Foreningen

Skive og Skiveegnens udvikling siden 1950'erne

“Da Skiveegnen blev moderne”. 

V. tidligere byarkivar Niels Mortensen.
Afholdes 11. april 2024 kl. 19 på Skive Museum.
 
Postkort med datostemplet frimærke, Skive o. 1900
   
 Skive før opførelsen af Skive Banegård  Gl. Skivehus 1965
   
Skivebogen 1996, Skive by fra oldtid til nutid, John Simonsen og Niels Mortensen, s. 5-64.
Samt lidt fotomateriale:
Skive Havn 1935-1957, Boghandler Otto Friis, 
Info om Potten 1847, 1973, 1992 til i dag, 
Byarkivets luftfotografier af Skive.

Folkeuniversitetet

Folkeuniversitets hjemmeside er en guldgrube af kompetent viden.

Folkeuniversitetets lokale bestyrelse.

Hvis der skal søges tilskud til arrangementer o.l., skal men henvende sig til Anette Holbæk på denne e-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

Referat af generalforsamling i Velkomstbygningen ved Spøttrup Slot 11. maj 2023

 
1. Valg af dirigent
Som dirigent foreslog formanden Gunhild Olesen Møller tidligere byarkivar Niels Mortensen, der blev valgt uden modkandidat.
 
2.  Valg af referent
Som referent valgtes kasserer Per T. Mouritsen, Roslev
 
3.  Formanden aflægger beretning om foreningens virksomhed.
Konstituerende møde 9. august 2022. Genvalg til Gunhild Olesen Møller som formand og Birger Gudmandsen blev næstformand. Per Mouritsen blev genvalgt som kasserer.
Jeg vil gå tilbage til sidste års generalforsamling den 24. maj 2022. Den afholdt vi på Skive Musikskole. Leder Anja Brejner Højgaard viste rundt og fortalte om skolen. Der var imponerende mange i gang med musiske aktiviteter selv langt ud på aftenen. Der spændte fra korsang, solistoptræden, danseøvelser og et oldboysjazzorkester, m.m.
Vedtægterne siger at i lige år skal der vælges to medlemmer og i ulige år tre medlemmer til bestyrelsen.
Gunhild Olesen Møller blev genvalgt og Børge Nielsen-Boe blev nyvalgt i 2022. Leo Bisgaard Andersen trådte ud af bestyrelsen
Bestyrelsen består desuden af Birger Gudmandsen, Per Mouritsen og Gudrun Eriksen.
Der var også genvalg til suppleanten Birger Schütte og nyvalg til Chresten Mads Elgaard som blev 1. supp. Revisorerne Torben Andersen og Niels Mortensen blev genvalgt.
Kontingentet blev besluttet skulle være uændret.
Der var desuden indlæg ved museumschef Per Lunde Lauridsen om museets virke.
Johan Nielsen har taget sig af hjemmesiden i en del år og det har han påtaget sig indtil videre, selv om han er udtrådt af bestyrelsen. Foreningen har en fin hjemmeside. Det er helt Johans fortjeneste.
Per Mouritsen tager sig af trykningen og udsendelse af nyhedsbrevene. Der kommer som regel 2-3 nyhedsbreve per år. Per Mouritsen har desuden sørget for at foreningen har anskaffet et CVR- nummer. Det kan være en fordel ved visse ansøgninger
Gudrun Eriksen har sørget for at museet blev låst op ved arrangementer og har haft kontakten omkring den opgave.
Bestyrelsen har afholdt yderligere tre møder i beretningsperioden.  Et møde 11. oktober 2022 og 4.  januar 2023. Desuden et møde den 20. april 2023. Her var vi desværre ikke beslutningsdygtige. Det er vist aldrig sket før. Museumschef Per Lunde Lauridsen har deltaget i vores møder og har beredvilligt stillet sit kontor i Rønbjerg til rådighed. Bestyrelsen har været fint opdateret på museets forhold. Bestyrelsen kommunikerer indbyrdes på e-mail, men især om praktiske ting ved arrangementer.
Foruden ovennævnte har et eller flere bestyrelsesmedlemmerne også deltaget i andre møder.
Gudrun Eriksen og jeg har deltaget i et SAMMUS arr. på Bruunshåb Gamle Papirfabrik i Bruunshåb ved Viborg. Gunhild har desuden deltaget i årsmødet i 2022 i Nyborg. SAMMUS står for sammenslutningen af museumsforeninger i Danmark og er vores overbygning som frivillige i en museumsbestyrelse. Det er interessant at høre hvad museumsbestyrelserne går og laver andre steder.
Vores forening er medlem af Kulturelt Samråd i Skive. Jeg har deltaget i et repræsentantskabsmøde her for nylig den 25. april.
Vedrørende økonomien bærer året 2022 præg af at der har været mange aktiviteter.  Det kommer kasserer Per Mouritsen ind på senere i aften. År 2022 udviser et underskud på kr. 7.925, 41. Sidste regnskabsår 2021 udviste et overskud af tilnærmelsesvis samme størrelse.
Jeg vil komme mere ind på vores arrangementer i år 2022 eftersom de indgår i vores regnskab. Vi har nok alle næsten glemt at der også var Corona-restriktioner i januar 2022.
I år 2022 har foreningen afholdt to foredrag på museet og begge har været i fællesskab med Historisk Samfund, inspireret af et emne, der har været en del oppe i tiden. Nemlig forholdene for tvangsfjernede børn og andre der med datidens øjne afveg fra det normale.
Den 7. marts 2022 var der et foredrag ved tidligere lærer og dengang leder af Spøttrup Lokalhistoriske Arkiv Ib Svenningsen. Det foredrag var med et meget personligt engagement, eftersom hans mor var vokset op på Livø. Hans bedstefar havde været tjenestemand og der blev vist en del personlige familiebilleder. Livø blev oprettet af overlæge Christian Keller i 1911. Der deltog godt 20 i dette møde.
Den 7. april 2022 var emnet ”Pigerne på Sprogø” ved cand.mag. Historiker Carsten Egø Nielsen fra Slagelse. Det var et af Carsten Egø Nielsens sidste foredrag eftersom han blev alvorligt syg kort efter.
Overlæge Christian Keller oprettede i 1923 internatet på Sprogø for åndssvage, seksuelt løsagtige kvinder. Institutionen eksisterede frem til år 1961. I foredraget hørte vi om enkeltskæbner og dagligdagen. Pigerne deltog i rengøring, madlavning, pasning af haven og landbruget. Der var sykurser og filmforestillinger. Bortset fra en enkelt mandlig funktionær var mænd forment adgang til øen. En postbåd opretholdt adgangen til omverdenen.
Foruden Historisk Samfund og var også Skive Folkeuniversitet medarrangør. Der deltog omkring 33 i dette foredrag. 
Den 13. oktober havde foreningen i fællesskab med Historisk Samfund et foredrag om kalkmalerierne i Vor Frue Kirke i Skive. Sognepræst Mads Callesen fortalte om billederne og de mange finurligheder og deres ordning efter rang begyndende med lokale helgener længst fra altret og med stigende rang op mod altret. Alle sidder i blomsterkalke og det er meget imponerende. Egentlig var det et arrangement vi havde talt om i nogen tid, så det var ret tilfældigt at vores besøg blev planlagt til at falde sammen med kalkmaleriernes 500 års jubilæum. Vi hørte desuden historien om de to kirker, hvoraf Den Hvide, Vor Frue, egentlig var dømt til nedrivning for godt og vel 100 år siden, men det satte ministeriet sig heldigvis imod, da det blev klart hvilke sjældne kulturværdier den indeholdt.
Det var meningen at der skulle have været et foredrag med forfatteren til romanerne ”Kirstine og Priorinden” Lars Novrup Frederiksen den 22. november på Havnevej. Der skete så desværre det at forfatteren blev syg og mistede stemmen efter at vi havde annonceret. Så foredraget glippede. Vores bestyrelsesmedlem Birger Gudmandsen kontaktede så AOF-Skive og spurgte om vi kunne afholde foredraget i deres lokaler eftersom Museet på Havnevej var blevet vinterlukket. Foredraget blev aftalt til den 12. januar 2023. Det blev en helt forrygende aften og der deltog vel 120 personer eller flere, men alle blev bænket og fik kaffe. Aftalen var at AOF sørgede for lokaler, kaffe og betaling af forfatteren, så det kunne de godt være tjent med. Den store lokale interesse for romanerne skyldes at handlingen er henlagt til lokaliteten Stubber Kloster, hvor der i dag kun er en lille rest af det fordums meget store kompleks, hvor der har været kloster i 400 år. Det var et spændende foredrag og forfatteren oplyste at han skriver på en fortsættelse af de to romaner.
Fredag den 29. april 2022 oprandt den store dag, hvor der var åbning af den nyrenoverede palæbygning Gammel Skivehus og det nye Big Blue-haveanlæg. Hotel Skivehus havde inviteret på kaffe og kage til de første 200 gæster. Jeg tror nu at der var en hel del flere. Alt foregik i strålende sol. Åbningstalen holdt borgmester Peder Christian Kirkegaard. Stedet er Skives historiske vugge og kendt i mange hundrede år som byens centrum ved åen og stedet hvor vejene mødtes. Arkæolog Turi Thomsen fortalte om udgravningerne. Formand for Historisk Samfund Johan Nielsen havde været i arkivalierne og fundet relevante årstal frem til belysning af historien.
15. oktober åbnede museet udstillingen Hvem er vi? Hvem var vi? På Havnevej. Mange benyttede lejligheden til at se udstillingen. Personlig synes jeg at det er en meget flot udstilling.
Lokalhistorisk Arkiv er flyttet ind på Gammel Skivehus. Det giver så mere plads på Havnevej. Selve åbningen blev markeret på Arkivernes Dag lørdag den 12. november 2022. Det var et flot arrangement med stor interesse for at se de nyrestaurerede lokaler. Det bliver byarkivar Kristian Buhl Thomsens nye arbejdsplads.
I efteråret 2022 sendte vi sammen med Historisk Samfund en henvendelse til Skive Kommune om at vi syntes at det var ærgerligt at nedrive ejendommen Resenvej nr. 1 i Skive. Senere gav kommunen dog nedrivningstilladelse.
Den 20. marts 2023 havde Museum Salling og bestyrelsen inviteret alle støtteforeninger til et møde på Museet på Fur. Vi deltog alle fra vores bestyrelse + vores suppleanter. Museets nye foreningsprogram blev præsenteret. Det består af et koncept for samarbejde og forventningsafstemning mellem foreningerne og Museum Salling. Der er ti støtteforeninger i alt. Fællesmødet bliver fulgt op af separate møder med alle ti støtteforeninger. Den 24. maj skal vi til møde om konceptet for samarbejde. Desuden er det i støbeskeen, at der kan stilles en fælles hjemmeside til rådighed, som de interesserede foreninger kan benytte.
Fremtiden.
Vi modtager også gerne forslag fra jer medlemmer til arrangementer og besøg.
Det forventes at der bliver et besøg på Thise Mejeri og Marienlyst, samt en tur til nogle herregårde i Salling. Vi sysler også lidt med et foredrag om kartoffeltyskerne.
Slutteligt vil jeg sige tak til Museum Salling for den gode service vi får som støtteforening og især tak til ledelsen og de medarbejdere der servicerer os med nyhedsbreve, mv. Vi er også glade for ordningen med adgangskort for vore medlemmer til udstillingerne.
Tak til medlemmerne for at I støtter op om vores arrangementer og gentegner jer som medlemmer. Tak til Skive Folkeblad og Midt på Ugen.
Til sidst vil jeg sige tak til bestyrelsen for jeres villighed til at påtage jer opgaver og jeres mange ideer til arrangementer. Det er ikke dem alle der bliver til noget. Tak for samværet og hyggelige møder. Det har været en fornøjelse at samarbejde med jer alle.
Lad os håbe det bedste for fremtiden.
Tak fordi I lyttede
Gunhild Olesen Møller.
 
4.   Orientering om Skive Museums virksomhed.
Museumschef Per Lunde Lauridsen gav en udførlig gennemgang af Skive Museums virksomhed, herunder de planer der er for stedet, hvor generalforsamlingen afholdtes: Spøttrup Borg.
 
5.   Kassereren fremlægger det reviderede regnskab.
Kasserer Per T. Mouritsen fremlagde det reviderede regnskab, der udviste et underskud på kr. 7.925,41 og sluttede med et bankindestående på kr. 17.598,90.
Efter besvarelse af det enkelt spørgsmål fra forsamlingen, godkendtes det fremlagte regnskab af forsamlingen.
 
6.  Fastsættelse af kontingent herunder drøftelse af budget.
Kassereren oplyste, at man ikke lavede et decideret budget, men brugte det tidligere års regnskab som budget.
Herefter stillede formanden forslag om, at man på grund af underskuddet, hævede kontingentet for 2024 til at være: For enlige: fra 150 kroner til 200 kroner. For husstande: fra 200 kroner til 250 kroner og for firmaer og institutioner: fra 250 kroner til 300 kroner.
Dette forslag blev uden debat vedtaget af forsamlingen.
 
7.   Indkomne forslag fra medlemmerne
Da der ikke var indkommet forslag fra medlemmerne, udgik dette punkt af dagsordenen.
 
8.   Valg af bestyrelse og suppleanter
På valg til bestyrelsen var – efter tur: Birger Gudmandsen, Skive, Per Mouritsen, Roslev og Gudrun Eriksen, Fur. Disse blev alle genvalgt. På valg som suppleanter var Chresten Mads Elgaard, Kjærgaardsholm som 1. suppleant og Birger Schütte som 2. suppleant. Disse blev også genvalgt.
 
9.   Valg af revisorer
På valg revisorerne Torben Andersen og Niels Mortensen, der begge blev genvalgt uden modkandidater.
 
10.  Eventuelt 
 
Roslev, den 16. maj 2023 
 
Per T. Mouritsen
Referent
 
Skive, den   14 /10 2023
 
Niels Mortensen
Dirigent
 
 
 
 

Kartoffeltyskerne

Foredrag på Skive Museum Havnevej 17. den 25. januar kl. 19.00

 
Arr: Skive Kulturhistoriske Museumsforening og Skive Folkeuniversitet
Der opkræves entre: Kr. 60 for medl. og kr. 80 for ikke medl. Medbring gerne aftalte penge.
 
Kartoffeltyskerne på heden. Historie og livsbetingelser.
 
Cand. Mag. Marianne Gjørtz Hougaard fra afd. Blicheregnens, Silkeborg Museum fortæller om kartoffeltyskere – 965 personer - der indvandrede fra Pfalz og Hessen omkring år 1760. De blev lokket hertil med løfter om, at de ville få en gård med jord, husdyr og udstyr, penge, skattefrihed i 20 år og fritagelse for militærtjeneste. De skulle opdyrke heden og fik øgenavnet kartoffeltyskere, fordi de dyrkede kartofler, som de solgte på torvet i bl.a. Viborg, men holdt de fine løfter? Det må man svare nej til. Mange rejste hjem igen, men en del blev trods alt og blev efterhånden integreret i den danske befolkning.

Mange har nok her i efteråret 2023 set filmen ”Bastarden” med Mads Mikkelsen. Filmen har været en publikumssucces og senere vundet flere priser. Nogle af personerne har ganske rigtigt levet, men haft andre skæbner end det fremgår af filmen. Andre karakterer, som den skønne Barbara, er fiktive skæbner. Filmen beskriver dog ret godt livsvilkårene og den barske natur på heden. Den virkelige historie om hedens kolonialister vil aftenens foredragsholder sætte os ind i. Mange har i deres slægtstavler aner som kom hertil som kolonister og stadig bærer deres indvandreraners tyske navne. 

 

 

Evaluering af foredrag om Kartoffeltyskerne den 25. januar 2024.
Sted Skive Museum. Havnevej.
Arr. Skive Folkeuniversitet og Skive Kulturhistoriske Museumsforening.
 
Det var et rigtig godt og informativt foredrag, garneret med billeder. Foredragsholderen var virkelig godt forberedt og inde i stoffet. Dette foredrag kan varmt anbefales.
Der deltog 42 i foredraget. Flere oplyste at de var af kartoffeltyskerfamilie
 
Cand.mag. Marianne Gjørtz Hougaard, afdelingsleder på Blicheregnens Museum, en afdeling af Museum Silkeborg fortalte om kartoffeltyskere.
965 personer- der indvandrede fra Pfalz og Hessen omkring år 1760. De blev lokket hertil med gyldne løfter om, at de ville få en gård med jord, husdyr og udstyr, penge, skattefrihed i 20 år og fritagelse for militærtjeneste.
Virkeligheden var dog meget anderledes og ingen i embedsværket havde forberedt deres komme, så det var kummerlige forhold de blev budt ved ankomsten. Lokalbefolkningen så skævt til indvandrerne og med misundelse. Mange indvandrere rejste hjem igen. Nogle tog turen til Rusland og der blev til de senere kaldt volgatyskere, en befolkningsgruppe som desværre blev udrenset under Stalins forfølgelser, så der er sporene efter dem nærmest forsvundet. Kun sporadiske bygningsskikke kan stadig spores.
Der gik for mange indvandrere flere generationer før de blev integreret i den danske befolkning.
De giftede sig i stor udstrækning med andre indvandrere og talte tysk. Der blev prædiket på tysk i Frederiks Kirke til langt op i tiden. De slesvigske krige gjorde dog det tyske sprog upopulært. Indvandrerne havde det svært med det danske sprog, men lærte sig sproget ved at læse i aviser, så det var ikke den lokale dialekt, de tog til sig, men et sprog nærmere det rigsdanske.
Den sandede jord var velegnet til kartofler, men det var et meget slidsomt arbejde at opdyrke jorden. Inden hedeopdyrkerne var nået dertil havde de forsøgt sig med kornafgrøder. Kun en meget lille del af alheden er bevaret i dag.
Kongenshus mindepark er fredet og rummer en samling af sten sat som minde over nogle af hedeopdyrkerne. Bl.a. også en sten for kaptajn Ludvig von Kahlen, der er hovedkarakteren i den prisbelønnede film ”Bastarden” med skuespiller Mads Mikkelsen. Filmen er ikke historisk korrekt, men flere af karaktererne har levet. Filmen har fornyet interessen for kartoffeltyskerne, men ikke alle med de kendte kartoffeltyskernavne har noget med disse indvandrere at gøre, men er indvandret på anden vis.
 
Fmd. Skive kulturhistoriske Museumsforening
Gunhild Olesen Møller

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kartoffeltyskerne

Opdyrkningen af den jyske hede mellem Viborg og Karup Hans Smidth malede ca. 1000 billeder, og en stor del af dem havde tilknytning til heden og hedens landskab. Her er motivet kartoffeltyskere i Viborg 1880'erne. Andre Hans Smidth motiver: Fra alheden ved Karup, m. fl.
Ud over maleren Hans Smidth er emnet også undersøgt af Jeppe Aakjær i en af hans mange lokalhistoriske undersøgelser.
Aakjær portrætterer de indvandrede tyskere, der havde til opgave at dyrke alheden, dog ikke så venligt som det ellers ses hos flere andre forfattere om emnet.
ifølge Aakjær var det ikke erfarne hedeopdyrkere, der ankom, men vinbønder og folk med forstand på kastanjetræer. Og iflg. Aakjær var de første år på Alheden præget af store alkoholproblemer blandt de importerede tyskere. Andre kilder beretter, at de vindrikkende tyskere efterhånden også fik lært at drikke brændevin - ligesom de danske naboer.

De tyske jordbrugere og håndværkere kom fra Rhin- og Main-egnene, især Pfalz, Darmstadt og Württemberg, i årene 1759-1761, indkaldt af Fredrik 5., d.v.s. af hans regering (overhofmarskal A.G. Moltke og udenrigsminister J.H.E. Bernstorff).

Den danske hvervekampagne fra maj 1759 startede med at indrykke annoncer i lokale aviser i det tyske område, hvor der lovedes guld og grønne skove, nærmere bestemt permanent tiendefrihed, skatte- og afgiftsfrihed i tyve år, ægtfrihed, rejsepenge samt foder og sædekorn de første år.

J.F. Moritz, der var den danske regerings udvandringsformidler lykkedes i løbet af 1759-60 i så høj grad med sin hvervekampagne, at ca. 275 tyske familier drog af sted til Jylland.

Kartoffeltyskerne bærer kun til en vis grad deres navn med rette. Det var næppe dem, der indførte kartoflen til Danmark, men en anden indvandrergruppe, nemlig huguenotterne i Fredericia.

Men takket være kartoflen, indført af huguenotterne kunne de overleve på de jyske heder, samtidig med at de via kartoffel-epitetet fik ry for nok at være anderledes, herunder også stræbsomme.

I filmen Bastarden, der bygger på Ida Jessens historisk fint researchede roman, Kaptajnen og Ann Barbara, portrætteres kartoffeltyskerne - om ikke historisk korrekt, så dog med et fint perspektiv til Alhedens opdyrkning.

Hans Smidth 1839-1917 Vestjydsk Hedelandskab
        Viborg Netavis 7. 11. 2016 
Selvom man kendte til kartoffeldyrkning i Pfalz i 1700-tallet, er det næppe kartoffeltyskerne på Alheden, der har indført kartoffeldyrkningen. Men at Alheden var egnet til dyrkningen er uomtvisteligt.
Hedebøndernes liv var slidsomt, og mange fik ikke mere ud af arbejdet med den sandede jord, end hvad der var nødvendigt til livets opretholdelse. Alligevel blev folk boende i generationer. På billede fra 1911 ses Daniel Krath og hans hustru i færd med pløjningen. De var efterkommere af de tyske kolonister, der i midten af 1700-tallet bosatte sig på Alhede. Hedeselskabet. 

Kildemateriale

Karup Egnsarkiv, Kartoffeltyskerarkiv.

Litteratur

Andersen, Valdemar 1963: Vorbasse - et hedesogns historie. Kolding: Konrad Jørgensens Forlag.

Andersen, Valdemar 1975: Fra Alheden - lyng-landbrug-plantager. Herning: Poul Kristensens Forlag 1975.

Andersen, Valdemar1970: Den jyske hedekolonisation, Universitetsforlageti Århus, Jysk Selskab for Historie 24, anmeldt af Fr. Skrubbeltrang.

Blicher, Niels 1978: Topographie over Vium Præstekald af Niels Blicher 1795. Udg. Af Blicher-Selskabet ved Ella Jensen. Herning: Poul Kristensens Forlag.

Blicher, Steen Steensen 1839: Viborg Amts Beskrivelse. København.

Blomstedt, Yrjo 1965: Den fmlåndska sjålvståndighetsrorelsen på 1780-talet - ideologi eller politisk spekulation, in: Historisk Tidskrift for Finland vol. 50.

Christensen, Olav 1998: En nasjonal identitet tar form, in: Øystein Sørensen (red.): Jakten på det norske. Perspektiver på utviklingen av en norsk nasjonal identitet på 1800-tallet. Oslo: Ad Notam Gyldendal.

Dalgas, Johan Markus 1797: De Reformertes Etablissement i Fredericia. København. Danmarks og Norges oekonomiske Magazin bd. 6 1762. København. Danmarks og Norges oekonomiske Magazin bd. 8 1764. København.

de Hoffman, Hans 1780: Samtale angaaende Hedernes Dyrkning og Forbedring i Jylland, som et Anhang til Hr. Conferentzraad og Amtmand Fleischers Agerdyrknings Cathecismus. Odense. Dombernovski, Lotte 1975: »Slagsmaal ere nu om Stunder langt mere sjældne«. Odense: Odense Universitetsforlag.

Engman, Max 1995: Petersburgska vågar. Helsingfors: Schildts. Engman, Max 2000: Lejonet och Dubbelornen. Finlands imperiella decennier 1830-1890. Stockholm: Atlantis.

Feldbæk, Ole 1984: Kærlighed til fædrelandet, in: Fortid og Nutid bd. 31, hefte 1.

Henningsen, Peter 1995: Hedens hemmeligheder. Livsvilkår i Vestjylland 1750-1900. Grindsted: Overgaard.

Jarrick, Arne 2000: Vad representerar mentalitetshistorien?, in: Johan R. Norberg (red.): Studier i idrott, historia och samhålle. Tillågnade professor Jan Lindroth på hans 60-årsdag 23. februar 2000. Stockholm: HLS Forlag.

Kayser Nielsen, Niels 2000: Huguenotter og kartoffeltyskere. Træk af kartoflens kulturhistorie, in: Fortid og Nutid 2000: 4.

Kristensen, Laust 2000: Skjoldbjerg. Kartoffeltyskere og hedekolonisering, in: Fra Ribe Amt 2000. Lunden, Kåre 1992: Norsk grålysing. Norsk nasjonalisme 1770-1814 på allmenn bakgrunn. Oslo: Det norske samlaget.

Nordin, Johan 2000: Nation och tradition hos Gustav III. Kommentar till Henrika Tandefelt, in: Historisk Tidskrift 2000: 4. Tema Sverige-Finland.

Skjold Petersen, Karsten 2001: Den danske hærs hvervning af soldater i slutningen af 1700-tallet, in: Fortid og Nutid 2001: 3. Skrubbeltrang, Fridlev 1966: Det indvundne Danmark. København: Nordisk Forlag.

Warring, Anette 2001: Historie og erindring i dansk historiekultur, in: John T. Lauridsen (red.): Magasin fra Det Kongelige Bibliotek. Særnummer 2001: Historien i samfundet.

Wilse, J. N. 1767: Fuldstændig Beskrivelse af Stapelstaden Fredericia. København. Osterberg, Eva 1994: Från våldssamhalle til stoldsamhålle, in: Anders Bjornsson (red.): Vad våldet har skapat. Om brott och straff i svensk och europeisk historia. Stockholm: Carlsson.

Aakjær, Jeppe 1919: Hedens Peublering eller: Af den gamle Amtmands Papirer, in: Samlede Værker bd. 5 - Af min Hjemstavns Saga. København og Kristiania: Gyldendal og Nordisk Forlag.

 

 

 

 

Sønderjyderne og den store krig

Foredrag om Udstillingen: ”Sønderjyderne og den store krig”

på Sønderborg slot                                                                                         

Tirsdag den 8. oktober 2024 kl. 14.00: Sognehuset, Kirkevej 25b, 7800 Skive

Museumsinspektør, René Rasmussen, Sønderborg slot, fortæller om udstillingen Sønderjyderne og den store krig og om nogle af genstandene samt om hele arbejdet med at identificere de sønderjyske deltagere i 1. verdenskrig.

Pris: 80 kr inkl. kaffe

Grænseforeningens beskrivelse:

Den Store Krig har været skelsættende i Verdens Historie. Den blev en forfærdende oplevelse af industrialiseret krig i gigantisk omfang, og den fik traditionelle forestillinger, samfundsordener og kejserriger til at styrte sammen. Det daværende Danmark stod udenfor og kunne betragte krigen med tilskuerens øjne, men Sønderjylland var del af Tyskland og derfor af krigen. Omkring 35.000 sønderjyder eller en femtedel af hele landsdelens befolkning blev indkaldt til krigstjeneste, omkring 6.000 blev dræbt og omkring 4.000 varigt invalideret. Krigen berørte alle. Næsten alle familier havde mænd ved fronten, og hjemme blev livet helt anderledes med savn, sorg og varemangel, mens kvinderne fik ansvar og opgaver, der i fredstid mest blev varetaget af mænd.

Da krigen brød ud i 1914, forventede alle en hurtig krig, der ville være overstået på få måneder. Virkeligheden blev en ganske anden. Krigens parter blev hurtigt låst fast i en skyttegravsfront og et kapløb om at gennembryde dødvandet resulterede i en rivende krigsteknologisk og taktisk udvikling, som gjorde krigen tiltagende brutal og som betød at den også blev ført på verdenshavene og på flere kontinenter. Det var ikke uden grund, at samtiden døbte 1. verdenskrig ”Den Store Krig”.

Du vil i udstillingen møde sønderjyske skæbner og opleve Første Verdenskrig på slagmarken og på hjemmefronten gennem fortællinger og genstande fra samtiden. Hvordan blev et gasangreb oplevet? Hvordan var det at møde en landsmand i en krigsfangelejr? Hvordan klarede kvinder og børn på hjemmefronten varemangel og sult? Og hvordan var det som dansksindet sønderjyde at kæmpe for et land, man ikke følelsesmæssigt identificerede sig med.

 

Med venlig hilsen

Jørgen Bruun Christensen

Formand, Grænseforeningen Nordvestjylland

2. næstformand for Grænseforeningen

Telefon 20217964

e-mail: nordvestjylland@graenseforeningen.dk

 

Se om baggrunden for den danske (sønderjyske) krigsdeltagelse i "den store krig".

 

Skivehus fra kongsgård til byarkiv og hotel

Fremvisning af Skivehus og Annexet
Lørdag 19. august kl. 14-18, med historisk og arkæologisk baggrundsorientering. Arkitektoniske restaureringsperspektiver.
  • En historisk del, der omfatter tiden fra det første skriftlige vidnesbyrd om Skivegård 1231 i Kong Valdemars Jordebog, det bygningshistoriske, som kendes godt fra 1600-tallet, illustrativt med Resens Atlas siden 1677. Og med særligt fokus på Annexets bygningshistorie på sydfløjen, de bygningsmæssige forudsætninger med udflytningen til Ny Skivehus 1792-94, den bygningshistoriske betydning.
  • En arkæologisk del - hvad er undersøgt, hvad skal evt. undersøges.
  • En restaurerings del - restaureringen af østfløjen, planer og problemer ved den tilbageblevne del af sydfløjen, Annexet.  
 
Tilmelding til rundvisning, historisk, arkæologisk og arkitektonisk orientering - angiv her, om der også ønskes kaffe og orientering i Palæbygningen, senest 12. august:
 
 
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. 
 
eller
 
sms til 61373497
 
 
Historisk Samfund for Skive og Omegn og Skive Kulturhistoriske Museumsforening.
 
 
  1. Foredrag om studedrift på gården Kærgaardsholm
  2. Skive Kulturhistoriske Museumsforening
  3. Stubber Kloster
  4. Vor Frue Kirke
   
Arrangementer 2024:
Afholdte arrangementer
   

Foreningen  

   

Søg  

   

SKM medlem  

Bliv medlem af SKM, og få adgang til alle Museum Sallings museer.
Sammus er danske museumsforeninger - aktuelt 61 tilsluttede foreninger - som har et samlet medlemstal på ca. 52.000. Skive Kulturhistoriske Museumsforening (SKM) er medlem og modtager herfra de nyhedsbreve, som vi gør tilgængelige for vore medlemmer og gæster på foreningens hjemmeside.
Ind imellem kommer nyhedsbrevene lidt forsinket på Sammus hjemmesiden i forhold til den udsendte pdf version.

 

   

Besøg

I dag963
I alt1474907
Gæster IP 3.144.113.30
   

Vi har 86 gæster og ingen medlemmer online

© Skive Kulturhistoriske Museumsforening