmejeri i 1886. Men der kan konstateres en bekendtgørelse af 18. nov. 1887, hvor der er "Indleveringssted i Thise hos Fællesmejeriet, i Jebjerg hos Th. Andersen". Thise Fællesmejeri har således eksisteret 18. nov. 1887 og før, men hvor meget før, har det ikke været muligt at finde dokumentation for.
[26] Danske Mejerier, bd. 3, s. 536. Mejeriet er tilsyneladende kun registreret i Skive Byarkiv, fordi det er tegnet af arkitekt E. Lind, se https://arkiv.dk/vis/4374173.
[27] Danske Mejerier, bd. 3, s. 514, Spøttrup Lokalhistorisk Arkiv, https://arkiv.dk/vis/2748765.
[28] I Skivebogen 1974 kaldet ”Grønnerup”.
[29] Er registreret 1928-86 på Sundsøre Lokalarkiv, https://arkiv.dk/vis/2733585.
[30] F. eks. https://arkiv.dk/vis/2753795.
[31] Danske Mejerier, bd. 3, s. 524.
[32] Danske Mejerier, bd. 3, s. 477.
[33] Danske Mejerier, bd. 3, s. 530 og 532, hvor Rødding Andelsmejeri ved Viborg er registreret. Dette mejeri er opført 1911 og tegnet af arkitekt E. V. Lind.
[34] Danske Mejerier, bd. 3, s. 542.
[35] Danske Mejerier, bd. 3, s. 511, 547, 545, 509. Den præcise lokalisering af Højslev Andelsmejeri er forsøgt fastlagt ud fra forskellige slægtshistoriske oplysninger om mejeriet, hvoraf det fremgår af optegnelser om slægtsrelaterede personer, født på mejeriet, tilsyneladende har været bosat Østerris, Højslev, se f. eks. http://knudsen-oemann.dk/onewebmedia/s-h-oemann-smed.pdf. Det fremgår ydermere af 1901 folketællingen, at mejeribestyrer på Højslev Andelsmejeri, Hans Sørensen Oemann er bosat i Østerris. Se https://www.ddd.dda.dk/asp/alle_opl.asp. Østerris har været en stedbetegnelse i Højslev Stationsby. Højslev Andelsmejeri, som arkitekt E. V. Lind 1914 ombyggede, er og var placeret, hvor nu Højslev Brugsforening med parkeringsplads ligger, Viborgvej 214. Det er helt uomtvisteligt det af Lind tegnede mejeri, som er foreviget med et luftfoto fra 1948-52.
[36] Danske Mejerier, bd. 3, s. 555. Vinderup Egnshistoriske Arkiv, https://arkiv.dk/vis/2172691.
[37] Danske Mejerier, bd 3, s. 500.
[38] Det 1911 ombyggede Hald Andelsmejeri kunne i arkitekturen godt være inspireret af de af arkitekt E. V. Lind tegnede mejerier, der netop på denne tid bliver fremtrædende i mejeribyggeriet. Registreringen i Danske Mejerier, bd. 3, s. 500 har ikke Lind som arkitekt. Og der er intet i forhandlingsprotokollen, der antyder involvering af arkitekt. Bygningen som den ses fremtræde på foto i Danske Mejerier må formodes at være Kristen Kjærs mejeri fra 1886, sandsynligvis med tilbygningen fra 1911 placeret som et kryds gennem det oprindelige mejeri. Til sammenligning med Lind arkitekturen Borup Andelsmejeri, Danske Mejerier, bd. 3, s. 471-72.
Hald Andelsmejeri, Danske Mejerier, bd. 3, s. 501 Borup Andelsmejeri, Danske Mejerier, bd. 3, s. 471
| Hald Andelsmejeri, Danske Mejerier, bd. 3, s. 501 | Borup Andelsmejeri, Danske Mejerier, bd. 3, s. 471 |
|
 |
|
|
| 1911 ombygningen kunne godt være inspireret af Linds mejeriarkitektur. Det har været mejeriet, som det blev afbildet 1907, der blev ombygget 1911 - med et lidt mere fremtrædende udspring til aflæsningsrampen og med en for Lind arkitekturen typisk udluftning i tagrygningen. Hvis det sidste foto er Hald Mejeri, er det taget før 1907 fotoet, og der må have været tale om en i forhandlingsprotokollen uregistreret ombygning. I forhold til 1907 er både mejeriet og privatboligen udvidet. |
[39] Danske Mejerier, bd. 3, 1917, s. 500-501.
[40] Se Fællesmejerierne - En fase i Dansk Mejeribrugs Udvikling 1860-1890, https://tidsskrift.dk/bolm/article/download/104675/153540/
[42] Se oversigt Dansk Mejeribrugs Udvikling 1860-1890 neden for.
[43] Claus Bjørn i Fællesmejerierne … ” Behandling af flere landbrugs mælk på et sted var således på det nærmeste ukendt i Vendsyssel før oprettelsen af de første andelsmejerier i 1886”. Claus Bjørn har kun undersøgt forholdene i Vendsyssel. For Fjends området er den ingen undersøgelser af mejeridriften.
[44] Fortegnelse over Mejerier, 2. Udg., 1894, Danske Mejeristforening, Fortegnelse over … Andels-, Fælles- og Herregaardsmejerier.
[45] Eskjær figurerer ikke i den anførte oversigt, men Birger Schütte, Eskjær meddeler på forespørgsel, at der på Eskjær blev oprettet et hollænderi på Eskjær af Chr. Lange, der ejede godset fra 1781, og at det har været i drift indtil o. 1903. Iflg. Birger Schütte blev hollænderiet på Eskjær oprettet med bistand fra ejeren 1792-1804 på Østergaard, Thomas Thomsen.
[46] Alle faktuelle oplysninger om Kristen Kjær og familien er taget Folketællinger 1880, 1890, 1901, 1906 samt mundtlige oplysninger fra efterkommere.
[47] Se https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=55388#55388,11974686. Bemærk, at Kristen Jensen Kjær er søn af Jens Hansen Kjær - som den tids skik er navnet en markering af fornavnet på den, man er søn af.
 |
[48] Se https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=59245#59245,12175265 og https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=59245#59245,12175265
 |
[53] Oplyst af oldebarnet Peter Sejer Kjølhede Kjær.
[54] Hald Mejeri har i 1901 folketællingen matr. nr. 17a, hus. nr. 178, registreret under Ørslevkloster Kommune. Skovmølle har under samme folketælling matr. nr. 3. Den gamle vandmølle hertil ligger på matr. 3a-b, vindmøllen på matr. 3a iflg. Livet omkring vind- og vandmøllerne i det gamle Fjends, s. 28-32 og s. 84-85. Købsdatoen er oplyst af familien, oldebarnet Peter Sejer Kjølhede Kjær.
[55] Købstidspunktet er oplyst af oldebarnet Peter Sejer Kjølhede Kjær.
[58] Se Livet omkring vind- og vandmøllerne i det gamle Fjends, s. 84-85.
[60] Skovmølle, Matr. nr. 3 i Højslev Kommune i 1901 folketællingen, i Livet omkring vind- og vandmøllerne i det gamle Fjends, s. 84-85 betegnet som matr. nr. 3a m. fl., Majgårdvej 15, vandforsyning fra Hald bæk og slugten til Majgård.
[61] Livet omkring vind- og vandmøllerne i det gamle Fjends, s. 28-32.
[62] 1907 artiklen om ”De ældste Andelsmejerier”.
[63] Skive Folkeblad 27. dec. 1919, 10. dec. 1926
[64] Særtryk af Mælkeritidende 1896, Kontrolforeningen for Vejen og Omegn, https://www.landbrugsinfo.dk/-/media/landbrugsinfo/public/5/7/4/kontrolforeningen_vejen_1896.pdf
[65] Caroc & Leth, er jernstøberi og maskinfabrik i Aarhus med produktion af mejeri- og dampmaskiner. Leverancen til Hald Mejeri har muligvis været en smøræltemaskine.
[66] Se Museum Silkeborg, afskrifter af maskinfabrikkens folianter, https://www.museumsilkeborg.dk/bilag-3
[69] Se https://mejeri.dk/branchen/om-mejeribranchen/mejerier-i-dk Mejerier i Danmark
Medlemmer af Mejeriforeningen
1)Arla Foods
2)Asaa Andelsmejeri
3)Barrit Mejeri
4)Bornholms Andelsmejeri
5)Fayrefield Foods A/S
6)Grøndal Mejeri v/Uhrenholt A/S
7)Gundestrup Mejeri og Bryghus
8)Ingstrup Mejeri
9)JBJ Ost
10)Jernved Mejeri
11)Kerry Ingredients
12)Kirkeby Cheese Export A/S
13)Kirkeby & Thrane
14)Lactosan A/S
15)Lindved Mejeri v/BT Ost
16)Løgismose Meyers A/S
17)Mammen Mejerierne A/S
18)MBM, Meginfelag Búnaðarmanna
19)Mille Food A/S
20)NATURMÆLK
21)Nørager Mejeri
22)Nørup Mejeri
23)Ostebørsens Gårdmejeri
24)SøMælk
25)Sønderhaven Gårdmejeri
26)Sonlac A/S
27)Them Andelsmejeri
28)Thise Mejeri
29)Ullerslev Mejeri I/S
30)Vest Mælk ApS
31)Aabybro Mejeri
[70] Se https://mejeri.dk/branchen/om-mejeribranchen/mejerier-i-dk/ikke-medlemmer Mejerier i Danmark, Ikke-medlemmer af Mejeriforeningen
1)Brandbjerg Gårdmejeri
2)Elmegaard Mejeri
3)Enghavegård Osteri
4)Gedsted Mejeri A/S
5)Hansens Flødeis ApS
6)Humlebæk Mikro Mejeri
7)Hårbølle Mejeri og Osteri
8)La Treccia
9)Mejerigaarden A/S
10)Skee Ismejeri ApS
11)Sondrup Gårdmejeri, Øko Ged & Grønt
12)Svaneke Ismejeri ApS
13)Tebstrup Gedeosteri
14)Vebbestrup Flødeis
[71] Se https://www.arla.dk/om-arla/kontakt/arla-i-andre-lande/. Det er overraskende vanskeligt at finde præcise talmæssige oplysninger om Arla på virksomhedens egne hjemmesider.
[72] Hvis formålet med denne undersøgelse havde været at få en oversigt over, med samtidige fotografier, af de af arkitekt E. V. Lind indtil 1918 tegnede mejerier, 342 i alt, så er Danske Mejerier et glimrende værk at tage udgangspunkt i.
Højslev Mejeri. I Skiveegnens stationsbyer v. Tage Ibsen, Skive Museum 2007, hedder det s. 12, "14. januar 1960 kunne Højslev Mejeri tage et helt nyt mejeri på Viborgvej 235 i brug...I 1989 lukkede MD Foods Højslev Mejeri." Denne datering bekræftes af Skive Folkeblad 14. jan. 1960, hvor der er en artikel med overskriften "Det nye mejeri i Højslev tages i brug i formiddag. Det passer ikke kronologisk med Rigsarkivets luftfoto af det nye mejeri, dateret 1955.
I en forespørgsel til Det Kongelige Bibliotek, der står for registreringen af de benytte luftfotografier til bestemmelse af aktiviteterne omkring Højslev Andelsmejeri, var svaret: "Det er meget muligt, der i de tilfælde, du her har fundet er tale om senere nyoptagelser, der bare er blevet ført til protokol under det gamle serienummer (og årstal). Da vi imidlertid ikke har ressourcer til at kontrollere, om der evt. er tale om nyoptagelser ved hvert enkelt serie, der lægges online, har vi truffet en principbeslutning om, at optagelsesåret er det år, der er registret i det oprindelige arkiv." Det er ikke så betryggende for brugen af arkivet som kildemateriale, og har her medført sandsynlighedsskøn, som mere ønskværdigt hellere skulle have været autoritative.
Forespørgselen omhandlede først og fremmest luftfoto af Højslev Mejeri på Viborgvej 235, hvor dateringen 1955 slet ikke korresponderer med virkelighedens kronologi.
R. H. Thompson, Corderoy. Se f. eks. Skive Folkeblad 23. aug. 1889, hvor der orienteres om det engelske selskabs køb af byggegrund ved Jernbanen, om grundens størrelse, arkitekten på slagteriet m.v. Slagteribygningen skal "hvis Vejret tillader det" være "fuldt færdigt, saa det kan begynde sin Virksomhed midt i November Maaned." Start bliver dog først refereret 4. dec. 1889, hvor der er en levende beskrivelse af slagteprocessen med jernlænke om bagben, kniven og skoldekarret.
J. D. Koopmann. Se Kraks Vejviser 1894 - stiftet 2. maj 1887 af Hamborg købmanden J. D. Koopmann og E. H. M. Denny, London, en irsk købmand.
Det er Jørn Beck Christensen, Skive, der har henledt opmærksomheden på det denne slagterikoncerns betydning lokalt.
Det er muligvis den nye markedsplads i Skive, Hans Smidth har som motiv på hans ”Fra et jysk Marked” 1895, hvor en af skitserne også har Skive Mølle (? under alle omstændigheder en mølle) i bagrunden.
A. Axelsen Drejer: Andelssvineslagterierne i Danmark 1887-1962 udgivet af De samvirkende danske andelssvineslagterier (1962) og Erhvervshistorisk Årbog 1965, s. 136ff. og især s. 156ff. (afsnit om Flæskeeksporten og kvalitetstilpasningen). I den offentliggjorte brevveksling mellem Tre Venstremænd er det broderen Frede Bojsen, der brevveksler med de senere henholdsvis konseilpræsident (begge) og statsminister Niels Neergaard og Klaus Berntsen.
 |
 |
| A. la Cour 1841-1906 var landbrugsskoleforstander, har bidraget til landbrugstidsskrifter, Tidsskrift for Landøkonomi m.m. Han var hyppigt benyttet foredragsholder i landbrugs-kredse og beskæftede sig omfattende med landbrugsfaglige spørgsmål. | |
Om mejersker, mejeripersonale og mejeridrift i øvrigt hedder det i artikler fra o. 1840-50'erne:
Om "U d d a n n e l s e af Me j e r s k e r og M e j e r i b ø d kere.
Samtidig med, at man paa saa mange Maader i Aarene efter 1840 bestræbte sig for at vække Interesse for Kvægavlen og bringe den ind i et ret Spor, maatte man selvfølgelig føle Trang til et ordentlig uddannet Personale.
Hidtil havde man saa godt som altid indforskreven baade Mejersker og Mejeribødkere fra Holsten, hvor man jo var langt forude for os paa dette Omraade, ...
I Efteraaret 1843 er der anbragt 3 unge Piger, en i Holsten, en paa Ourupgaard og en paa Aalstrup, og Komiteen tilraader bestemt, at den dygtigste anbringes i Holsten, »da Stiftet derved sikkres bestandig at have Mejersker, der have gjennemgaaet de bedste Skoler i det Land, hvor Smørproduktionen unægtelig staaer højest, en Fordel, vi burde ønske at kunne se udstrakt paa alle vore andre Industrigrene tillige«. ...
Efter Krigen (det må være 1. slesvigske krig 1848-50) opgaves denne Foranstaltning, væsentligst fordi Landhusholdningsselskabet nu anbragte en Del unge Piger her i Stiftet som Mejerskelærlinge, hvilken Foranstaltning det alt 1836 havde paabegyndt. - Med Uddannelse af Mejeribødkere blev det ikke til meget, idet der kun blev antaget 2 (1848—49), men vi vare dog forude for Landhusholdningsselskabet, som først begyndte dermed 1853....
Bøttemejerier, der startede o. 1830 med mælk, der blev siet ned i flade bøtter ser man fortsat indtil o. 1900.
 |
 |
Thise Fællesmejeri 1886 eller 1887? Alle numre af Skive Folkeblad 1886-87 er gennemset. Der er ikke fundet omtale af noget Thise Fællesmejeri / Mejeri i 1886. Det beviser ingen ting - der kan være mangt og meget, der ikke bliver avisomtalt. Der kan også være tale om manglende opmærksomhed i den noget langstrakte gennemlæsning. Der er 1887 fundet en avisomtale, der viser, at 15. nov 1887 eksisterer Thise Fællesmejeri. Rigsarkivet har ikke arkivalier for mejeriet. For Esper Andersen er der afleveret 1939 af fru Marie Nederby Andersen, Skive. Arkivalietid fra: 1892 til 1936. Omfang: 2 pk. Jvf. RAj. nr. A-11. Der er breve 1904-36, og også 1904-36 breve fra uidentificerede brevskrivere, sange, telegrammer m.m. M.a.o. intet af interesse o. Thise Mejeri. På det foreliggende grundlag er det umuligt at afgøre, om Thise Mejeri er grundlagt 1886 eller 1887.
 |
 |
Mejeriforeningen. En simpel optælling på foreningens egen hjemmeside giver 60 produktionssteder. Divergensen kan muligvis skyldes registreringer som det tidligere Thise Mejeri, Mejeriet Dybbækdal A/S, der er medregnet, men hvor der vitterligt kun er et produktionssted, Thise Mejeri.
Skive Folkeblad 25. april 1968 om Thise Mejeris jubilæum. Skive Folkeblad 30. aug. 1988 v. starten som andelsmejeri, 20. juli 1998 ved udvidelsen af mejeriet. Om andelsmejeriet Dybbækdal, se Sundsøre Lokalhistoriske Arkiv.
Poul Johannes Pedersen er søn af den private ejer af Thise Mejeri 1968/69-88, mejeribestyrer og -ejer, P. E. Pedersen. Han er matematisk-fysisk student fra Skive Gymnasium 1974 (Skive Gymnasium, årsskrift 1974, s. 17), mejeriingeniør fra Landbohøjskolen 1981.
P. J. Pedersen er p.t. administrerende direktør for Thise Mejeri amba, 310 ansatte, direktør for Engdal A/S, direktør for Thise Food Ingredients aps, Komplementarselskabet Mejeriet Dybbækdal aps, Mejeriet Dybbækdal P/S. Alt beliggende Sundsørevej 62, Thise Mejeri.
 |
|
| I artiklen omtales "mejeriingeniør Poul Pedersen", mejeriejerens søn, som nu er blevet medarbejder på familiens mejeri. | |
 |
Ved starten som økologisk andelsmejeri var der "seks økologiske landmænd fra Ringkøbing og Viborg amter" bag mejeriet. Ved udvidelsen i 1998 er efterspørgslen efter mejeriets økologiske produkter blevet så stor, at udvidelsen har været helt nødvendig, og mejeriet er her vokset til 45 økologiske leverandører. Aktuelt beskæftiger mejeriet 310 ansatte.
 |
 |
Underkategorier
Historie indledning
Skal ikke medtage under Historie.